Vi lagde til i Da Nang, Vietnams 4. største by, men det bekymrede vi os ikke om. Bussen kørte til Hoi An, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Undervejs standsede vi ved en marmorvirksomhed. Var det noget med nye havemøbler? Eller et beskedent gravsted?
Hoi An var tidligere en travl havneby, og her er bevaret mange levn fra store dele af verden.
Den japanske bro er en solid konstruktion fra 1593, bygget til at modstå jordskælv, som det er japansk tradition. (Ugen efter vores hjemkomst blev Japan igen ramt af et voldsomt skælv. Azamara Quest, der efter Hongkong fortsatte mod Japan, blev (iflg. Cruise Critic) ikke ramt af den efterfølgende tsunami.)
Tan Ky huset er en gammel kinesisk købmandsgård - i to etager, så man kunne fortrække til øverste etage ved oversvømmelse.
Phuc Kien huset er et smukt forsamlingshus og en pagode, der tilhører en gammel kinesisk købmandsslægt. Man kunne tænde røgelsespinde for frugtbarhed og helse. Ulla valgte klogelig nok helse.
Inden frokosten blev vi sluppet løs på markedet, og der blev da også tid til en tår lokal øl (Biere Larue) på en lille autentisk restaurant.
Frokost på Restaurant Cava, der var ejet af den svenske kok Kalle.
Flere indtryk fra Hoi An:
På hjemturen gjorde vi en times ophold ved stranden og fik en dukkert samt mulighed for at handle med de dejlige kvinder.
