Tenerife 2014-2015

Vinterresidens på Tenerife 2014 - 2015

Opdateret d. 20.2.2015

Var der egentlig nogen grund til at holde vinter i Danmark? Vi kunne ikke rigtig komme på nogen, så vi havde booket tre måneder i "vores" gamle lejlighed i Albatros, Atlantic Holiday Centre, Callao Salvaje. Alt på hotellet var ved det gamle bortset fra wifi, der tilsyneladende var blevet forbedret. Pc'en kunne nu som oftest komme på nettet fra lejligheden, nogle gange også vores smartsphones. Vi betragtede egentlig ikke vores ophold som en ferie, blot en vinterresidens, hvor hverdagen hurtigt indfandt sig. Afhængigt af vejret bød dagen på pooltjeneste, traveture, udflugter, hjemlig hygge og frem for alt en masse lyd- og e-bøger.

De første par uger var vejrmæssigt ingen fornøjelse. Blæst, til tider storm og regn. Vi opholdt os en del inden døre og forsødede tilværelsen med eget wifi fra Másmovíl, en lille, smart router med batteri, der kunne medbringes i lommen. Den blev lejet på Hotel Atlantic Holiday, 50 euro i depositum og 25 euro for 2 GB /15 dage. Nå ja, den krævede en del genstarter, men det var trods alt en billig løsning i forhold til Telenors takster.

Ulla tog en dag på "husmoderudflugt" med Müller til Santa Cruz. Det var en for så vidt en glimrende tur med en god guide og 2 timers shopping i et velassorteret indkøbscenter. Ulempen var 1½ times opsamling efterfulgt af 1 times kørsel til et demonstrationslokale med 2 timers snak og fremvisning af madrasser og sengetøj. Demonstrationen afsluttedes med en spegepølsemad m.m. samt vin ad libitum.

Nyt i Callao Salvaje:

Kommunen var gået i gang med at bygge en gangbro over kløften mellem Callao Salvaje og Paraíso.
Busbetjeningen af Callao Salvaje blev ændret under vores ophold, således at eneste linje til Callao Salvaje i praksis var 473 mellem Los Christianos og Los Gigantes.

Her spiste vi godt i Callao Salveje:

Chez Mimi (Calle El Jable 47): Køkkenet var fransk og kanarisk. Vi fik en fiskeanretning til to personer, som Mimi lavede ualmindeligt velsmagende. Hertil kom en helt eminent betjening af Alex, hendes mand. Det hele var så overbevisende, at vi reserverede bord til juleaftensmenuen. Det var en heldig beslutning! Syv lækre retter forkælede vores smagsløg, og minsandten om ikke Alex undervejs fremdrog husets humidor og bød på cigarer. Pludselig var der gået fire timer, og vi måtte konstatere, at vi ikke ville nå gudstjenesten den aften.

Der var stil over Alex' servering af vinen.

Tasca Los Amigos (Plaza Esmeralda, ad smøgen ved siden af supermarkedet HiperDino): Fransk køkken. Første gang fik vi lækkert, mørt oksekød. Næste gang var det tilfældigvis Valentins dag, så der var kun en tre-retters specialmiddag på menuen. Den bestod af laks og rejer, poussin med fois gras og til sidst en meget lækker chokoladedessert, jeg har glemt navnet på. Fantastisk!
Bombay Babu (indisk tandoori): Vi delte en papadum mens vi studerede spisekortet. Valgte først at dele en portion samosa. Dernæst fik Ulla en karryret, mens jeg valgt en sizzling Babu Special. Vi kunne selv vælge, hvor stærkt vi ønskede maden. Fruen valgte den mellemste af de 5 grader af spiciness, mens jeg, der endnu har mine smagsløg i behold, valgte den næstmildeste, kaldet medium. Det smagt vældig godt. Ulla kaldte det veltillavet, og hun har forstand på den slags. Vi kunne slet ikke spise op, men tjeneren foreslog, at vi fik resterne med i en box. Det kan således anbefales, at to mennesker deler én portion (hvis man ellers kan blive enige om, hvor stærkt det skal være). Bliver det for stærkt, kan man altid bestille en portion raita, en slags yoghurt, der slukker flammerne på tungen.
El Ancla over for Atlantic Holiday var primært en fiskerestaurant. Jeg fik en pragtfuld "dagens fisk", mens Ulla nød en stor portion muslinger. Meget, meget lækkert!

English breakfast fik jeg flere steder, men på den engelske Buzzin Bar var det (naturligvis, den er jo engelsk) allerbedst. Selv Ulla fandt det lækkert! Baren lå ved Calle El Jable ved parkeringspladsen over for Pouls Auto. Om fredagen serveredes Fish & Chips, ligeledes glimrende. Som tilbehør foretrak jeg mushy peas og tartar sauce. Sidstnævnte minder om remoulade.

Her spiste vi godt i Las Americas:

I Las Americas - i gåafstand fra busstationen - lå El Molino Blanco. Det var en flot restaurant med en hyggelig gårdhave. Vi spiste frokost dér og var temmelig alene, men der ville ganske givet være livligt om aftenen. Vores frokost bestod af paella, den måske hidtil bedste, vi har fået. Der var nogen støj fra den nærliggende motorvej, men det opvejedes rigeligt af den hyggelige indretning.

La Laguna.
Vi fik kørelejlighed til La Laguna og dermed mulighed for at se nærmere på den gamle universitetsby i nærheden af Santa Cruz. Det var en kold og regnfuld dag, men byen vil helt sikkert være et hyggeligt bekendtskab en anden gang med bedre vejr. For at komme ind i kirkerne skulle vi købe adgangsbillet på turistkontoret, så det udskød vi til senere. Vi besøgte det overdådige madmarked San Pablo, der var vældigt indbydende. God frokost (tapas og blodpølse (morcilla)) fik vi på Bodegón Viana, Calle Viana 35, under et ophold i regnen. Mine ledsagere insisterede på at sidde udenfor på de halvvåde træstole, så de kunne brænde tobak. Det resulterede i, at jeg dagen efter måtte have bud til apoteket på grund af blærebetændelse (sådan noget stads har jeg dog aldrig før været belemret med, alderen begynder at tynge!).

Puerto de la Cruz.
Vi havde bestilt tre overnatninger i en lejlighed i Apartamentos Casablanca i Puerto de la Cruz bl.a. med det formål at rekognoscere for evt. fremtidige overvintringer i byen. Vi fik tildelt en flot, veludstyret lejlighed, og specielt i køkkenet manglede absolut intet. Komplekset var nydeligt, og vi havde intet væsentligt at udsætte på stedet. Kun var pool-området lidt for trangt efter vores smag (men byen havde et stort, offentligt pool-område Lago Martiánez), og dét ene aftensmåltid, vi fik i restauranten, imponerede ikke (men der var en mængde gode restauranter i byen). Alt andet var i topklasse.

Puerto de la Cruz var en interessant, om end strabadserende by at bevæge sig rundt i. Der var stejle gader og mange trapper. Der var mange hoteller, men i den gamle bydel var der flere fine, gamle huse, og her talte mange kun spansk, så det var et fortræffeligt sted at øve vores spæde spanske sprogkundskaber. Vi blev så glade for byen og Casablanca, at vi forlængede opholdet med to nætter.


Lago Martiánez	Udsigt	Fra den gamle bydel	Trapper!

Vi besøgte botanisk have, øens ældste (fra 1788). Den indeholdt mange flotte træer og planter fra flere verdensdele, der var i stand til at leve i Tenerifes klima og jordbund; men fruen var skuffet, der var næsten ingen blomster.

Blomster var der til gengæld i overflod i orkidehaven (Jardín Sitio Litre) i nærheden af Casablanca. Haven er øens ældste have, grundlagt før 1800, og den indeholder bl.a. et drageblodstræ, der angives at være 600 år gammelt. Haven er en lise for sjælen med blomster, flere blomster, bænke, fred og ro. Mange berømtheder, bl.a. Agathe Christie, har nydt ophold i haven.


Nuestra Señora de la Peña de Francia er en prægtig treskibet kirke, den ældste i byen fra ca. 1600.	Iglesia de San Francisco var oprindeligt blot et kapel, der senere blev udvidet. Kapellet blev opført ca. 1600.

Her spiste vi godt i Puerto de la Cruz:

På den lange trappe mellem Casablanca og indkøbscentret Martiánez lå Carlos' lille tapas-bar. Han foreslog, at han valgte fire tapas for os (det, kunne vi høre, foreslog han næsten alle). Det smagte fantastisk! Efter nogen tid foreslog han, at han serverede én portion Tiramisu, som vi kunne dele. Det smagte himmelsk! Endelig fik vi vores ordforråd og smagsoplevelser udvidet med Barraquito. Da sang englene!
På promenaden ved de offentlige pool lå en mængde restauranter. Vi gjorde et par stop i La Taberna del Lago, hvor vi fik god betjening samt lækker mad (spansk omelet og ristede muslinger).
En usædvanlig mør og velsmagende oksemedaljon med roquefortsauce fik vi en aften på Restaurant Régulo, en hyggelig, gammel restaurant.

Transport til/fra Puerto de la Cruz: På busstationen i Las Americas steg vi på linje 343, der kun standsede i Los Christianos, de to lufthavne samt Puerto de la Cruz. Casablanca lå tæt ved der tredje stoppested i byen (parada 4153, "Hotel Melia"). På hjemvejen var der mange passagerer med 343, og de tog jo tid at billettere, så bussen var 20 minutter forsinket, da vi steg på (bare til orientering, hvis du skal nå et fly).

Puerto de la Cruz var afgjort en spændende by, som vi vil vende tilbage til.

