Johan Krummedige [3879]
(Omkr 1295-Efter 1351)
Væbner Peder Jacobsen Skram [3865]
(1285-)
Edel Saltensee [3866]
(Omkr 1280-)
Segebod Krummedige til Mehlbek og Løgismose [3878]
(Omkr 1320-Før 1397)
Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877]
(Omkr 1320-Efter 1397)
Ridder Erik Krummedige til Rundhof [3960]
(Omkr 1360-1439)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Beate von Thienen [3961]

  • Otte Krummedige [3979]
  • Ermegard Krummedige [3984]
  • Margrethe Eriksdatter Krummedige [3990]
  • Elisabet Eriksdatter Krummedige [3935]+
  • Ridder Hartvig Krummedige [3980]
  • Ebba Eriksdatter Krummedige [3997]
  • Agnete Krummedige [3987]
  • Ridder Erik Krummedige [4003]
2. Karen Hakonsdatter Frille [4006]

Ridder Erik Krummedige til Rundhof [3960] 1 2 3

  • Født: Omkr 1360 4
  • Ægteskab (1): Beate von Thienen [3961]
  • Ægteskab (2): Karen Hakonsdatter Frille [4006]
  • Død: 14 Sep. 1439 i en alder af ca. 79 år 1
  • Begravet: Sankt Katharina Kirche, Lübeck 1
Billede

  Notater:

Ullas tip-16-oldefar.

Uddrag ad DAA 1900:
Hr. Erik Krummedige til Rundtoft, kjøbte 1392 af Henrik Split sin Søster Elsebes Part i Løgismose, nævnes 1397 i Vidnet paa Urnehoved Thing om, at Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert, var senere Formynder for denne Hertugs Børn, Ridder, 1406 Drost i Sønderjylland, Lehnsmand paa Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de Danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s. A. dansk Rigsraad, 1418 Sendebud til Slesvig til Underhandlinger med Hansestæderne, 1419 og 1432 Lehnsmand paa Aalholm, 1423 Sendebud til Flensborg, 1424 Hofmester, 1425 Sendebud til Lybæk, mistede 1431 Rundtoft, som Holstenerne jævnede med Jorden, var 1435 med Kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til Møde i Kalmar, † 14 Sept. 1439, begr. i St. Catharine Kirke i Lybæk; g. (1) m. Beate von Thienen, hvis Fader, Drosten Hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget Gods, (2) m. Karen Hakonsdatter Frille, der 14 Nov. 1439 med sin Broder Johan Frille laante Penge af Borgermester Henrik Rapesulver i Lybæk (g. (2) m. Hr. Joachim Henriksen (Reventlow) til Søbo).

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af herregården/borgen, som han arvede efter sin mor: "Rundhof", Schleswig-Holstein. 1 Han mistede den i 1431, da det blev ødelagt af holstenerne i krigen mellem Danmark og Holstenerne.


Billede

Erik blev gift med Beate von Thienen [3961] [MRIN: 1458], datter af Johan von Thienen [3976] og Anna [3977]. (Beate von Thienen [3961] blev født omkring 1370 5 og døde efter 1397 5.)


Billede

Erik blev derefter gift med Karen Hakonsdatter Frille [4006] [MRIN: 1484], datter af Hagen Christensen [4007] og Ukendt.


Billede

Kilder


1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1900. Syttende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Linket henviser til bogen på Project Runeberg. Den findes endvidere på Open Library)), s.225-226, 235-237.
Krummedige.

(1 Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), fik alt 1340 Gods i Jordløse i Fyn i Pant af Fru Ingeborg, Hr. Jens Slets (89), kaldes 1360 "Farbroder" til Witte Iven og Eggert Krummedige (49), beseglede 1364 sammen med sin Broder Erik Forliget mellem Greve Claus og Hr. Henrik Reventlows Arvinger(16), fik 1377 Gods i Tranebüttel i Forpagtning af Domkapitlet i Slesvig (90), kjøbte 1380 Gods i Vedsted osv. af sine "Fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "Fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et Vidne om, at han i sin Tid med Ære udløste sig af dansk Fangenskab (91); g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397. Børn:
(a Hr. Erik Krummedige, jvf. den danske Linie (S. 235).
(b Mette; g. (1) m. N. N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter) (92), (2) m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift (49).
(c Anne
(d En Søn …

Den danske Linie.
Hr. Erik Krummedige (jvf. S. 226) til Rundtoft, kjøbte 1392 af Henrik Split sin Søster Elsebes Part i Løgismose (1), nævnes 1397 i Vidnet paa Urnehoved Thing om, at Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert (2), var senere Formynder for denne Hertugs Børn, Ridder, 1406 Drost i Sønderjylland, Lehnsmand paa Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de Danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie (3) og s. A. dansk Rigsraad (4), 1418 Sendebud til Slesvig til Underhandlinger med Hansestæderne, 1419 og 1432 Lehnsmand paa Aalholm, 1423 Sendebud til Flensborg, 1424 Hofmester, 1425 Sendebud til Lybæk, mistede 1431 Rundtoft, som Holstenerne jævnede med Jorden, var 1435 med Kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til Møde i Kalmar, † 14 Sept. 1439, begr. i St. Catharine Kirke i Lybæk; g. (1) m. Beate von Thienen, hvis Fader, Drosten Hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget Gods, (2) m. Karen Hakonsdatter Frille, der 14 Nov. 1439 med sin Broder Johan Frille laante Penge af Borgermester Henrik Rapesulver i Lybæk (5) (g. (2) m. Hr. Joachim Henriksen (Reventlow) til Søbo). Børn:
1. Otte Krummedige.
2. Hr. Hartvig Krummedige
3. Ermegaard
4. Agnete
5. Elisabeth; g. m. Poul Laxmand til Valden.
6. Margarethe
7. Ebba
8. Hr. Erik Krummedige ….

2 lex.dk, Bruun, Henry: Erik Krummedige - kongelig embedsmand i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 21. juni 2020.
Erik Krummedige - kongelig embedsmand
Erik Krummedige, d. 14.9.1439, slesvigsk drost, hofmester. Begravet i Katharina k. i Lübeck. K. fik som mødrenearv hovedgården Rundtoft i Angel og føjede dertil adskilligt andet gods i samme egn; som medejer af Løgismose på Fyn havde han tillige en særlig tilknytning til Danmark. Slægt og godsrigdom gav ham en meget fremtrædende plads inden for den slesvigske adel. Efter hertug Gerhards død 1404 blev han den ledende mand blandt formynderne for hans enke og børn; 1406 kaldtes han drost i Sønderjylland. Fra da af var hans navn en menneskealder igennem uløseligt forbundet med det omstridte hertugdømmes historie. Oprindelig repræsenterede han her den retning der i Danmark ville søge støtte mod enkehertugindens svoger bisp Henrik af Osnabrück; som løn modtog han i forlening Tønder slot der var pantsat til dronning Margrete. Ca. 1409 svingede han imidlertid over til en danskfjendtlig politik, og i de følgende års åbne kamp deltog han meget aktivt; 1411 erobrede han ved et natligt overfald Flensborg. Endnu i Danehofdommen 1413 nævnes han blandt den danske konges modstandere. Snart efter svigtede han dog sammen med en række af sine standsfæller hertugslægten og gik over til Erik af Pommerns parti. Senest 1417 optoges han i det danske rigsråd; senest 1419 fik han det rige Ålholm len på Lolland, og 1424 nævnes han med titlen hofmester, et embede han formodentlig har beholdt til sin død. I de endeløse forhandlinger med holstenere og hansestæder spillede han en hovedrolle, og han har utvivlsomt været drivkraften i hele kongens sønderjyske politik som jo i højeste grad berørte hans personlige velfærd. En tid syntes denne politik at krones med held; men senere trængte holstenerne atter frem, og da det 1431 lykkedes dem at indtage Flensborg som K. forgæves søgte at undsætte, var slaget tabt. S.å. ødelagde modstanderne hans egen gård Rundtoft. Længe forinden havde K. imidlertid fundet et nyt hjem i Danmark. Han synes nu at have knyttet sig nøje til det danske aristokrati og at have følt sig helt som dansk rigsråd; på mødet i Kalmar 1436 var han med til at fælde en voldgiftskendelse der langtfra var efter kongens ønske, og to år efter tiltrådte han sst. en unionstraktat i aristokratisk ånd.

Familie
Forældre: Segebod K. (død ca. 1395) og Cecilie Pedersdatter Skram (død tidligst 1397). Gift 1. gang før 1397 med Beate v. Thienen, d. af den slesvigske drost Johan v. T. (død tidligst 1404) og Anna (død ca 1415). Gift 2. gang med Cathrine Frille, død tidligst 1465 (gift 2. gang med Joachim Henriksen Reventlow, død ca. 1460), d. af Hakon Christiernsen F. og Elin Claesdatter Kurck.

Bibliografi
Quellensamml. der schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. Chronicon Holtzatiae I, Kiel 1862. \endash Kr. Erslev: Danm.s hist. under dronning Margrethe, 1882 (reproudg. 1971) 393f 397 402. Samme: Danm.s hist. under Erik af Pommern, 1901 (reproudg. 1971) 26 32 53 77 103 110 136 201 243 256f 261 264f 270f 291 363\endash 67 395. E. Daenell i Zeitschr, der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XXXII, Kiel 1902 445. Mikael Venge: Chr. 2.s fald, 1972. Samme: Når vinden føjer sig, 1977.

3 Per Andersen, Fra Hvide til Hundevad (1993. ISBN 87-89018-18-4. (Findes på Slægtsforskernes Bibliotek)), s.59-60.
Erik Krummedige
Mette Krummedige havde en bror, Erik Krummedige, der kom til at få en betydelig rolle for Flensborg. Han overtog godset Rundhof og det tilstødende Gelting efter faderen, og han var ridder og drost i Sønderjylland. Erik var formodentlig gift to gange: Først med Beate von Thienen, datter af Sønderjyllands drost Johan von Thienen, selv om denne antagelse alene hviler på indicier. Senere var Erik Krummedige gift med Karen Hakonsdatter Frille.
I forbindelse med ægteskabet med Beate von Thienen fik han i 1397 en mængde jord i medgift: Vippetorp, gården Grisgård, Tolslev, Skovby, gården Tolgård og alle Johan von Thienens besiddelser i Ny herred undtagen gården Brunsbøl.
Erik Krummedige udvidede altså det gods han allerede havde, Rundhof og Gelting, med yderligere besiddelser. Der er nok ingen tvivl om, at han på den måde fik en betydelig materiel ballast for sin politiske og militære virksomhed, og i 1406 blev Erik Krummedige da også slået til ridder.
Efter, at dronning Margrethe den 1. havde erobret Flensborg i 1409, lurede oprøret hos holstenerne. Bl.a. var de holstenske grever meget interesserede i de stude og heste, som blev drevet fra Danmark sydpå, og danskerne kunne ikke altid have deres handelsvarer i fred. Det berettes, at der bl.a. blev klaget over Erik Krummedige, fordi han skulle have taget en hest til en værdi af 17 mark.
Hovedmanden i holstenernes oprør var efter sigende en holstener ved navn Curt up der Lucht, men det blev Erik Krummedige, der i 1412 stormede Flensborg. Sammen med sine fæller blev det mest sårbare punkt angrebet. Det var Franciskanerklostret, hvis kongetro munke intet kunne stille op.
Det meste af Flensborg blev erobret, men fæstningen Duborg holdt stand, og oprøret faldt fra hinanden. Kort før sin død lykkedes det dronning Margrethe at få en fredsaftale i stand med holstenerne - men utilfredsheden lurede stadig under overfladen.
I 1417 skiftede Erik Krummedige pludselig side fra holstensk troskab over til kongens parti, og i de kommende år kom han til at fungere som rigsråd, hofmester og sendebud i kongens forskellige anliggender.
Freden fra 1412 kom kun til at vare til Mortensaften 1422, hvor holstenerne slog til igen. Denne gang var Duborg nær blevet indtaget. Et modangreb standsede dem dog, og igen gav en mægling kortvarig fred.
Men de holstenske Schauenburgere var ikke tilfredse med freden, og allerede i 1427 angreb de igen Flensborg. Som sædvanlig faldt byen hurtigt, men fæstningen Duborg holdt stand. En længere belejring blev begyndt for at udsulte borgens forsvarere. Erik Krummedige forblev kongen tro, og det lykkedes ham endda at bringe hårdt tiltrængte forsyninger frem til Duborg ad søvejen.
Til sidst faldt Duborg dog på grund af sult, sygdom og nød. Det skete den 7. september 1431. Erik Krummedige slap selv levende fra det, mens hans gods Rundhof blev jævnet med jorden.
Erik Krummedige udvandrede til Danmark, hvor han blev stamfader til den danske del af adelsslægten Krummedige. Han døde den 14. september 1439 og blev begravet i St. Catharine kirke i Lybæk - og kom dermed til sidst tilbage til Slesvig igen.

4 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Krummedige, Erik (den unge) (ca 1360 - 1439).

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Thienen, Beate von (ca 1370 - 1397 -).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 23 Jun. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk