|
|
Rigsråd, ridder Ove Jakobsen Lunge til Nielstrup, Gunderslevholm og Basnæs [3889]
(Omkr 1370-Mellem 1451/1458) |
|
Rigsråd, ridder Ove Jakobsen Lunge til Nielstrup, Gunderslevholm og Basnæs [3889] 1
- Født: Omkr 1370 2
- Ægteskab (1): Maren Tygesdatter Basse til Nielstrup og Gunderslevholm [3890]
- Død: Mellem 23 Nov. 1451 og 6 Jul. 1458 1
- Begravet: Antvorskov klosterkirke, Slagelse kd 1
Notater:
Ullas tip-14-oldefar.
Uddrag af DAA 1902:
Hr. Ove Jakobsen Lunge til Nielstrup, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal, men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i "Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin "Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 begængelse for Jep Ebbesen (Lunge) , beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende Væbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede i 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskjødede 1447 Hr. Torbern Bille, sin kjære "Svoger", den del af Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli 1447 endnu kun Væbner, men 3 Nov. 1449 Ridder, laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458. 1
Forskningsnotater:
Ove Jakobsen Lunges mor var en datter af Ove Steeg. 3
Begivenheder i hans liv:
1. Ejendom: Hans hustru bragte gården ind i ægteskabet: "Nielstrup", Våbensted sg, Maribo amt. 4 5
2. Ejendom: Han blev ejer af hovedgården ved sit ægteskab med Maren Tygesdatter: "Gunderslevholm", Gunderslev sg, Sorø amt. 5 6
3. Ejendom: Han overtog gården efter broderen Anders' død, Mellem 1427 og 1429, "Basnæs", Tjæreby sg, Sorø amt. 7
Senere gik gården til sønnen Tyge.
4. Ejendom: Han arvede broderen Anders' rettigheder i hovedgården i 1433, hvilke han 1447 solgte til sin svoger Torbern Bille. Forinden havde han 1443 købt parter i gården: "Ordrup", Kirke Sonnerup sg, Københavns amt. 1 8
I 1433 fik han af Niels Gagge og hustru fuldmagt til at indløse deres rettighed i Ordrup. Desuden mageskiftede han med Arild Svendsen og Niels Andersensig sig til bl.a. møllen i Ordrup.
5. Udnævnelse: Ridder, Omkr 1448. 1
6. Titel: Rigsråd, 1451. 1
7. Ejendom: Ejer af bondegården: "Fledegård", St. Heddinge landsg, Præstø amt. 9
Gården tilfaldt ved Ove Lunges død svigersønnen Axel Lavesen (Brock, g.m.Ellen), der afstod den til Sidsel Ovesdatter.
8. Skifte: Efter Ove Jakobsen Lunge, 6 Jul. 1458. 1
Ove blev gift med Maren Tygesdatter Basse til Nielstrup og Gunderslevholm [3890] [MRIN: 1423], datter af Ridder Tyge Basse til Tybjerg, Hverringe og Nielstrup [6908] og Ukendt. (Maren Tygesdatter Basse til Nielstrup og Gunderslevholm [3890] blev født omkring 1380 10 og døde før 1458 11.)
Ægteskabsnotater:
Ove Lunge og hans hustru anslås at have ejet 3 hovedgårde og ca. 320 fæstegårde.
(Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, side 291)
|
Kilder
1
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1902. Nittende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.306-311.
