Tørring sogn, Vrads herred, Skanderborg amt
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 150: Tørring Sogn (Project Runeberg)
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 237: Tørring Sogn (Project Runeberg)
Trap 5 online: Skanderborg amt (1964): Tørring sogn.
Salomon J. Frifelt: Vort Sogns Historie, Supplementsbind C (1958) side 307 (opslag 78): Tørring sogn.
Danskernes Historie Online: Træk af Tørring Sogns Historie (PDF).
Sognegrænsen kan findes på Kortoverblik (Klimadatastyrelsen (KDS)) i menuen til venstre under Administrative grænser..
Tørring kirke
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555129.616 |
Ø: 0092857.87 |
| - KDS: |
530215, 6190402 |
|
| - Google Earth: |
55 51' 29.616"N, 009 28' 57.87"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Degnevej 6, 7160 Tørring.
Mere om kirken:
Stougård
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555046.85 |
Ø: 0092830.006 |
| - KDS: |
529739, 6189086 |
|
| - Google Earth: |
55 50' 46.85"N, 009 28' 30.006"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Ildvedvej 1, 7160 Tørring.
Peder Skram (1395 - 1473) var ejer af gården.
Trap 5 online: Skanderborg amt (1964): side 669:
Stovgård tilhørte 1487 og 1492 Niels Skram, 1512 hans søn Peder Skram, derefter vist hans datter Bege Skram, g. m. Jørgen Juel. Hun levede endnu 1562, og fra 1574 skrives hendes dattersøn Erik Lunge (Dyre) til S. Han døde ugift 1616, og gden kom til hans søstersøn kansler Christen Thomesen Sehested († 1657); den var 1638 på 40 tdr. hartk. Under sønnen oberst Axel Sehested († 1676) fik Kort Henrik Mercher i Kbh. 1666 indførsel i S., men s.å. skødede Axel Sehesteds svoger oberst Markvard Rodsteen til Lerbæk S. (60 tdr. hartk.) og Alsted i Nørvang hrd. (37 1/2 tdr. hartk.; den fulgte S. til 1792) til oberst Niels Rosenkrantz til Holbækgd. († 1676), hvis enke Birthe Skeel 1686 skødede den (94 tdr. hartk.) til kapt. Peiter Ferd. v. Haugwitz († 1695). Dennes arvinger skødede 1701 S. (78 tdr. hartk., hvoraf 13 skov- og mølleskyld), Alsted (29, hvoraf 8 skov- og mølleskyld), tiender (42) og gods til kmh. Christian Albrecht Brockdorff til Lindau, der 1718 skødede gdene m. 407 tdr. hartk. gods for 36.000 rdl. til oberst Henrik Brockdorff til Grundet. Han skødede dem 1722 til oberst Henning v. Arenstorff († 1751), hvis svigersøn generalløjtn. Maximilian Vilhelm v. Dombrock 1751 skødede dem til Anna Margrethe Helms († 1764), enke efter apoteker Jakob Schmidt, Horsens. Hun skødede dem 1760 til sønnen, apoteker, kammerass. Gotfr. Schmidt. 1769 kom de til kapt. Chr. Fr. Tønne v. Lüttichau, 1776 (S. 78, Alsted 29, tiender 42, gods 446 tdr. hartk.) til kmh. Frederik Ludvig Christian Beenfeldt til Serridslevgd., 1778 til Just Fr. Wodschou, 1783 for 88.000 rdl. til kancelliråd Fr. V. Hansen til Østerbygård, men denne handel må være gået overstyr, for 1787 købtes ved auktion over Wodschous gods S. (78, 21 og 253 tdr. hartk.) og Alsted (29, 21 og 10 tdr. hartk.) for 64.000 rdl. af justitsråd Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup, som 1791 fik bevilling på, at S. måtte beholde sin frihed, selv om godset frasolgtes. Efter at det meste af godset var solgt til fæsterne, skødedes 1792 S. (57, m. 12 tdr. hartk. ufri jord) og Alsted (29, 21 og 35 tdr. hartk.) for 36.666 rdl. til bønderne, som straks solgte S. alene for 22.500 rdl. til Poul Glud Langballe († 1833). Gden havde herefter flg. ejere: 1797 (38 tdr. hartk.; 27.300 rdl.) Knud Pagh, sen. til Rugballegd.; 1804 pastor Ole Anchersen Secher, Søften; 1810 (31 tdr. hartk.) hans bror J. B. Secher, sen. til Vedø; 1813 (29 tdr. hartk.; 30.000 rbdl. sølv) kmh. grev Christian Ditlev Holstein; 1817 Ferd. Ant. Mazanti († 1841), hvis enke Else Christine Ingwersen († 1886) 1843 solgte den til sin bror R. Ingwersen († 1858). Hans enke Regine Sophie Woldemar solgte den (20 1/2 tdr. hartk.) 1875 for 180.000 kr. til sin søn Hans Henrik Ingwersen († 1923), hvis enke Marie Schougaard 1926 overdrog den til sønnen, dir. Chr. Ingwersen; 1938 kom S. til hans søn Regnar Ingwersen.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Litt.: DLandbr. V. 1933. 641-43. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 232-35.
Den nuv. hovedbygning ligger vistnok på det sted, hvortil S. flyttedes, da det middelald. voldsted Røverkulen 400 m ø.f. gden blev forladt. Rester af grave ses omkr. den nuv., 1763 af bindingsværk opførte, trefløjede, énetages hovedbygn., og under dennes midterfløjs østre del er bev. svære kældermure af kampestenskvadre og munkesten. Kun ø.fløjen står stadig i bindingsværk, idet hovedbygn. 1844–46 underkastedes en gennemgribende ombygning, der ganske ændrede dens karakter. Herved blev s.- og v.fløjen omsat i grundmur, og midterfløjens sdr. væg rykket 1 1/2 m mod s. Midterfløjen fik på gårdsiden en let fremspringende trefagsfrontispice, ført op i to etager og i modsætning til den ellers ganske enkle bygn. prydet m. rig, om end noget usikkert disponeret arkitektonisk dek. Hoveddøren, hvortil fører en høj stentrappe, er indrammet af en portal, bestående af en trekantsfronton og lisener, der er ført op under den øvre etages vinduer. Frontispicen indrammes af kvaderfugede pilastre, der også er brugt på v.fløjen. Hovedbygn., der står på en høj kampestensgrund og har halvt afvalmede gavle, er nu hvidkalket, men har tidl. stået gul m. hvide detaljer. Den grundmurede avlsgård er opf. 1863 efter en brand, men sen. omb. I haven er en gl. bøgeallé og fem meget store, gl. bøgetræer; et ganske lille »blegerhus« af kvadratisk grundrids og en gl. smedje af røde sten er bev.
Flemming Jerk arkivar
Mere om Stougård:
Fotos på denne side er egne fotos - de må frit benyttes.
Til Slægtsforskning
