Knud Terkelsen [2362]
(ansl 1595-)
Terkel Knudsen [2342]
(Omkr 1620-1663)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Berette Hansdatter [2343]

Terkel Knudsen [2342] 3 4

  • Født: Omkr 1620 2
  • Ægteskab (1): Berette Hansdatter [2343] omkring 1650 1 2
  • Død: 1 Jun. 1663, Foldingbro i en alder af ca. 43 år 4

   Dødsårsag: Dræbt af den anden opsynsmand ved broen.4

Billede

  Notater:

Claus' tip-7-oldefar.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Bro- og kromand: Foldingbro. 3 4


Billede

Terkel blev gift med Berette Hansdatter [2343] [MRIN: 775] omkring 1650.1 2 (Berette Hansdatter [2343] blev født omkring 1630 2 og døde efter 1678.)


Billede

Kilder


1 Valdemar Andersen, Foldingbro. Administration, bygningshistorie, toldkontrol. (Historisk Samfund for Ribe Amt, 1973. ISBN 87-87490-00-5.), s.69-70.
Terkel Knudsens enke, Berette Hansdatter, blev siden gift med Johan Garp, der stammede fra den gamle herredsfogedgård Noes i Andst herred. Efter nogle års ægteskab døde Johan Garp i 1676. Skiftet efter ham viste en formue på 287 dlr. Blandt den afdødes efterladenskaber var en brun kjole med bukser, desuden en kårde med gehæng, hvilket viste, at Johan Garp havde haft eller tilstræbt en social placering lidt hævet over den almindelige bondestand. Kården og klæderne tilfaldt sønnen Poul Garp, mens datteren Agathe Garp i forhold hertil skulle have 19 dlr. Børnene skulle holdes i skole. Formuen var efter tidens forhold ikke så ringe, men der var en gæld på 563 dlr. Terkel Knudsens børn, Knud, Maren og Karen, havde efter skiftebrev af 1666 deres arv på 134 dlr. til gode, og Knud krævede renter af sin part for 5 år, i alt 20 dlr. Pigerne havde af Johan Garp fået løfte om hver en seng, så god som 10 dlr. Maren havde dog allerede fået sin. Der skyldtes også folkeløn, 15 dlr. til en karl, til en pige 7 dlr. og en hjorddreng havde 4 dlr. til gode.
"Bekostet hos doctorerne udi Tønder, Ribe og Kolding på den salig mand udi hans store sygdom 140 dlr." På begravelsen, der selvfølgelig har været standsmæssig, skyldtes 48 dlr. og for lejerstedet, dvs. graven, i Folding kirke var der heller ikke betalt. Blandt kreditorerne var Mads Knudsen i Foldingbro, der havde 17 dlr. til gode. Første prioritet var arven til Terkel Knudsens børn, som fik udlagt gårdens bygninger [kilde: Malt herreds tbg. 4.11.1676].
Folkene i Foldingbro krogård har, som det fremgår af det foranstående, ikke været særlig velhavende, og mandens sygdom, død og begravelse har rystet familiens økonomi alvorligt. Ved at holde en stor og bekostelig begravelsesfest uden faktisk at have råd dertil fulgte man tidens almindelige skik og brug. Begravelsen i kirkegulvet var dog en særlig luksus, som her måtte betales med 10 dlr. 3 år efter Johan Garps død blev de efterladte indstævnet, fordi der endnu skyldtes 6 dlr. for hans lejersted i Folding kirke.
1677 forsøgte man at få enken til at flytte fra gården, men Berette, der fik tilbudt betaling for bygningerne, svarede, at hun ikke ville flytte, før hun blev båret død derfra, eller øvrigheden tvang hende dertil. Det havde vel ikke været let for hende at udfylde pladsen som bromand, men dette problem løstes, da hun kort efter giftede sig med Christen Hansen. Han kom ikke til at træde særlig tydeligt frem i stedets historie, men reddede måske krogården for Terkelslægten.

2 Danske Slægtsforskere, Forum, Berette Hansdatter, bro og krokone i Foldingbro, og hendes efterkommere.

3 RibeWiki, Folding Bro.

4 Valdemar Andersen, Foldingbro. Administration, bygningshistorie, toldkontrol. (Historisk Samfund for Ribe Amt, 1973. ISBN 87-87490-00-5.), s.69.
... 1620 omtales Peder Terkildsen og Knud Terkildsen, rimeligvis brødre. Knud var bromand 1629 og fri for landgilde [kilde: Riberhus lens regnskab 1598 og 1629]. Han efterfulgtes af Terkel Knudsen, sandsynligvis en søn, der som bromand oplevede Svenskekrigen. Foldingbro undgik selvfølgelig ikke krigens ødelæggelser, og 1661 oplyses, at gården var afbrændt af fjenden.
Terkel Knudsen endte sine dage under tragiske omstændigheder. 1. juni 1663 kom en mand nordfra med et par heste. Efter at have talt med Terkel Knudsen lod denne manden passere over broen. Ved den søndre ende, hvor der var slagbom, stod Søren Hansen Dyr, der var forhenværende løjtnant og var blevet ansat som opsynsmand ved broen, en ny stilling, som let kunne medføre et spændt forhold til den i forvejen ansatte bromand. Søren Hansen Dyr standsede manden med hestene og råbte over til Terkel Knudsen, at han skulle komme derover. Terkel gik over broen, og Søren spurgte ham, hvem der havde givet denne mand lov til at ride over broen med de to heste. "Hvorfor skulle jeg ikke lade ham ride, han har jo god besked", svarede Terkel. De vekslede så nogle ord med hinanden, hvorefter Søren Hansen Dyr løb ind i sit hus og kom tilbage med en dragen kårde og gik straks til angreb mod Terkel Knudsen. Han værgede for sig det bedste, han kunne, og fik hænderne forskåret. Til sidst blev han ramt af et dybt stik i venstre side. Dødelig såret blev Terkel bragt til sit hjem, og der blev sendt bud efter den lægekyndige Tyge Nissen i Vejen. En mester Anders fra Lintrup kom også til stede og hjalp med at forbinde den sårede, der klagede sig med ordene: "Ved Gud og min sjæls salighed, jeg vil dø derpå", idet han beskyldte Søren Hansen Dyr for sin skade. Terkel Knudsen døde. Hvordan det gik drabsmanden vides ikke, men som opsynsmand ved broen var han naturligvis færdig [kilde: Malt herreds tbg. 25.7.1663].


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 20 Mar. 2022 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk