Ferie i Thailand november - december 2007 (side 3 af 7)

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 6.2.2018


Chiang Mai

7. dag, torsdag 22. november
Lanterne gøres klar til opsendelseKl. 08.30 blev vi afhentet og kørt til Suvarnabhumi lufthavnen ved Bangkok. Vi ankom i god tid, og da flyet til Chiang Mai var forsinket en time, var det mørkt da vi landede og bragt til hotellet Tamarind Village, der var vores næste station på turen. Tamarind Village var en skøn oase midt i Chiang Mai. Det mindede om et kloster, og det var indrettet i gammel Thaistil. Vores guide Eark, som vi senere lærte at sætte stor pris på, tilbød os nogle udflugter inden han forlod os. Vi besluttede os for et elefantshow og en tempeltur.
Da vi havde anbragt bagagen i vores skønne værelse fik vi et godt måltid mad i hotellets restaurant ved siden af poolen. Til slut en gåtur rundt om karreen. På torvet var festivitas i anledning af Yee Peng, der er den nordthailandske udgave af Loy Krathong. Her og andre steder i byen blev lanterner sendt til vejrs for at ære Buddha. Det var meget flot.

8. dag, fredag 23. november
Tamarind Village var i sandhed en perle. Hotellet var 100-200 år gammelt, bygget omkring et 200 år gammelt tamarind træ. Indretningen var holdt i gammel stil, og personalet var yderst elskværdigt. Mine tanker om at det efter Peninsula kun kunne gå ned ad bakke, blev gjort fuldstændig til skamme.
Også restauranten var i topklasse. Efter morgenmaden benyttede vi dagen til en travetur rundt i hotellets nærmeste omegn. Undervejs blev i antastet et par gange. Først af en tidligere thaibokser, hvis kone var fra Fyn. Senere af en japaner, der havde været på Fyn. Hvilket sammentræf! Deres interesse for os forsvandt dog hurtigt, da vi ikke havde lyst til at handle med dem :-)
Selvom Chiang Mai er Thailands næststørste by, er den meget anderledes end Bangkok: Næsten ingen højhuse, en gammel kvadratisk bydel omgivet af en voldgrav og rester af en bymur, elendige fortove.
Vi holdt en længere pause ved Hopf Coffee Shop i Ratchawithi Road tæt ved hotellet. Stedet havde kun 2 gode udendørs siddepladser, men en udsøgt betjening.
Vores krathongPersonalet på Tamarind Village havde hele dagen forberedt morgendagens store fest. Der var pyntet op og fremstillet masser af dekorationer med lys, blomster og røgelse beregnet på at blive søsat til ære for vandets gudinde. Vi fik skam også én leveret på vores værelse, så vi kunne tage del i højtiden.

9. dag, lørdag 24. november
I dag var den store festdag, første fuldmåne i november. Ved morgenkaffen blev vi tilbudt at deltage i festmiddagen om aftenen på hotellet, og vi slog til.
Kl. 12.30 blev vi hentet af vores guide Eark, der kørte os til elefantshow ved Mae Sa nord for Chiang Mai. Først fodrede vi elefanterne - spøjst. Derefter så vi dem tage bad i floden - sjovt. Til sidst så vi selve showet, der var ganske underholdende om end lidt cirkuspræget. Dog var elefanternes evner som billedkunstnere imponerende. På vejen hjem besøgte vi en orkidefarm.
Om aftenen fik vi en velsmagende festmiddag ved poolen. Der var pyntet flot op med blomster og lys, og nogle unge dansere opførte traditionelle Lanna-danse. (Lanna var navnet på det land, der tidligere udgjorde den nordlige del af Thailand og som havde Chiang Mai som hovedstad). Afslutningsvis søsatte vi alle vores dekoration (krathong), alt imens vi hver især tænkte på et ønske, vi gerne ville have opfyldt. Jeg ønskede nu blot at min krathong ikke ville gå til bunds. Jeg ville have forsvoret at det kunne være specielt stemningsfuldt at afskibe et bananblad med et stearinlys, blomster og tre røgelsespinde i en svømmepøl, men det var det! Det var en fantastisk smuk aften!
Efter middagen gik vi en lille tur ned til byporten Tha Phae, hvor torvet var festligt udsmykket og fuldt af mennesker.

Elefantvask i Mae Sa Min krathong søsættes
Elefantvask i Mae Sa Min krathong søsættes

Panda10. dag, søndag 25. november
Vi hyrede en tuk-tuk og kørte til Chiang Mai Zoo. Det viste sig, at tuk-tuk'en gerne måtte køre helt ind i zoo med os (det bliver nok forbudt fra næste år), og det var særdeles praktisk, for det var et meget stort zoo, og vi ville kun se panda og koalabjørn.
Pandaerne var altså en oplevelse at se, som de lå dér på ryggen og gnaskede den ene bambusstang i sig efter den anden. Eark havde fortalt os dagen før, at pandaerne (og i øvrigt også koalaerne, som var tilgået zoo en måned tidligere) kun var til låns. Evt. afkom skal afleveres til Kina. Pandaer parrer sig kun én gang om året, men hannen kunne ikke finde ud af det, så han fik jævnligt forevist pandapornofilm for at blive inspireret. Koalaerne var der ikke meget spræl i, men de var da meget søde.
Vi købte billige bukser i et shopping center på vej tilbage mod byen, og så tog vi på en to timers sejltur på floden med Mae Ping River Cruise. Efter en times sejltur strakte vi ben i en krydderi- og frugthave, og vi fik smagsprøver på ananas, vandmelon og urtete.
Efter sejlturen tog vi igen en tuk-tuk, denne gang tilbage til hotellet, eller rettere sagt til Tha Phae byporten, for hele hovedgaden var nu spærret af hensyn til søndagsmarkedet. Det var da helt fantastisk at se så mange boder og så mange mennesker. Der var meget at se på, og ingen forsøgte at prakke os noget på, sådan som vi havde oplevet det i Bangkok. Om aftenen var der et imponerende flot optog gennem byen med masser af udsmykkede og oplyste vogne. Vi sluttede dagen med dæmpet belysning og en drink ved poolen. Idyllisk.

11. dag, mandag 26. november
Om formiddagen en kort gåtur for at gøre et par indkøb. Undervejs henvendte en mand sig og fortalte os, at han boede ved grænsen til Burma. Han var på vej hjem og bad om et bidrag til billetten. Han mente at 100 Bath ville være passende. Han fik hvad jeg havde af mønter. "Well, that is better than nothing. Thank you".
Kl. 13.00 hentede Eark os, og vi tog på tempeltur. Han var i en flot gul T-shirt og forklarede, at det var mandagens farve og i øvrigt også kongens farve, da han var født på en mandag.
Første tempel var Wat Chedi Luang, der var prydet med imponerende udhuggede elefanter. Nogle af dem var gået tabt ved et jordskælv for 300 år siden. Inde i templet var en meget livagtig voksfigur af en nulevende Buddha. Andet tempel var Wat Suan Dok med den kongelige Chiang Mai families gravpladser. I templet opbevares en Buddha knogle, der var blevet skænket byen af den thailandske konge. Eark fortalte legenden om, at knoglen ved et mirakel havde formeret sig. Den anden knogle blev anbragt på en hvid elefant. Alle de steder, hvor elefanten herefter standsede op, blev der senere bygget et tempel. Dette forklarede de mange templer i Chiang Mai. Elefanten var til slut vandret op ad bjerget Doi Suthep, hvor den døde. Dér blev ligeledes bygget et tempel, hvor den anden knogle opbevares.
Tredje og sidste tempel var netop Wat Doi Suthep, der lå pragtfuldt oppe på bjerget. Et must for besøgende i Chiang Mai!

Wat Chedi Luang Wat Suan Dok Wat Doi Suthep
Wat Chedi Luang Wat Suan Dok Wat Doi Suthep

12. dag, tirsdag 27. november
Jeg gik en tur rundt langs den gamle bys voldgrav og kiggede på byporte og bastioner, en tur på 1½ time. Der var ganske kønt flere steder, især det lille åndehul af en park i det sydvestlige hjørne; men trafikken var intens - det ville have været en fordel at have været døv. Efter turen en kop kaffe og afsked med Hopf.

Sydvestlige bastion
Sydvestlige bastion


Chiang Mais gamle bykerne
Chiang Mais gamle bykerne




Næste side

Bangkok
Khao Yai
Chiang Mai
Ao Nang
Koh Mook
Koh Ngai
Bangkok


Retur til Rejsebeskrivelser