Harz 2014

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 16.9.2014



Positionsangivelserne i teksten kan kopieres og sættes ind i Google Earth i feltet "Søg".

I begyndelsen af september kørte vi på ferie i Tyskland. Første rejsemål var Harzen. Vi ville ikke køre alt for langt den første dag og tog derfor en overnatning på Hotel Fährhaus (54 09' 28.59"N, 010 29' 37.78"E) i Niederkleveez, som vi kendte så godt fra tidligere ture. Den gamle, hyggelige overtjener var gået på pension, og maden var vi ikke helt så benovet over som tidligere (måske valgte vi bare forkert på menukortet), men beliggenheden og udsigten over søen, også fra værelset, var så smuk som tidligere.

Udsigt over Dieksee Udsigt over Dieksee
Udsigten fra værelset … … over Dieksee


Næste morgen trillede vi så mod Harzen, nærmere bestemt en bungalow hos familien Bruns i Darlingerode (51 50' 50.64"N, 010 43' 08.21"E), hvor jeg havde boet for otte år siden. Den yngre generation havde nu overtaget, og det var ikke længere muligt at spise dér om aftenen, men vi kunne bestille morgenbrød. Hytten (nr. 2) var velindrettet, beliggende ved en lille dam med to ænder, og på plænen hyggede tre kaniner sig.

I landsbyen fandtes to spisesteder, men vi nåede aldrig længere end til Tonmühle, hvor kantareller var blandt vore favoritter, men også Landhauspfanne, der nærmest kan betegnes som biksemad tilsat svampe, ost og salat, var en lækkerbisken. Efter aftensmaden nød vi den totale stilhed på terrassen.

Vores hytte Ænder Kaniner


Onsdag morgen stod vi op til regnvejr og besluttede derfor at køre til Gedenkstätte Marienborn (52 12' 53.08"N, 011 04' 55.75"E), der er den tidligere grænsestation på motorvejen mellem Vesttyskland og Berlin. Den var trist at skue udefra, men med interessante udstillinger indenfor om kontrol, smugleri og flugtforsøg. Ulla fik en snak med en tysk dame, der gribende fortalte om, hvordan hun selv var flygtet fra DDR.

På rastepladsens restaurant i tilslutning til komplekset fik vi lidt at spise. Disken var fyldt op med lækre tyske, traditionelle retter, og Ulla måtte absolut have et foto deraf. En myndig kvindelig ansat forkyndte bestemt, at fotografering ikke var tilladt. Hvorvidt hun havde ret, eller om det blot var en refleks fra gamle dage, vides ikke.

Marinborn Marienborn
Gedenkstätte Marienborn Ullas forbudte foto


På vejen hjem besøgte vi stiftskirken, den tre-tårnede St. Pankratius, i Hamersleben. Den er en tidligere klosterkirke fra 1100-tallet.

Kirken i Hamersleben Kirken i Hamersleben Dørhåndtag
St. Pankratius Interiør Elegant dørhåndtag


I Halberstadt besøgte vi den meget smukke domkirke.

Domkirken Domkirken
Dom St. Stephanus og St. Sixtus Korsfæstelsesscenen øverst er fra 1200-tallet


Næste dag artede vejret sig bedre, og vi kørte til den hyggelige by Wernigerode. Efter lidt indkøb samt en tår kaffe på torvet med udsigt til det flotte rådhus, tog vi med det lille tog Bimmelbahn op til slottet, der bød på mange fine effekter. (Bimmelbahns tog var sort/gule, kørte 3 gange i timen og havde mindre trængsel end Schlossbahns orangefarvede, der kun kørte 2 gange i timen.)

Tilbage på gågaden blev jeg ramt af en pensionist-invalide-crosser, der torpederede mit skinneben. Jeg fik en heftig bule, men heldigvis holdt knoglen. Det havde ellers været pinligt at skulle indvi det blå sygesikringsbevis på grund af en påkørsel af en spasser-scooter.

Rådhuset Westerntor Tagbelægning Slottet
Rådhuset Westerntor fra 1250 Flot tagbelægning Slottet er nævnt i år 1213


Den følgende dag tegnede vejret til at blive flot, så vi ville til Brocken med det lille tog, Brockenbahn. Jeg tænkte, at mange andre kunne have fået samme ide, og at toget derfor med fordel kunne bestiges på en endestation. Vi kørte følgelig til Drei Annen Hohne, hvor der var gode parkeringsmuligheder. Jeg fik ret i min formodning. Da toget kørte til perron, blev siddepladserne fyldt op, og til de påstigende på den næste station, Schierke, var der kun ståpladser. Udsigten fra toget var flot, hvis man sværger til synet af træstammer, der suser forbi vinduet. På tilbageturen var der virkelig kamp om pladserne, og der var kun enkelte, ledige ståpladser tilbage, da toget satte sig i bevægelse. Billetten kostede 35 euro pr. person tur-retur, så mit råd er: Tag en travetur til Brocken, hvis ellers bentøjet er til det. Det er en betydelig bedre oplevelse. Jeg prøvede det for ca. 15 år siden.

På Brocken tilbragte vi kun en times tid. Vejret var diset, så bjerget bød ikke på den store udsigt. Turens højdepunkt var helt bestemt den obligatoriske Erbsensuppe mit Bockwurst, direkte fra en (nu moderniseret, indendørs placeret) gulaschkanon. I øvrigt er Brocken ikke særlig interessant at besøge, måske medmindre man interesserer sig meget for natur og besøger naturcentret, hvad vi ikke gjorde. Himmelbjerget er en hel del flottere.

Brocken Erbsensuppe Togbillet
Brocken Erbsensuppe En god, gammeldags togbillet


Der var endnu et par andre "obligatoriske" steder i Harzen, vi ville besøge, nemlig Rappbode-Talsperre, den mægtige dæmning bygget ved forenede, socialistiske kræfter, samt Rosstrappe med den fantastiske udsigt over floden Bode.

Rappbodetalsperre Rappbodetalsperre Rosstrappe
Rappbode-Talsperre … indviet på 10-årsdagen for DDR's oprettelse Udsigt fra Rosstrappe


Fra Rosstrappe gik turen til Quedlinburg, der er en smuk gammel by med over 1300 bindingsværkhuse. Historien kan føres tilbage til 900-tallet. Jeg deltog i en byrundtur (den grønne, der er et privat foretagende i modsætning til den officielle røde). Guiden var en hyggelig og vidende fyr, og vi fik set og hørt mange interessante ting. Han kaldte byen for det østlige svar på Goslar.
Mens jeg var på rundtur til fods, tog Ulla en tur med Bimmelbahn, der også var ganske oplysende.

Quedlinburg Quedlinburg Quedlinburg Quedlinburg Quedlinburg
Parti fra Quedlinburg Der er endnu enkelte forfaldne huse Byens ældste bindingsværkshus fra 1300-tallet I søjlen midt i gården skulle værdigenstande overleve en evt. brand Schlossberg: Kirken t.v., slottet t.h.


Den flg. morgen var det et smukt vejr, men med varsel om tordenbyger op ad dagen. Vi kørte til Goslar, en næsten lige så smuk og autentisk by som Quedlinburg (ingen af de to byer blev bombet under 2. verdenskrig). Vi købte et bykort på turistbureauet og lavede vores egen byvandring. Tilbage på markedspladsen havde skyerne trukket sig sammen, og en tordenskylle var tydeligvis undervejs. Hvad gør den kloge? Aner det ikke, men vi hoppede på Bimmelbahn og fik tre kvarters sightseeing gennem duggede ruder, mens regnen fossede ned. Kl. 1400 stansede regnen og Bimmelbahn, og vi indtog en lækker frokost på hotel Kaiserworth. Det tegnede således til at blive en perfekt dag - lige indtil vi skulle hjem: Vi kunne ikke finde det parkeringshus, hvor vi havde stillet bilen. Verdammt! "Zentrum-P" dækkede over flere P-huse, og min glimrende app, Car Finder, som jeg til Ullas udelte morskab benyttede hver gang, vi parkerede bilen, havde jeg netop denne gang ikke fået indstillet; men med Ullas og en venligsindet indbyggers hjælp lykkedes det omsider at finde det rigtige P-hus.

Goslar Goslar Goslar


Sidste dag gik turen til vennerne Isolde og Hans-Jürgen i Lutherstadt Eisleben. Det blev både en kulturel og kulinarisk oplevelse. Hans-Jürgen viste os rundt i byen, der var hjemsted for 30.000 ansatte i de omkringliggende kobberminer. De mistede alle med ét slag deres arbejde, da minerne efter genforeningen blev lukket. En stor æbleplantage måtte også fældes. Ironisk nok ligger nu et mosteri, der importerer æbler fra Italien. Et stort grønt område og parkeringsplads var tidligere et boligområde, der nu er jævnet med jorden.

I dag er byen mest kendt for at være stedet, hvor Martin Luther blev født og døde. På torvet er en flot statue af ham. Statuen er opstillet, så Luther vender ryggen mod rådhuset (øvrigheden) og i stedet betragter vejer-huset, hvor bjergværksarbejderne bragte kobbermalmen ind.

Efter rundvisningen bød værtsparret på grillede foreller med lækkert tilbehør.

Pyramide Luther St. Petri-Pauli kirke St. Andreas kirke
På lang afstand ses pyramider af slagger efter minedriften Luther med bibelen og den sammenkrøllede bandbulle St. Petri-Pauli kirken, hvor Luther blev døbt St. Andreas kirken, hvor Luther holdt sine sidste prædikener



St. Annen Sparekassen Foreller
Stentavler med bibelske motiver i St. Annen kirke Sparekassens store bygning fremstår som flere små ejendomme Til slut en kulinarisk oplevelse


Dette var den sidste station på vores tur til Harzen. Området er både flot og interessant.
Efter afsked med hr. Bruns kørte vi til Rügen, hvor vi fortsatte ferien.


Retur til Rejsebeskrivelser