Anna Elisabeth Greve [5190]
(Omkr 1624-1706)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Anthon Kling [5189]

  • Kai Kling [5226]
  • Friedrich Kling [5227]
  • Just Kling [5228]
  • Johann Friedrich Kling [5240]
  • Anton Kling [5065]+
  • Anna Sophia Kling [5234]
  • Dorothea Elisabeth Kling [5231]

Anna Elisabeth Greve [5190]

  • Født: Omkr 1624 1
  • Ægteskab: Anthon Kling [5189]
  • Død: 28 jan. 1706 i en alder af ca. 82 år 1
  • Begravet: 9 feb. 1706, Haderslev Vor Frue kirke 1 2
Billede

punkttegn  Notater:

Ullas tip-7-oldemor.

punkttegn  Begravelsesnotater:

Hun blev gravsat i Kling-familiens gravkapel. Det var beliggende i en krypt ved den nordre processionsgang. En beskrivelse kan ses i Danmarks i Kirker (Nationalmuseet): Haderslev Domkirke, side 190.


Billede

Anna blev gift med Anthon Kling [5189] [MRIN: 2048], søn af Friedrich Klinge [5219] og Wibeke Wardenburg [5222]. (Anthon Kling [5189] blev født omkring 1616 i Jever, Niedersachsen, Tyskland,3 4 døde den 15 dec. 1676 5 og blev begravet i Haderslev Vor Frue kirke 3 6.)


Billede

Kilder


1 Kirkebog for Åstrup sogn, Haderslev amt (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1675-1726 s.346.
Anno 1706
28. Jan Starb Anna-Elisabeth Klingin meiner Sahl: Frauen Mutter ætat. 82 Jahr.
...
9. Febr. Bleff Anna-Elisabeth Klingin min Sahl. Koniss moder Begraffen ætatis 82 Jahr 2 Tage.
Opslag 210. (Anna-Elisabeth Klingin begr.).

2 Claus Rønlev, Anna Elisabeth Greve.

3 Henrik Fangel, Et hus i Haderslev - Slotsgade 20 gennem 400 år (Udgivet 1980 af Fredningsstyrelsen og Haderslev Museum. ISBN 87-87584-03-4.), s.16-17.
Slægten Klinge

Anders Sørensen Ridefoged nævnes som ejer [af Slotsgade 20] i jordebogen 1645, mens ejeren i den næste jordebog fra 1662/63 hedder Anton Klinge. Hvornår han har erhvervet huset kan derfor ikke siges præcist, men han må være kommet til byen senest i begyndelsen af 1650erne, idet han nævnes som byskriver i Haderslev fra 1654.
Anton Klinge stammede fra Østfrisland, området mellem Weserens og Emsens udmunding i Nordsøen. Hans fader, Friedrich Klinge, var rektor for latinskolen i Jever, dengang den største by i Østfrisland. Både farfaderen og morfaderen var embedsmænd under den oldenborgske greve og også Friedrich Klinges sønner, hvoraf der kendes tre, fik formodentlig alle en embedsmandsuddannelse. Johannes Klinge blev præst og Friedrich Klinge, der var født 1612, fik en juridisk uddannelse. Hans livsforløb er ret velbelyst, fordi der i Det kongelige Bibliotek er bevaret en såkaldt stambog, der har tilhørt ham. Han kom i den lærde skole i Oldenborg og senere i Bremen og studerede jura ved universitetet i Rostock. 1632 kom han til Ejdersted, hvor han levede som skriver og privatlærer, og hvor han oplevede den store stormflod i 1634. I 1635 blev han ansat som sekretær i den nyanlagte kongelige fæstning Christianspris ved Kiel, hvor han boede indtil 1649, da han flyttede til Flensborg. Her var han bysekretær fra 1650 og indtil sin død 1660.
Desværre haves ingen tilsvarende oplysninger om broderen Anton Klinge, der ikke engang er nævnt i Friedrich Klinges stambog, men man kan formode, at han har nogenlunde samme baggrund som Friedrich Klinge. Det flensborgske borgerskab var allerede fra 1500årene knyttet nøje til borgerskabet i de nordslesvigske købstæder, bl.a. gennem ægteskaber, og det er muligvis herigennem vi skal søge forklaringen på, hvordan Anton Klinge har fundet vej til Haderslev. Embedet som bysekretær i Flensborg gav Friedrich Klinge nær kontakt med patriciatet i Flensborg og ved dettes slægtsforbindelser måske også med patriciatet i Haderslev, således at Anton Klinge via sin broder muligvis er blevet introduceret i det haderslevske borgerskab. Med en lignende baggrund som sin broder har han haft gode forudsætninger for at beklæde embedet som bysekretær i Haderslev.
Anton Klinge har hurtigt skabt sig en position i byen. Det viser hans embedskarriere tydeligt. Som nævnt blev han byskriver i 1654 og dette embede beklædte han indtil 167l. I 1659 var han tillige byfoged, og i 1661 blev han rådmand, d.v.s. medlem af magistraten. Det vil sige, at han ikke alene må have haft ejendommen på Slotsgrunden, men også i selve Haderslev købstad. Vi ved da også, at han i 1671 ejede ejendommen Klosteret nr. 5.
I 1675 nåede Anton Klinge til toppen af sin karriere, idet han blev valgt til borgmester, dog under forudsætning af, at han flyttede fra Slotsgrunden. Med ejendommen på Klosteret har det ikke være vanskeligt for Anton Klinge at opfylde dette krav, men at kravet blev stillet viser, at han må have haft sin faste bopæl i Slotsgade 20 på dette tidspunkt.
Anton Klinges tid som borgmester blev kun kort, for allerede den 14. (eller 15.) dec. 1676 døde han. Han blev begravet i Vor Frue kirke, hvor hans kiste stod i højkoret i den nordlige del af den nuværende processionsgang, der dengang var indrettet som gravkapel, og som var erhvervet af Anton Klinge som begravelsesplads. Også dette vidner om hans høje sociale position i byen, idet det kun var de fornemste slægter, der blev begravet inde i kirken.
Anton Klinge havde mindst ni børn, hvoraf i hvert fald de to døde som små og blev gravsat i familiens kapel i Vor Frue kirke. Sønnen Kai Klinge blev en fremtrædende borger i København, Friedrich Klinge blev præst i Halk, og Just Klinge var byfoged i Haderslev 1691-1707. To døtre blev gift med fremtrædende borgere i Haderslev, og en tredie datter blev gift med præsten i Astrup. Det er karakteristisk, at Anton Klinges efterkommere var kongelige embedsmænd og præster, ligesom en række af de kvindelige efterkommere var gift med præster. Slægten var bosat i Haderslev til ca. 1800, hvor den synes uddød i denne by.

4 Claus Rønlev, Borgmester i Haderslev ANTON KLINGE (ca. 1616-1676) og hans familie.

5 Henrik Fangel, Et hus i Haderslev - Slotsgade 20 gennem 400 år (Udgivet 1980 af Fredningsstyrelsen og Haderslev Museum. ISBN 87-87584-03-4.), s.18-19.

6 Claus Rønlev, Borgmester i Haderslev Anton Klinge.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 29 jun. 2016 med Legacy 8.0 fra Millennia