Mørkøv sogn

Mørkøv sogn, Tuse herred, Holbæk amt

Opdateret d. 21.11.2022

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 3. Deel s. 273: Mørke eller Mørkjøb Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 2. bind s. 446: Mørke (eller Mørkjøb) Sogn (Project Runeberg).

Trap 5 online: Mørkøv sogn.

Th. Kristensen: Sjællandske Byer og deres Mænd (1918) s. 177 (opslag 179): Mørkøv og Knabstrup Stationsbyer. (Slægtsforskernes Bibliotek).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Mørkøv kirke

Position:
- Legacy:	N: 553957.1	Ø: 0113115.8
- GST:	658568 6171774
- Google Earth:	55 39' 57.1"N, 011 31' 15.8"E
Forklaring

Adresse: Mørkøv Kirkeby 30A, 4440 Mørkøv.

Den ældste del af kirken blev bygget i 1200 tallet.

Kalkmalerier i sydkapellets hvælv:


Maria i solgisel.	Marias fødsel.	Skt. Laurentius' martyrium.	Skt. Sebastians martyrium.

Kalkmalerier i skibet:

Gravsten:


I korets sydvæg: Kierstin Ulftand, † 1570.	I korets nordvæg: Terkild Søfre(n)s, † 1617.	I hjørnet vest for nordre våbenhus: Mette Nilsdatter, † 1634.

Gravsten i skibets gulv, fra vest mod øst:


Christen Kn[vd]s, † 1639.	Ridefoged Niels Andersen og hustru Kiersten Bastiansdatter († 1656).	Ch(r)isten Pedersøn, † 1669.	Christen Pedersen, † 1685.	Christen Pedersøn, † 1681.

Ved korets sydvæg stod tidligere dette 3,33 m høje monstransskab af egetræ. Det er nu udstillet på Nationalmuseet. Den ledsagende tekst lyder:

Skab til nadverbrød.
Under middelalderens gudstjenester blev brød og vin symbolsk forvandlet til kød og blod. Det indviede brød blev betragtet som kød, og udstillet som "Kristi legeme" i skabe som dette inde i kirken. På den måde var Kristus fysisk til stede "i kødet" som det hed.
Mørkøv Kirke, Sjælland o. 1500-25.

Mere om kirken:

Toftholm / Mørkegård

Position:
- Legacy:	N: 554016.6	Ø: 0113054.0
- GST:	658165 6172361
- Google Earth:	55 40' 16.6"N, 011 30' 54.0"E
Forklaring

Adresse: Mørkøv Kirkeby 1, 4440 Mørkøv.

Gården blev førhen ofte kaldt (Store) Mørkegård pga. placeringen ved Mørke. Den første kendte ejer var Torben Bille i 1465.

Ejere af gården var bl.a.:

Torbern Bille (1400 - 1465).
Hans hustru Sidsel Ovesdatter Lunge (1410 - 1503).
Deres datter Else Torbernsdatter Bille (1450 - 1492) og dermed hendes mand Gregers Jepsen Ulfstand (1450 - 1506).
Hak Ulfstand (1534 - 1594).

Trap Danmark, 5. udgave, Holbæk amt, bind III, 2 (1954), side 452:
Toftholm (før 1871 også kaldet Mørkegd.). Torben Bille havde 1465 11 gde. i Mørkøv. På skiftet efter ham 1492 fik hans enke Else Aagesdatter udlagt bl.a. Mørkøv, der 1495 gik over til hendes datter Else g.m. Gregers Jepsen Ulftand, der endnu levede 1510. Hans datter Kirsten († 1570) g.m. Karl Bryske († før 1521) fik M. Hendes søn Jørgen Bryske skrev sig 1553 til M., 1559 til Toftholm. 1568 overdrages T. til Grethe Bryske enke efter Peder Rud til Vognserup. 1583 tilhørte den Hak Ulfstand. T. fik sen. ejere fælles med Torbenfeld. Efter generalkrigskommissær Otto Pogwischs død 1681 udlagdes den for gæld til Niels Benzon († 1708) (1688: 21 tdr. hartk., 80 tdr. land under plov). Hans søn, statholder i Norge, Jacob Benzon solgte den 1737 til assessor Andreas Ladorph, der 1771 afhændede den til Christian Henrik Hvidt, som 1793 solgte den til amtsforvalter Jens With, der 1795 afhændede den til Ole Høyer. 1801 købte L. P. Ølbye T., og 1802 købtes den på auktion for 21.200 rdl., af A. Dall, hvis søn Jacob Dall overtog den 1834. 1842 gik den over til adoptivsønnen Emil Aspack Dall, der 1862 solgte T. til cand. polit. Marius Jacob Neergaard Dinesen, som opførte den nuv. hovedbygn. 1871 solgte han T. for 185.000 rdl. til Carl H. Hoppe († 1933), efter hvem sønnen, dir. Ivar H. († 1937), overtog den; nu ejes den af dennes svigersøn V. M. Treschow.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Godsark. LAS. Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 473-76.

Toftholm er anlagt på et rummeligt voldsted. Både hovedbygn. og ladebygningerne er omgivet af vand på de tre sider. Hovedbygn. er opf. 1865-70 med tre fløje i et stokv. En tilbygn., annekshuset, er opf. 1915 (arkt. Alfred Brandt).
Gerda Gram stud. mag.

Mere om Toftholm:

Fotos på denne side er egne fotos - de må frit anvendes.

Til Slægtsforskning