USA august - oktober 2012
Chicago - Michigan - Chicago
(side 6 af 7)

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 12.5.2022


Links kontrolleret 12/5 2022.

Indiana Dunes State Park De næste 4 dag skulle vi tilbringe i familiens skød i Michigan. Kl. 10.00 blev vi hentet på hotellet af Gretchen og Dan (Gretchen er min halvkusine), og vi begav os i bil den lange vej (400 km, hvilket er piece of cake for en amerikaner) til Saline i nærheden af Detroit, hvor Joyce (også min halvkusine) boede.
Vi havde nogle hyggelige og lærerige dage sammen med dem og en mængde andre familiemedlemmer, der kom forbi.

Undervejs gjorde vi holdt i Indiana ved den sydlige bred af Lake Michigan. Det var jo næsten som at komme hjem til den jyske vestkyst.

Med udgangspunkt i Bloomfield Hills i udkanten af Detroit, hvor Gretchen og Dan boede, tog vi de næste dage med dem ud at se på seværdigheder i området:

Cranbrook Schools var en fornem Private School, hvor ikke alene sønnen Safe fik sin eksamen, men også Mitt Romney. Romney gik på skolen 1959-1965, hvilket dog ikke hjalp ham ved valget 2012. Cranbrook blev grundlagt af mediemanden George Gough Booth i 1920'erne. Beståede elever fik deres navne indgraveret i søjlerne. Da søjlerne slap op, begyndte man i stedet at opsætte tavler med navnene. I det smukke område ligger også et seværdigt naturhistorisk museum. Cranbrook Schools Cranbrook Schools

Greenfield Village Greenfield Village Greenfield Village Greenfield Village Greenfield Village
Greenfield Village er en del af Henry Ford museet i Dearborn. Ca. 100 gamle bygninger var flyttet til denne "landsby". Et veterantog var en af mulighederne for at komme rundt. Her ses flere transportmuligheder. Landsbyen var rendyrket historieundervisning. I husene var der vidende guides, der levende kunne fortælle om, hvordan huse, maskiner og andet blev anvendt. Edisons kraftværk, oplyst med Edisons første elektriske pærer. Nå ja, guiden medgav, at de af og til måtte udskiftes. Nu til dags var de formentlig Made in China. "Edison" havde indkaldt til pressekonference (vi spillede pressefolkene), hvor han talte rosende om sine mange, fremragende opfindelser. Vi fik stillet sulten med autentiske retter på Eagle Tavern. På billedet tager "krofatter" afsked med os.

Selve Ford-museet har en kolossal stor samling af bl.a. biler, fly og tog:
Ford museum Ford museum Ford museum Ford museum
Præsident Reagans bil, en Lincoln 1972. Hot dog reklame i Chicago, 1952 Wienermobile. 1965 Goldenrod, rekordindehaver 1965-1991 (658,64 km/t). Douglas DC-3.

Udsigt fra Trump Tower Udsigt fra Trump Tower Den sidste dag i USA fik vi Brunch hos Joyce sammen med hendes børn og børnebørn. Det blev til et hyggeligt farvel, inden vi blev kørt tilbage til Chicago; men før vi kom til lufthavnen, fik vi lige en bonusoplevelse: Vi besøgte et par af Gretchen og Dans venner, der boede i en drømmelejlighed på 32. etage i Trump Tower. Alle lejlighedens ydermurene bestod af glas. Wow, sikken udsigt.

Således opløftet af at have besøgt en lejlighed, der kunne rumme vores egen 6 gange, tog vi til O'Hare lufthavnen for at vende næsen hjemad.

Næste side

Indledning
Chicago
Chicago - Seattle
Seattle - San Diego - Los Angeles
Los Angeles - Chicago
*** Chicago - Michigan - Chicago ***
Afslutning

Retur til Rejsebeskrivelser