Peder [3588]
(Før 1130-Efter 1157)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ingefred Assersdatter [3426]

Peder [3588] 1 2

  • Født: Før 1130, Danmark 3
  • Ægteskab (1): Ingefred Assersdatter [3426]
  • Død: Efter 1157, Borup sg, Ramsø hd 3
Billede

  Notater:

Claus' tip-23-oldefar.

Uddrag af DAA 2009-11:
3. Ingefred, den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger, måske pga. Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge Saxo aktiv for Valdemar-partiet efter blodgildet i 1157. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 10.

  Forskningsnotater:

Hvis Borup refererer til den lokalitet Borup, som Absalon (og Valdemar) flygtede til efter blodgildet i 1157, er der nok tale om Borup i Ramsø herred. 4 5


Billede

Peder blev gift med Ingefred Assersdatter [3426] [MRIN: 1266], datter af Asser Rig [3410] og Inge Eriksdatter [3411]. (Ingefred Assersdatter [3426] blev født omkring 1125 6 og døde efter 1157 i Borup sg, Ramsø hd 1.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: Borup sg, Ramsø hd. 1


Billede

Kilder


1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.564-569.
Skjalm Hvides efterslægt

I
ASSER-LINJEN
(se stamrækken nr. 3)


Første (andet) slægtled
1. Asser Rig, † omkring 1150 (se note), begr. ved sin ægtefælle Inges side i koret i Sorø Kirke. - Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.), byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet der knytter Asser til byen. Skænkede Sorø Kloster til stiftelsen og senere: gods i Heglinge (Pedersborg S., Alsted H.) først 1/9 siden halvdelen samt i den tilhørende sø, landsbyen Sorø (Sorø S., Alsted H.) og af skoven nord for byen først 1/9 siden 3/5. 2/5 af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.) samt skov og en fiskeplads kaldet *Wæthlegerdh. - Forestod med broderen Ebbe stiftelsen af Sorø Kloster i 1140'erne. Indtrådte i klostret kort før indvielsen og døde 12 dage efter. Opfostrede ifølge Saxo i en periode kong Valdemar I den Store. Knytlingasaga hævder modsat, at Valdemar voksede op i Rusland (se note). Saxo omtaler i øvrigt Skjalmsønnerne under et som nære venner af Knud Lavard, der efter drabet på ham i 1131 sørgede for hans lig og ønskede ham begr. i Roskilde. Rejste sig herefter med Peder Bodilsen mod kong Niels, og endelig nægtede de i 1136/37 at deltage i Peder Bodilsens og ærkebiskop Eskils oprør mod kong Erik II Emune trods disses trusler. Identificeres normalt med stifteren på Fjenneslev Kirkes stifterbillede. - Gift med Inge, der overlevede ham. Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. - Lod ifølge en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev. - 3 børn: Andet (tredje) slægtled nr-2-4.

