Tirstrup sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 11.5.2021

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 5. Deel s. 640: Tistrup Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind s. 986: Tirstrup Sogn (Project Runeberg).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Tirstrup kirke

Position:
- Legacy: N: 561810.0 Ø: 0104134.0
- GST: 604743 6241066
- Google Earth: 56 18' 10.0"N, 010 41' 34.0"E
Forklaring

Adresse: Ballevej 7B, Tirstrup, 8400 Ebeltoft.

En tidligere kirke blev i 1465 nedrevet af Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm, som lod den nuværende opføre.

Mere om kirken:

Høegholm (tidl. Bjørnholm)

Position:
- Legacy: N: 561935.0 Ø: 0104303.9
- GST: 606222 6243731
- Google Earth: 56 19' 35.0"N, 010 43' 03.9"E
Forklaring

Adresse: Høegholmvej 6, 8570 Trustrup.

Godsets historie skrives tilbage til 1300 tallet. Fra 1681 har gården heddet Høegholm, kaldt således af den daværende ejer Iver Juul Høeg. Den nuv. hovedbygning er fra 1880erne.

Bl.a. disse var ejere af Bjørnholm:
Trap Danmark, 5. udgave, Randers amt, bind VII, 2 (1963), side 978-980:
Bjørnholm ejedes 1331 og sen. af hr. Stig Andersen (Hvide) († 1369), der havde arvet den efter sine forfædre og selv opførte gden, der 1343 regnedes for "et sikkert sted". Herfra ledede han den jy. adels oprør mod kongen. 1362 bestemte han, at B. skulle tilfalde hans i Middelfart 1359 dræbte søn hr. Ove Stigsens 2 sønner Jens og hr. Anders Ovesen (Hvide) († o. 1420). Efter dem deltes gden stærkt; Ove og Henrik Tagesen (Reventlow), Mogens og Anders Ebbesen (Galt), hr. Holger Munk (Lange) og hofm. Otte Nielsen Rosenkrantz († o. 1475) ejede parter i den, men 1441-68 samledes den til dels af sidstn., der også tilkøbte betydeligt gods og 1459 skaffede den birkeret. Hans søn hofm. Erik Ottesen Rosenkrantz († 1503) udkøbte flere parthavere og efterlod gden til sønnen hr. Niels Eriksen Rosenkrantz († 1516), hvis sønner hr. Henrik Nielsen Rosenkrantz († ugift 1537) og Christoffer Rosenkrantz († ugift 1561) derpå ejede den. Derefter splittedes B. på ny; brødrene rigsråd Erik Krabbe (af Østergd.) († 1564), Niels Krabbe til Hessel og Morten Krabbe til Bøgsted fik den største del, og Erik Krabbes søn Christian Krabbe lykkedes det stort set at samle B., men 1612 blev gden udlagt til hans talr. kreditorer. Bl. de nye parthavere var Hans og Iver Dyre og Jørgen Kruse, der solgte til fru Ellen Rostrup, som 1627 solgte Abel Bryske sin andel. Allr. 1614 skrives Just Høg (Banner) til B., og han samlede en del af godset; 1638 var B. på 72 tdr. hartk. Efter hans død 1649 kom gden til sønnen Erik Høg (Banner) († 1673), og hans søn Iver Juul Høg (Banner) fik af B., Fævejle og Lykkesholm 30/3 1681 opret. baroniet Høgholm. Efter hans død 1683 ægtede enken Helle Trolle 1689 generalløjtn. Palle Krag til Katholm. Efter sin ugifte søn baron Niels Trolle Høgs (Banner) død 1700 beholdt hun baroniet til sin død 1722, hvorefter det tilfaldt grev Christian Danneskiold-Samsøe († 1728). Dennes søn grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe fik 16/2 1748 kgl. bevilling på at ophæve baroniet, som dog skulle beholde friherrelige rettigheder, så længe slægten Danneskiold-Samsøe levede. 1753 blev H. skødet til grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved, der 1754 solgte H. (64, 108 og 324 tdr. hartk.) m. Fævejle (40) og Lykkesholm (20, 63 og 275 tdr. hartk.) til gehejmeråd Volrad August v. d. Lühe († 1778), der 1760 solgte baroniet til oberstløjtn. Palle Krag Hoff til Ryomgd. Han solgte det (124, 171 og 642 tdr. hartk.) 1766 til generalløjtn. Johan Frederik Sehested († 1785), hvis enke Pauline Fabritius-Tengnagel 1801 fik kgl. bevilling på, at H. i 30 år måtte beholde friherreligt privilegium, selvom Fævejle og Lykkesholm bortsolgtes, hvorefter hun afhændede disse og 1804 solgte H. m. afbyggergden Nygd. (64,38 og 297 tdr. hartk.) ved auktion til overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285.200 rdl. 1805 solgte han (skøde 1808) gd. og gods for 252.200 rdl. til generalkrigskommissær Poul Marcussen († 1835), som bortsolgte godset, 1806 fik tilladelse til at udstykke gden (64 tdr. hartk., hvoraf 11 skovsk.) og solgte nogle parceller, bl.a. Bjørnholm og Nygd. (Lyngby so.). På auktion i hans opbudsbo 1822 købtes H. (39, 30 og 7 tdr. hartk.) samt skatterne af de 100 tdr. hartk., der var frie til 1832, for 29.000 rbdl. sølv af oberstløjtn. Johannes Emil Adeler († 1842), som 1826 blev baron. Han skødede 1836 H. til Laurids S. Ingerslev († 1883), der s.å. solgte den for 41.000 rbdl. til landvæsenskommissær, kammerråd M. Kirketerp († 1864), hvis enke Ida Elisabeth Kirketerp († 1886) 1874 overdrog den for 125.000 kr. til sønnen C. C. S. Kirketerp. Dennes enke Mathilde Aug. Kryger († 1918) solgte den 1912 for 350.000 kr. til Axel V. Schmidt († 1928), hvis enke derpå besad den. 1950 overtoges H. af sønnen Kay Schmidt. - Godsarkiv i NLA. CJ
Litt.: DStørreGde. I. 503-04. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 105-09.

Hovedbygn., der er opf. 1888-89, ligger højt på resterne af et kvadratisk voldsted, hvor det gl. Bjørnholm har ligget. Huset, der står i rød, blank mur og er skifertækt, er i en art nygotik m. kamtakker på alle gavle. I midtaksen en gennemgående gavlkvist i to stokv., resten er i én etage over en høj udvendig pudset kælder. En gengivelse fra 1851 (Richardt og Becker) viser en toetages, pudset hovedbygn. m. fuldvalmede gavle og en trefags midtrisalit, som krones af en rund fronton. Tilsyneladende er de tre yderste fag af de fem-fags sidepartier indrammede af pilastre. Mul. er det Pauline Sehesteds hus fra 1788, tegnet af Anders Kruuse. En beretning fra 1763 fortæller om et bindingsværkshus på stedet samt om en ældre grundmuret bygn. m. spir og runddeller. - I skoven er bev. en stensat ulvefælde. MB

Høgholm birk var det gl. Bjørnholm birk, som var blevet opret. ved Chr. I.s birkebrev af 12/4 1459, der gav ejerne fri birketing og birkeret over Bjørnholm og to ladegde Drammelstrup og Obdrupgd. m. hele Tirstrup so. samt Trustrup i Lyngby so. Sen. hørte også Hallendrup i Albøge so. under birket. 7/1 1812 blev dette lagt under Mols og Djurs Sønder hrdr. JHv
Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935-36. 293f.

Den nuv. gd. Bjørnholm er en pcl. af Høgholm …


Mere om godset på

Til Slægtsforskning