Anna [3977]
(-Omkr 1415)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ridder Johan von Thienen [3976]

Anna [3977] 1

  • Ægteskab (1): Ridder Johan von Thienen [3976]
  • Død: Omkr 1415 2
Billede

  Notater:

Ullas tip-17-oldemor.

  Forskningsnotater:

I Adelsårbogen spekuleres i, om Annas far skulle være Claus Limbek.


Billede

Anna blev gift med Ridder Johan von Thienen [3976] [MRIN: 1466]. (Ridder Johan von Thienen [3976] blev født omkring 1340 3 og døde efter 1404 3.)


Billede

Kilder


1 J. V. Teisen og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1935. To og halvtredsindstyvende Aargang. (København. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S), s.87-88.
von Thienen.
Den friherrelige Linje von Thienen-Adlerflycht.
Få Aar efter Slaget ved Hemmingsted, der kostede saa mange holstenske Riddere og Væbnere Livet, mønstrede Ridderskabet i Slesvig og Holsten de i 1504 til samme hørende "da endnu levende" Slægter og lod deres Navne og farvelagte Vaabenmærker, ialt 24, anbringe langs Siderne af den Egetræskiste (nu i Itzehoe), der i Aarhundreder har rummet Ridderskabets Privilegier (afb. i mit Skrift Die Ritterschaft in Schleswig und Holstein 1918). Denne Skjoldfrise viser ogsaa Slægten Thienens Vaaben: Skjoldet delt; i 1. Felt 3 sorte Ruder under hinanden i Rødt; 2. Felt tre Gange tværdelt af Rødt og Sort. (Senere Hjelmprydelse en rød Strudsfjer mellem to sorte Strudsfjer).
Slægten Thienen er en af de endnu bestaaende ti Slægter - von Ahlefeldt, von Andersen, Blome, Brockdorff, Buchwald, Rantzau, Reventlow, Rumohr, Schack og von Thienen - der er tilbage af de i 1470 i Slesvig og Holsten jordbesiddende 55 adelige Slægter.
Om Oprindelsen til Familien von Thienens Navn og Udspring har været fremsat forskellige Gisninger, af hvilke den sandsynligste turde være, at den oprindeligt, ligesom Slægten von der Herberge (D. A. A. XXXIX) har været hjemmehørende i Hannover, og i saa Fald i Thiene, Landkredsen Osnabrück, østlig for Fürstenau, ikke langt fra Oldenborgs Sydgrænse.
Norden for Elben forekommer Navnet tidligst med
HR. JOHAN VON THIENEN (JOHANNES DICTUS DE TYNE),
Justitiarius i Hertugdømmet Slesvig ("justiciarius ducatus Sleswicensis"), der 1381 (23 Nov.) var Vidne, da Fru Anna, Eler Stamps Enke, til Grev Henrik af Holsten skødede Holmsland. (Segl bevaret). At han, uden tidligere at være nævnt i Aktstykker, optræder her første Gang som Ridder og i saa fremtrædende Stilling, maa synes paafaldende. I 1383 (15 Sept.) forekommer han atter som Grev Claus' Justitiarius ("justiciarius noster Johannes de Tyne"), og derefter 1392 i Processen mellem Kong Erik og Hertug Henrik, da han havde ombyttet sit hidtilværende Embede med Drostens ("Johan van Tinen, droste"). 1394 var han Medlover for Hertug Gerhards Pantebrev paa Gramherred til Henneke Limbek, der formentlig var hans Svoger, hvorfor ogsaa hans Søn Claus kan tænkes at være opkaldt efter sin Morfader Hr. Claus Limbek kaldet Mulerch (den mutte). I 1397 (2 Febr.) var han endnu Drost (Johan van Tynen, droste tho Sunder Jutland), da han var Medvidne for Hartvig Breides Afstaaelsesbrev til sammes Svoger Hr. Erik Krummedige paa dennes Frues Andel i Nyherred. S. A. (3 Febr.) afstod han til sin Svigersøn Hr. Erik Krummedige til Runtoft, i Ægteskab med hans Datter Beate, al den Rettighed han havde til Vippetorp, Grisgaard og Tolgaard i Eskris Sogn, Ny Herred, Flensborg Amt. Muligvis var Hr. Johannes von Thienen blandt de 1404 ved Süder Hamme faldne holstenske Riddere, i hvert Fald død omkring 1410. Han var Medlem af Trefoldighedsgildet i Flensborg, til hvilket hans Enke ("Anna relicta domini Johannis van Tyne militis"), mellem 1411 og 1419 skænkede 100 Mark lybsk til Sjælemesser for ham. Deres Søn var sikkert
CLAUS VON THIENEN,
….

2 lex.dk, Bruun, Henry: Erik Krummedige - kongelig embedsmand i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 21. juni 2020.
Erik Krummedige - kongelig embedsmand
Erik Krummedige, d. 14.9.1439, slesvigsk drost, hofmester. Begravet i Katharina k. i Lübeck. K. fik som mødrenearv hovedgården Rundtoft i Angel og føjede dertil adskilligt andet gods i samme egn; som medejer af Løgismose på Fyn havde han tillige en særlig tilknytning til Danmark. Slægt og godsrigdom gav ham en meget fremtrædende plads inden for den slesvigske adel. Efter hertug Gerhards død 1404 blev han den ledende mand blandt formynderne for hans enke og børn; 1406 kaldtes han drost i Sønderjylland. Fra da af var hans navn en menneskealder igennem uløseligt forbundet med det omstridte hertugdømmes historie. Oprindelig repræsenterede han her den retning der i Danmark ville søge støtte mod enkehertugindens svoger bisp Henrik af Osnabrück; som løn modtog han i forlening Tønder slot der var pantsat til dronning Margrete. Ca. 1409 svingede han imidlertid over til en danskfjendtlig politik, og i de følgende års åbne kamp deltog han meget aktivt; 1411 erobrede han ved et natligt overfald Flensborg. Endnu i Danehofdommen 1413 nævnes han blandt den danske konges modstandere. Snart efter svigtede han dog sammen med en række af sine standsfæller hertugslægten og gik over til Erik af Pommerns parti. Senest 1417 optoges han i det danske rigsråd; senest 1419 fik han det rige Ålholm len på Lolland, og 1424 nævnes han med titlen hofmester, et embede han formodentlig har beholdt til sin død. I de endeløse forhandlinger med holstenere og hansestæder spillede han en hovedrolle, og han har utvivlsomt været drivkraften i hele kongens sønderjyske politik som jo i højeste grad berørte hans personlige velfærd. En tid syntes denne politik at krones med held; men senere trængte holstenerne atter frem, og da det 1431 lykkedes dem at indtage Flensborg som K. forgæves søgte at undsætte, var slaget tabt. S.å. ødelagde modstanderne hans egen gård Rundtoft. Længe forinden havde K. imidlertid fundet et nyt hjem i Danmark. Han synes nu at have knyttet sig nøje til det danske aristokrati og at have følt sig helt som dansk rigsråd; på mødet i Kalmar 1436 var han med til at fælde en voldgiftskendelse der langtfra var efter kongens ønske, og to år efter tiltrådte han sst. en unionstraktat i aristokratisk ånd.

Familie
Forældre: Segebod K. (død ca. 1395) og Cecilie Pedersdatter Skram (død tidligst 1397). Gift 1. gang før 1397 med Beate v. Thienen, d. af den slesvigske drost Johan v. T. (død tidligst 1404) og Anna (død ca 1415). Gift 2. gang med Cathrine Frille, død tidligst 1465 (gift 2. gang med Joachim Henriksen Reventlow, død ca. 1460), d. af Hakon Christiernsen F. og Elin Claesdatter Kurck.

Bibliografi
Quellensamml. der schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. Chronicon Holtzatiae I, Kiel 1862. - Kr. Erslev: Danm.s hist. under dronning Margrethe, 1882 (reproudg. 1971) 393f 397 402. Samme: Danm.s hist. under Erik af Pommern, 1901 (reproudg. 1971) 26 32 53 77 103 110 136 201 243 256f 261 264f 270f 291 363-67 395. E. Daenell i Zeitschr, der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XXXII, Kiel 1902 445. Mikael Venge: Chr. 2.s fald, 1972. Samme: Når vinden føjer sig, 1977.

3 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Thienen, Johan von (ca 1340 - 1404 -).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10 Sep. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk