Skanderup sogn, Anst herred, Ribe amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 30.1.2023

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 518: Skanderup Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 784: Skanderup Sogn (Project Runeberg)

Trap 5 online: Skanderup sogn.

Salomon J. Frifelt: Vort Sogns Historie i 100 Aar, Bind 12 (1951) s. 395 (opslag 392): Skanderup Sogn.

Johan Nielsen: Skanderup Sogn gennem tiderne (KoldingWiki)

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Skanderup kirke

Position:
- Legacy: N: 552802.9 Ø: 0091854.1
- GST: 519917 6146857
- Google Earth: 55 28' 02.9"N, 009 18' 54.1"E
Forklaring

Skanderup kirke. Foto 21/9 2020 Skanderup kirke. Foto 21/9 2020 Skanderup kirke. Foto 21/9 2020 Skanderup kirke. Foto 21/9 2020

Adresse: Kirkebyen 1, 6640 Lunderskov.

Kirken er opført o. 1200.

Flg. blev begravet fra kirken:
Ovennævnte Jep Jepsen Buch samt hans hustru Mette Christensdatter gav i 1661 en ny kirkedør (nu ikke længere eksisterende) med påmalet skrift: Jeppe Jepsen Buch, Mette Christens Datter af Nagbølle H.D.B.K. Anno 1661. (Nationalmuseet: Danmarks Kirker: Skanderup Kirke s. 2572).

Norddør Vestdør
Døre mod hhv. nord og vest.

Mere om kirken:

Ejeseje

Position:
- Legacy: N: 552744.1 Ø: 0091728.5
- GST: 518415 6146269
- Google Earth: 55 27' 44.1"N, 009 17' 28.5"E
Forklaring

Adresse: Nagbølvej 78, 6640 Lunderskov.

Jens Jørgensen (1490 - 1576) ejede gården fra 1513.
Hans datter Gunder Jensdatter (1530 - ?) blev født på gården.

Thomas Christensen: Skanderup sogns historie (1996) side 51:

JENS JØRGENSEN får 1513 skøde på gården på Andst Herredsting første gang, og derefter er han på Herredstinget i 1515, 1523, 1528 og 1543 sammen med forskellige arveberettigede slægtninge o. lgn.
Jens Jørgensen var ligeledes Tingsvidne på Andst Herredsting ved adskillige lejligheder. Slægtsskabet med tidl. ejere kendes ikke.

Jens Jørgensen havde 3 døtre:
1 - SIDSEL JENSDATTER, som overtog fødegården sammen med hendes mand ANDERS IVERSEN.
2 - GUNDER JENSDATTER, som blev gift med OLUF BUCH på nabogården, Nagbølgaard - gård nr. 4, og
3 - KAREN JENSDATTER, som var gift med LUCAS NIELSEN i St. Andst.

ANDERS IVERSEN og SIDSEL JENSDATTER fik skøde på gården 1576 fra hendes søster og svoger GUNDER og OLUF BUCH og fra den anden søster og hendes mand KAREN og LUCAS NIELSEN, Andst i 1579.
Anders Iversen var skovfoged og delefoged under Koldinghus (ifølge Koldinghus Lens Regnskab 1610).


Elmegård

Position:
- Legacy: N: 552739.1 Ø: 0091717.1
- GST: 518216 6146116
- Google Earth: 55 27' 39.1"N, 009 17' 17.1"E
Forklaring

Adresse: Nagbølvej 66, 6640 Lunderskov.

Gården tilhørte i 1678 Christen Jepsen Buch (1655 - 1703).

Thomas Christensen: Skanderup sogns historie (1996) side 47:
… Men nogle år senere i 1678 har sønnen fra Nagbølgaard CHRISTEN JEPSEN BUCH gården, men nogle år efter får han sin fødegård, og det bliver hans brødre - først JACOB J. BUCH og så derefter JEPJEPSEN BUCH, der har den. …

Findes på Slægtsforskernes Bibliotek: J.C.B. la Cour: Danske Gaarde, II. Samling, Første Bind (1912-15) s. 798 - 799:
Elmegaard, Skanderup Sogn. Postforb. og St.: Lunderskov, hvortil c. 2 Km. Tlf. 37 over Lunderskov Central. Gaarden ligger c. 15 Km. fra nærmeste Købstad Kolding. Nuværende Ejer: Peder Midtgaard, som købte Gaarden 1. Juli 1898, er født paa Midtgaard, Hvidding Sogn i Sønderjylland, 2. April 1867 og gift med Julie Kristine Sonne, født paa Væbogaard i Ruthsker Sogn paa Bornholm 24. Juli 1872.
Matr.-Nr. 4a m. fl. af Nagbøl. Hartkorn 3 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr. Ejendomsskyld 40,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 7,870 Kr., for Avlsb. 18,540 Kr. Gaardens samlede Areal 102 Tdr. Ld., deraf Ager 69½, Eng 10, Mose 10, Skov 11, Have og Gaardsplads 1½. Af Agermarken drives 35 Tdr. Ld. i en 7 Marksdrift uden Brak, med 2 Roeafgrøder og 2 Græsmarker; 19½ Td. Ld. drives i en 6 Marksdrift uden Brak, med 2 Roeafgrøder og 1 Græsmark; 12 Tdr. Ld. drives i Vekseldrift med Korn, Roer og 3aars Græs, og Resten henligger i vedvarende Græs i tre Indhegninger. Jordens Bonitet er paa de 35 Tdr. Ld. god Muld paa blandet Underlag af Ler, Grus og Sand, paa 12½ Td. Ld. stærk Lerjord paa Lerunderlag og paa Resten moseagtig Muld paa Sandunderlag. Besætningen bestaar af 30 Malkekøer foruden 24 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 6 Heste samt 4 Plage og Føl. Sidste Aar solgtes c. 40 Fedesvin. Mælken sælges til Hamborg gennem Skanderup Mejeri med Undtagelse af c. 50 Kilogram skummet Mælk daglig. Kvægbesætningen, der er af rød dansk Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.
Elmegaard hørte tidligere under Koldinghus Rytterdistrikt og solgtes til fri Ejendom af Kong Christian d. 7. samtidig med de øvrige Gaarde af Skanderup Sogn. Den ældst kendte Ejer er Søren Christensen, der ejede Gaarden ved Aar 1800, og som i 1855 skødede den til sin Slægtning, Hans Jensen Qvist, efter hvem Svigersønnen, Kristen Birk, der var Lærer ved Dallerup Skole, overtog. Af ham har den nuværende Ejer købt. Gaarden ligger paa sin oprindelige Plads som den vestligste af de fire Nagbøl Bygaarde; den ligger middelhøjt i Terrænet, der er jævnt over dens Marker, og Beliggenheden er hyggelig og smuk med vid Udsigt over den kønne Omegn. Hovedb. er opført 1837 i Grundmur og har en tilbygget Frontespice med 3 Fags Kvist; selve Hovedb. har Rørtag, medens Frontespicen har Tag af Cementsten. Avlsb. er hovedsagelig grundmurede. Engen ligger i tre Dele S. for Gaarden ved Vamdrup Aa og er dels kultiveret Mose af fortrinlig Beskaffenhed og dels Natureng. Skoven ligger c. 1 Km. V. for Gaarden op mod Nagbøl Skov og har Bestand af Bøg, Eg og Gran. - Af Hestebesætningen er en Følhoppe præmieret og optaget i Stambog.

Nagbølgård

Position:
- Legacy: N: 552738.7 Ø: 0091722.3
- GST: 518306 6146103
- Google Earth: 55 27' 38.7"N, 009 17' 22.3"E
Forklaring

Adresse: Nagbølvej 68, 6640 Lunderskov.

Gården var i mange generationer i slægten Buchs eje:

Thomas Christensen: Skanderup sogns historie (1996) side 56-58:
GAMLE GÅRDE I NAGBØL
GÅRD NR. 4: NAGBØLGAARD
Denne gamle selvejergård har sikkert været beliggende omtrent på samme sted i over 500 år, ja - måske meget længere, og denne gård har også en meget interessant historie. Den var i mange år stedet, hvor BUCH-SLÆGTEN havde deres såkaldte højborg eller centrum.
På RIGSARKIVET findes flere gamle dokumenter, som kan fortælle noget om denne slægts betydning og virksomhed.

JEP BUCH og METTE TERKELSDATTER.
De havde gården omkring 1440-1450, og de er de første, vi kender navne på af den gamle Buch-slægt på denne gård. JEP BUCH nævnes bl.a. som Tingsvidne på Andst Herredsting 1. juni 1468.
METTE TERKELSDATTER nævnes i et brev fra 1541, som den daværende JEP BUCHs oldemor skriver, og af dette brev fremgår, at hun var fra Bølling. (NB: dengang benævntes bedstemødre gerne som oldemødre).

