Emmerlev sogn, Tønder, Højer og Lø herred, Tønder amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 11.9.2019

J. P. Trap: Slesvig 1864: Tønder Amt Del 2, herunder Emmerlev Sogn.

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.



Emmerlev kirke

Position:
- Legacy: N: 545922.4 Ø: 0084140.3
- GST: 480451 6093672
- Google Earth: 54 59' 22.4"N, 008 41' 40.3"E
Forklaring

Adresse: Højervej 3B, Sønder Sejerslev, 6280 Højer.

Oplysninger om kirken: Bendix Iversen Rosenkrantz (1500 - 1582) og Anne Carstensdatter Grib (1540 - 1604) blev begravet i kirken. I tårnrummet findes et gravminde (en figursten) for dem.


Gribsgård

Bendix Iversen Rosenkrantz (1500 - 1582) og Anne Carstensdatter Grib (1540 - 1604) ejede gården.

Trap Danmark, 5. udgave, Tønder amt, bind X, 2 (1966), side 624-625:
Gribsgård, forsv. adelsgård, der formodes at have navn efter en fra Holsten indvandret, allr. 1349 forekommende adelsslægt. Gden har ligget ved V. Gammelby, hvor stednavnet Gribstoft endnu er et minde herom. Carsten Grib efterlod datteren Anna til G., der 1582 som enke efter Bendix Iversen Rosenkrantz udstedte vidnesbyrd om en af hendes fader indstiftet donation til Skt. Johannes- og gråbrødreklostrene i Slesvig. 1625 var Peter Rantzau ejer.

Kogsbøl

Position:
- Legacy: N: 550106.4 Ø: 0084328.0
- GST: 482398 6096879
- Google Earth: 55 01' 06.4"N, 008 43' 28.0"E
Forklaring

Positionen gælder voldstedet, hvor det opr. gods lå.
Den nuv. Kogsbøl ladegård er fra 1830, ligger NV herfor og har adressen: Kogsbøl Ladegårdvej 2, 6280 Højer.

Flg. har været ejere af godset: Oplysninger om Kogsbøl:

Trap Danmark, 5. udgave, Tønder amt, bind X, 2 (1966), side 623-624:
Kogsbøl (1393 Cuxbyl, 1400 Koxbølæ), opr. adelsgård, der i over 200 år tilhørte den sønderjy. gren af slægten Rosenkrantz. Erik Nielsen, der 1402 var lagmand i Vestergötland, og som gav 5 gde i Emmerlev og Sejerslev til E. kirke, har sikkert også haft K.; sønnen Peder Eriksen († 1418) nævnes til K. 1393; derefter ejedes gden af hans sønner Claus Pedersen til Tovskov (1431-36) og Iver Pedersen (1436-94). Om sidstn. berettes, at han af hertug Adolf VIII fik overladt kirken i Anflod, efter at selve sognet var gået til grunde under en stor stormflod 1436. Endv. henlagde han til K. nogle gde i Møgeltønder birk, købt af Peter Sture, og nogle gde i Hjerpsted og Nr. Sejerslev, købt af Mads Gjordsen til Solvig. Han må også have ejet St. Tønde i Hostrup so., som hans søn Claus Iversen til K. 1494 m. moderens og brødrenes fuldmagt skødede til Eggert Gjordsen. K. gik i arv til brødrene Claus, Erik og Iver Iversen Rosenkrantz, alle nævnt ca. 1500. Claus Iversens søn Erik Clausen til Trægård i Møgeltønder so. efterlod sig sønnerne Gotskalk Eriksen, Chr. II.s kansler († 1544), Claus Sivert og Iver Eriksen (nævnt 1547), hvilke 3 sidste skrives til K., der gik over i sidstn.s efterslægt, nemlig sønnerne Timme og Bendix Rosenkrantz til Gribsgård (g. m. Anne Carstensdatter Grib). Sidstn.s sønner var Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro, Hundsbæk og Sejerslev og Carsten R. til Gribsgård, der begge skrives til K. Om Christoffer R. se under Hviding so. s. 549. Efter hans henrettelse 1610 solgtes Kogsbøl 1613 af kreditorerne for 18.600 rdl. til statholder Gert Rantzau, der gav gden i medgift til datteren Hedevig Marie Elisabeth, g. m. marskal af Frankrig Josias Rantzau, som 1639 overlod gden til sin svoger Christian Rantzau for 30.000 rdl. 1649 fik hertug Frederik III skøde på K., der da havde bøndergods i Emmerlev, Daler, Møgeltønder, Mjolden og Hostrup so., i Tønder og Højer landso., samt Munkebol på Sild, i alt 21 hele bol, 3 3/4-bol, 12½-bol, 2 1/4-bol og 57 kåd, hvortil kom hovedgårdsjorden, der omfattede 6 bol - i alt matr. til 34 plove. 1654 og 1655 nævnes en hofmester Lauritz Fabricius på K., kort efter var Chr. Andersen foged såvel på K. som på Søndergårde. 1667 forpagtede Fedder Andersen († 1698) hovedgårdsmarken for 133 rdl. 16 sk. årl., 1681 fik han fæstebrev på hovedgden, hvis bygninger han havde repareret og til dels nyopført; derefter enken Ingeborg Fedders († 1711), der 1709 blev fordrevet fra gden. 1710 overtoges den i forpagtning af Gøddert Hansen († 1739) og hans søn Andreas Chr. Hansen († 1748), der i forvejen havde Søndergårde i fællesskab. Også Kogsbøl mose var med i forpagtningen. Fra 1742 var begge gde arvefæste. Efter Andreas Chr. Hansens død drev hans enke begge gdene, indtil sønnen Nicolay Hansen († 1800) efter hendes død 1762 fik arvefæstet bekræftet. Han boede på Søndergårde, og bygningerne på K. forfaldt. Sønnen Gotthardt Phillip Hansen, der overtog de 2 gde 1800, havde dem til sin død 1811, derefter svogeren, sgpr. i Visby Chr. Albrecht Posselt, fra 1828 dennes svigersøn Boy Feddersen († 1883), der i 1830rne nyopførte Kogsbøl Ladegård, og som 1841 fik gdene til ejendom. Hans nevø, sen. amtsforstander og prøjsisk rigsdagsmand Theodor Feddersen, der i forvejen havde forpagtet de to gde, arvede dem. Sønnen Hans Feddersen overtog 1907 Søndergårde i forpagtning, medens Wilhelm Detlefsen forpagtede K. Efter Theodor Feddersens død 1915 tilskødedes begge gde sønnen Hans F., der faldt 1918 i I. verdenskrig. Broderen Boy F. overtog derefter bestyrelsen af gårdene, der havde et samlet areal på 587 ha. 1948 overtog Theodor Feddersen Kogsbøl Ladegd. m. et tilliggende på 373 ha, hvoraf 200 mose, medens broderen Christian F. fik Søndergårde m. 159 ha. 1955 solgte Th. F. 211 ha mose til jordlovsudvalget. PKI
Litt.: A. Larsen. Rosenkranserne på K., SdjyM. 1953. 72-80. Max Rasch. Rittergut Koxbüll und die Geschichte der daraus hervorgegangenen Höfe Südergaarde und Koxbüll Ladegaard. 1954.

Om den gamle hovedbygning, der lå på det anselige, ca. 2 tdr. land store voldsted 600 m sø.f, den nuv. gård, haves ingen efterretninger; allr. 1706 var anlæggets forfald stærkt fremskredent, og under I. verdenskrig lod gårdens forp. grundstenene optage og sønderslå, uden at der gjordes antikvariske iagttagelser. Borggården blev vistnok opgivet, efter at gården 1613 gik ud af Rosenkrantzernes eje; statholderen opretholdt 1649 blot et seks fags hus m. ”to smaa losementer”, medens de øvr. bygn. var overladt bønderne. 1652 nævnes dog også en 14 fags teglhængt beboelse samt en stråtækt stald på 16 fag, alt dog i forfald. 1685 skal forpagteren istandsætte bygningerne på egen bekostning samt opføre stalde. 1706 var hovedbygningen på 20 fag, men stadig lige elendig; i 1770'erne var den dog beboet af herredsfogeden, og først 1830 blev den gl. borgplads forladt, da Boy Feddersen ude i mosen anlagde Kogsbøl Ladegård, til hvis opførelse bl.a. de gl. bygningsmaterialer anvendtes. Den anselige, firefløjede, sammenbyggede rødstensgård er dækket m. et vældigt stråtag, der navnlig på den ndr. længe (laden) er af imponerende rejsning; stuehuset ligger i s. og har smal frontispice m. trekantsfronton mod haven og kraftigt udladende, hvidkalket gesims. Over vinduerne er profilerede, fladbuede stik, og på ø.gavlen angiver murankre opførelsesåret 1830. FlJ

Det ca. 170 x 170 m store, firesidede Kogsbøl Voldsted er omgivet af betydelige, nu tørre Grave. Herregaardspladsen inden for Gravene er ved en Vinkelgrav, hvis Ender i N. og Ø. udmunder i de omgivne Grave, delt op i to Dele, en vinkelformet langs Syd- og Vestgraven (ca. 40 m bred i S. og 20-25 m bred i V.) og en rektangulær (ca. 95 x 110 m) i Voldstedets NØ. Hjørne. Den indre Vinkelgravs Vestarm er midt paa afbrudt af en Overkørsel, N.f. hvilken Graven udvider sig til en nærmest kvadratisk Sænkning, ca. 30 x 30 m. HS


Søndergårde

Position:
- Legacy: N: 550037.4 Ø: 0084347.0
- GST: 482716 6095979
- Google Earth: 55 00' 37.4"N, 008 43' 47.0"E
Forklaring

Adresse: Sejerslevvej 85, 6280 Højer.

Den nuv. gård er fra 1904.

Erik Iversen (Rosenkrantz) (1440 - 1501) lod gården opføre.

Trap Danmark, 5. udgave, Tønder amt, bind X, 2 (1966), side 624:
Søndergårde. Om Erik Iversen Rosenkrantz (nævnt 1479 og 1496) siges, at han byggede Søndergårde i Sejerslev. Hans sønnesøn, Bendix Iversens søn Otto († ca. 1652), havde sen. gden, hvorefter broderen Carsten fik den. Ca. 1640 overtog junkeren Caspar Rudolf von Gersdorff ejd., hvis hovedgårdsmark da udgjordes af 6 nedlagte bol. Han fik gden med sin hustru Margrethe, datter af Godske Rantzau på Trøjborg. 1652 solgtes gden til hertug Fr. III; kort efter brændte den. Den bortforpagtedes til Andreas Kniesener, sen. til Chr. Andersen († 1682), der tillige blev foged over samtlige søndergårdske og kogsbølske undersåtter. Med enken kom den derefter til Gøddert Hansen, der 1710 også forpagtede Kogsbøl. Om gdens sen. historie se ovf. under Kogsbøl. PKI
Litt.: Se ovf. under Kogsbøl.

Gden havde 1650 i alt 89½ fag hus, nemlig et stuehus m. skorsten og korshus, tærskelo, lade samt ko- og hestestalde. 24/5 1652 nedbrændte gården m. undt. af 20 fag, der 1664 omtales som værende af grundmur og i forfald; i beg. af 1700t. bestod gården af et stuehus på 11 fag, lade 19 fag, tværhus m. indkørsel 14 fag, foruden andre bygn. Mod s. var en lille, velplejet have m. frugttræer, rosenespalier, lysthus samt kålhave, alt omsluttet af en stenmur. Den gl., firelængede gård blev 1883 af Theodor Feddersen erstattet m. den nuv. herskabelige, grundmurede, meget dybe hovedbygning, der fik en rig, arkitektonisk udsmykning m. toetages, gennemgående midterrisalit m. pilastre og rustikfugning samt lav trekantsfronton, gevændere m. chambranler om vinduerne og sparrekopgesims. Efter en brand 1904 moderniseredes bygn., således at gårdfacaden og gavlene nu står ganske enkle og i røde sten. Gavlene er halvt afvalmede.
Den trefløjede ladegård er opf. 1904 efter branden. Gden ligger omgivet af en stor, gl. have. FlJ


Til Slægtsforskning