Lunge. †
…
1. Hr. Jakob Olufsen til Høistrup (Stevns H.), Ryegaard (Voldborg H.) samt Hovedgaarde i Skovsø og Valby (Slagelse og Stevns H.), var 1343 Forlover for Kong Valdemar ved Forliget i Helsingborg (6), var vistnok 1351 Ridder, var 1353 Formynder for Fru Elene Nielsdatter (Rani) (7), Kongens Høvedsmand paa Als, men 1357 fængslet som mistænkt for Delagtighed i Jydernes Oprør, var ved 1362 Høvedsmand paa Helsingborg (8), havde 1371 St. Clare Klosters Gods i Ølby i Leie (9), mistede 1376 Kalundborg Lehn og 1377 Holbæk Slot, som han havde havt i Pant, men dog fik i Forlehning, havde da ogsaa Trudsholm i Jylland i Forlehning og St. Clare Klosters Gods paa Møen (10), 1381 samme Klosters Gods i Baarse H., solgte 1382 Heinet m. m. (Ramsø H.) til Fru Elene af Bjernede, og da beseglede med ham hans Broder Hr. Oluf Lunge og Sønner Folmer og Anders Jepsen, levede 31 Mai 1384 (11), men var † 29 Juni 1387, da Skifte holdtes efter ham, mellem hans Sønner Hr. Folmer, Niels og Anders Jepsen paa deres umyndige Søskendes Oluf og Ove Jepsens, Sophies, Regitzes og paa Oluf Lunge af Skjoldenæs' Børns Vegne, beseglet af deres Frænder Biskop Niels (Ulfeld) i Roskilde, Hr. Anders Sivendesen (Mule), Absalon Mogensen (Gøye), Anders og Johannes Olsen (Lunge), Ove Steeg, Mogens Steeg, Ebbe Jakobsen (Lunge), Præsten Niels Almarsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad), Ture og Vilhelm Turesen, Tyge Mogensen (Ravensberg), Poul Henriksen, Henrik Ivensen (Markmand), Karl Thomesen (Banner), Johannes Poulsen, Oluf Lunge af Svansbjerg og Peder Saxesen af Frøslev (12); angives af Slægtebøgerne g. (1) m. Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, (2) m. Elsebe Sandberg, (3) m. Mette Limbek, Enke efter Hr. Niels Hak; men sikkert er det, at en af hans Hustruer hed Sophie, og denne eller hans 1. Hustru synes at have været en Datter af hr. Folmer Folmersen til Stadager (Falster Nørre H.) og fru Cecilie. (Note: Nogle Slægtebøger, f. Ex. Fru Lisbet Bryskes, kalde Hr. Anders Jakobsens Moder Kirsten, Jakob Henriksens Datter, hvis Vaaben var et delt og to Gange tværdelt Skjold af Blaat og Hvidt; medens Ove Jakobsen Lunges Moder skal have været en Datter af Hr. Erik Nielsen (Saltensee), der førte to Guld-Hjortevier i blaat Felt, hvilket Vaaben ogsaa sammen med de Lunge'rs og Krafse'rs fordum var at see i Tjæreby Kirke (Jvf. Gl. Kgl. Saml. 4. 1269).) Børn:
a. Hr. Folmer Jakobsen Lunge til Høistrup …
b. Hr. Anders Jakobsen Lunge til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg H.), Broby (Alsted H.)
c. Oluf Lunge til Skjoldenæs (Ringsted H.)
d. Hr. Niels Jakobsen Lunge …
e. Sophie …
f. Regitze …
g. Hr. Ove Jakobsen Lunge til Nielstrup (Musse H.), var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal, men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods (12), fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug (54), deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikariet i Roskilde (20), nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders (55), fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i "Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland (56), beseglede 1421 til Vitterlighed med sin "Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 begængelse for Jep Ebbesen (Lunge) (57), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende Væbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer (58) og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab (59), beseglede i 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev (60), kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen (61), tilskjødede 1447 Hr. Torbern Bille, sin kjære "Svoger", den del af Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli 1447 endnu kun Væbner, men 3 Nov. 1449 Ridder (62), laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad (63), var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458 (64); g. m. Maren Tygesdatter Basse til Basnæs (V. Flakkebjerg H.) og Nielstrup. Børn:
1) Hr. Tyge Lunge til Basnæs …
2) Sidsel til Egede og Nielstrup, var 1490-96 hofmesterinde hos Dronning Christine, † 1503; g. m. Rigsraad Hr. Torbern Bille til Allindemagle, Svanholm, Søholm osv., † 25 Nov. 1465, begr. i Antvorskov Kloster (g. (1) m. Beate Axelsdatter Thott).