KNUD BUCH
var sikkert søn af Mette og Jep Buch, og han nævnes adskillige gange sidst i 1400-tallet og først i 1500 tallet, og af de gamle papirer fremgår, at gården brændte i 1509, og sammen med den brændte frihedsbreve fra kongerne: CHRISTOFFER, CHRISTIAN og HANS.
Ligeledes fremgår det af "Skanderup Sogn", at KNUD og ANKER BUCH i 1480 skænker jord til sognepræsten i Skanderup. Anker Buch var formentlig bror til Knud Buch, og han nævnes bl.a. som Tingsvidne ved Herredstinget i 1487, og han bosatte sig vist i Andst.
Omtrent samtidigt nævnes TULLI BUCH, der muligvis var bror til dem og nævnes adskillige gange.

JEP BUCH
der fulgte som ejer af gården, er omtalt adskillige steder, og han og hans hustru og deres 2 børn får bl.a. et såkaldt BENAADNINGSBREV fra DRONNING DOROTHEA den 5. juli 1560, og af dette fremgår, at de også havde en gård i Dollerup, og de blev fritaget for ægt og arbejde m.m. fra disse gårde.

OLUF JEPSEN BUCH og GUNDER JENSDATTER.
Jep Buchs søn OLUF overtog gården, og han blev gift med datteren af JENS JØRGENSENs på nabogården nr. 2, og på Herredstinget 1576 frasagde Oluf Buch på sin hustrus vegne arveretten til denne gård, og de havde derefter Nagbølgaard i mange år.

JEP OLUFSEN BUCH
- førnævntes søn - fik skøde på gården på Andst Herredsting den 27. august 1618 fra POUL HANSEN i Nebel. Om dennes rettigheder i gården vides intet.
Jep O. Buch havde flere børn. bl.a.:
OLUF JEPSEN BUCH, som blev gift og bosatte sig i Kolding,
IVER JEPSEN BUCH. som senere havde en gård i Leierskov,
HANS JEPSEN BUCH, som også havde en gård i Leirskov sogn (Højrup),
GUNDER JEPSDATIER BUCH, som muligvis kom til Skanderup?
Hun nævnes i et skøde på Herredstinget den 7. juli 1653, hvor broderen bliver tilskødet fødegården i Nagbøl.

JEP JEPSEN BUCH
var så vidt, det kan skønnes, gift 1. gang med METTE CHRISTENSDATTER, og de skænker en ny kirkedør til Skanderup kirke anno 1661 (ifølge Danmarks Kirker), og hun er formodentlig moder til CHRISTEN JEPSEN BUCH, som senere overtog gården, men hun er død på et tidligt tidspunkt, og han er så blevet gift med SARA NISDATTER, som vist nok var mor til de fleste børn.
Gården led stor overlast under Svenskekrigene, og i Tingbogen fra 1664 står følgende om gården:

"JEP BUCH, selvejer. 16 Fags Salshus er brøstfældigt baade paa Stolper, Lægter, Vægløsbolte og Tag m.m. noget gammelt forraadnet Træ, den nordre Lade 13 Fag er ved Magt, et lident Hus østen i Gaarden 9 Fag brøstfældigt, og et Bulshus 6 Fag mangler Fodstykker m.m., et Hus 7 Fag ved Magt."

Ved Syn paa Ryttergods 1686 er gårdens bygninger blevet udvidet og stuehuset i syd beskrives kun som 12 fag, men de 3 andre længer er på hver 16 fag, og der er en besætning på:
6 Heste,
6 Køer,
2 Stude,
6 Ungkvæg,
10 Faar, og
2 Svin.

Der var 4 sønner:
CHRISTEN, der overtog fødegården,
JEP, som siden overtog nabogården Elmegaarden nr. la,
JACOB, som senere fik. Dollerupgaard nr. 7 samt
MADS, som fik gård nr. 9 i Gelballe.

CHRISTEN JEPSEN BUCH og BODIL ERICHSDATTER
fra Seest fik den 22. juli 1692 skøde på gården, og det havde de til Christen Buchs død i 1703 - kun 48 år gammel. De havde forinden fået 5 børn, hvoraf 1 var dødfødt.
Sønnen JEP kom senere til Rugsted.
ELSE var gift med OLUF EBBESEN på nabogården nr. 3, og
SARA blev gift med HANS L. BUCH, som fik Hjarupgaard.
Sønnen ERICHs videre skæbne kendes ikke.

Ved Christen Buchs død kom der et brud på BUCHSLÆGTENS mangeårige besiddelse af gården. Enken giftede sig i 1704 med NIELS EBBESEN, som så vidt, det kan skønnes, var fra Bastrup og søn af EBBE ANDERSEN, der bl.a. en tid var forvalter på Østerbygaard. Bodil og Niels Ebbesen fik 2 børn sammen - nemlig sønnen CHRISTEN og datteren KIRSTEN.
I Niels Ebbesens tid brændte gården tillige med de 2 nabogårde i 1714. Ialt brændte 6 huse, der dengang hørte til gården på ialt 76 fag samt 9 bistokke.
Niels Ebbesen led et stort tab, selvom han fik nogen erstatning.
Efter branden 1714 fik han 71 rigsdaler af regimentskassen til hjælp ved gårdens genopbygning, samt 3 års frihed for afgifter m.v.

Så vidt, det kan skønnes, havde sønnen CHRISTEN NIELSEN gården en ganske kort tid, men det blev søsteren KIRSTEN og hendes mand, der efter faderens død overtog gården. Ifølge Skanderup Kirkebog fandtes Christen Nielsen Buch død i Gesten Krat 1742 - 36 år gammel.

POVL LAURSEN BUCH og KIRSTEN NIELSDATTER.
Med Povl Buch og 2 af hans brødre, der næsten samtidigt kom til egnen og blev gift med 3 piger fra Nagbøl og Dollerup, kom der en ny gren af BUCHSLÆGTEN her til egnen, og de var nok meget dygtige og kapitalstærke. Poul Buch blev en betydelig mand i sognet, og han var også indblandet i nogle smuglerisager på egnen. Dem har P. Eliassen fortalt om i VEJLE AMTS ÅRBØGER.
En søn LAURITS POVLSEN BUCH havde en tid Tyrstrupgaard og derefter Skanderupgaard.

NIELS POVLSEN BUCH og INGER JENSDATTER DONS …


Trap Danmark, 5. udgave, Ribe amt, bind IX, 2 (1965), side 950:
Nagbølgård tilhørte fra 1826 Christen Hansen Juhl, der 1856 skødede den (14 tdr. hartk.) til Carl A. v. Bülow († 1886), som 1863 mageskiftede den til Poul Petersen, hvis enke 1870 ægtede J. C. Poulsen, efter hvem den 1885 overtoges af stedsønnen Niels Jensen Poulsen. 1926 kom den (19 tdr. hartk.) til hans søn P. F. P. Poulsen.
Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 383-84.

Den grundmurede, hvidpudsede hovedbygning er opf. 1909 efter en brand.
Flemming Jerk arkivar.

E. Bülow: Danmarks større gårde, 6. bind (1966) s. 241 - 242:
Nagbølgård pr. Lunderskov, i Skanderup sogn og kommune, Anst herred, Ribe amt. Matr. nr. 3a m. fl. af Nagbøl. Gården ligger i Nagbøl. Afstand til Kolding 15 km.
Ejer: Proprietær P. F. Poulsen. Tlf. Lunderskov (055) 9 21 11 - 32.
Det samlede areal udgør 312 tdr. land (172 ha), der fordeler sig således: Ager: 215 tdr. land (118½ ha), skov: 70 tdr. land (38½ ha), eng: 10 tdr. land (5½ ha), mose: 15 tdr. land (8½ ha) samt have og gårdsplads: 2 tdr. land (1 ha). Hartkorn: 18 tdr. Ejendomsværdi: 495.000 kr.
Agerjorden, der er samlet ved gården, består hovedsagelig af lermuld på lerunderlag, ca. 60 tdr. land er sandmuld på sand. Terrainet er ret jævnt, kultur og gødningskraft særdeles god, og der er drænet. Skovens bevoksning er blandet. Engen er lavmose under kultur.
Gårdens bygninger er af gulpudset grundmur, alle med fast tag. Hovedbygningen, der ligger N for haven, har gennemgående frontspids, til gården et lille tårn, og den rummer en komfortabel bolig. Avlsbygningene er stærke og velholdte. Besætningen består af 20 køer og 100 fede- og ungkreaturer samt 60 svin.
Nagbølgård ejedes omkring midten af forrige århundrede af Carl Adolf von Bülow, der i 1863 mageskiftede den til Poul Petersen, i hvis slægts eje den siden har været.


Findes på Slægtsforskernes Bibliotek: J.J. Hansen: Større danske Landbrug, VIII bind (1936) s. 383 - 384:
NAGBØLGAARD, Nagbøl By, Skanderup Sogn og Komm., Anst Hrd., Kolding Retskr., Ribe A., Ejer Prpt. P. F. P. Poulsen, Postfb. og nærmeste St. Lunderskov, Afst. 2½ km og ca. 15 km til Kolding, Tlf. Lunderskov 32.
Matr.-Nr. 3a m. fl. af Nagbøl og Dollerup, samlet Areal 180,4 ha, deraf 121 Ager, 11 Eng, 38,5 Skov, 8,5 Mose til Tørveskær og 1,4 Have og Gaardsplads, Hrtk. 19 Td. 1 Skp. 2 Fdk. 1 1/4 Alb.; Ejdskv. 148,600 Kr. (163,000), Jordv. 107,900 Kr. (118,800); Bygn. er fors. i Landbygn. Brandf. for 103,000 Kr.; Lys og Kraft fra Kolding Opl. Højspændingsv.
Nagbølgaard ligger i Nagbøl By; af Jorderne, der er samlet ved Gaarden, bestaar 81 ha af Lermuld paa Lerunderlag, medens 40 ha er Sandmuld paa Sandunderlag. Terrænet er til Dels fladt, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet, og hele Arealet er nymerglet. Engen er kultiveret Mosejord til vedvarende Græs, Skovens Bevoksning dels - og overvejende - Løv-, dels Naaletæer.
Jorden dyrkes i alm. Vekseldrift med en Del Frøavl af forskellige Sorter; af Kunstgødning anvendes aarlig ca. 100 Sække Superf., 25 Kalig. og 80 Sække Kvælstofg.
Kvægbesætningen, der bestaar af 50 Malkekøer, 1 Tyr og 40 Stkr. Ungkreaturer, er af Korthorns-Race, den fornyes ved eget Tillæg, dog indkøbes der enkelte Dyr, Køerne græsser i Løsdrift; den gennemsnitlige Mælkeydelse pr. Ko er ca. 3000 kg aarlig, Mælken leveres til Lunderskov Andelsmejeri.
Der holdes som Regel 8 Arbejdsheste, for Øjeblikket intet Tillæg. Der er tidligere leveret ca. 240 Slagterisvin om Aaret, Gaarden har Kort til 133 Svin aarlig. Fjerkræholdet er ca. 150 Høns.
Nagbølgaard har grundmurede, hvidpudsede gode Bygninger med Tag af Cementsten, opført i 1909 efter en Brand. Hovedbygningen, der ligger mod Syd til den store gl. Have, har gennemgaaende Frontspids; den indeholder en stor god Beboelse. Af de 3 sammenbyggede Avlslænger har de 2 Sidelænger muret Trimpel; af Længerne er der Værelser til Folkene og Hestestald i den østlige Sidelænge, Kostald i den vestlige og Lade i Længen mod Nord, der har Indkørselsport fra Sognevejen; desuden Vest for Hovedbygningen en 3-fløjet Længe, af hvilke Midterlængen, der ligger mod Syd, rummer Svine- og Ungkvægstald, den østlige korte Sidelænge nær Hovedbygningen Bryggers og den vestlige Vognport; endvidere Vest for Gaarden en Hjelm med Tag af Pandeplader. Der er murede Hvælvinger og Jernbjælker i alle Stalde.
Nagbølgaard ejedes i første Halvdel af forrige Aarh., fra 1826, af Chr. Hansen Juhl, som endnu ejede den i 1851, den havde da 17½ Td. Hrtk.; senere kom den til Carl Adolf v. Bülow, der i 1863 mageskiftede den med 130 ha, 14 Td. Hrtk. til Poul Petersen for Roedsgaard i Egtved Sogn samt 30,400 Kr. i Bytte; efter hans Død ægtede Enken i 1870 J. C. Poulsen, efter hvem Gaarden i 1885 overtoges af Stedsønnen Niels Jensen Poulsen (Poulin), og efter ham overtoges den i 1926 af Sønnen, den nuværende Ejer.


Fotos på denne side er egne fotos (fra 21/9 2020) - de må frit anvendes.

Til Slægtsforskning