Gran Canaria

Gran Canaria 2009-2010

Opdateret d. 27.8.2020

Links kontrolleret 27/8 2020.

En pludselig indskydelse – og vi havde Star Tour-billetter, så vi kunne holde jul og nytår på Gran Canaria, langt væk fra kulde og sne.
Kort over Gran Canaria.

Turen begyndte en tidlig lørdag morgen i Kastrup, hvor vi efter en kort kamp med check-in automaten stillede os bagest i den ordinære kø og slet ikke nåede at få morgenmad. Nå pyt, vi havde bestilt mad på flyet, en SAS Airbus, der var betydeligt bedre indrettet end hvad vi tidligere havde oplevet i den flytype.
Ankomst til den forjættede ø efter ca. 6 timers flyvetid, hvor vi i bus blev kørt til Puerto Rico og vores lejlighed i Haiti-komplekset.

Lejligheden var stor og velindrettet, køkkenet havde mikroovn, brødrister, 2 kogeplader, køl og frys. Receptionen var døgnbemandet, og personalet var særdeles venligt og hjælpsomt. Eneste negative sider var en del motorstøj på altanen fra den nærliggende hovedgade samt den skrabede svømmepøl (formstøbte solsenge uden mulighed for justering samt fravær af bar, der sikkert ikke kunne løbe rundt, da Haiti lå bekvemt tæt på stranden).
Udsigten fra altanen var i top. Herfra kunne vi se det meste af Puerto Rico, der var en overskuelig by. Eller rettere en uoverskuelig mængde hoteller, bygget op ad siderne på den kløft, der dannede rammen om stranden, en lille park og bagest et stort shopping center, der både husede forretninger og en masse restauranter. (Blandt forretningerne var et velassorteret SPAR supermarked. For sent opdagede vi, at de havde flere lokale vine på hylderne).
Uden for næsten hver restaurant stod en ”indhaler”, der gjorde sit bedste for at skaffe kunder i butikken. På første sal i et afsides hjørne lå Big Horn. Her var ingen indhaler, ikke engang et spisekort uden for restauranten; men det var hér, vi fik vores bedste bøffer – usædvanligt møre, stegt som ønsket og i valgfri størrelse. Kan anbefales! (Servitricen oplyste, at kødet kom fra Uruguay. Eller også var det hende, der kom derfra).
Afstanden fra Haiti til stranden var vel ca. en kilometer ad jævn vej - eller 164 trappetrin, hvis vi valgte den direkte vej ned. Glimrende motionsrute, vil jeg tro.
En anden hyppigt anvendt motionsrute var langs kysten til Playa de los Amadores, en nyere strand anlagt et par km nordligere.


Solopgang over Puerto Rico, set fra vores altan	Udsigt over Puerto Rico	Udsigt over byen, set fra den modsatte side af Haiti

Vejret var den første uge overvejende gråt og til tider med lidt regn, men den sidste uge bød på masser af solskin. Hele perioden var dagtemperaturerne mellem 22 og 24 grader.

Hjemmefra havde vi lejet bil hos Hertz (Avenida Tomas Roca Bosch 45 i Puerto Rico), så vi kunne komme lidt rundt og se på øen, der var et spændende og meget anderledes bekendtskab, når vi kom væk fra det skønne, men turistede Puerto Rico.
Som en enhver god tjenestemand sørger jeg naturligvis for at afholde mine få sygedage, når jeg alligevel har fri, og det skete også denne gang, så køreturene de første par dage blev få og små, indtil jeg havde fået styr på forkølelsen.

Vi var på en kort tur op langs vestkysten til den idylliske havneby Puerto de Mogán, hvor vi indtog en herlig fiskefrokost på én af de små restauranter ved havnen. Navnet var Berliner Gärtchen, naturligvis tysk ejet, og den gav os lyst til at komme igen.
Juleaftensdag var jeg igen ved at være klar i hovedet, så vi trillede igen op langs vestkysten, fik kaffe på en lille autentisk snask i Puerto de la Aldea og senere en glimrende fiskefrokost i Puerto de las Nieves. Undervejs var der nogle virkelig flotte udsigtspunkter.
Kystvejen var god men temmelig smal og meget snoet. Alt i alt gik bjergkørslen dog bedre end jeg havde ventet, ikke mindst på grund af den lejede Golfs kraftoverskud. (Blot skal man huske at lytte efter, om der lyder et potent bilhorn, når man nærmer sig et uoverskueligt sving; det kan være tegn på et spændende møde med en lastvogn). Adskillige store og små nedfaldne sten og klippestykker på vejen vidnede om, at der ikke var garanti mod at få buler i taget. Selvom vi undgik den slags uheld, følte jeg alligevel, at vi havde gjort klogt i at tegne en ”super cover” forsikring hos Hertz.
Da vi havde nået den nordlige del af øen, valgte vi at tage hele øen rundt: Gennem Las Palmas (hvor vi kørte forkert – heldigvis, for trafikken dér gjorde det indlysende for os, at hvis vi skulle besøge den by, skulle vi nok tage en bus) og hjem ad motorvejen langs østkysten.
Dagen sluttede med et par drinks i shopping centret, hvor vi betragtede folkelivet med dets klipklappere og shorts og anden ikke-juleagtig sparsom påklædning, indtil vi trissede hjem til en rolig juleaften på altanen. Surprise: Vi modtog en fin julekage fra receptionen!
En anden biltur gik til Palmitos Park nord for Maspalomas, der indeholdt en imponerende samling af dyr og planter. Entré 23 euro. Store dele af parken blev ødelagt under en skovbrand i 2007, men den var nu genopbygget og under fortsat udvidelse.
Vi kørte også en tur til Mundo Aborigen, der ligger på rute GC 60 nord for Maspalomas. Det var en gengivelse af en typisk landsby for de oprindelige beboere på øen. Der var opbygget mange huse, hvor datidens dagligdag blev gengivet. Interessant. Entré 10 euro.
Videre mod nord ad GC 60 lå en parkeringsplads med en helt imponerende udsigt.
Vi gjorde også holdt i Fataga og gik en tur i de snævre, hyggelige gader.
I Santa Lucia besøgte vi kirken og spiste derefter frokost. Det var på den første restaurant på højre hånd, da vi kom ind i byen. Vi sad på terrassen – flot udsigt, travle tjenere og glimrende tun-omelet.
Køretur til Playa del Inglés, hvorfra vi først gik mod syd og så de imponerende sanddyner, og senere mod nord, hvor der nogle hundrede meter fra P-pladsen lå en samling restauranter på stranden. Glad tjener og god Sangria på Casa Juan.
Vi kørte tilbage mod Arguineguín, hvor vi fandt restauranten Cofradía de Pescadores dér hvor færgen fra Puerto Rico lagde til. Politikens ”Turen går til Gran Canaria” anbefalede retten ”parrillada de pescado y mariscos”, og det gør vi også nu! Retten havde nr. 56 på spisekortet og bestod af blandede skaldyr og fisk. Lækkert!


Mundo Aborigen	Santa Lucia	Sanddyner

Lille nytårsaftensdag havde vi returneret bilen og tog på tur med glass bottom færgen (glass bottom min bare …). 18 Euro for turen Puerto Rico – Arguineguín – Puerto Rico – Puerto de Mogán – Puerto Rico. Fraværet af bølger og vind gjorde det til en usædvanlig skøn oplevelse at sidde på soldækket.
I Mogán havnede vi igen i Berliner Gärtchen, hvor vi fik paella. Kan anbefales! Måske den bedste paella, jeg nogensinde har fået. Desserten var en herlig Apfelstrudel med vaniljeis.


Puerto de Mogán	Paella på Berliner Gärtchen

Faktisk overvejede vi at fejre nytår i Berliner Gärtchen, men der var fuldt optaget. I stedet faldt valget på Bahia Playa ved havnen i Puerto Rico. Det blev en fin aften – festligt, folkeligt og fornøjeligt!
--

Jeg tror, vi kommer til at besøge Gran Canaria igen. Vi mangler bl.a. at udforske den midterste del af øen og Las Palmas samt at sejle med ubåden i Puerto de Mogán; de flinke mennesker, det behagelige klima og den forholdsvis korte flyvetid lokker.

Links:
Officiel turistside
Holgers Rejser

Retur til Rejsebeskrivelser