Santa Cruz.
En anden miniferie gik til øens hovedstad Santa Cruz. Vi havde på forhånd bestilt fire overnatninger på hotel Adonis Capital, der var beliggende ved Plaza de La Candelaria, lige ved siden af Plaza España. Vi fik et spartansk indrettet værelse, der udover hårtørrer og tv ikke indeholdt nogen form for luksus. Ikke et tandkrus, ikke en sengelampe. Men der var altan, alt var pænt og rent, og hotellet lå særdeles centralt. Mest holdt jeg af det store spejl i værelset, der formindskede min livvidde med ca. 20 cm. Pigen, der styrede receptionen i dagtimerne, var usædvanlig sød og hjælpsom. Når jeg stillede et spørgsmål på spansk, svarede hun beredvilligt på spansk, betragtede mit tvivlrådige ansigtsudtryk og gentog derefter smilende svaret på engelsk. Sådan vil vi have det! Natportieren var af en anden støbning. Ulla bestilte et ekstra tæppe en kølig aften, han lovede at skaffe ét - og så skete der ikke mere i den sag.
Hotellet havde en glimrende morgenbuffet til 5 euro.

Den første dag tog vi - næsten traditionelt - med en sightseeing bus for at danne os et overblik over byen. Den var af overkommelig størrelse, faktisk lå alle seværdigheder inden for gåafstand. Billetheftet til rundturen indeholdt nogle nyttige rabatkuponer til forskellige attraktioner og bus- og sporvognsruter.

En af heftets kuponer gav adgang til en times gratis, guidet byvandring. Den gav nu ikke det store udbytte, da det for det meste var umuligt at høre, hvad damen sagde.

En anden kupon gav gratis adgang til det naturhistoriske museum (Museo de la Naturaleza y el Hombre, beliggende på Calle Fuente Morales), der bød på en masse interessante plancher og udstillinger med spanske tekster (en summarisk engelsk fremstilling fandtes i hefter i hvert rum). Det mest spændende var nok de mumificerede rester af individer af den oprindelige befolkning, los guanches.

Heftet indeholdt også en kupon til gratis rundvisning i koncerthuset (Auditorio de Tenerife) fra 2003. Det var en fantastisk bygning, hvis form iflg. guiden symboliserer det menneskelige øje. "Vingen" over bygningen skulle være øjelåget. Vi så begge koncertsalene. Fotoet til højre viser den lille sal. I den store sal, hvor det på dagen ikke var tilladt at fotografere pga. prøver, var det specielt imponerende at høre om orglet, hvor nogle af de 3.835 orgelpiber var anbragt på salens sidevægge. Link til side med fotos af den store sal her.

Museo Municipal de Bellas Artes (Calle de José Murphy 12) havde en overskuelig samling af malerier. En ignorant som jeg nød den lille time, det tog at vandre forbi og betragte de flotte portrætter, landskaber m.m. Gratis adgang.

På Plaza España var der en nedgang til El Castillo de San Cristóbal, en del af byens gamle befæstning. Udover et udsnit af det gamle murværk viste den lille udstilling kanonen El Tigre, der iflg. traditionen år 1797 skød den ene arm af lord Nelson, inden han måtte opgive sit angreb på byen. Gratis adgang. (Da jeg ankom, forklarede en ung pige i receptionen en masse om udstillingen, inden hun spurgte, om jeg var fra Danmark. Jeg bekræftede, temmelig forbløffet, da jeg indtil videre kun havde sagt Hello, aha og mmh. Hvad er der galt med mig?

Iglesia de la Concepción er byens ældste kirke. Historien skriver sig tilbage til spaniernes erobring af Tenerife i slutningen af 1400 tallet.

Plaza Príncipe de Asturias var én af de mange små oaser i byen. Skulpturgruppen var iflg. guiden til minde om en fyr, der af og til kom i parken og læste højt for dem, der ikke selv kunne læse.

Parque García Sanabria med blomsteruret, en gave fra den danske konsul Peder Larsen i 1958, var et andet fredfyldt åndehul.

Her spiste vi godt i Santa Cruz:

Piazza D Orazio Trattoria (Calle de San Francisco 14, over for kirken San Francisco): Vi fik en uovertruffen risotto. Aftenen efter fik vi en delikat pastaret med fisk og rejer. Venlig og usædvanligt opvakt betjening.
På Plaza de La Candelaria nr. 1 lå Olympo, hvor jeg fik god suppe og pasta. Opvakte tjenere.

Transport til/fra Santa Cruz: Fra busstationen i Las Americas til ditto i Santa Cruz kørte vi med ekspresbussen linje 110. Derfra var der en god kilometers spadseretur til hotellet. Da vi skulle tilbage igen, havde Ulla fået det meget dårligt, så vi besluttede at tage en taxi hjem til Callao Salvaje. Det kostede godt 100 euro, lidt af en udskrivning, men sammenlignet med danske priser dog forholdsvis billigt for en tur fra den ene til den anden ende af øen.

Jeg vil gerne besøge Santa Cruz igen. Jeg fik ikke besøgt militærmuseet, og jeg vil glæde mig til en koncert eller to i koncerthuset.

Her spiser vi aldrig igen:
Ved Currywurst Express i lufthavnen Tenerife Sur fik jeg en ualmindeligt dårlig pølse, der smagte gammel og surt.

Retur til Rejsebeskrivelser