Tenerife 2013 og 2014

Tenerife 2013

Opdateret d. 8.2.2023

Links kontrolleret 8/2 2023.

Positionsangivelserne i teksten kan kopieres og sættes ind i Google Earth i feltet "Søg".

November i Danmark? Nej tak, ikke i år, så vi tog 31 dage til Tenerife. (31 dage, det var en fejl. Vi har vores rejseforsikring i Europæiske, der som standard dækker en måned. Det kostede flere hundrede kroner i tillæg for én ekstra dag).

Vi havde en rettidig og problemfri flyrejse derned med Norwegian (piloterne var så venlige at droppe en strejketrussel dagen før vores afrejse) og hyrede en taxa (40 Euro) fra lufthavnen (28 02' 40"N, 016 34' 21"W) til Atlantic Holiday Centre (28 07' 38.91"N, 016 46' 59.35"W) og videre de få hundrede meter til Albatros Apartments (28 07' 42.59"N, 016 46' 59.24"W) i byen Callao Salvaje, hvor vi havde lejet en lejlighed. Lejligheden var lidt slidt men helt ok til formålet. Der var en stor, møbleret altan med tørrestativ, soveværelse med masser af skabsplads, et velfungerende badeværelse med bruser og hårtørrer samt stue/køkken med tv (spanske kanaler samt BBC World og til nød CNN), komfur med 3 kogeplader og ovn, køleskab og fryser, toaster samt kaffemaskine. Hotellets WIFI rakte ikke op i lejligheden, men på den tilhørende Cafe Europa var der øl (koldt) og internetforbindelse (langsomt).


Udsigt fra vores altan	Cafe Europa

Callao Salvaje var en lille pæn og rolig turistby med hoteller, villaer, restauranter, supermarkeder og ikke ret meget andet. Der var turister af mange nationaliteter, herunder en del danske. De fleste var gamle mennesker som os selv, kun få lømler og børnefamilier, hvilket vi fandt vældigt bekvemt.

Stranden (28 07' 38.56"N, 016 46' 55.16"W) var helt ny. Det tog tre år at forvandle lavablokkene til grus og fint sand. Efter sigende skete der det uheld ved færdiggørelsen, at gruset blev lagt på stranden, og sandet ude i vandet. Det var dog til at leve med. Der var imidlertid tit voldsomme bølger og stærk strøm, så stranden var ikke egnet for gangbesværede eller børn. Der var liggestole og parasoller med kaldeknap til tjeneren, der f.eks. kunne servere måske verdens bedste burger fra restaurant Sansibar Ajabo, oven i købet til en særdeles fordelagtig pris.

En anden mulighed for at dyppe tæerne var hotellets aldeles glimrende pool, som vi frit kunne benytte. Også hotellets vaskemaskine og tørretumbler stod til vores rådighed.


Stranden i Callao Salvaje	Poolen på Altantic Holiday Centre

Spisesteder i Callao Salvaje:

I forbindelse med vores lejlighed lå som sagt Cafe Europa, hvor vi fik god mad, bl.a. var der fredag aften en glimrende barbecue buffet.

Ved siden af hotellet lå El Delfin, der havde en skøn terrasse ud til vandet. Dér var vi to gange, fik bl.a. fisk (Rødtunge "Delfin") og steaks "Delfin", begge retter fremragende. Der var kun 10 siddepladser på terrassen, så bordbestilling tilrådes. Ulla våndede sig over de mange (73) trappetrin ned til terrassen, men vi var hver gang enige om, at måltidet havde været alle 2 x 73 trin værd.

På hjørnet overfor Cafe Europa lå Casa Maria, hvor vi var flere gange. Stedet var altid godt besøgt, et forhold, der kunne tilskrives god levende musik og ikke mindst veltillavet mad. Faktisk var det hér, vil fik de lækreste retter, lige fra pizza (Pizza Maria var fuldt på højde med Sølvstjernens pizzaer på Amager) til oksefilet Roquefort, feriens møreste kød.