3) Ellen …
h. Oluf Jakobsen Lunge til Ryegaard ….
2
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Lunge, Ove Jacobsen (ca 1370 - 1458 -).
3
Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog. 2006-08. Otteoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag. 2009. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.782 (opslag 762).
Rettelse til DAA 1918, Steeg (s.433f):
"Hr. Agotus Stek" er identisk med Inger Stigsdatters anden mand, hr. Ove/Åge Steeg. Trods tilnavnet tilhørte han imidlertid ikke slægten Steeg, idet hans datter, som nævnt, førte et våben med to hjortevier. Hendes våbenskjold forekommer desuden pa en kalkmalet frise i Tosterup Kirke i Skåne og blandt hr. Mogens Gøyes anevåben på hans gravsten i Voldum Kirke (19). Et sådant våben førtes bl.a. af slægten Saltensee af Tystofte (DAA 1914), men med andre farver, som det fremgår af den nævnte frise. Af de ham tilskrevne børn tilhørte "Awho Steegh de Bøghæ" (Ove/Age Steeg af Bøgede) derimod Steeg-slægten, idet han førte slægtens spids fra venstre i sit segl (20), mens Mogens Steeg, Peder Steeg og den altnævnte Margrethe var børn af hr. Ove/Åge. Han må derudover have haft en datter, som var gift med hr. Jakob Olufsen [Lunge] død senest 1387 (DAA 1902, 306), og i dette ægteskab blev moder til hr. Ove Jakobsen Lunge og vel de andre børn af hr. Jakob Olufsen, Sofie, Regitze og Oluf, som omtales som værende umyndige ved skiftet efter faderen i 1387 (21).
4
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 11 Maribo amt (1955), side 860.
I Nielstrup ejede drosten Peder Nielsen Hoseøl († 1298) gods, som sen. kom til kongen og fra ham igen til Bernhard Plessen, som 1309 skødede det til kongens kammermester hr. Niels Herlugsen (Rani) († efter 1317). I slutn. af 1300t. og beg. af 1400t. tilhørte N. medlemmer af slægten Basse, således to brødre, hvoraf Peder Steensen Basse til Tybjerg († tidligst 1404) 1392 og Tyge Steensen Basse til Tybjerg og Hverringe 1397 og 1403 skrev sig til N. Sidstn.s datter Maren Tygesdatter Basse († senest 1458) bragte sen. gden til sin ægtefælle hr. Ove Jakobsen Lunge († tidligst 1451); deres datter Sidsel Ovesdatter Lunge var g.m. rigsråden hr. Torben Bille til Søholm († 1465), som 1458 på skifte overtog N. gd. Hans enke overlevede ham til 1503, men skødede tidligst 1473 gden til deres datter Inger Torbensdatter Bille († 1507), der før 1487 ægtede rigsråden hr. Johan Pedersen Oxe til Tordsø (Vemmenhögs hrd.) († 1489-91), der 1479 fik gden i forlening af fru Sidsel. Han og hans søn af sa. navn erhvervede siden (1481, 1490, 1506 og 1508) deres medarvingers rettigheder i N., men ejede i øvrigt meget andet gods. Sønnen rigsråden Johan Johansen Oxe, der boede på N., forsvarede gden under grevefejden, men faldt ved belejringen 1534; hans enke Mette Mogensdatter Gøye døde 1536. ...
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag..
5
Erik Ulsig, Danske adelsgodser i middelalderen (I kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København 1968), s.177.
Endnu skal nævnes brødrene Oluf (død før 1987), Niels (først kannik i Roskilde, 1406 bisp i Strängnäs, død 1408) og Ove Jacobsen. Sidstnævnte var umyndig i 1387 og endnu 1396 og stod for øvrigt, så længe broderen Anders levede, i skygge af denne. Han kendes før dennes død udelukkende som besegler af hans breve. Men da Anders var død, kom Ove Lunge og hans børn i besiddelse af de fleste af broderens ejendomme, nemlig Gunderslevlille, (Egede), Skafterup og Basnæs, som Ove skrev sig af 1432-51. Først i 1449 skriver han sig dog som ridder, men rigsråd var han vist allerede i 1438 (120). Ved sit ægteskab med Marine Tygesdatter Basse fik han Gunderslevmagle samt Nielstrup på Lolland. De store godser skiftedes 1458 mellem arvingerne, Egede dog først 1469 (121).
6
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 8 Sorø amt (1954), side 919.
Gunderslevholm. Omkr. Gunderslev kirke har ligget en landsby Gunderslevmagle (1344 Gunnerslef maglæ), hvor i beg. af 1300t. Niels Pedersen ejede en hovedgd., som gik i arv til sønnerne Peder Nielsen af Gunderslev og Jens Nielsen, der 1333 skødede den til landsdommer i Sjælland Johannes Mogensen (Grubbe) († 1345). Han pantsatte G. til Ulrik Skaft, som forbrød pantet til kongen. Der kan dog næppe være tale om selve hovedgden - måske noget bøndergods? - thi Johannes Mogensen opf. en befæstet borg og boede her i hvert fald 1339. 1345 blev borgen, der fra nu af kaldes Gunderslevholm, indtaget og ødelagt af "de danske", og Johannes Mogensen døde trediedagen derpå. Man har af denne oplysning i den sjæll. krønike sluttet, at han skulle have sluttet sig til Holstenerne, men i og for sig er dette vel ikke givet. Borgen kunne fx. være taget af dem og ejeren have deltaget i tilbageerobringen og derved være blevet såret. I hvert fald gik G. i arv til hans sønner, sen. biskop i Børglum Mogens Jensen († senest 1369), Esbern Rage († o. 1348?) og hr. Bent Biug († 1391), og de skal have stået højt i Valdemar Atterdags gunst. Bent Biug døde barnløs, og G. tilfaldt hans broderbørn Jens Grubbe (også kaldet Grubbe Jensen, † tidligst 1405) og Cecilie Grubbe, der var g.m. Tyge Basse til Tybjerg og Hverringe († tidligst 1408). Deres datter Maren Tygesdatter Basse († senest 1458) bragte ved ægteskab G. til rigsråd hr. Ove Jacobsen Lunge († senest 1458), og deres datter Ellen ægtede rigsråd hr. Axel Lagesen (Brok) til Estrup († 1498), som 1458 fik G. på skiftet efter svigerfaderen. Deres datter Pernille var g.m. hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, men begge døde før Axel Lagesen, efter hvem derfor deres datter Mette Albrechtsdatter Bydelsbak († 1513) arvede G., som hun ved ægteskab bragte til rigshofm. hr. Mogens Gøye († 1544), som lod den opbygge o. 1530. Den forblev nu i Gøyernes slægt i ca. 100 år. Efter Mogens Gøye arvedes den af dennes søn med Mette Bydelsbak Eskild Gøye († 1560). Fra ham gik den i arv til halvbroderen Christoffer Gøye til Bregentved m.m. († 1584). Da han døde barnløs, kom den til brodersønnen Mogens Gøye, kaldet "den lystige" († 1615), som fulgtes af sønnen Christoffer Gøye († 1652), der 1631 solgte den til Ejler Urne († 1640), hvis steddatter Anne Lisbeth von der Groeben († 1690) 1635 ægtede Flemming Ulfeldt til Orebygd. († 1657), der overtog G. efter svigerfaderen, men 1647 solgte den til hr. Iver Krabbe til Jordberga, sen. statholder i Norge († 1666). Han fulgtes af sønnen Tage Krabbe († 1676), der efterlod sig et stærkt forgældet bo. ...
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag..
7
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 8 Sorø amt (1954), side 891.
Hvor nu herregden Basnæs ligger, lå opr. de to landsbyer Bastnes og Nybølle (1320 Nybolæ(?), o. 1370 Nybølæ). 1366 pantsatte hr. Niels Pedersen af Broderup 2 gde i Nybølle og 2 gde i Bastnes til hr. Thure Knudsen. 1408 skriver væbn. Peder Grubbe sig af Nybølle. Her må altså have ligget en større gd. Om den er oprindelsen til det nuv. B., er uklart, men sandsynligt. 1400 erhvervede Roskildebispen Peder Jensen Lodehat af Evert Moltke noget gods i Nybølle. 1410 kom ved mageskifte en del heraf til abbed Matz i Næstved, men endnu 1417 kunne biskop Jens i Roskilde give hr. Anders Jakobsen Lunge af Egede vederlag med gods i Nybølle. 1426 og 1427 omtales hr. Anders Jakobsen Lunge som ridder i Bastnes. Gden må ved hans død kort efter (ml. 1427-29) være gået over til broderen Ove Jakobsen Lunge († o. 1451), der nævnes til B. 1432-51, fra 1449 som ridder. Efter ham fulgte sønnen s. 892 hr. Thyge Lunge († senest 1460), hvis datter Karen († før 1496) ved giftermål bragte den til Jesper Krafse til Utterslevgd. (sen. Wintersborg) († efter 1504). Næste ejer var sønnen hr. Hans Krafse († 1530), lensmand på Kalundborg, fra 1523 på Korsør slot, rigsråd. Efter ham fulgte hans søn Jesper Krafse, fra 1550 lensmand på Riberhus, der druknede 1566 i stormen under Gotland. ...
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag..
8
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 5 Københavns amt (1960), side 1161.
I Ordrup lå i middelalderen en adelig hovedgd., der efter den slægt, der ejede den gennem den længste tid, den bestod, fik navnet Grubbe-Ordrup. Dens ældste kendte ejer er hr. Johannes Syndesen, der levede på Erik Mændveds tid.
Gden omtales derefter som udstedelsessted for et brev af 2/6 1330, hvoraf hr. Peder Grubbe var medbesegler. Han har utvivlsomt allr. da ejet den og skrev sig 1349-54 hertil. Efter hans død (tidligst 1378) skiftede enken Ingeborg Saksesdatter (Uldsaks) til Skullerup 1390 med sine børn. Sønnen Johannes (Jens) Grubbe overtog O., men søsteren Ingeborg Grubbe til Skullerup († senest 1411), g. 2. m. hr. Johan Olufsen Biørn († senest 1416), havde dog part i O. indtil 1392, da hun fik andet gods i stedet. Efter Johannes Grubbes død 1403 bragte enken fru Elne Palnesdatter, der førte et delt og to gange tværdelt skjold (Thiset. AS. L. XIX. 1), da ægteskabet var barnløst, O. til sin nye ægtefælle Jep Jensen Godov († tidligst 1417); de pantsatte 1413 O. til hr. Axel Pedersen Thott som ydelse for gods og penge, ovenn. Johannes Grubbe var sin søstersøn hr. Axel skyldig, men lejede dog samtidig gden for en årlig landgildeydelse, hvorfor Jep Jensen Godov endnu 1417 skrev sig til O. Siden overtog hr. Axel Thott O., hvori efterhånden adsk. havde arveparter, hvilket forårsagede hyppige arvestridigheder, 1421 således med hr. Jørgen Rud til Skjoldenæs († 1429), hvis hustru var frugt af fru Elne Palnesdatters 1. ægteskab m. hr. Ove Hase, og rigshofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge, der fik indførsel i O., og med hvem der 1425 var ny strid om gden, idet han ved skøde (stadfæstet 1425) fra Claus Venstermand til Sørup (Musse hrd.) havde erhvervet dennes ægtefælles, fru Ingeborgs rettigheder i O. (Fru Ingeborg mul. datter af ovenn. Johannes Grubbe og Elne Palnesdatter). Efter Anders Lunges død 1429 kom hans rettigheder i gden til broderen rigsråden hr. Ove Jacobsen Lunge, der 1433 erhvervede nye deri. 1435 fik Axel Thott fra væbn. Niels Andersen af Tvede og hans hustru Cecilie Skytte tilskødet en andel, som havde tilhørt hendes farbroder, kannik i Århus, hr. Jens Knudsen Skytte, 1437 kom hertil en andel købt af væbn. Kristiern Bryning, også en af ovenn. kanniks arvinger, og n.