Strange den unge [3398]
(Omkr 1130-Før 1193)
Ridder Esbern Snare til Sæbygård og Kalundborg [3399]
(1127-1204)
Helene Guttormsdatter [3400]
(Omkr 1170-Efter 1211)
Ridder Peder Strangesen [3391]
(Omkr 1160-1241)
Ingeborg Esbernsdatter [3392]
(Omkr 1185-1267)
Elisabeth Pedersdatter [3388]
(Omkr 1220-Efter 1291)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ridder Niels Erlandsen [3387]

Elisabeth Pedersdatter [3388] 2 5 6

  • Født: Omkr 1220, "Kalundborg" 6 7
  • Ægteskab (1): Ridder Niels Erlandsen [3387] omkring 1245 1 2 3 4 5
  • Død: Efter 1291, "Ellinge", Skåne 6

   Et andet navn for Elisabeth var Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt.

Billede

  Notater:

Claus' tip-19-oldemor.


Billede

Elisabeth blev gift med Ridder Niels Erlandsen [3387] [MRIN: 1176], søn af Ridder Erland til Ellinge [3389] og Cecilie Herlufsdatter [3390], omkring 1245.1 2 3 4 5 (Ridder Niels Erlandsen [3387] blev født omkring 1220 i "Ellinge", Skåne,3 6 døde efter 1285 i "Ellinge", Skåne 3 6 og blev begravet i Lund domkirke 8.)


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Ellinge.

Billede

Kilder


1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1893. Tiende Aargang. (Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).), s.158-167.
Galen. †

Erlandsønnernes Linie.
Erland, dræbt 29 Sept. 12.. ved Rendsborg (1) [tilføjelse i DAA 1897 s.500: Erland N. N. (S. 158) faldt vel 1250 ved Rendsborg (jvf. S. R. D. V. 499)]; g. m. Cecilie Herlufsdatter, Datterdatter af Sune Ebbesen (jf. S. 155). Børn:
1. Margrethe
2. Johannes Erlandsen til Ellinge (Haragers H.) …
3. Anders Erlandsen til Høiby …
4. Jakob Erlandsen
5. Niels Erlandsen, 1251-82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl (34); g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare. Børn:
a. ? Hr. Offe Nielsen
b. Hr. Jens Nielsen til Næsbyholm (Vemmehøg H.), var † 1320 (36); g. m. Christine. Børn: ...
c. Anders Nielsen af Ellinge.
d. Aage Nielsen af Ellinge …
e. Jakob Nielsen af Ellinge …
f. Peder Nielsen af Taasinge …
g. En Datter
6. Erland Erlandsen
7. Peder Erlandsen ….

2 G.O.A. von Irgens-Bergh og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1923. Fyrretyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.501-502.
Ulfeldt (Ulfeld).

Andet Slægtled.
1. Peder Strangesen, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste Mænd og synes i de næstfølgende Aar at have opholdt sig hos Greverne af Orlamünde og sin Svoger Greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor Anseelse og kom ved sit Ægteskab med Esbern Snares Datter i Besiddelse af Kalundborg og maa derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 Gaarde paa Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars Udfrielse af Fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møen det 2. Forlig om Kong Valdemars og hans Søns Frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det Brev, hvormed Valdemar II skænkede sin Svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 Slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om Løsladelsen af Kongens Sønner og de sidste danske Gidsler fra Grevens Fangenskab, trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares Søn Marsken Johannes 1213 til Klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods Kirkens Dom tilegnede sig, vilde efter Kong Valdemar II's Død drage paa Pilgrimsfærd til det hellige Land, men døde i Ribe samme Aar (1241). G. m. Ingeborg, Esbern Snares Datter, der ejede Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard samt efter Faderen fik Kalundborg, til hvilket hun oftere skrives, er vel den Fru Ingeborg, hvis syge Søn Andreas søgte og fandt Lægedom ved Hellig Niels' Grav i Aarhus Domkirke, skænkede efter sin Mands Død en Tredjedel af Ørslev Øster og en Tredjedel af Møllen samt sin Gaard i Bringstrup til Sorø Kloster for at bygge Kirkens Hvælving med og til Vokslys paa det store Alter Dag og Nat, hvilket bekræftedes af hendes Søn Andreas, Kongens Marskal, hendes Halvbroder Hertug Knud, og hendes Dattersønner, Greverne Erwin og Albert af Gleichen, blev 1262, formentlig paa Grund af, at hun under Striden mellem Kronen og Jakob Erlandsen sluttede sig til denne sidste, fordreven 1262 fra Kalundborg og døde i høj Alder i Hedeby 1267. Deres Børn: Tredje Slægtled I.
2. Niels Strangesen
3. (?) Anders Grosen

Tredje Slægtled.
I.
Peder Strangesens Børn med Ingeborg Esbernsdatter:
1. Hr. Johannes Pedersen
2. Andreas
3. Margrethe
4. Marine.
5. Elisabeth, g. m. Niels Erlandsen (Galen), 1251 - 82 Geldkær i Lund (Broder til Biskop Jakob Erlandsen), levede 1285.
6. Datter
7. Ingeborg ….

3 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Niels Erlandsen Galen.

4 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.587, 591-594, 600-601.
Skjalm Hvides efterslægt

II
Ebbe-linjen


Fjerde (femte) slægtled

IV
Margrethe Sunesdatters børn (se nr. 17)

25. Cecilie - Gift med Erland, formentlig skånsk stormand, da sønnerne alle synes at have skånsk tilhørsforhold. I DAAs stamtavle Erlandssønnerne under Galen fra 1893 stamfar til denne gren. - Med Erland sønnerne Jakob, Niels, Andreas, Johannes, Erland og måske Peder, som her tøvende er antaget (se note). Formodentlig også med Erland datteren Margrethe. - 7 børn: Femte (sjette) slægtled IV, nr. 47-53.
26. Sune
27. Peder
28 Stig? …

Femte (sjette) slægtled

IV
Cecilie Margrethesdatters børn med Erland (se nr. 25)
47. Niels - Nævnt 1251-85. - Omtalt som gældker i Skåne/Lund fra 1251 til marts 1282, fra juni 1283 benævnt som forhenværende. Vidne for kongerne Abel 1251, og Kristoffer I 1255 og medbesegler for broderen Erland i 1269. Tre gange vidne for kong Erik V Klipping 1265, -68, -72. Ikke nævnt 1273-81. 1282-85 fire gange vidne for Erik V Klipping. 1285 med til at tildømme kongen Als. Omtalt flere gange i.f.m. broderen Jakobs tiltræden og første tid som ærkebiskop. 1254 tilkaldt af denne for at ændre den skånske kirkelov, af Jakob senere anklaget for ikke at ville hjælpe sig og for at skylde sig penge, der ikke blev tilbagebetalt, begge dele i perioden 1254-56. Forhandlede under den skærpede konflikt på kongens vegne over for broderen 1256-57. Af den senere ærkebiskop Johannes Grand kaldt en af landets store baroner og anklaget for at have svigtet Jakob og stillet sig imod ham pga. frygt for og løfter fra kongen. Segl 1285 med 3 bjælker, ranker og roser. - Kan være den Niels Erlandsen der ifølge Genealogien var gift med Esbern Snares datterdatter Elisabeth af Asser-linjen (se I, 16) hvilket her er antaget. - Døtrene Marianne og Cecilie samt muligvis endnu to døtre (se note). Sønnerne Johannes og Peder. DAAs sønner ?Offe, Andreas, Åge og Jakob er ikke antaget. - 6 børn: Sjette (syvende) slægtled V, nr. 88-93.
48. Jakob
49. Johannes
50. Andreas
51. Margrethe
52. Peder? …
53. Erland

Sjette (syvende) slægtled

V
Gældker Niels Erlandsens børn med Elisabeth (se nr. 47)

88 Marianne
89 Datter
90 Cecilie
91 Peder af Eljarød
92 Johannes
(?) 93 Datter ….

5 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.568-571.
Skjalm Hvides efterslægt

I
Asser-linjen


Tredje (fjerde) slægtled
I

Esbern Snares børn (se nr. 2)
5. Absalon Fed
6. Johannes
7. Cecilie
med Holmfred:
8. Niels Mule
med Elena:
9. Ingeborg, † 1267 i Slesvig. - Skænkede 1250 Sorø Kloster gård i Bringstrup samt af Ørslevøster (begge Bringstrup S., Ringsted H.). - Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med Sorø Kloster i begyndelsen af 1230'erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring 1260 et mirakel i Kalundborg relateret til den spirende Erik Plovpenning-kult. Blev fordrevet fra Kalundborg i 1262. I Gavebogen og Gravkataloget kaldt "af Kalundborg". - Gift med Peder Strangesen, † 1233 eller 1241, kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i 1220'erne og formentlig forlenet med Kalundborg, † senest 1241 (se note). Det er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred. Det sidste er tilfældet sent i 13. årh. og har formentlig også været det før. - Børnene Ingeborg, Marina, Elisabeth, Magga, Margrethe, Andreas og måske Elene. Sønnerne Andreas og Johannes er med sikkerhed søn af både Ingeborg og Peder. Datteren Elene er kun med sikkerhed datter af Peder Strangesen. De øvrige døtre er kun med sikkerhed Ingeborgs. Sønnen Johannes kendes kun fra Gravkataloget og benævnes her Peders og Ingeborgs søn. Han medtages her trods usikkerheden i overleveringen. - 8 børn: Fjerde (femte) slægtled III, nr. 16-23.

Fjerde (femte slægtled)

III
Ingeborg Esbernsdatters børn (se nr. 9)

16. Elisabeth - Gift med Niels Erlandsen (se II, 47), her antaget at være den kendte gældker i Skåne. Oplysningen kendes imidlertid kun fra Genealogien, hvor Niels Erlandsen ikke angives med andet end navnet, der kan eventuelt være tale om navnesammenfald med gældkeren. - Børn: se II, 47.
17. Magga
18. Marina
19. Margrethe
20. Ingeborg
21. Andreas
?22. Johannes
Peder Strangesens datter (se nr. 9):
23. Elene ….

6 Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Hvideslægten: Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter.

7 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Elisabeth Pedersdatter.

8 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Dansk Biografisk Leksikon: Niels Erlandsen.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 6 Jan. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk