Ridder Henning I van Putbus til Putbus [6826]

Ridder Stoislav Putbus til Vilmnitz [6838]
(Omkr 1220-Efter 1278)

Margarethe von Putbus [6846]
(Omkr 1220-Efter 1262)

Ridder Tetze de Putbus af Borantenhagen [6829]
(Omkr 1260-Før 1311)

Ridder Henning I van Putbus til Putbus [6826]
(Omkr 1290-Før 1353)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Birgitte Lauridsdatter Panter [6828]
2. Eufemia Jakobsdatter af Halland [6827]

Gisela von dem Sunde Putbus [6819]+
Ridder Pridbor to Putbus [6835]
Biskop Woldemar Podebusk i Odense [6836]
Ridder Henning III de Podebusk [6837]

Ridder Henning I van Putbus til Putbus [6826] ¹ ⁵

Født: Omkr 1290 ⁶
Ægteskab (1): Birgitte Lauridsdatter Panter [6828] ¹ ²
Ægteskab (2): Eufemia Jakobsdatter af Halland [6827] ³ ⁴
Død: Før 1353 ¹

Notater:

Ullas tip-17-oldefar.

Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Ridder, 1314. ¹

2. Titel: Landfoged på Rügen, 1331. ¹

Henning blev gift med Birgitte Lauridsdatter Panter [6828] [MRIN: 2447], datter af Ridder Laurids Jensen Panter [6834] og Margrethe Barnimsdatter [6847].¹ ² (Birgitte Lauridsdatter Panter [6828] blev født ansl 1305 ⁷ og døde før 1330 ⁷.)

Henning blev derefter gift med Eufemia Jakobsdatter af Halland [6827] [MRIN: 2446], datter af Grev Jakob af Halland [6831] og Ukendt.³ ⁴ (Eufemia Jakobsdatter af Halland [6827] blev født omkring 1290 ⁸ og døde efter 1357 ⁸.)

1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1908. Femogtyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.358-361.
Putbus - Podebusk. †
…
d) Hr. Nicolaus de Pudbusk til Borantenhagen, nævnes 1299, beseglede 1313 det i Helsingør udgivne Trolovelsesbrev mellem Kong Magnus og Hertug Witzlaw af Rygens datter Eufemia (5) og 1314 et Forlig mellem Hertugen og Markgreve Valdemar af Brandenburg (6), levede 25 Jan. 1315, var † 31 Okt. s. A. Sønner:
(1 Hr. Stoislav van Putbuzke …
(2 Borante van Putbusse, var 1314 og 1320 Væbner, 1325 Ridder, gjorde 1339 med sin Broder Tetz og sine Fætre Henning og Stoislav, Herrer til Putbus, et Mageskifte med Klostret i Berg, solgte 1346 med Hr. Henning, Tetz og Stoislav von Pudtbuszke Gods til deres Onkel Henning von Cernin, levede 1370; g. m. Catharina Starkow. Sønner:
(a Witzlav, levede 1346.
(b Hr. Henning van Podebusk, se den ældre danske Linie.
(3 Tetze van Putbuzke …
(4 En Datter …
e) Hr. Tetze de Pudbuzke af Borantenhagen, hvem Fyrst Witzlav af Rygen i sit Testamente 1302 kalder sin Frænde og Ridder, levede 1310, men var † 7. december 1311. Sønner:
(1 Hr. Henning van Podebuzke, var 1310 Væbner, 1314 Ridder, 1331 Landfoged paa Rygen, fik 1334 med sin Broder Tetz Borgen og det hele Land Strey i Pant af sin Hustrus Fader Hr. Laurens Jonsen (Panter), der havde tilgiftet sig det med Cecislava Putbus' Søn Greve Johannes af Gützkows Enke, kaldes 1348 "senior miles de Pudbutzke" til Adskillelse fra sin Fættersøn Drosten, var † 1353; g. m. Brigitte Laurensdatter (Panter). Børn:
(a Gisela von dem Sunde; g. m. sit Næstsøskendebarn, Drosten Hr. Henning Podebusk.
(b Hr. Pridbor to Putbuske …
(c Woldemar … gav 1371 Samtykke til, at hans efternævnte Broder Henning afstod det halve Stenhus paa Putbus til "heren Boranthow unde hern Henninghe syme sone, ridderen, heren van Pudbuske" …
(d Hr. Henning de Pudbusk …
f) Hr. Henrik van Pudbusk …
...
Den ældre danske Linie.
Hr. Henning van Podebusk (jf. S. 359), var 1350 med Kong Valdemar i Spremberg, 1360 nærværende paa Danehoffet i Kalundborg, deltog 1361 i Gullandstoget, var 1365 Gjældkjær i Skaane, deltog 1369 i Forhandlingerne i Stralsund med Hansestæderne, var da Drost og Rigets Høvedsmand i Kongens Fraværelse, kaldes 1373 Henningus Puddebusk senior (21), deltog 1374 i Forhandlingerne i Lybæk, siges 1375 at bo i Roskilde Stift og fik da pavelig Bevilling paa at holde Gudstjeneste under Interdiktet (22), 1375 Høvedsmand paa Holbæk med Merløse Herred og Rigsforstander efter Kong Valdemars Død, kjøbte 1380 Dronningholm af Hennike Preen og Fru Beke (23), var atter 1384 nærværende ved Forhandlingerne i Stralsund, beseglede i August 1387 Dronning Margrethes Hyldingsakter fra Skaane og Sjællands Landsthing (24), var † 4 Okt. 1388, begr. i Sorø, hvor hans 1873 ved Kirkens Reparation fundne Sværd hænger; g. m. sit Næstsøskendebarn Gisela (Henningsdatter van Podebusk) von dem Sunde, der 1388 kalder sig "Dacie dapifera dicta drostinne" og da med sine fire Sønner udstedte en Kvittering til Dronning Margrethe (25). Sønner: ...

