Rødding sogn, Rødding herred, Viborg amt
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 5. Deel s. 380: Rødding Sogn (Project Runeberg).
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind s. 633: Rødding Sogn (Project Runeberg).
Trap 5 online: Viborg amt (1962): Rødding sogn.
Sognegrænsen kan findes på SDFI kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.
Rødding kirke
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 563823.2 |
Ø: 0084841.5 |
| - GST: |
488440, 6277304 |
|
| - Google Earth: |
56 38' 23.2"N, 008 48' 41.5"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Østergade 21, 7860 Spøttrup.
På Nationalmuseet findes dette gamle alterbord fra kirken. Museets tekst lyder:
Romansk alterbord af granit
I modsætning til de fleste altre, der er opbygget som massive blokke, er dette udformet som et overdimensioneret bord. I henhold til de kirkelige forskrifter er pladen dannet af en enkelt sten, som ikke kan rokkes. Fordybningen midt i pladen er en helgengrav, der har indeholdt relikvier dækket af en stenplade. Medens tre af bordbenene har arkitektonisk udformning, er det fjerde formet som en gejstlig i bedestilling.
1100-årene.
Rødding kirke i Salling.
D843
Mere om kirken:
Spøttrup
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 563823.0 |
Ø: 0084656.5 |
| - GST: |
486652, 6277303 |
|
| - Google Earth: |
56 38' 23.0"N, 008 46' 56.5"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Borgen 6E, 7860 Spøttrup.
Niels Bugge (1300 - 1358) var ejer af hovedgården.
Spøttrup var på Niels Bugges tid en gård. Omkring 1500 blev den ombygget til en borg. I dag er borgen ejet af staten og fungerer som museum.
Trap 5 online: Bind 17 Viborg amt (1962): side 198:
Spøttrup har formodentlig hørt til det gods i Rødding, som hr. Christen Knudsen fik med sin hustru Kirsten og solgte til hr. Niels Bugge, for dennes dattersøn hr. Johan Skarpenberg skødede 1404 S. til Viborg bispedømme, der lod gden bestyre af en official eller foged (1423 hr. Niels, 1463 hr. Johan Bjørnsen, s.å. hr. Jens Lauridsen, 1484–1495 Oluf Pedersen Glob, 1500 Niels Maltesen til Pandum, 1525 hr. Jep Lauridsen, 1534 Anders Jensen). Biskop Jørgen Friis fik 1523 birkeret af Fr. I for sin gd. S. under navn af Krøgeberg (Krejbjerg) birk. Under grevefejden led S. nogen overlast ved brand. Efter reformationen blev S. inddraget under kronen og lagt til Hald; rigsmarsk Otte Krumpen var den første, som 1559 blev forlenet med S., og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup brev på at måtte indløse den af Otte Krumpens enke Anne Lykke, men synes ikke at have gjort brug af tilladelsen. 1570 blev grev Günther af Barby arvelig forlenet med S. Efter hans død 1572 beholdt hans forlovede Dorte Krabbe (af Østergd.) († 1623) gden. Hun blev 1575 g. 1. m. Bendix v. Ahlefeldt († 1576), 1578 g. 2. m. Erik Lykke til Eskær († 1602). 1579 skødede kronen S. med 76 bøndergde og 4 møller til rigsråd Henrik Below († 1606). Efter sønnen Claus Belows død 1620 ejedes gden (60 tdr. hartk.) af hans enke Karen Lange († 1644) og sønnerne Henrik og Frederik Below. 1650 solgte de den til Sophie Staverskov (Glambek), enke efter Otte Kruse til Balle og Laurids Ebbesen (Udsen) til Tulstrup. Hendes søn oberst Mogens Kruse mistede 1665 S., der ved indførsel for 21.295 rdl. blev udlagt til brødrene landsretsnotar Marcus Kohlblatt og amtsskriver i Kiel Joachim Kohlblatt. Sidstn.s søn Paul Kohlblatt arvede sin far og udkøbte sin farbror, hvorefter han 1702 solgte S. (31, 28 og 221 tdr. hartk.) til Axel Rosenkrantz († 1724); hans søn gehejmeråd Mogens Rosenkrantz († 1778) solgte 1776 S. (48, 71 og 247 tdr. hartk.) ved auktion for 39.800 rdl. til kammerråd Matthias Peder Richter, der 1784 mageskiftede S. (48, 103 og 267 tdr. hartk.), takseret til 45.000 rdl. for Voldbjerg til Peder Nissen († 1788). Hans enke Bodil Hillerup, der 1800 fik bevilling på at udparcellere S. og Hestehave (12 tdr. hartk.), som lå under dens takst, overdrog 1803 gden (48, 103 og 208 tdr. hartk.) for 61.500 rdl. til sønnen Nis Nissen, der gjorde meget for gden og navnlig lagde vægt på studeopdræt. I den henseende blev S. en mønstergd., der bidrog meget til fremme af landbruget i hele Salling. Af sin formue stiftede Nis Nissen store legater til de lærde skoler i Ålborg, Århus, Randers, Ribe og Viborg. Efter hans død 1848 solgtes S. 1850 ved auktion for 105.800 rbdl. sølv til et konsortium, der frasolgte bøndergodset, og af hvis medlemmer Niels Breinholt († 1906) 1855 overtog den som eneejer. Han solgte den 1875 for 250.000 kr. til forpagter Balle, fra hvem den 1900 ved tvangsauktion udlagdes for 100.000 kr. til Vallø stift, som 1903 solgte den (36 tdr. hartk.) for 175.000 kr. til Chr. P. Toft, der 1937 solgte den til Statens Jordlovsudvalg, der frasolgte jorden og afhændede bygn. til indenrigsministeriet, på hvis foranledning en gennemgribende restaurering fandt sted, hvorefter S. åbnedes som museum. - Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Mere om Spøttrup:
Fotos på denne side er egne fotos - de må frit benyttes.
Til Slægtsforskning
