Rügen 2010

Rügen 2010

Opdateret d. 1.12.2020

Links kontrolleret 1/12 2020.

I begyndelsen af juni 2010 tog vi en uge til Rügen, den tyske ø i Østersøen. Det var tredje gang for mit vedkommende og sikkert ikke sidste. Vi var det meste af tiden benådet med solskinsvejr, og sådan tager øen sig da også bedst ud. Både hvad angår de fleste seværdigheder, og hvad angår de store vidder og de smukke alléer, der udgør en stor del af vejnettet.
Det var interessant at gense øen. Mange bygninger var blevet renoveret, og komfortable vejbelægninger var kommet til; men der var stadig nogle miserable bygninger, og i nogle byer var der stadig effektivt fartdæmpende brostensbelagte veje (og det er jo slet ikke nogen dum ide).

Turen derned gik ad hurtigste rute over grænsen til Lübeck og derefter i ro og mag langs den smukke Østersøkyst, inkl. frokost i Wismar og færgetur ved Warnemünde.

Vi boede på Gutshaus Ketelshagen. Det var et spændende gensyn med de tidligere godsbygninger. Den faldefærdige stald ("Sonnenhaus") var nu fuldstændig renoveret og indeholdt fire velindrettede lejligheder. Ved et tilfælde havde vi booket én af de bedste lejligheder (”Bernstein”), der lå i stueetagen af Sonnenhaus og havde egen, vestvendt terrasse.
Stedets atmosfære, stilheden, den skønne have, om aftenen nattergalens sang og frøernes kvækken, om morgenen det overdådige morgenbord, det var alt sammen uforandret.

Her er nogle indtryk fra turen:

Benene var ikke hvad de havde været, så i Putgarten tog vi med det lille tog op til Kap Arkona, den 45 m høje nordspids af Rügen med bl.a. resterne af vendernes borg, der blev erobret af danskerne i 1168. Vi spadserede en god kilometer til kapellet ved den lile by Vitt og tog derfra med toget tilbage til P-pladsen i Putgarten.

Fra P-pladsen i Hagen tog vi med pendlerbussen ud til kridtklinterne ved Königsstuhl i 118 m højde, hvor der nu var bygget et center, der fortalte om området.

Museet i Prora (Hitlers udfuldendte 4,5 km ferieboligblokke for 20.000 tyskere) indeholdt udover udstillinger om bygningernes historie og tiden som kaserne også en udstilling med østtyske motorcykler. Mine øjne løb næsten i vand, da jeg genså den gamle MZ. (Aldrig har jeg mødt så mange nye mennesker, som dengang jeg var ejer af sådan et dyr og gang på gang måtte stå i vejsiden og måtte bede om et lift). Det tegner nu til, at dele af Prora vil blive indrettet til beboelse og hotel.

I Circus i Putbus var de fleste bygninger nu renoveret og stod flotte og hvide. Slotskirken tjente indtil 1891 som spise- og dansesal, dengang Putbus endnu var et yndet kursted (inden Binz og andre østkystbyer overtog føringen). Den var stadig ikke færdigrestaureret. Slotsparken og dyrehaven var som altid et besøg værd.

Binz - den mondæne badeby - lignede sig selv med de flotte bygninger, mange forretninger og et mylder af mennersker. Og så var turistsæsonen ikke en gang rigtigt begyndt. Særligt mange mannersker var der den dag, da forbundskansler Merkel havde inviteret den norske kronprins Haakon og Mette Marit på besøg i byen.

I det sydøstlige hjørne af Rügen besøgte vi i Gross Zicker præsteenkehuset. Der ikke så meget at se på, men det var da interessant at læse, at det var en dansk konge, der lavede rod i systemet ved at indsætte en allerede gift præst som afløser for den afdøde præst, så beboerne var nødt til at bygge et hus til enken. I Middelhagen besøgte vi skolemuseet. Især lærerboligen var interessant. Over for museet lå Zur Linde, Rügens ældste Gasthof. Udefra så bygningen ikke ud af noget særligt, men den var spændende indvendig, og vi fik en glimrende frokost.

Inspireret af en tysk fjernsynsudsendelse besøgte vi tre kulinariske iværksættere på øen:

Confiserie Schokolat, hvor en hollandsk konditor og hans kone havde opbygget en cafe, der bl.a. solgte fine kager. Stedet var nydeligt, men også meget ”pussenusset” med masser af puder, kunstige blomster i kaffekanderne og en masse uens service, som naboerne havde stillet til rådighed under opstarten. Chokoladen og lagkagerne var uforlignelige. (Binzer Str. 50, 18528 Zirkow).
Rügener Inselfrische Molkerei, en kaffe- og mælkecafe, der havde til huse i en gammel stald. Vareudvalget var beskedent, men vi købte en glimrende Frischkäse med dild med hjem. (Poseritz Hof 15, 18574 Poseritz).
Bauernhof Kliewe, der var en enorm fjerkræfarm med en nydelig restaurant og en butik med et righoldigt udvalg af fødevarer og meget andet. Vi indtog en glimrende hønsefrikasse og købte en del spændende varer. (Mursewiek 1, 18569 Ummanz/Rügen).

Fruen detonerede næsten, da hun havde læst ovenstående beskrivelse af vores ferie. ”Du sælger jo slet ikke Rügen. Der er så billedskønt med marker, køer, heste, kilometerlange alléer og enestående flot natur.”
Hun har ret:

Faktisk nød vi at være på Rügen i en grad, så vi forlængede opholdet med to dage.
På hjemrejsen gjorde vi et kort ophold i Schwerin, hvor vi fik en lækker frokost og udsigt i restauranten i fjernsynstårnet (Hamburger Allee 72 - 74).
I Hotel Fährhaus i Niederkleveez, hvor vi tidligere har boet, havde vi to overnatninger, inden vi kørte til grænsen og forsynede os med varer.

Efter 12 dage i Tyskland og 300 m inden vi nåede hjem punkterede Skodaen. Timing på højt niveau!

Retur til Rejsebeskrivelser