Bregnet sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 7.8.2024

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 5. Deel s. 660: Bregnet Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind s. 1012: Bregnet Sogn (Project Runeberg).

Trap 5 online: Randers amt (1963): Bregnet sogn.

Sognegrænsen kan findes på SDFI kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Bregnet kirke

Position:
- Legacy: N: 561725,687 Ø: 0102907,25
- GST: 591946 6239400
- Google Earth: 56 17' 25.687"N, 010 29' 07.25"E
Forklaring

Adresse: Kirkebakken 2A, 8410 Rønde.

Kirken er fra o. 1460, hvor lensmanden på Kalø slot, Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm, lod den opføre.

Mere om kirken:

Kalø slot

Position:
- Legacy: N: 561628,626 Ø: 0102759,995
- GST: 590815 6237614
- Google Earth: 56 16' 28.626"N, 010 27' 59.995"E
Forklaring

Adresse: Molsvej 31, 8410 Rønde. (Adressen gælder Kalø Slotscafe, hvor P-plads forefindes. Herfra er der 1½ km til fods til ruinen).

Kalø slot blev opført ca. 1314 og var i brug til 1672, hvor den blev nedrevet. I dag er borgen en ruin.

Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm (1395 - 1477) var lensmand på borgen i 1439 - 1477.

Kalø slotsruin, 23/7 2024 Kalø slotsruin, 23/7 2024 Kalø slotsruin, 23/7 2024

Kalø slotsruin 2024. Fotos med tilladelse fra Mia T. Christensen.


Trap 5 online: Bind 18 Randers amt (1963): Side 1031 - 1034:
Kalø nævnes første gang 1314, da Erik Menved efter at have dæmpet bondeopstanden i Jylland lod opføre et befæstet slot her. Allr. 1320 blev det nedrevet som følge af bestemmelser i Christoffer II.s håndfæstning, men snart genopførtes det, og 1340 havde Claus Limbek K. som pantelen af de holstenske grever. Ved forliget i Spandau 1340 bestemtes, at Valdemar Atterdag skulle indløse Nørrejylland, og at K. m. fjerdedelen af provinsen skulle indløses først. Endnu 1348 sad Claus Limbek på K., men vist 1353 indløste Stig Andersen (Hvide) til Bjørnholm († 1369) slottet. Sen. pantsatte Valdemar Atterdag K. til bispen i Århus, men det indløstes 1407 af dronn. Margrethe. Af lensmænd på K. kendes hr. Gunner Jacobsen (1364), hr. Fikke Moltke (1365), Niels Muus (1369), Jens Pele (1370), hr. Jens Andersen Brok (1376 og 1379), Jep Truelsen, hr. Peder Mogensen (Glob) (1423 og 1433), Bo Høg (1439), Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm (1439-77), Oluf Stigsen (1483), Oluf Friis (1484-99), Jep Krumpen (1503-05), Niels Clemmensen (1506-09), Erik Eriksen Banner (1514-54), Frantz Banner (1554-57), Jens Juel (1557-63), Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm (1563-96), Henrik Lykke (1596-97), Henrik Below (1597-1607), Jørgen Skeel (1607-27), Christen Thomesen Sehested (1629-40), Just Høg (1640-47), Claus v. Ahlefeldt (1647-48), Gunde Rosenkrantz (1648-60) og Erik Rosenkrantz (1660-66). Bl. fogderne kan nævnes Erik Lunov (1446 og 1458), Niels Sørensen Juul (1461 og 1465) samt ovenn. Oluf Friis (1474 og endnu 1495). Den 1518 tilfangetagne Gustav Vasa havde ophold på K., til han 1519 flygtede til Lybæk. 1660 inddroges lenet, men et af de nye amter blev kaldt K. a. Slottet m. ladegd. (106 tdr. hartk.) samt tiender og gods (1129 tdr. hartk.) forærede Fr. III. 1661 til Ulrik Frederik Gyldenløve, der 1670 atter mageskiftede godset til kronen, men 1672 sa. m. Vincens Hahn af Chr. V fik slotsbygn., som straks blev nedbrudt.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Mere om Kalø slot og slotsruin:

Til Slægtsforskning