å. en andel erhvervet af Ingeborg Ovesdatter Hase (Bild) til Gåsetofte, enke efter Niels Gagge til Fårebæk († senest 1438) og hendes søn hr. Mikkel Rud til Vedby († senest 1464). - Ove Lunge solgte 1447 de fra broderen arvede rettigheder til sin svoger hr. Torbern Bille. Efter Axel Thotts død o. 1446-47 skrev sønnen hr. Kjeld Axelsen Thott sig 1454 til O., men døde s.å. 1457 tilskødede Oluf, Erik og Iver Axelsen Thott al deres rettighed i O. til broderen Philip Axelsen Thott, som 1462 pantsatte Ordrupgård til en anden broder, hr. Laurens Axelsen Thott til Næsbyholm m.v. Da brødrene gjorde oprør mod kong Chr. I, inddroges O. af denne, men kom ved forlig 1472 tilbage til arvingerne efter den 1464 afdøde Philip Thott, hvis enke fru Ermegaard Eggertsdatter Frille til Sandholt († 1504) o. 1466 havde ægtet rigsråden hr. Bent Bille til Egede († 1494), en søn af ovenn. Torbern Bille, der sål. nu samlede alle arverettigheder. 1478 forlangte imidlertid Laurens Thott sin pantesum udbetalt. Under stridighederne herom døde han 1482, men hans enke fru Karen Eriksdatter Niepertz gjorde på ny kravet gældende. Ved herredagsdom 1485 tildømtes den resterende sum af pantet imidlertid kronen, hvorefter Bent Bille n.å. udbetalte pantet med 300 rhinske gylden. Endnu 1508 kaldes O. en hovedgd., da hr. Anders Bentsen Bille til Søholm († 1555) ved magelæg fik broderen hr. Hans Bille til Egedes († 1542) andel i gden. Snart efter er den ophørt at være en selvstændig hovedgd.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag..
9
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 9 Præstø amt (1959), side 156.
Flædemosegd. minder vistnok om den nu forsv. Fledegd., der 1395 og 1411 nævnes som tidl. tilh. en vis Ingemar af Fledyæ el. Flede. 1423 omtales Jens Nielsen de Flædiæ. Gden kom snart derefter i Lungernes besiddelse og blev nu en bondegd. På skiftet 1458 efter Ove Jakobsen Lunge († tidligst 1451) og hustru Maren Tygesdatter Basse tilfaldt den svigersønnen hr. Axel Lavesen (Brock af Estrup) († 1498), der afstod den til fru Sidsel Ovesdatter (Lunge) († 1503), g.m. hr. Torben Bille til Søholm. 1664 omtales endnu Fledegaarden.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag..
10
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Basse, Marine Tygesdatter (ca 1380 - før 1458).
11
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1886. Tredie Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.40-41.
De gamle Basse'r †
…
c. Hr. Tyge Basse til Tybjerg og Hverringe i Fyn, var 1397 Væbner og forseglede da et Brev til Vitterlighed, 1398 Ridder, skrev sig 1403 til Nielstrup i Lolland og levede endnu 1408, da han forseglede blandt Fru Edle Jacobsdatter Basse's Stamfrænder (Rettelse i DAA 1897: Han var 1397 Ridder og skrev sig da til Nielstrup); g. m. Cecilie Jensdatter Grubbe til Gunderslevholm i Sjælland, Enke efter Henning Grubendal. Børn:
1) Hr. Steen Basse til Tybjerg …
2) Maren til Nielstrup, Basnæs og Gunderslevholm, var † 1458, g. m. Hr. Ove Jepsen Lunge, † 1458.
3) Sophie til Tybjerg og Hverringe ….