Karl Martel [4960]
(0688-0741)
Chrotrudis [4961]
(ansl 0695-0724)
Grev Charibert af Laon [6046]
(0696-Mellem 0744/0762)
Kong Pippin III den Lille af Franken [4950]
(Omkr 0715-0768)
Bertrada af Laon [4951]
(Omkr 0720-0783)

Kejser Karl I den Store af Franken [4936]
(0747/0748-0814)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Desiderata af Lombardiet [6035]
2. Hildegard af Vinzgau [4937]

3. Fastrada af Franken [6040]
  • Theodrada af Franken [6041]
  • Hiltrud af Franken [6042]
4. Liutgard [6043]

Kejser Karl I den Store af Franken [4936] 1 2

  • Født: 2 Apr. 747 eller 2 Apr. 748 1
  • Ægteskab (1): Desiderata af Lombardiet [6035] i 769 1
  • Ægteskab (2): Hildegard af Vinzgau [4937] før 30 Apr. 771 i Aachen, Tyskland 1
  • Ægteskab (3): Fastrada af Franken [6040] i Okt. 783 i Worms, Rheinland-Pfalz, Tyskland 1
  • Ægteskab (4): Liutgard [6043] omkring 795 1
  • Død: 28 Jan. 814, Aachen, Tyskland i en alder af 66 år 1
  • Begravet: Domkirken i Aachen, Tyskland 1
Billede

  Notater:

Claus' tip-34-oldefar. Ullas tip-35-oldefar.

Billedet øverst er public domain fra Wikimedia og er ACBahns foto af skrinet med resterne af Karl den Store i Aachens domkirke.

Udover de her på siden nævnte børn fik Karl gennem tiderne antagelig 7 børn med 6 forskellige friller. 1


Billede

Karl blev gift med Desiderata af Lombardiet [6035] [MRIN: 2302] i 769.1 (Desiderata af Lombardiet [6035] blev født ansl 754 3 og døde ansl 776 3.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Skilsmisse: Ægteskabet blev opløst efter et års tid, 770 eller 771. 1 3


  Ægteskabsnotater:

Karls første hustru hed næppe Desiderata, men hun var datter af lombardkongen Desiderus. Det var nok et fornuftsægteskab, måske arrangeret, der dog ikke passede Karl. Måske kunne hun ikke levere en arving. Allenfalds blev hun sendt retur efter et års tid. 1

Billede

Karl blev derefter gift med Hildegard af Vinzgau [4937] [MRIN: 1943], datter af Grev Gerold af Kraichgau [4953] og Imma af Alemannia [4954], før 30 Apr. 771 i Aachen, Tyskland.1 (Hildegard af Vinzgau [4937] blev født i 758,1 døde den 30 Apr. 783 i Thionville, Moselle, Frankrig 1 og blev begravet i Abbaye de Saint-Arnould, Metz, Frankrig 1.)


  Ægteskabsnotater:

Parret fik yderligere to døtre, Adelais og Hildegard, samt sønnen Lothar (Ludvigs tvilling), der alle døde som små. 1

Billede

Karl blev derefter gift med Fastrada af Franken [6040] [MRIN: 2303] i Okt. 783 i Worms, Rheinland-Pfalz, Tyskland.1 (Fastrada af Franken [6040] blev født omkring 765,4 døde den 10 Okt. 794 i Frankfurt am Main, Tyskland 1 og blev begravet i Mainz St. Alban, Rheinland-Pfalz, Tyskland 1.)


Billede

Karl blev derefter gift med Liutgard [6043] [MRIN: 2304] omkring 795.1 (Liutgard [6043] blev født ansl 776, døde den 4 Jun. 800 i Tours, Indre-et-Loire, Frankrig 1 og blev begravet i Saint-Martin de Tours, Indre-et-Loire, Frankrig 1.)


Billede

Kilder


1 Charles Cawley, Franks, carolingian kings (Udgivet af Foundation for Medieval Genealogy), 1. KINGS of the FRANKS 751-840 (CAROLINGIANS): CHARLES.

2 lex.dk, Christensen, Arne Søby: Karl den Store i Den Store Danske. Hentet 6. december 2020.
Karl den Store, lat. Carolus Magnus, fr. Charlemagne, 742/747-28.1.814, søn af karolingeren Pippin 3. den Lille; konge i Frankerriget fra 768, konge af Longobarderriget fra 774 og kejser fra 800.

Ved Pippin 3.s død i 768 delte Karl og hans bror Karloman riget imellem sig efter frankisk skik, og fra Karlomans død i 771 herskede Karl over det udelte Frankerrige. Han fortsatte sin fars støtte til paven i Rom, og da pave Hadrian 1. (772-795) blev truet af longobarderkongen Desiderius, angreb Karl bl.a. af den grund i 773 Longobarderriget. Efter en vanskelig krig besejrede han Desiderius og indlemmede i 774 Norditalien i sit rige.

Karl førte flere krige mod araberne i Spanien. I 778 angreb han den nordlige del uden særligt held, men det farefulde tilbagetog over Pyrenæerne blev kernen i det senere Rolandskvad. I slutningen af århundredet lykkedes det ham dog at oprette Den Spanske Mark til sikring af Frankerrigets sydligste egne. Han afsatte i 788 hertug Tassilo 3. af Bayern (d. efter 794) og inddrog hans land i riget. 791-796 erobrede han avarernes rige i det nuværende Ungarn.

Den længste krig førte han mod sakserne i det nuværende nordlige Tyskland. Han begyndte krigen allerede i 772, og den fortsatte med afbrydelser i mere end 30 år. Krigen var fuld af vildskab og brutalitet, og den førte til tvangskristningen af hele sakserfolket, inden den blev afsluttet i 804.

Karl kunne gennemføre denne ekspansive udenrigspolitik, fordi han for det meste havde sikret sig ro og ordnede forhold i selve Frankerriget. Han støttede sig her på lokale stormænd, og deri lå kimen til kommende tiders feudale stridigheder, når lokalmagten blev stærkere end centralmagten. Karl selv kunne styre udviklingen gennem sine udsendinge, missi dominici, og gennem den lovgivning, kapitularier, han udstedte.

Karl var blevet konge i et rige, der på mange områder var meget tilbagestående. Han forsøgte imidlertid med stor energi at udvikle landet og folket ved fx inden for landbrug, kirke, undervisning, kunst og kultur at gennemføre reformer, der på flere måder tog deres forbillede i antikken, og som man derfor i dag kalder den karolingiske renæssance. Han knyttede en række lærde personer til sit hof, fx Alcuin, Einhard og Paulus Diaconus, for med deres hjælp at kunne gennemføre det omfattende program.

Kejserkroningen juledag 800 i Peterskirken i Rom kan derfor betragtes som kulminationen på denne udvikling, men begivenheden har altid været omdiskuteret, og nogle vil hævde, at pave Leo 3. handlede på egen hånd, da han kronede Karl. Først ved traktaten i Aachen 812 blev denne handling accepteret af den byzantinske kejser i Konstantinopel. To år efter døde Karl i det Aachen, der nok har været hans foretrukne opholdssted, og hvor han havde ladet opføre et paladskapel, der også indvarslede en ny tidsalders arkitektoniske idealer på baggrund af antikke forbilleder.

Karl den Stores regeringstid blev et vendepunkt ikke blot i frankisk, men også i europæisk historie. Hans levned havde været af en sådan karakter, at der nødvendigvis senere hen i middelalderen måtte opstå en righoldig sagnagtig litteratur om hans person og bedrifter. I dag bliver han mest fremstillet som sindbillede på pater Europae, således som hans samtids lærde kaldte ham.

3 Wikipedia, Desiderata.

4 Wikipedia, Fastrada.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 12 Dec. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk