Andalusien 2018.

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 3.12.2018


Bella Rejser reklamerede med et nyt rejsemål: Costa Tropical i Andalusien. Vi have jo gode erfaringer med selskabet og rejselederen Benny for to år siden på Mallorca, så vi slog til igen. Konceptet var det samme som sidst: Opsamling med bus fire steder i kommunen, kørsel til Kastrup og om nødvendigt hjælp med indtjekning.

Vi blev afhentet Helsingør station kl. 06.20, kørte til Kastrup lufthavn og fløj til Málaga med Norwegian, hvor vi blev mødt af vores rejseleder, der denne gang hed Karen. Fra Malaga med bus til vores hotel i Almuñecar, godt en times kørsel fra lufthavnen. Vejret var gråt og vådt den dag men ændrede sig gradvist i løbet af ugen til solskin og 18 grader.

Hotel Helios var i topklasse af et trestjernet hotel at være: et pænt, stort (men også ret lydt) værelse med altan, havudsigt og køleskab, et særdeles venligt personale, en omfangsrig morgen- og aftenbuffet, en bar med aftenunderholdning, tagterrasse samt pool. I umiddelbar nærhed lå stranden, supermarkedet Mercadona samt Bazar San Cristóbal, der solgte alt fra fugemasse til køkkenknive og julepynt.


Almuñecar er en overskuelig by med små 30.000 indbyggere. Byens historie skrives tilbage til fønikierne o. 800 f.Kr. Allerede dengang var det en vigtig by med bl.a. en industri med saltning af fisk.

Romerne ankom o. 200 f.Kr., udbyggede industrien, etablerede akvædukter til sikring af vandforsyningen samt etablerede fæstningen San Miguel. (Nedennævnte tre akvædukter er omtalt her.)

Fabriksanlæg til saltning af fisk Akvædukt Akvædukt Akvædukt
Ved parken El Majuelo lå et fabriksanlæg til saltning af fisk. En akvædukt ses inde i byen sammen med resterne af termiske bade. En anden ses i udkanten af Almuñecar i Parque el Acueducto. En tredje findes et par km nord for byen i området Torrecuevas.



Fra 700-tallet regerede maurerne. De satte gang i en sukkerrørsproduktion, og fæstningen blev væsentligt udbygget.

Abd al-Rahman I Castillo de San Miguel Udsigt fra Castillo de San Miguel
Abd al-Rahman I (731-788) grundlagde et muslimsk dynasti, der herskede over store dele af det nuværende Spanien. Castillo de San Miguel er nu indrettet som museum. Udsigt fra Castillo de San Miguel.



I 1500-tallet fik de kristne herredømmet. Kirken og springvandet i Calle Real stammer fra denne periode. Igen blev fæstningen forstærket - den blev sidste gang benyttet under Napoleonskrigene i 1812 af franskmændene, der måtte opgive den.

La iglesia de la Encarnación Pilar de la Calle Real
La iglesia de la Encarnación blev bygget 1557 - 1600. Springvandet i Calle Real er fra 1559 under Filip 2.’s regeringsperiode, restaureret i 1992.



Rejsen inkluderede fire udflugter. Den første gik til frugtgården Finca San Maron, hvor ejeren Rita fremviste og fortalte om avocado, mango og de mange andre frugter, der dyrkes i det subtropiske klima her i Costa Tropical. Besøget sluttede med smagsprøver og mulighed for at købe gårdens produkter (marmelade, honning, sæbe mm). Ja, frugt og grønt hører jo ikke lige til mine allerstørste interesser, men mange andre af deltagerne fik et stort udbytte af Ritas tips og tricks til udnyttelse og anvendelse af produkterne.

Finca San Maron Finca San Maron



Turen gik videre til den lille by Frigiliana, hvor vi inden frokost fik lejlighed til at bruge penge på markedet. Efter frokosten førte Karen an på en tur rundt i den gamle by. Først her blev det klart, hvorfor "den hvide by", som Frigiliana kaldes, anses for at være Spaniens smukkeste landsby: De smalle gader, hvide huse, blomster og den betagende udsigt.

