Øster Starup sogn, Brusk herred, Vejle amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 9.6.2020

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 282: Øster-Starup Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 430: Øster-Starup Sogn (Project Runeberg).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Øster Starup kirke

Position:
- Legacy: N: 553553,7 Ø: 0092647,5
- GST: 528136 6161457
- Google Earth: 55 35' 53.7"N, 009 26' 47.5"E
Forklaring

Adresse: Starupvej 40, Starup, 6040 Egtved.

Oplysninger om kirken:

Skovgård

Position:
- Legacy: N: 553641,2 Ø: 0092659,3
- GST: 528334 6162926
- Google Earth: 55 36' 41.2"N, 009 26' 59.3"E
Forklaring

Adresse: Vestermarksvej 9, 6040 Egtved.

Hans Skovgaard (1526 - 1580) var ejer af herregården indtil han 1579 mageskiftede den til kronen.


Ovenstående angiver placeringen af den nuv. Skovgård. Den opr.herregård blev nedbrudt ca. 1580 og lå - iflg. Poul Lindholm, se herunder - formentlig i Borlev ca. 3 km længere mod vest. Iflg. Trap lå den dog samme sted som den nye.

Slægtsforskernes Bibliotek: Starup Sogn i Brusk Herred ved Poul Lindholm (1911), s.8:
En anden ret stor herregård var Skovgård. Hvor denne gård har ligget, ved jeg ikke. Det nuværende Skovgård har næppe noget med herregården at skaffe, ti denne blev nedbrudt ca. 1580. Rigtignok blev der opført en anden gård på det sted, hvor Skovgård havde stået, og den kaldte bønderne også Skovgård, men det blev dem forbudt ved en kongelig skrivelse af 16. oktober 1582, og da den, der overtrådte forbudet, skulde bøde en okse til kronen, tør man vel antage, at navnet Skovgård snart er gået i glemme. Det kunde tænkes, at Skovgård har ligget i Borlev; sagnet siger i hvert fald, at dær har ligget en herregård, og da Skovgårds bøndergods her i sognet var 5 gårde i Borlev og 7 gårde i Skovbølling, kunde denne vestlige beliggenhed jo godt passe. På Skovgård boede en slægt, der tog navn efter gården. En af ligstenene i Starup kirke er over Anne Flemming, Jørgen Skovgårds første hustru, der døde 1530.


J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1210-1211:
Skovgård skødede Ingeborg Albertsdatter Skeel til sin bror Jakob Splid (Skeel), som 1445 m. sin bror Anders Skeel tog lovhævd på gden. Alligevel tilhørte den 1459 hendes søn Jes Jepsen (Skovgård), fra 1485 dennes sønner Oluf, Jes og Jep Jensen (Skovgård); sidstn.s søn Jørgen Skovgård († 1557) besad gden 1538; hans søn Hans Skovgård († 1580) mageskiftede den 1579 til kongen, der straks nedbrød en del af bygn., men på sa. sted opførte en ny, se ndf. (JySaml. I. Rk. VI 1876-77.6-7).
Den nuv. gd. Skovgård købte Peder Buhl († 1797) 1765 på auktion over Koldinghus rytterdistr.s gods; hans søn Holger Buhl forøgede den meget og afstod den (1850: 22½ tdr. hartk.) 1838 til sin svigersøn Jens Henriksen, hvis søn Holger Henriksen 1900 gik fallit, hvorved S. kom til etatsrådinde Suhrs bo, som 1901 skødede den for 152.000 kr. til fabr., nationalbankdir. Johs. Lauridsen († 1920), som 1911 solgte den (23 tdr. hartk.) for 250.000 kr. til H. Hauberg; 1929 kom den for 395.000 kr. til J. C. Valentiner, men 1933 til Jydsk Landhypothekforening, der solgte den til C. Vestergaard Frandsen. 1941 blev den for 495.000 kr. købt af A/S Investeringsselskabet af 4. Dec. 1940. CJ
Litt.: DLandbr. V. 327-28.

Hovedbygn. på Hans Skovgårds hovedgård beskrives ved mageskiftet m. kronen 1579 således: "To gode huse muret imellem stolper to loft høje, er tækket m. tegl og vel ved magt holden. Item udi ladegården et gammelt hus muret imellem stolper med en skorsten udi, og er ladegården i sig selv vel bygget med bulhus og vel ved magt holden". Ved gården fandtes abild- og humlehave og fem små fiskeparker samt en vandml. m. dam. Fr. II lod straks efter mageskiftet bygningerne nedbryde og i stedet opføre en ny gd., som han 1582 befalede skulle kaldes Kongens Ladegård. Af disse bygningsanlæg ses dog ingen rester.
Den nuv. hovedbygn., der ligger på en højde i det kuperede terræn, er et anseligt, grundmuret, gulkalket bygningsværk i én etage over høj kælder. Den gennemgående frontispice er ført op i to etager og afdækket m. lav trekantsfronton, og gavlene er halvt afvalmede. Bygn., der har fladrundbuede vinduer, synes opf. o. 1860. FlJ

Til Slægtsforskning