Bramming sogn, Gørding herred, Ribe amt
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 6. Deel s. 495: Bramminge Sogn (Project Runeberg).
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind s. 809: Bramminge Sogn (Project Runeberg).
Trap 5 online: Ribe amt (1965): Bramminge sogn.
Nationalmuseet: Danmarks kirker: Kort over Gørding herred o. 1800 (PDF).
Sognegrænsen kan findes på SDFI kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.
Bramming Sct. Knuds kirke
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 552901.2 |
Ø: 0084148.2 |
| - GST: |
480833, 6148657 |
|
| - Google Earth: |
55 29' 1.2"N, 008 41' 48.2"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Kirkebrovej 6, 6740 Bramming. |
Kirken er bygget o. 1200 og ombygget flere gange.
Mere om kirken:
Bramminge
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 552910.2 |
Ø: 0084149.0 |
| - GST: |
480848, 6148935 |
|
| - Google Earth: |
55 29' 10.2"N, 008 41' 49.0"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Kirkebrovej 7, 6740 Bramming.
Christen Nielsen Lange (1540 - 1604) oprettede Brammingegaard til hovedgård omkring 1572, da han blev adlet.
Nuv. stuehus er opført o. 1780. I dag har en efterskole til huse på gården.
Trap 5 online: Bind 23 Ribe amt (1965): side 1022 - 1023:
Bramminge er opret. til hovedgård af Christen Nielsen Lange, uægte søn af rigsråd Niels Lange, der 1572 blev adlet og s.å. erhvervede kronens rettigheder i 3 gde i den dav. Bramminge by, af hvilke han selv beboede den ene. Efter hans død 1604 kom den til sønnen Iver Lange († o. 1649), der fra o. 1645 måtte pantsætte den til forsk. kreditorer, bl.a. broderen Christen Lange til Hesselmed, Hans Thomsen Riis i Bergen, Mathias Mogensen, Peder Pedersen i Odense og sandsynligvis Erik Krag († 1672), der fra 1651 skriver sig til B. Han forøgede gden m. Bramminge præstegd. og tilkøbte gods, men 1674 måtte hans enke Vibeke Rosenkrantz sælge B. (1664: 44 tdr. hartk., hvoraf 10 mølleskyld) til oberst Joachim Schack til Sneumgd., der 1677 skødede den til Johan Rantzau til Bramsløkke († 1708), i hvis tid den var beboet af hans hustrus stedfader Kaj Lykke († her 1699 el. 1702). Den arvedes af sønnen generalløjtn. Chr. Rantzau-Friis (sen. til stamhuset Hevringholm, † 1731), hvis enke Anne Benedicte Steensen († 1756) 1732 ægtede stiftamtmand i Ribe Chr. Carl v. Gabel til Giesegd. († 1748), der tog ophold på gden. 1749 solgte hun B. m. tiender og gods (41, 106 og 239 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til Henrik Chr. Worm (adlet 1757 som Wormskjold, † 1760), hvis enke Ingeborg Christiane Teilmann († 1785) 1761 skødede den m. sa. tilliggende for 30.000 rdl. til byskriver og hospitalsforstander i Varde Rasmus Øllgaard († 1770), hvis enke Ingeborg Margrethe Termansdatter ejede den til sin død 1775, hvorefter arvingerne 1777 skødede den m. tiender og gods (41, 106 og 253 tdr. hartk.) for 37.741 rdl. til sønnen landvæsenskommissær Terman Øllgaard († ugift 1827), der 1808 byggede Bramminge Nygd. (se ndf.) og bortsolgte en del af godset. If. hans testamentariske bestemmelser udparcelleredes gden (44 tdr. hartk.), og hpcl. (32) tilfaldt broderdatteren Ingeborg Margrethe Øllgaard († 1853), enke efter præsten Vilh. Fabricius († 1824). Hun overdrog den 1841 til sin søn Termann Øllgaard Fabricius († 1857), hvis søn løjtn. Vilhelm Fabricius († 1891) overtog den 1865. Fra ham kom den (27 tdr. hartk.) m. ml. og teglværk m.m. ved tvangsauktion 1882 for 270.000 kr. til propr. H. J. Hansen til Friheden, hvorpå den 1883 købtes af gross. Jens Lund, Kbh., der 1892 mageskiftede den til arkt. Alfred Leidersdorff, som s.å. mageskiftede den til propr. Erik Christensen. Han mageskiftede den (21 tdr. hartk.) 1895 til mejerist Chr. Hartmann, som straks afhændede den til Gustav Vald. Sørensen (Eich, † 1925) for godt 200.000 kr. Efter at have bortsolgt en del af jorden afhændede han 1915 udbygningerne m. ca. 260 tdr. land for 130.000 kr. til Ribe Amts Udstykningsforening, mens han selv beholdt hovedbygn. og 17 ha. 1925 solgte han hovedbygn. til kunstmaler M. Skov, og 1939 blev den købt af manufakturhdlr. Paul Lund, der indrettede den til vandrerhjem. Den drives nu som hotelpension og motel. - Godsarkiv i NLA.
