Anders Spend til Rammegård [3217]
Mette Godskesdatter Friis [3218]
Jens Spend til Rammegård [3206]
(Omkr 1510-Omkr 1580)
Ide Mogensdatter Juel [3207]
(Ansl 1510-)
Ellen Jensdatter Spend til Rammegård, Strandbjerggård og Voldbjerg [3199]
(Ansl 1530-Efter 1587)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Iver Skram til Voldbjerg og Strandbjerggård [3198]

  • Peder Skram til Voldbjerg og Strandbjerggaard [6281]
  • Mette Iversdatter Skram [6285]
  • Spend Skram til Voldbjerg [6282]
  • Erik Skram til Voldbjerg og Rammegaard [6283]
  • Mogens Skram [6284]
  • Dorte Iversdatter Skram [6287]
  • Anne Iversdatter Skram [3081]+
  • Inger Iversdatter Skram [6286]

Ellen Jensdatter Spend til Rammegård, Strandbjerggård og Voldbjerg [3199] 1

  • Født: Ansl 1530
  • Ægteskab (1): Iver Skram til Voldbjerg og Strandbjerggård [3198] 1 2
  • Død: Efter 1587 1
Billede

  Notater:

Ullas tip-11-oldemor.

Billede

  Begivenheder i hendes liv:

1. Ejendom: Hun arvede gården efter sin far: "Rammegård", Ramme sg, Ringkøbing amt. 1 3

2. Ejendom: Hun overtog gården efter mandens død: "Strandbjerggård", Humlum sg, Ringkøbing amt. 1

3. Ejendom: Hun overtog gården efter mandens død: "Voldbjerg", Hee sg, Ringkøbing amt. 1


Billede

Ellen blev gift med Iver Skram til Voldbjerg og Strandbjerggård [3198] [MRIN: 1090], søn af Peder Skram til Voldbjerg [3204] og Christence Ovesdatter Lunge [6299].1 2 (Iver Skram til Voldbjerg og Strandbjerggård [3198] blev født Ansl 1530 og døde i 1580-1582 2.)


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Ramme sogn.

Link til siden om Hee sogn.

Billede

Kilder


1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog. 2006-08. Otteoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag. 2009. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.588-589, 591.
SPEND.

Fjerde slægtled
I
Anders Spends børn med Mette Godskesdatter Friis [af Vadskærgård] (se nr. 4):

