4. dag, mandag 19. november
Kl. 0930 blev vi afhentet og kørt ud ad Bangkok. Dødssyg tur ad motorvej. Efter knap 1½ time var vi nået "ud på landet". I alt 2¼ time tog turen til vores nye overnatningssted, Juldis Khao Yai Resort, der lå uden for Khao Yai nationalparken nordøst for Bangkok.
Værelse og restaurant var ok. Parken var fantastisk flot. Venlig betjening, men engelsk var ikke personalets stærke side.
Ved receptionen bestilte jeg en rundvisning i nationalparken næste dag.
5. dag, tirsdag 20. november
Jeg var klar ved receptionen kl. 0800 og havde forventet at være én af mange, der skulle på tur i nationalparken; men jeg var overraskende nok den eneste deltager, og med pickup, chauffør og to guider gik turen ud i det grønne. Højdepunkterne var:
Adskillige aber på vejen.
4 km travetur ad junglesti (havde jeg dog bare husket nogle terrængående sko). Vi så bl.a. kæmpemæssige træer og lianer, hornbill, longtailed broadbill, to forvoksede tusindben, bunker af elefantbæ, aftryk i træer af bjørnekløer, to guanaer samt en hjort. Altså ikke det helt vilde.
Udsigtspunktet Pha Deaw Dai (=enlige klippe). Flot.
Videre op ad bjerget til Khao Kieow. Ville have været endnu flottere hvis det ikke havde været diset.
Hjemme igen kl. 1530. Kaffe og kage på Juldis skyggefulde terrasse.
Aftensmad på det stedlige The Country Steak, der har meget andet end thai mad. Glimrende måltid. Et firemands thailandsk countryband sørgede for god, dæmpet underholdning.
6. dag, onsdag 21. november
Slappede af ved poolen. Stedet har spa med alskens massage, men manicure var et ukendt begreb. Vi måtte dog gerne låne en neglesaks.
Næste side