Øster Starup sogn, Brusk herred, Vejle amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 29.9.2020

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 282: Øster-Starup Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 430: Øster-Starup Sogn (Project Runeberg).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Øster Starup kirke

Position:
- Legacy: N: 553553,7 Ø: 0092647,5
- GST: 528136 6161457
- Google Earth: 55 35' 53.7"N, 009 26' 47.5"E
Forklaring

Øster Starup kirke. Foto 21/9 2020. Øster Starup kirke. Foto 21/9 2020. Øster Starup kirke. Foto 21/9 2020.
Adresse: Starupvej 40, Starup, 6040 Egtved.

Kirken er opført o. 1170.

Granitskulptur. Foto 21/9 2020. Granitskulptur. Foto 21/9 2020. Granitskulptur. Foto 21/9 2020. Granitskulptur. Foto 21/9 2020. Rester af apsis. Foto 21/9 2020.
Udvendigt er kirken dekoreret med flere interessante romanske granitfigurer. På foto th. ses bevarede rester af et nu forsvundet apsis.


J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1208:
Kirken, der er berømt for sin rige udsmykning af romansk granitbilledværk, består i sin nuv. skikkelse af kor, skib, tårn mod v. samt et våbenhus ved s.siden. Det romanske kor, der sen. (mul. i 1600t.?) er forlænget mod ø., havde opr. apsis, hvis eksistens endnu røbes af flere krumhugne kvadre og nogle søjlerester, der er opstillet ved våbenhuset, og hvis fodstykker røber tilknytning til 1100t.s skulpturer ved Ribe domkirke. Den romanske kerne spores nu i skibet og i den vestl. del af koret, begge dele opført af tilhugne kvadre på høj profilsokkel. På n.siden har koret ét, skibet to romanske vinduer, alle i funktion. Det romanske billedværk findes navnlig ved skibets to portaler. Den sydl. portal har forneden til højre en anselig fremstilling af den dragedræbende Mikael, en af den tidl. middelalders magtfuldeste præstationer; til venstre en løve, mens der i bueslaget har siddet to knælende mandsfigurer, nu anbragt i våbenhusets gavl. Ved den tilmurede n.portals østre flanke er udhugget i næsten fri skulptur en løve i færd med at dræbe en mand. En lign. fig., også næsten friskulptur, findes ved skibets sv.hjørne, og under korforlængelsens nø.hjørne er indsat et uhyre m. næb, flyttet hertil fra ukendt placering i den ældre bygn. (Mackeprang.JG. 318, 233). Kirken er i senmiddelalderen udv. m. tårn, indvendig dækket m. krydshvælving, åbent ved spidsbue mod skibet, og udvendig gentagne gange skalmuret, sidst 1887. Våbenhuset, der ligeledes er senmiddelald., er opf. af munkesten i munkeskifte iblandet mange genanvendte kvadre. Korforlængelsen, som i ny tid er skalmuret på s.siden, er opf. af store, røde sten i krydsskifte m. korsblænding i gavlen; midt på kormuren er indsat et cirkelvindue fra den forsv. apsis. I det indre, hvor korbuen er gotisk udv., har koret fladt, gipset loft, mens skibet dækkes af bræddeloft, malet som panel og underlagt m. tværbjælker, der har skårne, gudelige indskr., vistnok fra 1600t. - Altertavlen er et nyere maleri, Kristus i Emaus, af Hans Agersnap 1902, i ramme efter tegn. af V. Koch. På alterbordet to messingstager, skænket 1721 af hofgartner Jørgen Severin og hustru Magdalene Badstuber. Ved alterets sider en præste- og degnestol fra renæssancen. Romansk granitfont m. ejendommeligt kantet båndmønster på kummen (Mackeprang.D. 21 f.); nyt dåbsfad, der if. indsk. er skænket af en amerikanerinde, hvis søn faldt i so. under den anden verdenskrig. Enkel prædikestol i renæssance (1593) m. samtidig himmel. På n.væggen hænger et sengotisk krucifiks. Den nyere orgelbalustrade rummer dele af et ældre pulpitur. I tårnrummet en senmiddelaId. fløjaltertavle m. fremstilling af Johannes Døberen, Maria og en bisp; topstykke i renæssance; i fløjenes indersider sen. malerier i grisaille: Maria Magdalene ved graven, Kristus i Gethsemane, fornyet 1851. og sign. N. Jensen. Series pastorum på skibets n.side 1943. Kirkeskib "Imanuel", antagelig fra 1740. I korets n.væg er indsat en figursten over Anne Fleming til Knudstrup, † 1530 (CAJensen. Gr. 229). I tårnrummets v.væg en sten over Lauge Matsøn, ridefoged på Koldinghus, † 1625. - Kgd., der er stærkt udv., hegnes af kampestensdiger, hvori findes to middelald. køreporte m. ganglåger. Ligkapel opf. 1930; i murene er indsat 7 ældre gravsten.
Litt.: P. Knudsen. Starup Kirke, AarbVejle. 1939. 92-97.