Andet (tredje) slægtled

Asser Rigs børn med Inge (se nr. 1)
:
2. Esbern Snare, * før 1130 (se note), † 1204, begr. i Sorø Klosterk. foran trinnet til højkoret, det her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans (se note). - Da flere af børnene har gods i Bringstrup og Ørslev under Skoven (begge Bringstrup S., Ringsted H.), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i hhv. Bromme (Bromme S., Alsted H.) og Munke Bjergby (Munke Bjergby S., Alsted H.). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefred en hovedgård i Ovre (Rødovre og/eller Hvidovre, Hvidovre S., Sokkelund H.) til Sorø Kloster. Den rolle Stenmagle-komplekset spillede i Sorø Klosters kamp mod Esberns arvinger sandsynliggør, at han også selv havde besiddet dette gods. En datter kaldtes "til Tersløse". Dermed tegner der sig et billede af en næsten sammenhængende godsbræmme nord om Peder Torstensens (se under Cecilie) med storgods i det centrale og vestlige Alsted H. Mageskiftede sammen med sin bror Absalon ¾ bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og ¼ bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) for 1 ¾ bol i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) og Slagelse St. Mikkel sogn (Slagelse H.), som de straks gav videre til Sorø Kloster. Fik ved broderen Absalons død 1201 dennes besiddelser i Kirke Fjenneslev. Om Esberns tilknytning til Tissø, se indledning. - Tilnavnet svarer til det nudanske substantiv snare. Nævnt første gang i sidste fase af borgerkrigen (1154-57). Er nævnt i Næstved Broderliste og må formodes at have været en af klostrets velgørere. Ifølge Ældre Sjællandske Krønikes fremstilling af det skånske oprør fik Esbern embede af sin bror Absalon i Skåne 1177/80 og hørte til kredsen af "fremmede", som skåningerne ønskede ud. 1199 vidne i København på broderens store Sorøgave. 1201 til stede ved udfærdigelse af broderens testamente, hvori han bl.a. tildeltes deres fars bæger og endnu et sølvbæger "lavet af Hildebrand". Saxo har en lang række beretninger og notitser om Esbern: Var kong Valdemar I den Stores mand og budbringer under borgerkrigen. Før dette formentlig Sven Grates mand. Ledte Valdemars parti, mens denne skjulte sig for Sven og førte ham til Jylland. Var her rådgiver og spejder. Gik efter sejren ved Grate Hede forgæves i forbøn for Riber-Ulf (se V, 2). Indtrådte 1-2 år efter dette sammen med tre andre Hvider i kongens nærmeste råd. Deltog i de fleste af de næste 25 års togter mod venderne, hvor han indgik i hærledelsen og i flere tilfælde udviste stort heltemod. 1162 med kong Valdemar I den Store på besøg hos den tyske kejser nær Dijon, et besøg Esbern selv havde frarådet. Byggede omkring 1166 befæstningen Kalundborg. Desuden, måske i perioder, kystvagt og sørøverjæger. 1170 udsending til den norske konge, Erling Skakke. Karakteriseret ved omtanke og især dristighed og heltemod langt ud over det almindelige. Var 1176 stadig ifølge med Absalon med til at afdække Magnus Eriksens sammensværgelse. Deltog også på togter med den unge kong Knud VI frem til 1186, hvor Saxos beretning slutter. Mod Saxo beskriver Heimskringla, at Esbern snarere var gidsel end udsending hos Erling Skakke (se note). Den helt dominerende rolle i landets ledelse, som Saxo tildeler ham, afspejles ikke i tidens fåtallige officielle dokumenter og kan diskuteres. 1187/88 andetsteds fremstillet som den, der førte ordet ved kongens bord og opfordrede den danske stormandskreds til at deltage i det tredje korstog. Indtrådte på et tidspunkt i Herrisvad Kloster i Skåne. De tilbageblivende rester af borgen i Kalundborg kan ikke dateres tilbage til Esberns tid. Esberns svigersøn, Peder Strangesen, og efter ham dennes enke Ingeborg (s.d.) sad senere på Kalundborg. Det er dog tvivlsomt om borgen tilhørte slægten (se under Ingeborg). Anses traditionelt som bygherre af Kalundborgs særegne kirke (se note). Esbern optræder i flere sagn, hvor han bliver taget af den onde selv. Sagn knytter sig også til bygningen af Kalundborg Kirke og Fjenneslev Kirkes to tårne. I svenske versioner af en skandinavisk folkevise er det Esbern, der får kongens datter. - Gift (1) med Holmfred, † efter 1163. - Gift (2) med Ingeborg, † før 1181. - Gift (3) med Elene, der efter traditionen var datter af den svenske hertug Guttorm (se note). - 5 børn: Niels Mule, Johannes, Absalon Fed (Bælg), Ingeborg og Cecilia. Ingeborg er formodentlig datter af Esberns tredje kone, Niels Mule søn af den første (se note), se tredje (fjerde) slægtled I, nr. 5-9.
3. Ingefred, den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger, måske pga. Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge Saxo aktiv for Valdemar-partiet efter blodgildet i 1157. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 10.
4. Absalon

Tredje (fjerde) slægtled

I

Esbern Snares børn (se nr. 2)
5. Absalon Fed
6. Johannes
7. Cecilie. - Intet kendt gods, men i Gavebogen kaldet "til Tersløse" (Tersløse S., Merløse H.). Gjorde gennem sin ægtefælle Andreas krav på Stenmagle-komplekset efter broderen Absalons død. - Gift med Andreas Grosen, nævnt i kongefamiliens følge 1241-45, nevø til Cecilies svoger, Peder Strangesen, † omkring 1245. - Børnene Absalon, Strange og Ingeborg. Johannes, s.a. Andreas Grosen, er muligt også hendes søn. - 4 børn: Fjerde (femte) slægtled I, nr. 11-14.
med Holmfred:
8. Niels Mule
med Elena:
9. Ingeborg, † 1267 i Slesvig. - Skænkede 1250 Sorø Kloster gård i Bringstrup samt af Ørslevøster (begge Bringstrup S., Ringsted H.). - Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med S orø Kloster i begyndelsen af 1230'erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring 1260 et mirakel i Kalundborg relateret til den spirende Erik Plovpenning-kult. Blev fordrevet fra Kalundborg i 1262. I Gavebogen og Gravkataloget kaldt "af Kalundborg". - Gift med Peder Strangesen, † 1233 eller 1241, kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i 1220'erne og formentlig forlenet med Kalundborg, † senest 1241 (se note). Det er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred. Det sidste er tilfældet sent i 13. årh. og har formentlig også været det før. - Børnene Ingeborg, Marina, Elisabeth, Magga, Margrethe, Andreas og måske Elene. Sønnerne Andreas og Johannes er med sikkerhed søn af både Ingeborg og Peder. Datteren Elene er kun med sikkerhed datter af Peder Strangesen. De øvrige døtre er kun med sikkerhed Ingeborgs. Sønnen Johannes kendes kun fra Gravkataloget og benævnes her Peders og Ingeborgs søn. Han medtages her trods usikkerheden i overleveringen. - 8 børn: Fjerde (femte) slægtled III, nr. 16-23.

