Læborg sogn, Malt herred, Ribe amt
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 6. Deel s. 506: Læborg Sogn (Project Runeberg).
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind s. 803: Læborg Sogn (Project Runeberg).
Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.
Salomon J. Frifelt: Vort Sogns Historie i 100 Aar, Bind 12 (1951) side 135 (opslag 132): Læborg Sogn.
Læborg kirke
Position: |
|
|
- Legacy: |
N: 553122.3 |
Ø: 0090652.9 |
- GST: |
507240 6152983 |
|
- Google Earth: |
55 31' 22.3"N, 009 06' 52.9"E |
|
Forklaring |
Adresse: Læborgvej 5A, Læborg, 6600 Vejen.
Uden for kirken står en runesten, kendt som Læborg-stenen. Alterkrucifikset på det sidste billede er fra ca. 1300.
Flg. blev begravet fra kirken:
Mere om kirken:
Drostrupgård
Position: |
|
|
- Legacy: |
N: 553117.2 |
Ø: 0090822.3 |
- GST: |
508809 6152827 |
|
- Google Earth: |
55 31' 17.2"N, 009 08' 22.3"E |
|
Forklaring |
Adresse: Drostrupgårdvej 12, 6600 Vejen.
Nuværende stuehus er opført 1913.
Disse boede på gården:
J.C.B. la Cour: Danske Gaarde, II. Samling, I. Bind (1914) side 867:
Drostrupgaard, Læborg Sogn. Postforb. og St.: Vejen, hvortil c. 5½ Km. Tlf. 7 over Gammelby Central. Gaarden ligger c. 23 Km. fra nærmeste Købstad, Kolding. Nuværende Ejer: Søren Stenum, som købte Gaarden 3. Marts 1910, er født paa Sønder Vosborg i Ulfsborg Sogn, Ringkøbing Amt, 17. April 1881 og gift med Marie Bro, født paa Damgaard i Ulfsborg Sogn 30. Decbr. 1887.
Matr.-Nr. 3a m. fl. af Drostrup. Hartkorn 4 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. Ejendomsskyld 43,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 4,500 Kr., for Avlsb. 21,500 Kr. Gaardens samlede Areal 227 Tdr. Ld., deraf Ager 193½, Eng 24, Skov 8, Have og Gaardsplads 1½. Af Agermarken drives 115½ Td. Ld. i en 8 Marksdrift med benyttet Brak, 1 1/3 Roeafgrøde og 3 Græsmarker; 58 Tdr. Ld. drives i en 7 Marksdrift uden Brak, med 1 Roeafgrøde og 2 Græsmarker; Resten henligger i vedvarende Græs i to Indhegninger. Jordens Bonitet er paa 30 Tdr. Ld. Lermuld paa Lerunderlag, paa c. 80 Tdr. Ld. god Sandmuld paa blandet Underlag af Grus og Sand og paa Resten lettere Sandmuld. Besætningen bestaar af 30 Malkekøer foruden 30 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 3 Tyre, 7 Heste samt 6 Plage og Føl. Sidste Aar solgtes c. 100 Fedesvin. Der holdes c. 6 Grisesøer, hvis Grise sælges. Kvægbesætningen, der er af rød dansk Race, blandet med Korthorn, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.
Drostrupgaard hørte tidligere under Estrup Gods og solgtes til fri Ejendom i 1798 til Fæsteren Anders Johnsen, der 1797 havde faaet den i Fæste efter sin Svigerfader, Jep Nielsen (Rassing). A. Johnsen har formentlig sidst i 1830erne solgt til Jeppe Andersen, som døde først i 1860erne, hvorefter Enken, Ane Kirstine, der var Faster til Brødrene Lauridsen i Vejen, overtog Ejendommen, der efter hendes Død var i flere Ejeres Hænder, indtil Anders Madsen fra Fyn købte Gaarden i 1888 og 1910 solgte den til den nuværende Ejer.
