Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 30.11.2021

En del af Skt. Hans, Skt. Olai og Hjørring sogne blev i 1978 udskilt til Bistrup sogn.
Hjørring sogn hedder i dag Sankt Catharinæ sogn. Navneændringen skete i perioden 1988-2004.

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel s. 12: Hjørring (Project Runeberg) (kort fra 1863)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind s. 7: Hjørring (Project Runeberg) (kort fra 1899)

Fra folderen "Hjørrings kirker":
Modsat de fleste andre købstæder fik Hjørring lov til at beholde sine 3 middelalderkirker trods religionsstridigheder, ildebrande, nød og fattigdom. Sct. Catharinæ eller Karens kirke blev ved reformationen gjort til byens sognekirke, mens de to andre, som lå i byens udkant, slap for nedrivning ved at blive kirker for byens to store landsogne.

Set på Vendsyssel Historiske Museum:

Bykort 1685 Bykort 1754
”Reesens Atlas fra ca. 1685, hvor byen er set fra syd, er en kombination af et bykort og et byprospekt. Gengivelsen af de enkelte huse er blot en slags signaturer, men faktisk kan en række af prospektets øvrige oplysninger, f.eks. om det omgivende landskab, verificeres.” ”Kobberstik af Hans Quist fra 1754, hvor byen er set fra nord. Efter tegning af Johan Jacob Bruun til Fr. d. 5.´s Atlas.”


Sct. Catharinæ kirke

Position:
- Legacy: N: 572742,8 Ø: 0095856,8
- GST: 558938 6369228
- Google Earth: 57 27' 42.8"N, 009 58' 56.8"E
Forklaring

Adresse: Lille Kirkestræde 1,9800 Hjørring.
Sct. Catharinæ kirke Sct. Catharinæ kirke Sct. Catharinæ kirke Sct. Catharinæ kirke


Flg. blev begravet fra kirken:

Skibet indvendigt Døbefont Krucifiks Sct. Peter Sct. Catharina Alter Prædikestol Orgel


Stolerække Præste- eller degnestol Figur ved indgangsdøren Cigar-parkering Præsterækketavle Præsterækketavle


Epitafium Epitafium forf slægten Lange Mindetavle for sognepræst og provst Harboe Mindetavle for sognepræst Kampmann Gravsten Gravsten Gravsten


Fra folderen "Hjørrings kirker":
Sct. Catharinæ kirke
Syd for [Sct. Olai kirke] ligger Sct. Catharinæ kirke, viet til den hellige Catharina af Alexandria, som blev halshugget af kejser Maxentius i 307, fordi hun ikke ville afsværge sin kristne tro. Allerede i den tidligere middelalder gjorde borgerne i Hjørring hende til byens skytshelgen og satte hendes billede i byens våben.
Sct. Catharinæ kirke er i tidens løb undergået talrige om- og tilbygninger. Den oprindelige middelalderkirke er den nuværende kirkes tværskib. Efter spor i facaden at dømme har den været en senromansk teglstensbygning hørende til samme gruppe af vendsysselske teglstenskirker som Sct. Hans. I 1400-tallets begyndelse får kirken et nyt, stort sengotisk korparti med "knækket" gavl, desuden et våbenhus, som byggedes til skibets sydside, og et sakristi, som byggedes til nordsiden af det nye kor. Samtidig forsynedes hele kirken med krydshvælv. Midt i 1400-tallet opførtes det store tårn, og til sydsiden af skibet, øst for våbenhuset, byggedes et stort, smukt kapel for Jomfru Maries moder, Sct. Anna, som var en af middelalderens mest yndede helgenskikkelser. I de følgende tre århundreder er byen præget af nød og fattigdom, og der sker derfor ingen nævneværdige bygningsmæssige ændringer ved kirken. Men i slutningen af 1700-tallet, da byen atter er ved at komme på fode, ombygges den øverste del af tårnet, og samtidig forsynes alle kirkens gavle med svungne, nordjyske barokkamme. 1829 nedrives det sengotiske våbenhus, og indgangen flyttes til Sct. Annæ kapel, som får tilbygget en lille klassicistisk søjleprotal. 1908 flyttes hovedindgangen atter væk fra Sct. Annæ til tårnet, som forsynes med en stor, ny indgangsportal mod vest. 1924-26 ombygges kirken fuldstændig af arkitekt Lønborg Jensen. Mod nord udvidedes kirken med et stort, nyt hovedskib i "gammel stil". Det gamle hovedskib og korparti indrettes som tværskibe, og alteret flyttes til Sct. Annæ kapel, der indrettes som kor.
Døbefonten er romansk, hugget i gotlandsk kalksten og udsmykket med tre menneskehoveder og et vædderhoved på foden. På væggen i det gamle højkor hænger et smukt unggotisk krucifiks fra sidste halvdel af 1200-tallet. I det nye kor er der foran alteret opstillet to dygtigt skårne sengotiske figurer, som stammer fra en forsvunden altertavle. Den ene figur forestiller Sct. Peter, som i hånden holder nøglerne til himmeriges port. Den anden figur er Sct. Catharina, som i sin højre hånd bærer det sværd, hun blev halshugget med, og i venstre hånd Bibelen, som hun ikke ville fornægte. Under hendes fod ligger kejser Maxentius, som dømte hende til døden.
Den store altertavle i bruskbarok, med en fint komponeret nadverscene, er udført i 1651 af Christian Billedsnider og stafferet året efter af Johnannes Kontrafejer fra Aalborg. Prædikestolen er, trods sin udformning i renæssancestil, ikke ældre end fra restaureringen i 1926.
Kirkens orgel er delvis nybygget i 1974 og har 47 stemmer. 1981 gennemgik kirken en omfattende restaurering under ledelse af arkitekt Brøgger, Fjellerad. Kirkens inventar blev ved den lejlighed malet i farver, valgt af kunstmaleren Kaj Nørkjær, Hjørring. Den syvarmede lysestage samt en skulptur af Niels Helledie, Skagen, er såkaldt pietá, dvs. jomfru Maria med den lidende Kristus, blev opstillet ved hoveddøren. Alterduge samt tæpper foran alteret er vævet af Lisbeth Hofmeister, Hjørring. Nye hynder på bænkene fuldender det harmoniske farveindtryk, så kirken nu fremtræder som en smuk enhed, der tager hensyn tit både gammelt og nyt i kirken. Samtidig installeredes et meget moderne alarm- og sikkerhedssystem imod tyveri og hærværk.

Mere om kirken:

Set på Vendsyssel Historiske Museum:

Kirkens udvikling Kirkens udvikling Byggematerialer


Bidstrup

Position:
- Legacy: N: 572726.7 Ø: 0095938,2
- GST: 559637 6368740
- Google Earth: 57 27' 26.7"N, 009 59' 38.2"E
Forklaring

Gården eksisterer ikke længere. Den var tidligere residens for Børglum-biskoppen.
Gården lå omkring Østergade 52.

Matrikelkort fra 1811 med Bidstrup indtegnet.

Download af C. Klitgaard: Slægterne Bistrup fra Hjørring (Tidsskrift.dk).

Jens Sørensen (1786 - 1766) boede på gården.
Hans søn Søren Jensen (1722 - 1782) blev født på gården og boede der med hustruen Anna Christensdatter (? - efter 1778).
Deres søn Jens Sørensen (1758 - 1831) blev født på gården og boede dér med hustruen Maren Marie Jacobsdatter (1761 - 1835).
Deres datter Ane Marie Jensdatter Bidstrup (1786 - 1845) blev født på gården.

Østre kirkegård

Position:
- Legacy: N: 572749,1 Ø: 0095849,4
- GST: 558813 6369423
- Google Earth: 57 27' 49.1"N, 009 58' 49.4"E
Forklaring

Adresse: Kirkegårdsvej 24,9800 Hjørring.

Denne del af Hjørring kirkegård, der er beliggende øst for kirkegårdsvej og nord for Sct. Hans kirke, blev indviet i 1821 og blev dengang kaldt Ny kirkegård. Da kirkegården senere blev udvidet vest for Kirkegårdsvej, blev den gamle del benævnt Østre kirkegård eller Den gamle kirkegård.

Oplysninger om kirkegården:

Gravsten over Jens Sørensen Bidstrup og Maren Marie Bidstrup

Gravsten over Jens Sørensen Bidstrup (1758 - 1831) og Maren Marie Bidstrup (1761 - 1835).
Omtrentlig position: 57°27'49.3"N 9°58'54.0"E / 558889 6369430.


Fotos på denne side er egne fotos (fra 9/9 2021) - de må frit benyttes.


Til Slægtsforskning