II
Ingefred Assersdatters søn med Peder (se nr. 3)
:
10 Aleksander, hærfører ved erobringen af Camin 1185/86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib. Vidne to gange 1199 for hhv. Johannes Sunesen og ærkebiskop Absalon og igen 1201 ved Absalons testamente, ved hvilket hans kommentarer til teksten er overleveret sammen med selve testamentet. Betænktes her selv med brynje og hans børn med sølvbægre. Blev i testamentet pålagt at få udført en messehagel. I korstogsberetningen betegnet som rig på ejendom, men nærig. Beretningen lokaliserer ham nærmest til Skåne. Syntes at have stået Absalon nær. - 3 sønner: Fjerde (femte) slægtled IV, nr. 24-26.

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1898. Femtende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.224-225.
Hvide †.

3. Asser Røg, boede i Fjenneslev, gav ligesom sine Brødre meget Gods til Sorø Klosters Stiftelse og gav sig selv ind i dette Kloster, † 1151; g. m. Inger Eriksdatter, Datterdatter af Kong Knud den Hellige, † 1157. Børn:
a. Esbern Snare, f. 1127, var 1157 nærværende ved Overfaldet i Roskilde, kæmpede siden mod Venderne og i Kurland, byggede Borgen ved Kalundborg og Kalundborg Kirke, berømt for sit Mod og Snille, † 1204 paa Sæbygaard, begr. i Sorø Kirke, hvortil han gav meget Gods; g. (1) m. Holmfred, begr. i Sorø, (2) m. Ingeborg, begr. i Sorø, (3) m. Helene, Hertug Guttorms Datter. Børn:
1) Absalon Bælg eller Fed
2) Johannes
3) Niels Mule
4) Cecilie; g. m. Anders Knudsen, kaldet Grosøn, af Tersløse.
5) Ingeborg af Borg (Pedersborg, Alsted H.), † 1267; g. m. Peder Strangesen, † 1241.
b. Absalon
c. Ingefred, levede 1157; g. m. Peder.
...

3 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Peder.

4 Peter Frederik Suhm, Historie af Danmark (Udgivet mellem 1782 og 1824.), VI. Tome, s.258-259.
… I Førstningen maatte Valdemar gaae til Fods, hvorvel med stor Moie for sit Saar, indtil han af en Hændelse fik tvende af sine Mænd til Følgesvenne. Endeligen forskaffede de ham en Hest, hvormed han just kom til Ramsøe, hvor han af Bonden fik at vide, at Absalon havde kort forhen været der, og var draget til sin Moder. Ved Hielp af kyndige Veivisere skyndte han sig efter ham, og naaede ham og endeligen hos hans Moder. Der opholdt han sig Natten over, og lod sit Saar forbinde. Knytlinga vil, at det var i Ramsøe, hvor Valdemar traf Absalon og hans Svoger Peder, men efter Saxo var Ramsiø det Stæd, hvor de forfeilede hinanden; Da nu Knytlinga videre siger, at Valdemar red fra Ramsiø til Buathorp, og fandt der atter nogle af sine Mænd, saa tænker jeg, at det er der, hvor Inga, Absalons Moder, har boet. Udi Ramsøe Herred ligger det Sogn og den Bye Borup, som jeg anseer for Buathorp, og hvilken ligger 2 Miile Sydvest fra Ramsiø. ….

5 Christian Molbech, Fortællinger og Skildringer af den danske Historie (Udgivet 1837-1840.), Anden Deels anden Afdeling s.291-292 (note).
I Gadstrup Sogn, Ramsø Herred, ligge Byerne Ramsømagle og Ramsølille , hvorefter Herredet har Navn, omtrent en Miil Syd for Roeskilde. Man maa uden Tvivl antage, at Fru Inge har boet i Fjenneslev, hvor Absalons fædrene Gaard og Gods laae. Det stemmer ogsaa fuldkommen overens med den nøjagtige Angivelse af de Flygtendes Vei i Knytlinga Saga, c. 115. Fra Romsø red de til Buathorp ): Kirkebyen Borup, hvor maaske Ingefred boede; herfra, som det synes, ikke gennem Ringsted, men ad en Omvei giennem Skovene ved Harrested, og over Frøes Mose, (Freysmosa) i Nærheden af Fienneslev, mellem Mørup og Slaglille, hvor (efter Knytlinga S.) Esbern Snare skal have mødt dem. Hele Veien fra Ramsø til Fienneslev vil være omtrent 4 Miil, som de Flygtende vel kunde lægge tilbage i en Sommernat før Morgenstunden.

6 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Hvide), Ingefred Assersdatter (ca 1125 - 1157 -).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 27 Jan. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk