Sct. Olai sogn, Vennebjerg herred, Hjørring amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 9.9.2021

Vort sogns historie, Bind 5 side 221: Skt. Olaj sogn

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel s. 47: St. Olai Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind s. 71: St. Olai Sogn (Project Runeberg)

Sognet bestod tidligere af to dele: Én nord for Hjørring og én sydøst for Hjørring. Sidstnævnte blev i 1978 en del af Bistrup sogn. Nuv. sognegrænse kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Sct. Olai kirke

Position:
- Legacy: N: 572745,8 Ø: 0095906.0
- GST: 559092 6369322
- Google Earth: 57 27' 45.8"N, 009 59' 06.0"E
Forklaring

Adresse: Nørrebro 1, 9800 Hjørring.
Hjørring Sct. Olai lirke Hjørring Sct. Olai lirke Hjørring Sct. Olai lirke Hjørring Sct. Olai lirke


Skibet indvendigt Alter Prædikestol

Døbefont Korbuekrucifiks Fattigbøsse Fattigbøsse Præsterækketavle Præsterækketavle


J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Hjørring amt. Bind VI, 1 (1960). Side 181-182:
Kirken, der ligger inden for Hjørrings gl. bykerne på en bakke, der falder stejlt mod s. og v., er viet Hellig Olav og skal if. Resens Atlas være bygget af Olavs halvbroder Harald, mens en anden tradition, gengivet af mag. Alb. Thura, siger, at den er bygget 1038 af Magnus Olavsøn (C. Klitgaard. Hjørring Bys Hist. 9), og dens store jordbesiddelser i middelalderen tyder på, at den har været byens hovedkirke og mul. har overtaget et hedensk kultsteds rolle. Kirken består af romansk kor og skib samt gotisk våbenhus mod s. Den romanske bygning er opf. af granitkvadre på høj, profileret sokkel, hulkant over rundstav, og krumhugne kvadre i korets ø.mur viser, at den har haft † apsis, hvis fundamenter påvistes ved en mindre udgravning 1949. Af de retkantede døre er s.døren i brug, n.døren tilmuret; i øvrigt er ingen opr. enkeltheder bevaret. I gotisk tid er korbuen ombygget med munkesten, hvorved den blev spidsbuet, og ved sa. tid har man formodentlig påtænkt at overhvælve koret. Det blev dog kun til ansatserne. Koret har nu gipset loft, skibet bjælkeloft. Skibets v.mur, hvis spids er af tegl med meget utydelige spor af blændinger, støttes af en svær pille. Våbenhuset er sikkert gotisk i sin kerne, men uden bevarede enkeltheder. Døren er 1959 ommuret i gotiske former. Svage kalkmalerispor, vistnok senromanske, var fremme 1957, men måtte atter tildækkes. 1874 fremdroges på korbuen kalkmalerier fra 1576, bl.a. figurbilleder af Malte Jensen og Sophie Bille til Vellingshøj, men de tildækkedes atter (MagnPet. K. T. XLI). Andre malerier, vist fra sa. tid, var fremme 1928. - Altertavlen har rammeværk i renæssance, vistnok af Niels Ibsen, med malerier fra 1700t. i postamentfelterne (korsfæstelsen og opstandelsen) samt maleri fra o. 1910 af A. Hou, Kristus og Nikodernus. Små, sengotiske malmstager. Ny døbefont af sandsten. Den ældre, en gotlandsk firpasformet bægerbladsfont, er nu i Nationalmus. (Mackeprang. D. 413). Fad o. 1600 med roset. Godt unggotisk korbuekrucifiks o. 1275. Prædikestol i renæssance fra 1604 af Niels Ibsen (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 1911. 76). Klokke 1866, Gamst og Lunds Efterf. Den omstøbte klokke var støbt 1639 af Franciscus Voillardi på Skt. Catharina kgd. (Klitgaard. Hjørring Bys Hist. I. 1924. 224 f.), er ophængt i en klokkestabel mod korgavlen (AarbVends. 1936. 354). På Resens plan ses en fritstående klokkestabel v.f. kirken. På kgd. er 1936 fundet en sikkert romansk gravsten formet som et hulkantet gravtræ, nu i Vends. hist. Mus. EH

Piscina

"Piscina (vievandskumme) af granit. Sct. Olai Kirke, ca. 1200." (Vendsyssel Historiske Museum).


Mere om kirken:

Fotos på denne side er egne fotos (fra september 2021). De må frit benyttes.


Til Slægtsforskning