11. Jens Spend til Rammegård (-1532- †). Var 1532 med andre udmeldt til at skifte mellem Palle Bang og dennes søskende Christoffer og Splid Bang om arv efter deres forældre. 1535 (8./10. marts) udmeldt til at ride markskel. 1536 i recessen. 1537 (31. marts) kommissær i sag om Erik Grøns søster jomfru Elles salg af gård. Var 1539 (21. juli) medudsteder af vidne af Skodborg herredsting angående Niels Rytters lavhævd på Damgård, der kaldes Vistisensgård (Nørlem S., Skodborg H.). 1541 flere gange udmeldt til at granske markeskel m.v. Førte 1540-41 sag mod ejermænd i Fjaltring (Fjaltring S., Vandfuld H.). 1542 (10. nov.) fik hr. Jørgen Friis 10-dagesbrev mod Mogens Juel til Udstrup og Jens Spend til Rammegård for Kærsgård og en gård i Sønderby (Fjaltring S., Vandfuld H.), 1543 takseret (i Rammegård) i tyvendepenge-registret til 15 ½ daler og 3 mark, vandt s.å. (6. nov.) i Kbh. sagen mod hr. Jørgen Friis på sin egen og sin hustrus fars vegne (Mogens Pallesen Juel til Udstrup). Skulle 1546 (efter 12. aug.) og 1547 (8./12. feb.) granske markeskel. Blev 1547 (18. feb.) udmeldt som ridemand i sag mellem Niels Friis og Anders Spend til Surkær angående to broderlodder i Lille Toftum (Resen S., Skodborg H.) og på "Rømme" = Rimmer (Gudum S., Skodborg H.), 1550 (ca. 20. aug.) med flere andre udmeldt til at bestemme, hvor meget Lengsholm hovedgård (Lendum S., Horns H.) bør og må gå i søskendeskifte, og siden skifte mellem arvingerne Jens Markvardsen [Rodsteen], Erik Grøn og Mads Jonsen [Viffert], hvad der er tilfaldet dem efter Markvard Jensen [Rodsteen] og fru Sophie. 1551 (ca. 12.-17. december) (til Rammegård) udmeldt med andre til at gøre markeskel. 1551 takseret til at møde selv, 1552 takseret til at stille en skytte. Mødte 1559 på Viborg landsting med flere af halvbroderen Niels Kaas' slægt, bl.a. dennes far Mogens Kaas, der havde været gift med hans nu afdøde mor Mette Godskesdatter Friis i hendes andet ægteskab. Niels Kaas havde slået Oluf Rytter til Kabbel ihjel. Havde 1553 med flere andre udgivet brev om fiskeriet ved Thorsminde. Brevet bekræftedes 1565 (22. dec.). Skulle 1560 med flere andre fastsætte en maksimumspris på sild, da fiskerne af torsk og hvilling behøvede dem til agn, men da priserne var gået i vejret med nedgang i fiskeriet og dermed kronens sandtold til følge, så måtte den af dem fastsatte pris på 7 skilling dansk på hver ol sild ikke overskrides af nogen, s.å. (19. sept.) begærede han et mageskifte med kronen af en gård ved Ramme Kirke, en gård kaldet Bonnet, et bol sst. og en gård kaldet Lundgård, imod at udlægge kongen to gårde kaldet Kærsgård (Fjaltring S.) af sit arvegods. Mageskiftet med kronen skete (14. dec., genbrev af 16. dec.), Jens Spend fik desuden også et bol i Ramme S. kaldet Troldvad. Blev 1563 (ca. 20. feb.) stævnet af Oluf Munk til sammen med Erik Skram, Mogens Jostsen [Skovgård], Erik Lange, Malte Jensen og fru Kirstine Friis at møde i sag om dom angående, hvorvidt Ludvig Munk eller dennes mor, fru Karine, var død først. Tilsagt 1564 (26. marts) til med andre at være til stede på Lundenæs Slot, når fru Margrethe Reventlov, hr. Erik Krabbes enke tilsiger dem, for at besigtige inventarium, bygninger og jordebog, samt tilhørende skove og kær, ved hendes overlevering af det til Oluf Munk. Udstedte 1567 (20. marts) i Vestervig et åbent brev, hvori han samtykkede i ægteskab mellem sin farbroderdatter Inger Spend og ærlig svend Jørgen Knudsen, som var blevet trolovede. Fik 1568 befaling til med flere andre at undersøge mester Mads Hvids adkomst til en gård i Skjerk (Aulum S., Hammerum H.), fik 1569 (3. april) befaling til med Jens Grøn at være tilstede ved overleveringen af Bøvling og registrere inventaret. Blev 1572 (9. okt.) udmeldt til at møde på kronens gods Harboøre, som var så ødelagt af sand, at bønderne ikke kunne give deres sædvanlige landgilde, samt fastsætte en ny passende landgilde. Nævnt i dom af 1573 (25. marts) med to andre landsdommere, der skulle have overværet Mette Pallesdatter Juels skifte og medbeseglet samme for flere år siden. De angives alle at have været landsdommere, men det er nok tvivlsomt for hans vedkommende. 1574 takseret med svigersønnen Iver Skram [Fasti] til to heste. Ses ikke 1580 (13. juli) ved hyldningen i Viborg og var da nok død. 1583 (24. marts) takseres hans arvinger i Rammegård. - Gift før 1543 med Ide Mogensdatter Juel [Stjerne-Juel] (DAA 2000-02, 393) (F: Mogens Pallesen Juel til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe). - Datter: Femte slægtled I, nr. 20.
12. Bodil Spend til Ulvsund (Nees S., Skodborg H.) …

Femte slægtled
I
Jens Spends datter med Ide Mogensdatter Juel (se nr. 11):

20. Ellen Spend til Rammegård (-1583-), Strandbjerggård (også kaldet Strandbygård, Humlum S., Skodborg H.) (-1583-1586-) og Voldbjerg (Hee S., Hjerm H.) (-1587). Blev 1582 (10. feb.) tilsagt til Henrik Belovs bryllup med Lisbeth Skram, kaldes her "Fru Ellene Spend, Ifuer Krabbis". Fik 1582 (26. juni) brev, at da hun havde tilbageleveret kongen et gældsbrev fra hendes afdøde mand på 50 lod sølv og to breve til hendes bror [!] Jens Spend på 300 mark dansk og 30 lod sølv, alt lånt kronen i sidste fejde, og samtidig berettede, at hun efter sin mands død havde fået kronens korntiende af Ramme, Dybe, Fjaltring og Humlum sogne mod at svare en årlig afgift deraf og i indfæstning som sædvanligt give 1 dlr. for hver tønde korn, hvilket beløb sig til 63 dlr., måtte få disse 63 dlr. afkortet i det beløb, gældsbrevene lød på, samt for opgivelsen af resten af sin fordring at være fri for korntienden af Dybe og Fjaltring sogne for i år. Fik samme dag brev til Christen Skeel, at han skulle kræve to sandemandsbreve angående Strandbygård (som hendes mand havde fået til mageskifte af kongen), fremlagt af Ludvig Munk på Ørum, som ikke havde villet fremlægge dem i retten i deres indbyrdes strid om markeskel. Fik 1584 (16. nov.) brev på, at hun, der havde fæstet og fået livsbrev på korntienden af Fjaltring, Ølby, Ramme og Humlum sogne, havde meget besvær ved at skulle transportere kornet den lange vej efter lensmandens anvisninger. Hun måtte da i stedet betale 1 gl. daler i afgift for hver smal tønde rug og byg inden fastelavn til lensmanden. Takseret 1583 og 1586 af Strandbygård. 1587 takseret til 2 heste. - Gift med Iver Pedersen Skram [Fasti] til Voldbjerg og Strandbjerggård (DAA 1892, 136) (F: Peder Eriksen Skram til Voldbjerg og Christence Ovesdatter Lunge [Dyre]), levede 1580, var †1582. På datteren Mette Skrams [Fasti], gift med Anders Skram til Dejbjerglund, stole i Dejbjerg Kirke, ses med årstallet 1614 våben for moderen Ellen Spend og mormoderen Ide Juel. At Ellen Spend får en søn med navnet Spend Skram tyder på, at hun anså navnet for at uddø med sin far. Efter hendes død blev de ejendomsbreve, der vedrørte Rammegård med tilliggende ejendom, straks nedsatte i en forseglet kiste i Ramme Kirke, hvorfor svigerdatteren Anne Vind, der 1609 takseres til Rammegård, 1617 (24. juli) fik tilladelse til at lade dem optage og registrere, samt skifte dem mellem lodsejerne. Hun kaldes her "Ellene Svendsdatter ".

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1892. Niende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.134-137.
Fasti
(Splid, Skram)

Linien Skram.

h) Peder Skram til Voldbjerg, var opkaldt efter sin Morfader, efter hvis Død han blev født, maatte 1497 bøde for et i Aarhus By begaaet Overfald (65), fik 1523 Livsbrev paa Brokornet af "Hebro" i Hardsyssel (66), levede endnu 1536, maaske endnu 1539 (67); g. (1) 1500 i Viborg m. Anne Olufsdatter (Gyrsting) til Hastrup (Nørvang H.) og Kragerup (Løve H.), som Peder Skram 1533 solgte til Hr. Ove Lunge (68), (2) m. Sophie Christensdatter (Sandberg), (3) m. Christence Lunge (Dyre) Ovesdatter, Enke 1543 og taxeres i Tyvende-Penge-Skatten til 23 Dlr. og 130 Mrk. (69) (hun g. (2) m. Niels Juel til Aaberg). Børn
af 1. Ægteskab:
(1 Erik Skram til Hastrup …
(2 Jakob Skram
(3-(5 Tre Sønner, † alle smaa.
(6-(9 Fire Døtre, † alle smaa.
af 2. Ægteskab:
(10 Iver Skram til Voldbjerg og Strandbjerggaard (Skodborg H.), som han 1573 fik ved Mageskifte med Kongen (83), trættede 1548 med Iver Krabbe om Voldbjerg, levede endnu 1580 (84); g. m. Ellen Spend Jensdatter, var Enke 1582 og 1584 (85). Børn:
(a Peder Skram til Voldbjerg og Strandbjerggaard …
(b Spend Skram til Voldbjerg …
(c Erik Skram til Voldbjerg og Rammegaard (Vandfuld H.) …
(d Mogens Skram
(e Mette
(f Anne, levede endnu 1632; g. m. Claus Strangesen (Bild) til Nørholm, † 9 Marts 1596.
(g Inger
(h Dorte ….
Bemærk: Iflg. ovenstående skulle Iver Skrams mor være Sophie Christensdatter (Sandberg), men iflg. DAA 2006-08 side 591 (afsnittet om Ellen Spend) er det Christence, der er mor til Iver Skram..

3 Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde, Rammegaard.
...
Slægten Spend var de første kendte ejere på Rammegaard tilbage i slutningen af 1400-tallet. Gården gik i mere end hundrede år i arv fra far til søn, indtil Jens Spend døde i 1586. Herefter overtog slægten Skram, som Jens Spends datter Ellen Spend Skram blev gift ind i.
...


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 6 Maj 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk