Jeppe Jed auf der Bohle [5319]
(Omkr 1350-)
Magnus Haysen [5320]
(Omkr 1365-1440)
Paye Jeppson [5315]
(1382-1440)
Frowe Magnusdatter Haysen [5316]
(1390/1395-Efter 1463)
Haying Paysen [5311]
(Omkr 1417-Omkr 1483)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Catharina [5312]

Haying Paysen [5311]

  • Født: Omkr 1417, Flensborg 1
  • Ægteskab (1): Catharina [5312] i 1449 i Flensborg 1
  • Død: Omkr 1483, Flensborg i en alder af ca. 66 år 1
Billede

  Notater:

Ullas tip-14-oldefar.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Købmand. 2

2. Titel: Rådmand, 1445-1455, Flensborg. 2

3. Titel: Borgmester, 1462-1473, Flensborg. 2 (St. Nicolai sogn)

4. Diverse: Han måtte forlade Flenborg for en tid efter at have støttet Grev Gerhard imod kongen, 1472. 3
Han støttede Grev Gerhard 6. af Oldenburg, en bror til Christian 1, ved at åbne byens porte for grevens tropper. Haying Paysen blev pågrebet, men bl.a. dronning Dorothea fik ham benådet. Han vendte senere tilbage til Flensborg og blev igen rådmand.

5. Diverse: Han afgav i et brev til kongen edeligt løfte om evig troskab, 29 Aug. 1473. 4 Brevet er gengivet i kilden side 294-296

6. Titel: Han nævnes atter som rådmand, 17 Apr. 1483, Flensborg. 4


Billede

Haying blev gift med Catharina [5312] [MRIN: 2095] i 1449 i Flensborg.1 (Catharina [5312] blev født omkring 1420 1 og døde efter 1483 2.)


Billede

Kilder


1 Hanne Fjeldgaard Vangsgaard og Flemming Kobberøe Skov, Slægtsbog for Marine Freese (November 2014), s.79-80.
Forfædre til Carsten Rickertsen
...
Generation nr. 3
4. Haying Paysen, født omk. 1417 i Flensborg, Slesvig; død omk. 1483 i Flensborg, Slesvig. Han er søn af 8. Paye Jeppeson og 9. Frouwe Magnusdatter. Han giftede sig med 5. Catharina 1449 i Flensborg.
5. Catharina, født omk. 1420.

Noter for Haying Paysen:
I 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Christian d. I. ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying Paysen blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familien og velhavende venners hjælp, bønner fra dronning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpengene - 2000 Mark - måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at være blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester.
Kilde: Tom Brøndsted hjemmeside.

2 Michael Kohlhaas und Jens Kirchhoff, Norddeutsche Genealogien, Stammfolge der Familie Richertz aus Flensburg s.2.
III.
2. Haying (Haing, Hayng, Hans) Paysen, * 1417, † bald nach 1483, Kaufmann, Mitglied Kaufmannsgilde zw. 1441 u. 1459, Liebfrauengilde (1441), Trägergilde (1461),Leichnamsgilde (1475), Ratsverwandter gen. 1445-55 u.1483, Bürgermeister zu St. Nikolai gen. 1462-73 (abgesetzt). Gegner von König Christian I. (1472), Urfehde 29.8.1473, danach wieder Ratmann, Landbesitzer, Hausbesitzer [439, 440 I]; oo FL 1441 Catharina NN, *(1420), gen. noch 1483.
...

3 Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt, Knud Kretzschmer, Flensborg bys historie, 1. bind (Udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, København, 1953.), s.110-111.
Under holstenere og oldenborgere

Hvor stor betydning disse forhold har haft for byens og borgernes kår, er usikkert. Pantsættelser var ganske vist i en tid med et uudviklet kreditvæsen et af fyrsterne almindelig anvendt middel, men, som vi har set allerede for det 14. årh.s vedkommende, var grænsen mellem fyrstens og panthaverens myndighed vanskelig at bestemme. Noget mere forstyrrelse af livet inden for murene end grev Mauritius har sikkert en så urolig herre som grev Gerhard, Christian I.s broder, bragt. Som erstatning for den affindelsessum, der ved aftalerne i 1460 af kongen var lovet ham i hans egenskab af arveberettiget, bemægtigede han sig i 1466 og følgende år de vigtigste slotte i hertugdømmerne, deriblandt Flensborg, og gik senere over til åbenlyse fjendtligheder ved at lukke slottene for Christian, der var kommet til stede for "med lempe og føje at få sin kære broder skikket bort". De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhard blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept. 1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbenbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selvom han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig.
….

4 René Benny Hansen, Forfædrene til skomagermester i Kerteminde Christian Clausen (1 redigerede udgave, 28-11-2016. (Findes på Slægtsforskernes Bibliotek)), s.291-296: Ane 83552 & 83553 Købmand/borgmester Haye Paysen & Catharina NN. i Flensborg.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 27 Sep. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk