Ridder Erland til Ellinge [3389]
(Omkr 1175-1226)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Cecilie Herlufsdatter [3390]

  • Jakob Erlandsen [3397]
  • Ridder Niels Erlandsen [3387]+
  • Erland Erlandsen [3688]
  • Anders Erlandsen til Høiby [3687]
  • Peder Erlandsen [3689]
  • Margrethe Erlandsdatter [3685]
  • Johannes Erlandsen til Ellinge [3686]

Ridder Erland til Ellinge [3389] 1 3 4 5

  • Født: Omkr 1175 3
  • Ægteskab (1): Cecilie Herlufsdatter [3390] omkring 1195 1 2 3
  • Død: 29 Sep. 1226, Rendsborg, Holsten i en alder af ca. 51 år 3

   Dødsårsag: Dræbt i kamp under Valdemar II Sejrs generobring af Rendsborg..3

   Et andet navn for Erland var Erland Galen.

Billede

  Notater:

Claus' tip-20-oldefar.

Link til siden om Ellinge.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Titel: Gældker: Skåne. 3

• Bopæl: "Ellinge", Skåne. 3


Billede

Erland blev gift med Cecilie Herlufsdatter [3390] [MRIN: 1177], datter af Herluf [3690] og Margrethe Sunesdatter af Højelse [3691], omkring 1195.1 2 3 (Cecilie Herlufsdatter [3390] blev født omkring 1175 i "Knardrup", Ganløse sg 6 og døde efter 1220 6.)


Billede

Kilder


1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1893. Tiende Aargang. (Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).), s.158-167.
Galen. †

Erlandsønnernes Linie.
Erland, dræbt 29 Sept. 12.. ved Rendsborg (1) [tilføjelse i DAA 1897 s.500: Erland N. N. (S. 158) faldt vel 1250 ved Rendsborg (jvf. S. R. D. V. 499)]; g. m. Cecilie Herlufsdatter, Datterdatter af Sune Ebbesen (jf. S. 155). Børn:
1. Margrethe
2. Johannes Erlandsen til Ellinge (Haragers H.) …
3. Anders Erlandsen til Høiby …
4. Jakob Erlandsen
5. Niels Erlandsen, 1251-82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl (34); g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare. Børn: ...
6. Erland Erlandsen
7. Peder Erlandsen ….

2 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.583-585, 587-588, 591-596.
Skjalm Hvides efterslægt

II
Ebbe-linjen


Tredje (fjerde) slægtled

II
Sune Ebbesens børn med Cecilie (se nr. 4):

11. Andreas af Lund
12. Peder af Roskilde
13. Johannes
14. Torben
15. Lars
16. Jakob
17. Margrethe - Sandsynligvis den Margrethe, der betænktes i Absalons testamente med 2 bægre. - Angives ofte at være den hellige Margrethe, der blev slået ihjel på stranden ved Køge omkring 1170. Den hellige Margrethe karakteriseres som slægtning til Absalon og nær slægtning til Peder Sunesen. At den dræbte Margrethe skulle være Margrethe Sunesdatter er dog ikke påviseligt, ikke sandsynligt og kronologisk kun lige akkurat en mulighed. - Børnene Sune, Peder, Cecilie og måske Stig (se note). - 4 børn: Fjerde (femte) slægtled IV, nr. 25-28.
18. Ebbe, † 31. jan. 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Begravet ved siden af hinanden i Sorø Kirke. - Skænkede Esrum Klosters gods i Alsønderup (Alsønderup S., Strø H.) og Nørre Herlev (Nørre Herlev S., Lynge-Frederiksborg H.). Afgav som sine søskende sin lod i Haverup Ore (Pedersborg s., Alsted H.) til Sorø Kloster. Ebbe kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. - Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere. - 6 børn: Fjerde (femte) slægtled V, nr. 29-34.

Fjerde (femte) slægtled

IV
Margrethe Sunesdatters børn (se nr. 17):

25. Cecilie - Gift med Erland, formentlig skånsk stormand, da sønnerne alle synes at have skånsk tilhørsforhold. I DAAs stamtavle Erlandssønnerne under Galen fra 1893 stamfar til denne gren. - Med Erland sønnerne Jakob, Niels, Andreas, Johannes, Erland og måske Peder, som her tøvende er antaget (se note). Formodentlig også med Erland datteren Margrethe. - 7 børn: Femte (sjette) slægtled IV, nr. 47-53.
26. Sune
27. Peder
28 Stig? …

V
Ebbe Sunesens børn (se nr. 18):

29. Cecilie, † senest 1248. - Arvede sammen med sønnen Jon gods i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.). - Gift med Jon Reymote, formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. Børnene Jon Lille, Cecilie og Tore? (se note). - 3 børn: Femte (sjette) slægtled VI, nr. 56-58.
30. Kristine
31. Peder
32. Dronning Benedikte af Sverige
33. Johannes
34. Datter
...
Femte (sjette) slægtled

IV
Cecilie Margrethesdatters børn med Erland (se nr. 25)
47. Niels - Nævnt 1251-85. - Omtalt som gældker i Skåne/Lund fra 1251 til marts 1282, fra juni 1283 benævnt som forhenværende. Vidne for kongerne Abel 1251, og Kristoffer I 1255 og medbesegler for broderen Erland i 1269. Tre gange vidne for kong Erik V Klipping 1265, -68, -72. Ikke nævnt 1273-81. 1282-85 fire gange vidne for Erik V Klipping. 1285 med til at tildømme kongen Als. Omtalt flere gange i.f.m. broderen Jakobs tiltræden og første tid som ærkebiskop. 1254 tilkaldt af denne for at ændre den skånske kirkelov, af Jakob senere anklaget for ikke at ville hjælpe sig og for at skylde sig penge, der ikke blev tilbagebetalt, begge dele i perioden 1254-56. Forhandlede under den skærpede konflikt på kongens vegne over for broderen 1256-57. Af den senere ærkebiskop Johannes Grand kaldt en af landets store baroner og anklaget for at have svigtet Jakob og stillet sig imod ham pga. frygt for og løfter fra kongen. Segl 1285 med 3 bjælker, ranker og roser. - Kan være den Niels Erlandsen der ifølge Genealogien var gift med Esbern Snares datterdatter Elisabeth af Asser-linjen (se I, 16) hvilket her er antaget. - Døtrene Marianne og Cecilie samt muligvis endnu to døtre (se note). Sønnerne Johannes og Peder. DAAs sønner ?Offe, Andreas, Åge og Jakob er ikke antaget. - 6 børn: Sjette (syvende) slægtled V, nr. 88-93.
48. Jakob
49. Johannes
50. Andreas
51. Margrethe
52. Peder? …
53. Erland
...
VI
Cecilie Ebbesdatters børn med Jon Reymote (se nr. 29):

56. Jon Lille, † 4. aug. 1307, begr. i Esrum. - Arvede 19 øre og 1 ørtug skyldjord i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.) med sin mor Cecilie, som han 1248 mageskiftede med Esrum Kloster mod 1 mark og 2 ørtug skyldjord i Langerød (Asminderød S., Lynge Kronborg H.) og 1 mark skyldjord i Ordrup (sandsynligvis Gentofte S., Sokkelund H.) samt en gård i København Vor Frue sogn. Skænkede 1285 Esrum Kloster jord til ½ mark skyld i Kollerød (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) samt 1299 til mindemåltid alt sit gods i Langerød og Vejby (Vejby S., Holbo H.), 1306 til årlige messer for sig og sin familie hele Uvelse (Uvelse S., Lynge-Frederiksborg H.). Skænkede 1285 gods i Kirkelte (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.) og Vassingerød (Uggeløse, Lynge-Frederiksborg H.) til Kbh. Vor Frue. Ejede formentlig også gods i Tommarp (Östra Tommarp S., Järestad H. eller Kvidinge S. Åsbo H.), som han synes at repræsentere i begyndelsen af 14. årh. Afgav 1300 patronatsretten til Väsby Kirke (Väsby S., Luggude H.), det vides ikke om han ejede jord her. - Underskrev sig selv Jon Lille. En enkelt gang (1272) Jon Lille af Skåne. Der er også skånsk tilknytning i dokumenter fra 1262, -64, -82/83, men altid embedsmæssigt, mens de mange private dokumenter næsten udelukkende er sjællandske. 1285 imidlertid udtrykkeligt deltager fra Skåne i en regionalt sammensat voldgiftskommission. Konsekvent på Kristoffer-linjens side i tidens mange konflikter. Adskillige kongelige nøgleopgaver og tillidshverv. 1262 fandt Lundekapitlet ham ansvarlig for den kongeligt iværksatte konfiskering af Roskilde- og Lundekirkens værdier samt fængsling af gejstlige. 1264 gældker i Lund, et hverv der ellers i perioden blev varetaget af slægtningen Niels Erlandsen (se denne). Vidne 1264 i Roskilde for enkedronning Margrethe Sambiria, for kong Erik V Klipping 1268 i Roskilde, 1268 i Slagelse, 1271 på Amager, 1271 på Søborg, 1277 i Malmø, 1282 på Vordingborg, 1283 i Lund, for kong Erik VI Menved 1288 i Helsingborg, 1288 Helsingborg, 1289 på Søborg, 1290 på Nyborg, 1293 i Næstved, 1295 i Roskilde, 1297 i Slagelse, for enkedronning Agnes 1288 i Skælskør. 1271 i kongens råd. 1272 en af garanterne i Lübeck for kong Erik V Klippings lån. 1282/83 med bl.a. Niels Erlandsen sendt til Bara H. for at dømme og rydde op i retsfejder. 1284 en af voldgiftsdommerne i rigssagen vedr. kong Erik IV Plovpennings døtres gods. 1285 en af voldgiftsdommerne i en sag om sønderjyske forhold mellem kong Erik V Klipping og hertug Valdemar IV af Sønderjylland. 1285 forhandler på Erik V's og fyrst Vizlav af Rygens vegne over for kong Magnus af Sverige. 1295 en af 5 stående dommere (mæglere) i sagen mellem kongen og hertug Erik af Sønder Halland. 1303 en af voldgiftsdommerne i sagen om Lundekirkens gods mellem kong Erik VI Menved og ærkebiskop Isam af Lund. 1303 sendt til Rom i.f.m. forsøget på at få ophævet interdiktet over Danmark. 1299 medunderskriver på Johannes Grands lejdebrev, august 1300 medudsteder af lejdebrev for kong Håkon V af Norge, 1306/07 vidne for kong Erik VI Menved i Lund. Vidne 1256 samt udateret (1257/68) for Jakob Erlandsen (se II, 48), 1262 eksekutor bl.a. med Jakob Erlandsen på Estrid Nielsdatters (se I, 43) testamente. 1263 vidne på Erik IV's døtres arveudlæg. Beseglede 1269 (21. okt.) Erland Erlandsens (se II, 53) testamente i Lund. Beseglede 1274 i Langesøhus Cecilie Pedersdatters (se II, 87) gave til Esrum Kloster. Beseglede 1278 i Næstved Jakob Nielsens (se II, 87) mageskifte med Niels Mandrup. Beseglede 1279 (11. nov.) Olaf Haraldsens (se II, 59) testamente. Sendte 1283/85 en borger i Lund, ved navn Hartlev, til Norge for at handle på sine vegne. 1284 vidne på Peder Olafsens forlig med Sorø Kloster, nok på Ringsted Herredsting. 1289 vidne i Roskilde på Niels Absalonsens (se IV, 22) pantsættelse af Knapstrup. Beseglede 1291 Knud Røds hustru Margrethes gave til Esrum Kloster. 1299 udpeget til eksekutor på Lundekanniken Kristians testamente. Forhandlede omkring 1303 Tommarp-beboernes interesser over for kong Erik VI. Segl 1285 og 1293 tre bjælker med ranker, i 1264 med ruder. - Gift med Ingefred, † 1299/1307. - Den Jon Lille, der af greve Niels II af Hallands sønner anklages for at have fusket med deres arv, er Jakob Sunesens sønnesøn Johannes (se II, 45). Den Jon Lille, der 1295 vidnede med sin bror, Tøre af Vejlby, kunne være denne Jon, hvilket her er antaget. - 5 børn: Sjette (syvende) slægtled IX, nr. 104-108.
57. Cecilie
58. Tøre af Vejlby? ….

3 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Erland ???sen.

4 Wikipedia, Ellinge slott.

5 Expeditionen för Konversations-lexikon, Historiskt-geografiskt och statistiskt lexikon öfver Sverige (1859-1870. (Findes på Project Runeberg)), Andra Bandet s. 238.
... Stamfadern, Erland till Ellinge, som lefde i början af 13:de århundradet, var gift med Cerilla, styfsyster till Ebbe Suneson Hvid och kusin med Svenska konungen Sverker II:s gemål, drottning Benedicta. Erland, en "ärans man och tapper riddare", som ban kallades, blef dödad vid Rendsborg och efterlemnade två döttrar, som gjorde förnäma giften, samt fem söner, hvilka alla blefvo betydande män och nämnas i dessa tiders historia. ...

6 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Cecilie Herlogsdatter Galen.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 7 Jul. 2018 med Legacy 9.0 fra Millennia