Harte sogn, Brusk herred, Vejle amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 6.10.2020

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 277: Harte Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 423: Harte Sogn (Project Runeberg).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Harte kirke

Position:
- Legacy: N: 553035,7 Ø: 0092456,8
- GST: 526258 6151615
- Google Earth: 55 30' 35.7"N, 009 24' 56.8"E
Forklaring

Harte kirke. Foto 21/9 2020. Skibet indvendigt, set mod øst. Foto 21/9 2020. Skibet indvendigt, set mod vest. Foto 21/9 2020.
Adresse: Hartevej 3, Harte, 6000 Kolding.

Kirken er opført i slutningen af 1100 tallet.

Alter Maleri Døbefont Krucifiks Prædikestol Orgel

Som det ses af billederne, er Traps beskrivelse af alteret ikke retvisende. Maleriet hænger nu på tårnets nordvæg. (Se evt. kirkens hjemmeside og Wikipedia - links nederst).



To gravsten Præsterækketavle Præsterækketavle



J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1187-1188:
Kirken, højt beliggende v.f. Harte by, består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på dobbeltsokkel. Koret har haft apsis, hvis buede kvadre ses i den nuv. ø.gavl. S.døren, m. søjler og korsmærket tympanon (Mackeprang.JG. 69f.), benyttes endnu. N.døren er tilmuret, men en del af dens indfatning m. to profilerede kragsten ses endnu. Af de opr., romanske vinduer ses på n.siden tre, et i koret, to i skibet, alle tilmuret. I den sen. middelalder fik koret krydshvælv (mens skibet stadig har bjælkeloft), og et tårn, der angives tidl. at have været højere, blev bygget foran v.gavlen; dets hvælvede underrum åbner sig m. en fladbuet arkade ind mod skibet. Tårnets mure, der opr. var af munkesten, er gentagne gange ommuret m. små sten; i vindfløjen ses årstallene 1758, 1777 og 1875, hentydende til sådanne murreparationer. Våbenhuset, der utvivlsomt i sin kerne er senmiddelald., er opf. af munkesten og genanvendte granitkvadre; i den ommurede gavl står årst. 1899. - I det indre, hvor korbuen er stærkt udv., er alterbord af træ m. et helt tildækket forsidepanel. Altertavlen er et renæssancesnitværk, tredelt ved korintiske søjler m. prydbælter, samt sidevinger både i hovedfeltet og topstykket; sidstn. sted er skåret årst. 1618 samt Stierne-Juelernes og Abildgaardernes våben, idet tavlen formentlig er skænket af Eggert Abildgaard til Skodborg, † 1622. I hovedstykket er indsat et nyere maleri ("Paaskemorgen"), malet af Hans Agersnap 1905. På alterbordet står to drevne messingstager fra 1676 m. initialerne G G samt et Grubbe-våben. Romansk font af granit m. arkademotiver på kummen (Mackeprang.D.306, 310). Lille, gotisk krucifiks hænger over korbuen. Prædikestolen, der i hjørnerne har barokke snosøjler, er if. malet indskr. på den samtidige himmel opsat 1674 og stafferet 1679 på kirkens bekostning. Stoleværker er nyere fra slutn. af 1800t. I våbenhuset er indmuret to store, udslidte gravsten fra o. 1700. En anselig figursten over Poul Abildgaard til Vranderupgd., † 1563, er forlængst forsv. (CAJensen. Gr. II. nr. 691). Et gravkapel, som 1753 indrettedes i tårnrummet for gehejmeråd van der Lieth til Vranderupgd., † 1777, og hans fam., blev nedlagt 1844 ved kirkens istandsættelse. I tårnet hænger en senmiddelald. klokke, uden indskr., men m. møntaftryk fra 1400t. (Uldall. 133).
På kgd. mindesmærke over tre soldater, faldne ved Ejstrup 23/4 1849. JSt

Mere om kirken:
Fotos på denne side er egne fotos (fra 21/9 2020) - de må frit benyttes.

Til Slægtsforskning