USA august - oktober 2012
Afslutning
(side 7 af 7)

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 12.5.2022


Links kontrolleret 12/5 2022.

Turen var en fantastisk oplevelse.

Amerikanerne er meget venlige og hjælpsomme. Det gælder hvad enten man spørger om vej eller har brug for at skifte vognbane. Trafikken glider bedre end i Danmark. På 3- eller flersporede veje skal man ikke partout køre i højre vognbane, når mulighed gives, men kan med sindsro lægge sig i 2. bane og sætte cruise control til det maksimalt tilladte eller måske lidt mere. De fleste kører 5 - 10 mi hurtigere end tilladt, og der overhales lystigt både venstre eller højre om (ofte uden brug af blinklys ved vognbaneskift, et besynderligt sted at spare). Jeg forhørte mig hos familien om, hvor meget man kan overskride en fartgrænse uden at risikere en bøde. Svaret var, at det nok afhang af, om patruljevognen havde uddelt "tilstrækkeligt mange" bøder den pågældende dag. Også reglen om, at højresving er tilladt ved rødt lys, virker fint (en regel, der ikke ville kunne praktiseres i København uden at resultere i talrige kollisioner med cyklister, der kører frem for rødt).

Hornet benyttes sjældent, heller ikke i byerne, hvor de fleste fodgængere blæser på det røde lys. At de ikke får hornet skyldes muligvis bilisternes frygt for et sagsanlæg, hvis den stakkels fodgænger skulle få en nervøs lidelse efter et dyt.

Det der med frygten for sagsanlæg, der kan medføre krav om astronomiske erstatningssummer, er nok de fleste danskere bekendt. For os virker det besynderligt, at man kan få erstatning for ikke at bruge sin sunde fornuft. Frygt for sagsanlæg er angiveligt også grunden til, at der på herretoiletter med pissoir altid er ét pissoir i børnehøjde. Det kunne jo være, der kom er dværg forbi, der ellers kunne finde på at påstå diskrimination. Og nu vi er ved toiletforholdene: Vi så generelt kun få offentlige toiletter (Navy Pier i Chicago var en klar undtagelse). Nu bliver det rigtigt latrinært (sarte læsere bedes springe videre til næste afsnit): Toiletter i USA er med høj vandstand, så man har mulighed for at betragte dagens dykkere eller flydere. Det kan synes lidt underligt, men er da sikkert ganske lærerigt at kunne konstatere, at rødvin også i den sidste ende er tungere end salat. Den helt store fordel er, at toilettet ved sit cirkulerende udskyl stort set er selvrensende. En ulempe er det dog, at jeg et par steder oplevede en vandstand så høj, at bollerne ville blive dyppet i suppen, hvis jeg ikke indtog en delvis afghansk stilling.

Naturen var mange steder storslået. Det kan den jo også være i Danmark, men ikke på så lange strækninger. På veje med flotte strækninger var der ofte View Points eller Vista Points (normalt uden toiletter), hvor man kunne holde ind og forsøge sig med den næsten umulige opgave at få skønheden klikket ind i fotoapparatet.

Rand McNally's Large Scale Road Atlas, US var en fremragende hjælp, men bogen havde også sine begrænsninger. Den viste ikke højdekurver, så vi rendte ind i nogle bjergveje med hårnålesving, hvor vi ikke havde regnet med det. Det var også en mangel - når vi nu havde valgt at krydse USA med tog - at den ikke medtog jernbanestrækninger.

Vi var unægteligt heldige med vejret, varmt og tørt med undtagelse af de sidste par dage i Michigan og Chicago, hvor efteråret satte ind med køligere vejr og lidt regn.

Restauranter.
På nær et par stykker har jeg ikke gjort noget ud af at beskrive maden. Vi fik næsten overalt god og rigelig mad, og hvis vi (og hermed mener jeg min hustru) ikke kunne spise op, blev vi tilbudt en box, der var den gængse betegnelse for en doggy bag. På er forholdsvis sent tidspunkt blev vi opmærksom på, at det faktisk er almindeligt accepteret, at man deler en ret fra menukortet.
Flere gange valgte vi at spise til aften på værelset for at holde udgifterne - og ikke mindst vægten - nede.

Bil.
NeverLostVi lejede bilen hjemmefra hos Hertz, en "Full size" som f.eks. den Impala, vi endte med at få og som vi var meget tilfredse med. Vi havde også bestilt en GPS (Hertz' eget system kaldet NeverLost) men havde ikke fået bekræftelse på, at vi kunne leje sådan én. Den gode mand på udlejningsstedet kunne dog godt indse, at vi ville få brug for GPS, så han gjorde sig store anstrengelser for at skaffe en bil med NeverLost monteret. Det endte med, at han selv måtte hente Impala'en på et andet udlejningssted. Det varede et par timer, men så fik vi også nedslag i lejen. Bilen viste sig desuden at være forsynet med satellitradio. Vi satte særdeles meget pris på både GPS og radioen. Sidstnævnte supplerede den flotte udsigt gennem ruderne med lækker musik fra Willie's Roadhouse eller Bluesville.

Vi sikrede os, at vi fik flg. forsikringer: Derimod takkede vi nej til Personal Accident Insurance (PAI, ulykkesforsikring) og Personal Effects Coverage (PEC, bagageforsikring), som vi allerede havde hos Europæiske.

Vi sikrede os tillige, at vi kunne finde ud af at åbne bagagerummet og benzindækslet, samt at vi kendte bilens oktanbehov.

Link om billeje: travelmarket.dk.

Færdselsregler.
Det var overhovedet ikke noget problem at køre bil i USA, men vi havde god gavn af at holde os flg. regler for øje: Afslutningsvis en regel, som jeg har læst om, men heldigvis ikke fik brug for: Hvis du bliver standset af politiet, så hold begge hænder på rattet (passagerer skal have hænderne synlige) og vent med at gøre noget som helst andet (så som at rulle vinduet ned eller lede efter kørekortet), før du får besked på det.

Link til staternes færdselsregler.

Hoteller/moteller.
I staterne Washington og Oregon havde vi ingen problemer med at finde overnatning undervejs; men som det fremgår af de forrige sider, fandt vi det efterhånden hensigtsmæssigt at bestille hotelværelser på forhånd i Californien og i storbyerne.
King size bed = Dobbeltseng.
Queen size bed = Seng til én, men absolut anvendelig til to.
Vi måtte undrende konstatere, at værelser med to queen size beds ofte var billigere end værelser med én king size.

Telefon.
Vi havde ingen tiltro til, at vores bedagede telefoner ville kunne virke i USA, så den første dag i Chicago besøgte vi en Radioshack og købte - efter ekspedientens råd - en billig Virgin Mobile phone og et 30 dages PayLo abonnement. Det skulle være meget enkelt at oprette, så ekspedienten tilbød at gøre det. Det kæmpede han så med en halv times tid. Så var vi også på telefonnettet, sådan da. Lydkvaliteten var elendig, og den kunne ikke ringe eller sende sms til Danmark. Til gengæld viste det sig, at Ullas gamle telefon af træ fungerede glimrende over there. Havde vi vidst det i forvejen, ville vi blot have benyttet dén til vores få, korte opkald og sms.

Litteratur.
Diverse links.

Indledning
Chicago
Chicago - Seattle
Seattle - San Diego - Los Angeles
Los Angeles - Chicago
Chicago - Michigan - Chicago
*** Afslutning ***

Retur til Rejsebeskrivelser