Halongbugten med de mangle klippeøer var et imponerende syn, og bugten findes da også på UNESCO’s liste over verdens naturarv. Ulla valgte at deltage i en af skibets udflugter, en sejltur i bugten.

Jeg tog derimod med resten af selskabet på en to dages tur til Hanoi.
Da vi ikke kunne lægge til kaj før den følgende dag, blev vi sejlet i land med en redningsbåd (tender). Turen til Hanoi varede fire timer, gennem småbyer og forbi rismarker. Husenes smalle facader afspejler, at facadebredden afgør ejendomsskattens størrelse. På den lange tur gjorde Peter hvad han kunne for at holde os i live med lokalt slik og nordvietnamesiske nødrationer bestående af soja og sukker.

Ved ankomst til Hanoi blev vi som det første indkvarteret på Mövenpick hotel.

Dernæst en lille tur med cyclo i Hanois spændende trafik.

Efter en glimrende middag på restaurant Indochine (16 Nam Ngu) var vi en tur i vanddukketeatret Thang Long, en gammel vietnamesisk tradition. Det var en ganske seværdig forestilling, der varede 45 minutter (hvilket var rigeligt længe henset til, at stolerækkerne formentlig var designet af den samme person, der havde indrettet Lufthansas jumbojets – sørg for at få en plads på første række!)
Nej, det er ikke dukker, der er på billedet. Det er orkestret i dukketeatret.

Næste morgen besøgte vi Ho Chi Minhs mausoleum. Det var højtideligt og foregik i to geledder. De, der troede, at man kunne besøge landsfaderen småsnakkende og slentrende med hænderne på ryggen, blev omgående bragt på andre tanker af de posterede soldater. Da vi atter var ude i det fri, kunne vi konstatere, at køen af besøgende voksede støt. Mausoleet kan med fordel besøges om morgenen!

I præsidentpaladset, der er den tidligere franske generalguvernørs palads, var der på dagen modtagelse af den laotiske præsident.

Ho Chi Minhs første præsidentbolig var et beskedent hus, beregnet for paladsets tjenestefolk. Han ville ikke bo i paladset.
Senere flyttede han til et nyopført hus på pæle, sådan som han kendte det fra sin hjemegn.

Pagoden på én søjle.

Litteraturtemplet, Vietnams første universitet fra 1070. Med mindesten stående på skildpadder blev beståede elever udødeliggjort. Skildpadden symboliserer styrke og et langt liv.

Sidste stop for sightseeing i byen var Hanoi Hilton eller Hoa Lo fængslet, der viser franskmændenes uhyrlige behandling af de vietnamesiske fanger. Et mindre lokale viser fotos af den langt mere humane behandling, tilfangetagne amerikanere fik af nordvietnameserne. Hmm.
Inden hjemturen et måltid på Le Tonkin (14 Ngo Van So).

På turen tilbage til skibet gjorde vi holdt ved en vietnamesisk soldatergravplads, der indeholdt soldatergrave fra flere krige.