Gravsten over Jack D. Hodge

På kirkegården er den amerikanske flyver Jack D. Hodge begravet. Hans Mustang styrtede i 1945 ned i området. Et dåbsfad i kirken er en gave fra hans mor.


Mere om kirken:

Damsgård

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1212:
Damsgård tilhørte 1494 Albrecht Lydersen (Emmiksen), sen. dennes søn Claus Albrechtsen (Emmiksen), der levede endnu 1566, og dennes datter Bege Clausdatter (Emmiksen), g. m. Peder Galskyt, der 1578 mageskiftede gden til kongen, som lod dens jorder lægge under Nygd.
(JySaml. 1. Rk. VI. 1876-77. 9-11). CJ

Hovedbygn., der synes at have ligget sydl. i so. på Føniksborgs mark, hvor stednavnet "Damsgårds agre" minder om slægten Emmiksens gl. hovedgd., beskrives ved mageskiftet 1578 således: "Udi borgegården et hus øster udi gården, to loft højt, tækket med tegltag, muret imellem stolper, med en vindeltrappe, og to jordkældre, og er fire skorstenskamre udi, ti binding udi længden og fem udi bredden, er ved magt; et hus sønden udi gården, som er på den nordre side muret imellem stolper og på den søndre side med bul og ler (heri fruer- og borgestue, køkken m.v.), er et loft højt med stråtag, udi længden 18 binding, udi bredden seks binding ... ; et bulhus vester udi gården (stråtækt, svendekamre), et lidet udskud ved enden, er 12 binding hus udi længden og fire udi bredden, et loft højt". Endv. var der et lille, gammelt bindingsværkshus i abildgården sønder om fruerstuen, samt i ladegden lader og stalde af bulværk. Ved gden var der to abildgårde, fire fiskeparker og en ml. FIJ

Skovgård

Position:
- Legacy: N: 553641,2 Ø: 0092659,3
- GST: 528334 6162926
- Google Earth: 55 36' 41.2"N, 009 26' 59.3"E
Forklaring

Adresse: Vestermarksvej 9, 6040 Egtved.

Hans Skovgaard (1526 - 1580) var ejer af herregården indtil han 1579 mageskiftede den til kronen.


Ovenstående angiver placeringen af den nuv. Skovgård. Den opr.herregård blev nedbrudt ca. 1580 og lå - iflg. Poul Lindholm, se herunder - formentlig i Borlev ca. 3 km længere mod vest. Iflg. Trap lå den dog samme sted som den nye.

Slægtsforskernes Bibliotek: Starup Sogn i Brusk Herred ved Poul Lindholm (1911), s.8:
En anden ret stor herregård var Skovgård. Hvor denne gård har ligget, ved jeg ikke. Det nuværende Skovgård har næppe noget med herregården at skaffe, ti denne blev nedbrudt ca. 1580. Rigtignok blev der opført en anden gård på det sted, hvor Skovgård havde stået, og den kaldte bønderne også Skovgård, men det blev dem forbudt ved en kongelig skrivelse af 16. oktober 1582, og da den, der overtrådte forbudet, skulde bøde en okse til kronen, tør man vel antage, at navnet Skovgård snart er gået i glemme. Det kunde tænkes, at Skovgård har ligget i Borlev; sagnet siger i hvert fald, at dær har ligget en herregård, og da Skovgårds bøndergods her i sognet var 5 gårde i Borlev og 7 gårde i Skovbølling, kunde denne vestlige beliggenhed jo godt passe. På Skovgård boede en slægt, der tog navn efter gården. En af ligstenene i Starup kirke er over Anne Flemming, Jørgen Skovgårds første hustru, der døde 1530.


J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1210-1211:
Skovgård skødede Ingeborg Albertsdatter Skeel til sin bror Jakob Splid (Skeel), som 1445 m. sin bror Anders Skeel tog lovhævd på gden. Alligevel tilhørte den 1459 hendes søn Jes Jepsen (Skovgård), fra 1485 dennes sønner Oluf, Jes og Jep Jensen (Skovgård); sidstn.s søn Jørgen Skovgård († 1557) besad gden 1538; hans søn Hans Skovgård († 1580) mageskiftede den 1579 til kongen, der straks nedbrød en del af bygn., men på sa. sted opførte en ny, se ndf. (JySaml. I. Rk. VI 1876-77.6-7).
Den nuv. gd. Skovgård købte Peder Buhl († 1797) 1765 på auktion over Koldinghus rytterdistr.s gods; hans søn Holger Buhl forøgede den meget og afstod den (1850: 22½ tdr. hartk.) 1838 til sin svigersøn Jens Henriksen, hvis søn Holger Henriksen 1900 gik fallit, hvorved S. kom til etatsrådinde Suhrs bo, som 1901 skødede den for 152.000 kr. til fabr., nationalbankdir. Johs. Lauridsen († 1920), som 1911 solgte den (23 tdr. hartk.) for 250.000 kr. til H. Hauberg; 1929 kom den for 395.000 kr. til J. C. Valentiner, men 1933 til Jydsk Landhypothekforening, der solgte den til C. Vestergaard Frandsen. 1941 blev den for 495.000 kr. købt af A/S Investeringsselskabet af 4. Dec. 1940. CJ
Litt.: DLandbr. V. 327-28.

Hovedbygn. på Hans Skovgårds hovedgård beskrives ved mageskiftet m. kronen 1579 således: "To gode huse muret imellem stolper to loft høje, er tækket m. tegl og vel ved magt holden. Item udi ladegården et gammelt hus muret imellem stolper med en skorsten udi, og er ladegården i sig selv vel bygget med bulhus og vel ved magt holden". Ved gården fandtes abild- og humlehave og fem små fiskeparker samt en vandml. m. dam. Fr. II lod straks efter mageskiftet bygningerne nedbryde og i stedet opføre en ny gd., som han 1582 befalede skulle kaldes Kongens Ladegård. Af disse bygningsanlæg ses dog ingen rester.
Den nuv. hovedbygn., der ligger på en højde i det kuperede terræn, er et anseligt, grundmuret, gulkalket bygningsværk i én etage over høj kælder. Den gennemgående frontispice er ført op i to etager og afdækket m. lav trekantsfronton, og gavlene er halvt afvalmede. Bygn., der har fladrundbuede vinduer, synes opf. o. 1860. FlJ

Starup

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1212:

En anden hovedgd. i Starup tilhørte 1429 Niels Pedersen (Skeel, Dyre), derpå formentlig sønnen Peder Nielsen Skeel (Dyre) til Hesselballe, hvis datter Anne Skeel (Dyre) bragte den først til Christen Nielsen (Glambek), derpå til Henrik Vind til Rønshave, hvis søn Iver Vind besad gden 1541 og 1578 mageskiftede den til kronen.

Hovedbygn. på Iver Vinds gård i Ø. Starup beskrives ved mageskiftet 1578 således: "Fire indbyggede (sammenbyggede) huse hver et loft højt muret imellem stænger, de tre er hver seks fag og det fjerde syv fag, og er derunder to jordkældere, og er tækket med tegl, og er skorsten i hvert hus, og der en liden grav de to sider om husene". I ladegden var elleve stråtækte bygn., alle af bulværk, samt en abild- og to humlehaver og en liden fiskegd. Om gårdens beliggenhed i Ø. Starup vides intet nærmere. FIJ

Til Slægtsforskning