Der var flere andre spisesteder, vi gerne ville have udforsket. De må vente til en senere lejlighed, thi vi kommer helt sikkert derned igen.


Ullas fødselsdag på El Delfin	Solnedgang set fra El Delfin

En dag tog vi med Tenerife All Excursions på en guidet bustur, mest for at få lidt inspiration til egne ture, når vi senere ville leje en bil. Guiden var ok, men turen var lidt af en skuffelse. Den første time brugte vi på at samle de øvrige deltagere op. Bussen var en minibus med alle 18 sæder besat. Air condition virkede ikke optimalt.

Første stop var Vilaflor (28 09' 25.89"N, 016 38' 15.12"W), der skulle være en smuk lille by. Det så vi nu ikke noget til, thi vores stop var ved en snusket snask ved landevejen.

Næste stop var ved Teide, og det var jo et flot landskab at skue.

Derefter fortsatte vi til Icod de los Vinos. Vi blev sat af bussen og gik en kort tur til en vinhandel, Maria del Molino (28 21' 55.25"N, 016 43' 19.85"W), der bød på smagsprøver. Ron miel Las Colmenas, en sukkerrørslikør med honning, faldt i vores smag, så vi købte en flaske. Videre den korte vej til kirken, hvorfra vi havde fint udsyn til det berømte drageblodstræ, der skulle være 1000 år gammelt.

Videre til Garachico (28 22' 23.42"N, 016 45' 49.77"W), efter sigende en charmerende by. Den så vi heller ikke meget til, men standsede ved landevejen, hvor vi for egen regning fik god mad på Restaurante Avenida. På vej ud af byen så vi de to lavaspor, der har gjort byen kendt. Lavaen udslettede byen i 1706.

Sidste mål var ved Masca (28 18' 19.62"N, 016 50' 23.98"W), hvor der var ubeskriveligt flot. Guiden ledte os ned til en restaurant, hvor udsigten var helt suveræn.


Ved Teide	Drageblodstræet	Udsigt fra Masca

En anden tur gik med selskabet Viajes Nere Izerdie til naboøen La Gomera. Der var en glimrende tur selvom vi skulle stå tidligt op og kørte rundt i 1½ time og samlede andre gæster op. Der var nogle landskaber på øen, der langt overgik vores forventninger. Vi fik også en prøve på det besynderlige fløjtesprog silbo, der er udviklet på øen og som iflg. guiden var et obligatorisk sprog for skolebørnene. Vi fik lejlighed til at købe lokal ost, honning og den såkaldte palmehonning (miel de palma), alt sammen smagte glimrende.


Landskab på La Gomera	Adios, La Gomera

En dag, da vejrudsigten havde lovet solskin hele dagen, lagde vi os ved poolen. Efter en halv time blev det overskyet og temmelig blæsende. Vi valgte derfor at tage bussen til Los Cristianos, hvor vi besøgte søndagsmarkedet (28 02' 52.42"N, 016 42' 39.58"W), der var fyldt med store mængder tøj, læder og meget andet. Den største oplevelse var dog at få Currywurst og Apfelstrudel på Uta's Bar Bremen (28 02' 59.87"N, 016 42' 52.00"W).
(Der gik to buslinjer mellem Callao Salvaje og Los Cristianos. 473 kørte via Adeje, mens 472 kørte nærmere kysten. Turen varede i begge tilfælde ca. 50 minutter og kostede 2,45 euro. Vær opmærksom på, at ikke alle afgange med 473 kører via Callao Salvaje).

Callao Salvaje var ikke udgangspunkt for synderligt interessante traveture. Man kan gå til den nærliggende turistby Paraiso langs kysten. Det indebærer, at man skal forcere en kløft (barranca) (28 07' 20.95"N, 016 46' 45.18"W), hvilket absolut er muligt, men det var ikke en tur, der var egnet for sandaler. En anden rute til Paraiso var mod enden af "rambla'en", som vi kaldte Av. de la Galga med det palmeprydede, brede fortov midt på vejen. Ved den sidste rundkørsel (28 07' 42.03"N, 016 46' 30.55"W) gik en lille vej videre til udkanten af Paraiso.


Barranca'en ved Paraiso	Stranden ved Paraiso

En dag gik jeg de ca. 5 km ind til Adeje. Det var ingen stor fornøjelse ad den stærkt trafikerede og fortovsløse TF-47. Ulla tog i stedet en taxi og samlede mig op i udkanten af byen, og vi kørte til Santa Ursula-kirken (28 07' 24.27"N, 016 43' 27.23"W), der var fra 1500-tallet og ganske smuk indvendig.
Vi gik videre forbi ruinen af borgen Casa Fuerte (28 07' 26.53"N, 016 43' 34.11"W) fra 1555, der ikke var tilgængelig, og op til restaurant Othelo ved indgangen til Barranco del Infierno. Kløften var lukket, og betjeningen på restauranten lige så mut som for 10 år siden, da jeg sidst var der. Sidste stop i Adeje var supermarkedet Mercadona (28 07' 29.54"N, 016 44' 26.15"W), der var stort og indbydende og indeholdt både en slagter og en fiskehandel.
Bus 473 havde meget bekvemt stoppested lige ved Mercadona, men da den endelig ankom, var den totalt fyldt op, så vi måtte spendere en taxi hjem.

Frisk fisk i Mercadona

Så var det tid til at vende næsen mod Danmark. Det gik indledningsvis smertefrit, men i Kastrup opstod problemer. Den dag, den 5. december 2013, rasede stormen Bodil over Danmark. Vi var vist det sidste fly, der landede, inden lufthavnen lukkede (perfekt landing i uvejret, stor ros til den engelske pilot!), men vinden var for kraftig til at vi måtte benytte den sædvanlige landgang. I to timer ventede vi i flyet, inden redningsmandskab ankom med en stigevogn og hentede os ud. Derefter yderligere to timers forgæves venten på vores kufferter, inden vi gav op. Togdriften var for længst indstillet, alle hoteller var fuldt optaget, så vi endte med at tage en taxi hjem. To dage efter hentede jeg vores bagage i lufthavnen.
Det kan lyde som en træls afslutning, og det var det jo på sin vis også, men det skal siges, at der ikke var nogen sure miner blandt passagererne. Alle tog det med varierende grader af godt humør. Det havde måske været mere træls at vende hjem til almindeligt, trist vintervejr.

Ja, det var jo ikke vildt meget, vi fik set eller oplevet på Tenerife. Vi tog den med ro, da det ret hurtigt stod klart for os, at vi vil vende tilbage. Det bedste var varmen. Ulla, der døjer en del med sine ben, har nu for første gang taget trappen de tre etager op til vores lejlighed. Selv om vi for det meste havde flot vejr i ferien, skal det ordentligvis nævnes, at vi også havde et par blæsende dage samt en enkelt dag med veritabelt skybrud.

Litteratur:
Andrea & Jack Montgomery: "The Real Tenerife" er et godt supplement til de sædvanlige danske rejsebøger. Købt i amazon.co.uk.

Links:
Vejrudsigt.
Canaria Journalen, kanariske nyheder m.m. på norsk.
The Real Tenerife, mange gode tips.
Titsa, der er Tenerifes busselskab.
Hos shuttledirect kan man bestille transport til og fra lufthavnen (vi har ikke selv benyttet os af det).

Vi fik ikke behov for at leje bil i denne omgang, men det kunne gøres få hundrede meter fra lejligheden hos Pouls Auto. Der er gode trafikale tips at hente på hjemmesiden.

Tenerife 2014

I februar ville vi gentage ovenstående succes, denne gang dog kun i 9 dage. Vi havde et helt fantastisk vejr næsten alle dage, sol fra morgen til aften, næsten ingen vind, 22 grader midt på dagen. Det var en daseferie, hvor vi næsten hver dag var vi ved stranden eller poolen på Hotel Atlantic Holiday.
Det virkede som om, der var færre turister denne gang. Uden for flere restauranter stod tjenere og lovpriste menukortet.

En onsdag var vi ved poolen. Som altid var der god plads, hyggelig stemning og opvarmet havvand. Ved det ene hjørne var der ved middagstid modeopvisning udført af en splejs af en pige, der bidrog betragteligt til at nedbringe gennemsnitsvægten på alle os, der befandt sig ved poolen. Ak ja, ALT, hvad hun iførte sig af lette gevandter over den diminutive bikini, så godt ud på hende.

Ellers var de store oplevelser af kulinarisk art. På Casa Maria (28 07' 43.45"N, 016 46' 59.42"W) fik vi som sædvanlig den uovertrufne Pizza Maria. Derudover var Pork Chop "Casa Maria" en glædelig overraskelse: To koteletter, fritter, bagt kartoffel, salat og champignonsovs, alt sammen særdeles velsmagende.

Da vi gerne ville smage noget mere typisk spansk, opsøgte vi et par aftener Spanish Food, en undselig lille restaurant og pizzeria, der lå lidt længere oppe ad Calle el Jable. Vi prøvede bl.a. kyllingebryst med hvidløg (smagte glimrende), gedeost med mojo canario (smagte forbløffende godt) og paella de Bogavante med lobster, fish and seafood (smagte helt fantastisk, vådservietter kan med fordel medbringes).

Ægte spansk (tror jeg) spiste vi på Bodegon (28 07' 41.96"N, 016 46' 58.46"W), der hver fredag serverede ged. Det var en restaurant, der ikke gjorde meget væsen af sig, og også geden blev serveret ganske uprætentiøst i en dyb tallerken. Dertil valgfrit kanariske kartofler eller pommes frites. Det smagte vidunderligt, og de små knogler, hvorfra det møre kød let lod sig skille, ledte tankerne hen på moders oksehaleragout, omend gederetten var noget mere krydret.


Gedeost på Spanish Food	Ged på Bodegon

Efter endnu et par madglade beskrivelser burde denne beretning kunne afsluttes, men en dramatisk hændelse satte en stopper for vores udsvævende liv. Ulla fik en dag et ildebefindende i hotellets pool, besvimede, fik en masse vand i lungerne og måtte reddes op af bassinet. Bartenderen Ramón, der tillige var livredder, var straks til stede, efter kort tid også hotellets læge. Lidt senere ambulancen. Alle arbejdede de yderst professionelt. På hospitalet Hospiten Sur (28 03' 30.24"N, 016 43' 30.52"W) i Las Americas kom Ulla straks til skanning, mens jeg gav diverse oplysninger til en af de tilknyttede tolke (oven i købet en fynbo). Derefter ringede han SOS International op, så jeg kunne anmelde uheldet der. SOS meddelte, at de ville betale for hospitalsopholdet.

Ulla kom efter et par timer til bevidsthed. Hun var indledningsvis lammet i venstre side, men lammelsen fortog sig hurtigt. Hun hostede voldsomt på grund af megen vand i lungerne.
Ulla blev følgelig indlagt på intensiv afd. i 5 dage (tolken meddelte, at han havde underrettet SOS derom), og det stod hurtigt klart, at indlæggelsen ville trække ud så længe, at hjemrejsen måtte udsættes. Jeg satsede optimistisk på, at vi ville kunne rejse hjem en uge senere end planlagt, så jeg ændrede vores flybilletter i overensstemmelse hermed.