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1892. Niende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.106-108.
Panter. †
…
1. Hr. Laurids Jonsens Æt.
Hr. Laurids Jonsen [ved rettelse i DAA1893 ændret til Hr. Laurids Jensen], var 1314 nærværende paa Viborg Landsthing, da Dommen over de oprørske Adelsmænd blev afsagt, var 1315 Ridder og en af Kongens Forlovere ved Freden i Nyborg, fik s. A. af Markgreven af Brandenburg Ærø i Pant, hvilket Pant Kongen dog fratog ham 1323 (2), beseglede 1320 Kong Christoffers Haandfæstning (3), var 1320-1322 Drost, men 1325 "fordum Drost" (4), 1326 med Hr. Ludvig Albertsen (Eberstein) Fører for Opstanden mod Kong Christoffer og for Hertug Valdemars Kongevalg, blev s. A. Kong Valdemars Drost og Befalingsmand paa Tranekjær samt Panteherre over Langeland, Ærø og Skam Herred (5), beseglede s. A. Grev Gerts Forlehning med Sønderjylland (6), stiftede 1329 et Præbende i Ribe Domkirke (7), nævnes 1332 paa Grev Gerts Side i Forliget i Kiel, men sluttede sig siden atter til Kong Christoffer (8), † 6 April 1340, begr. paa Langeland (9); g. (1) m. Cecilie, (2) m. Margrethe Grevinde Gützkow [ved rettelse i DAA 1897 ændret til Margrethe, Datter af Hertug Barnim I. og Enke efter Johannes Greve af Gützkow (M. U. VII. 51)], med hvem han fik Grevskabet Strey paa Rygen (10). Børn:
1. Jens Lauridsen til Vemmetofte …
2. Hr. Peder Lauridsen …
3. Hr. Niels Haddæ (65).
4. Knud Laurentsen (65).
5. Mathias Laurentsen (65).
6. En Datter [ved rettelse i DAA 1897ændret til: af 2. Ægteskab: 6. Birgitte, g. m. Hr. Henning Putbus, som levede 1315-53(Loebe: Mitteil. zur Geneal. und Geschichte des Hauses Putbus 15)].

5 Dr. Viktor Loebe, Professor, Mitteilungen zur Genealogie und Geschichte des Hauses Putbus (Druck von Aug. Dose in Putbus. 1895. (Findes også på Digitale Bibliothek Mecklenburg-Vorpommern)), side 14-15 (opslag 17-18).
1. Henning I. [15] ist schon unter Nicolaus I. und Stoislav III. genannt; 1310 war er Knappe, seit 1315 Ritter, so auch 1338 (v. Bohlen, Krassow II S. 35) und 1347 (das. S. 22, Anm.). 1320 überläßt er unter Stoislavs III. Zustimmung der Nikolaikirche zum Sunde 16 Morgen Ziegelerde zum Ausgraben in Borantenhagen (Fabr. Nr. 791). 1321 sind verschiedene Hufen und Renten ebendaher von ihm und Boranto IV wiederlöslich auf bestimmte Zeit veräußert (Fabr. Nr. 808 a). 1322 bekundet Hennink van podebuzke eyn ridder, daß er 1318 dem Ritter Klaus von Wolde das Dorf crakevitz auf 14 Jahre verschrieben, welches nun dem sundischen Bürger Bornholm gesetzt sei (Fürstl. Putb. Arch. Nr. 6). Am l. Nov. 1327 (Schwartz, hist. fin, princ. Rug. S. 182, Fürstl. Putb. Arch. Nr. 11) consentieren die Städte Stralsund, Greifswald, Anklam, Demmin, daß der Herzog in Pommern, Barnim, die Insel Rügen mit der an der Fähr belegenen Festung pfandweise gebe an Rexenfried (Reynfrid) de Peniz, Burg- und Schloßgesessenen zu Loitz, der sich gegen die Mecklenburger (offenbar im Erbfolgekrieg) besonders tapfer gehalten, und an Johannes und Boranten von Putbus in Anbetracht ihres patriotischen Wohlmeinens für 6600 Mark Sundisch zugleich zur Tilgung der Schuldforderung, welche sie, namentlich die beiden ersteren, an das Herzogtum Pommern hatten, unter Vorbehalt der Lehn- und Ritterdienste für die landesfürstliche Herrschaft. 1328 überläßt er und seine Brüder an Dithmar v. Gramelow und Albert Hovener, Bürger in Stralsund, das Dorf Posewald. Auf ihn und seine Verwandten wird sich auch beziehen, daß 1336 de van Putbusch Hans Wrene thome Sunde 50 Mark tho Nyghen Schwertzin vorkopen; item noch etlike Pacht tho Stresow (Pyl, Eldena S. 650). 1329 verkaufen die Putbus dem Kloster Hyddensee das Dorf Strakelvitz mit 8½ Hakenhufen (Bagmihl, Pomm. Wappenb. 4 S. 175). 1337 verbürgte er und Borante III. eine Rente der Gebrüder v. der Horst an das Kloster zu Bergen (Grümbke, Kloster Bergen S. 59) und 1338 verpfändet Herzog Bogislav V. an Johannes, Tez und Stoislav 30 Mark Sundisch von der Bede der Dörfer Lesten und Swarben (ebenda). 1342 ist er Zeuge bei der Bestätigung der Privilegien der Stadt Greifswald durch den Herzog (Dähnert, Pomm. Bibl. IV. S. 104). 1338 bezeugt er einen Verkauf in Götemitz (v. Bohlen, Krass. II. S. 31, Anm.), ebenso 1349 den einer an Götemitz stoßenden Kavel Holz (ebenda S. 39 f.). 1346 überläßt er, Borantho III, Thetz II. und Thetz III., auch Henning III. und Witzlav dem Kloster Bergen das jus patronatus einer Vicarie in der Kirche daselbst, wie sie von ihren Vorfahren gestiftet, aus den Dörfern Zytscraditz und Thangobytz für gewisse Seelenmessen. Seit 1331 wird er erwähnt als Landvogt, capitaneus von Rügen (v. Bohlen, Krassow II. S. 28) Her Hennyg van Pudbusch, dy nu eyn houetman is in deme lande tu Ruyen (das. S. 32 aus dem Jahre 1337), terre Ruyanorum capitaneus und seit 1348 wird er gegenüber dem jüngeren Henning (II.), dem Drost, senior, miles de Pudbutzke genannt.

Er war vermählt mit Brigitta, der Tochter eines dänischen Ritters Laurentius Jonque, dessen Gemahlin in zweiter Ehe Margarete, Gräfin von Gutzkow zu Streye war. 1334 hat dieser sein Schwiegervater ihm und seinem Bruder Tetz, da er ihnen eine hohe Summe schuldete, die Grafschaft Streye (curiam in Streye et totum territorium Streye) überlassen (Fürstl. Putb. Arch. Nr. 15, Pyl, Eld. S. 650). Zwar sollte Laurentius Jonque oder seine Erben die Ländereien zurückerwerben können, doch verlautet von dergleichen Ansprüchen jenerseits nichts wieder, und 1365 kam dieser Länderbesitz wieder ganz an die Herren von Putbus, in deren Besitz Strey mit den genannten Kirchspielen außer Mönchgut bis jetzt geblieben ist (s. Pyl, Eldena S.339). Die zu demselben gehörigen Ortschaften sind oben S. 5 genannt, sie bildeten die Vogtei oder die Gardevogtei Streye. Solche Gardevogteien hatte Rügen 9, die zusammen die Landvogtei Rügen ausmachten, und ihr Landvogt war damals Henning I. bis 1337. 1353 ist er bereits gestorben, denn in dem Jahre wird in einer Urkunde von des seligen Henning's Söhnen gesprochen (Fürstl. Putb. Arch. Nr. 27, Hennyngi pie recordationis) *).
---
*) Nach zwei anderen unbeglaubigten Urkunden-Abschriften im Fürstl. Putb. Archiv scheint er bis 1357 gelebt zu haben.

Ridder Henning I van Putbus til Putbus [6826] 1 5

Kilder

Ridder Henning I van Putbus til Putbus [6826] ¹ ⁵