Gaarden ligger paa sin oprindelige Plads omtrent midt imellem de 7 Gaarde, der hører til Drostrup. Den ligger middelhøjt i Terrænet, der over Markerne er jævnt, dog stærkt kuperet i den v. Del. Hovedb. er opført i Grundmur med Straatag; det er en hyggelig gammel Bygning; der vides intet om, hvornaar den er opført, men den er sikkert meget ældre end Aarstallet 1835, der findes over den ene Indgangsdør; i dette Aar er den antagelig restaureret. Avlsb. er grundmurede og har Paptage. Engen ligger i to Dele, 10 Tdr. Ld. i Gaardens ø. Mark langs et Bækløb og Resten i Gjesten Kær c. 3½ Km. NØ. for Gaarden; det er henholdsvis Overrislingseng og kultiveret Mose, begge Dele af udmærket Beskaffenhed. Skoven ligger isoleret i Gaardens v. Mark og har Bestand af Bøg og Gran.
Hundsbæk
Position: |
|
|
- Legacy: |
N: 553120.5 |
Ø: 0090415.3 |
- GST: |
504478 6152924 |
|
- Google Earth: |
55 31' 20.5"N, 009 04' 15.3"E |
|
Forklaring |
Adresse: Hundsbækvej 6, 6600 Vejen.
Nuværende stuehus er opført 1878.
Hans Johansen Lindenov (1460 - 1536) var lensmand på Hundsbæk.
Trap Danmark, 5. udgave, Ribe amt, bind IX, 2 (1965), side 1004-1005:
Hundsbæk tilhørte 1390 Mattis Christiernsen (Dyre?), som 1392 solgte den til Henneke Limbek († 1404), hvis søn Claus Limbek 1407 afhændede den til dronn. Margrethe. 1501 var Asser Brok forlenet m. H., og 1517 fik Hans Breide ventebrev på H. og Skodborghus, men allr. 1519 var Hans Johansen (Lindenov) lensmand. Derefter lagdes gden under Skodborghus. Kong Hans opholdt sig ofte på H. for jagtens skyld, ligesom de flg. konger har været på gden, men da Fr. II samlede kronens gods omkr. Kolding og Vejle, mageskiftede han 1578 H. m. 1 ml. og 32 gde og bol for Damsgd. i Starup til Peter Galskyts enke fru Bege Clausdatter (Emmiksen, † 1613), der efter datteren Johanne Galskyts død 1607 udløste hendes mand Chrf. Rosenkrantz til Høgsbro af gden. … Helle Linde, arkivar cand. mag., Viborg.
Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 495-500. DLandbr. VIII. 1936. 470-72.
Den gl. hovedbygning lå noget ø.f. den nuv. på et firesidet, af vandfyldte grave omgivet voldsted, der helt udslettedes o. 1855. Borggården, hvorpå der udførtes arbejder 1574-75, beskrives 1578 som et beskedent, teglhængt bindingsværksanlæg, bestående af en seks fags fløj i én etage m. kælder, styrterum, udskud og kvist over tre fag, samt en fem fags fløj; uden for gravene bestod den stråtækte, til dels lerklinede og til dels murede bindingsværksladegård af en sytten fags folke- og staldbygning, to stalde på hver nitten fag og en ny lade på syv store gulve. Under svenskekrigene blev gården "nedbrudt og forødt", og først 1696-97 genopf., dog kun som "en god Selveier-Bondegaard" af amtmand Jørgen Skeel Due. Den nuv., grundmurede, hvidkalkede hovedbygn. består af et midterparti i én og fremspringende sidepartier i to etager. Bygn., der har tjæret grund og afvalmet skifer-tag, er kvaderfuget og har tidl. haft en fronton på gårdfacaden. Den er opf. 1877 og har fritliggende sidefløje. Flemming Jerk, arkivar, stud.mag.
Mere om Hundsbæk:
På denne side er udelukkende egne fotos (fra 25/8 2017). De må frit benyttes.
Til Slægtsforskning