Frigiliana Frigiliana Frigiliana Frigiliana Frigiliana



På rejsens anden udflugtsdag gik turen til Málaga, Spaniens 6. største by med en historie, der går tilbage til det 8. århundrede f. Kr. Det første besøg gjaldt den store, mauriske fæstning La Alcazaba fra omkring 1050. Vi kørte i elevator op til borgen, der ellers lignede sig selv (vi var der i 2008 :). Udsigten var storslået, bl.a. til byens tyrefægterarena (foto 4). På vej ud af fæstningen kom vi forbi resterne af det romerske teater (foto 5).

La Alcazaba La Alcazaba La Alcazaba Udsigt til tyrefægterarenaen Amfiteater



Dernæst beså vi den imposante katedral kaldet "den enarmede", da økonomien ikke rakte til, at begge de planlagte tårne blev bygget. Indvendig var katedralen ganske imponerende.

Katedralen i Málaga Katedralen i Málaga



Det var blevet spisetid, og på Taberna La antigua Málaga indtog vi et herligt måltid afsluttende med paella. Besøget i byen sluttede med en time på Picasso museet.


På vores tredje udflugt måtte Ulla desværre blive hjemme pga. bøvl med det ene knæ. Resten af selskabet oplevede en flot tur i bjergene til Pampaneira, en landsby med få hundrede indbyggere og et hav af turister. Én af attraktioner var Abuela Ili's chokoladefabrik, som vi besøgte. Der var mange smagsprøver af de lækre varer. Jeg købte en æske til Ulla, som hun kunne trøste sig med.

Turen gik videre til Trevélez, én af Spaniens højest beliggende byer. Det tørre klima gør byen specielt egnet til tørring af skinker. Vi besøgte tørreloftet hos slagter Cano González - det kan nok være, at tænderne løb i vand ved det eventyrlige syn. Vi fik et kort foredrag om den proces, skinkerne gennemgår fra de bliver leveret til de bliver solgt, inden vi blev sluppet løs i butikken. Vi havde lært, at den bedste og dyreste skinke er sortfodsskinke (jamón bellota), så jeg tillod mig at købe nogle få skiver af den (ja, til 99 € pr. kg var det i hvert fald den dyreste).

Besøget afsluttedes på Restaurante Nuevo González med en velsmagende frokost omfattende et udvalg af slagterens egne varer, inkl. lækker blodpølse. Også i restauranten hang skinker til tørre i loftet, forsynet med små kopper for at forhindre, at fedtet dryppede ned i håret på gæsterne.

Tørreloftet Menuen Restauranten
Tørreloftet Menuen Restauranten


Den sidste udflugt gik til den storslåede, mauriske borg Alhambra. Den havde vi gæstet i 2008, så vi valgte i stedet at blive hjemme og nyde det gode vejr. Vi besøgte markedet og nød siden solen på restaurant Boto's Playa, der lå på stranden lige over for hotellet. Næppe mange af restaurantens retter var hjemmelavede, men de stegte ansjoser (boquerones) var helt ok, betjeningen fin og udsigten over vandet glimrende.

Ansjoser (boquerones) Restaurant Boto’s Playa


Alt i alt en dejlig tur selvom én uge er lidt for kort tid efter vores smag; men vi kan godt lide Bella Rejsers koncept og de mange søde mennesker fra vores lokalområde, vi møder på rejserne, så vi snupper nok endnu en tur med selskabet på et tidspunkt.

Til slut endnu et par fotos fra Almuñecar:

Udsigt fra hotellet Udsigt fra hotellet Smal gade Marked Keramik
Udsigt fra hotellet Do., ved solnedgang Én af de mange smalle gader Fra byens marked Fra en keramikbutik


Retur til Rejsebeskrivelser