Helle Linde arkivar cand. mag.
Litt.: DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 517–23. DLandbr. VIII. 1936. 480–81. Paul Lund. Bramminge Hovedgd. 1940.
Hovedbygningen, der er fredet i kl. B, ligger smukt ud til den slyngede Holsted å. Gården, der vistnok ikke har haft grave, havde 1768 en trelænget, af Rasmus Øllgaard delvis nybygget, énetages, bindingsværks hovedbygn., men 1786 lod justitsråd Terman Øllgaard opføre det nu stående, statelige, trefløjede, grundmurede anlæg, hvis sidefløje dog er fornyet 1847. Den anselige hovedfløj er over en høj, hvælvet kælder, muret m. mørkviolette sten, opført i en høj etage af rødviolette tegl og har over en svær, profileret gesims højt, let opskalket tegltag. Medens havefaçaden og de halvt afvalmede gavle står enkle, er gårdfaçaden udformet i rige og kraftfulde arkitektoniske former, der viser et nært slægtskab m. den af bygherrens broder, byskriver H. W. Øllgaard i Varde opførte s.k. "Kampmannske gård" og lader sig m. denne rimeligvis tilskrive den kyndige bygm. Peder Friisvad.
Façaden er sikkert og aksefast disponeret m. dominerende midterrisalit, der har en kraftig trekantsfronton (m. ur), bred, udsvejfet stentrappe m. repos, og om den smukt udskårne hoveddør en fin sandstensportal af sa. type som Lunderups m. indskriftstavle og sparrekopgesims, samt siderisalitter, hvori de lavere fløje skærer sig ind. Risalitterne fremhæves ved rustikfugning samt ved brugen af smalle, rundbuede vinduer i svære, murede indramninger; mellempartiernes store sprossevinduer hviler på et muret bånd, og over de fremtrædende spændbuer forkrøpper taggesimsen. Gesims, rustikfuger m.m. står hvidkalkede mod den blanke mur. De lavere, enkle sidefløje, der som nævnt er opf. 1847 til afløsning for de ældre, ligger umiddelbart på jorden og understreger dermed hovedhusets stolte rejsning. Gården har siden udstykningen 1915 ført en omskiftelig tilværelse; 1943–47 var den beslaglagt af ty. soldater og siden flygtninge, men den nuv. ejer, Paul Lund, har efter årtiers misligholdelse m. store ofre atter bragt den prægtige bygn. på fode; der er således lagt nyt tag 1956-57.
Ladegården, der brændte 1821 og 1896, blev nedrevet efter udstykningen; bev. er kun indkørslens piller m. en af Terman Øllgaard opsat indskriftstavle.
I den store have ø.f. hovedbygn. er bev. mange store og smukke træer.
Flemming Jerk arkivar
Mere om gården:
Til Slægtsforskning