Hotel Atlantic Holiday tilbød, at jeg kunne blive boende indtil videre. Jeg valgte at forlænge opholdet med én dag, så jeg kunne få pakket i god ro og orden (hvor mange mænd har prøvet at pakke hustruens kuffert?) og ville derefter flytte til Las Americas for at være tættere på hospitalet. Straks tilbød hotellet at være behjælpelig med at finde et nyt hotel. Atlantis Holiday udviste i det hele en enestående service i den for mig/os temmelig trælse situation. Vi elsker det sted! Altid en venlig og hjælpsom reception og en chef, der virkelig bekymrer sig om gæsternes ve og vel.

Mens fruen var indlagt og jeg stadig boede i Callao Salvaje gjorde, jeg mig i øvrigt nogle erfaringer med busruterne. Jeg havde taget med bus 473 nogle gange til og fra hospitalet uden problemer. En dag valgte jeg at tage 472 til hospitalet. Det var en stor fejltagelse. Ved Paraiso var køen af ventende turister så lang, at det tog henved et kvarter at billettere dem, der var plads til i bussen. Ikke alle kom med. Ved den næste lille ferieby var køen næsten lige så lang. Næserne på de ventende blev stadig længere efterhånden som de erkendte, at chaufføren ikke agtede at gøre holdt. Ud- og indstigning af den overfyldte bus tog evigheder ved de følgende stoppesteder, og jeg valgte undervejs at stå af og tage en taxi af frygt for ikke at nå frem inden besøgstiden sluttede.

Mit nye hotel var Noelia Sur (28 03' 35.62"N, 016 43' 44.46"W), få hundrede meter fra hospitalet. Det var et stort charterrejsehotel med alt hvad dertil hører af gode værelser, barer, pool, halvpension m.m. Morgen- og aftenbuffet var overdådig.


Ullas morgenmad 05.30	Ullas morgenmad 09.00 ... og frokost 13.00 ... og aftensmad 19.00 ... og det er jo ikke noget at skrive hjem om	Min aftensmad, del 2#4

Ulla kom sig hurtigt, og efter seks dage på hospitalet blev hun udskrevet og flyttede ind på mit værelse på Noelia. Under indlæggelsen ringede SOS et par gange, bl.a. for at fortælle, at SOS' læge var i kontakt med hospitalet og var enig i hospitalets dispositioner. Efter udskrivelsen ringede SOS igen og meddelte, at de lukkede sagen og overgav den til Europæiske. Kort efter ringede Europæiske op og forhørte sig, om vi havde styr på hjemrejsen. Det havde vi jo, og vi skulle derfor blot sende opgørelse over vores merudgifter til skadesafdelingen når vi kom hjem.


Ramón, én af Ullas livreddere	Ambulancefolkene, to andre af Ullas livreddere

På hotel Noelia havde vi halvpension, så det blev ikke til så meget med at spise ude i Las Americas. En enkelt let frokost blev det dog til. Vi valgte blandt de mange barer og restauranter "Oh la la" (28 03' 39.46"N, 016 43' 41.59"W), en restaurant, hvor der udelukkende var spanske gæster. Vi tænkte, at det ville borge for kvaliteten, og det gjorde det.

Tre dage efter udskrivelsen mødte Ulla op til en kontrol på hospitalet, og dagen efter fløj vi tilbage til Danmark, en uge senere end planlagt.

Efter ganske få dages sagsbehandling modtog vi erstatning fra Europæiske, både for ødelagt ferie, ekstra hoteludgifter, udgifter ved ombooking af fly samt erstatning for et smykke, der forsvandt på ulykkesdagen. Efter yderligere et par uger meddelte SOS International, at vores udgifter til medicin på Tenerife efter Ullas udskrivelse ville blive refunderet.

Det var naturligvis en voldsom oplevelse. Der var vist ikke mange bortset fra mig, der troede på, at Ulla ville overleve. Til gengæld var det positivt at opleve al den hjælp, vi fik af Hotel Atlantic Holiday, hospitalet, SOS, Europæiske og naboer og venner hjemme. Vi har allerede booket næste ferie i Callao Salvaje.

Retur til Rejsebeskrivelser