Vennebjerg

Vennebjerg sogn, Vennebjerg herred, Hjørring amt

Opdateret d. 23.9.2021

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel s. 57: Vennebjerg Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind s. 89: Vennebjærg Sogn (Project Runeberg)

Salomon J. Frifelt: Vort Sogns Historie i 100 Aar, Bind 1 (1956) s. 415: Vennebjerg sogn.

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Vennebjerg kirke

Position:
- Legacy:	N: 572728.4	Ø: 0094951.2
- GST:	549853 6368664
- Google Earth:	57 27' 28.4"N, 009 49' 51.2"E
Forklaring

Adresse: Klangshøjvej 23, Vennebjerg, 9800 Hjørring.

Kirken er opført o. 1150.

Begravet fra kirken:

Peder Nielsen (1677 - 1757) og Karen Pedersdatter (1689 - 1768)

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Hjørring amt. Bind VI, 1 (1960). Side 222-223:
Den meget højtliggende, ret anselige kirke, der ses over hele egnen og er et kendt sømærke, er viet Skt. Andreas (se klokken) og består af romansk kor og skib med gotisk tårn i v. og sakristi ved korets n.side samt ubestemmeligt våbenhus i s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Den tilmurede n.dør spores kun svagt, mens den ligeledes tilmurede s.dør står velbevaret. Den er af engelsk-normannisk type med retkantet, svær overligger under forsænket, kvadermuret tympanonfelt. Koret har mod ø. et rundbuevindue, mens et andet ses tilmuret i dets n.mur. Skib og kor har bjælkelofter. I sengotisk tid tilføjedes det krydshvælvede sakristi, der nu er afskilret fra koret som ligkapel, samt det kraftige tårn i v. af udflyttede kvadre og munkesten. Dets underrum, som har otteribbet krydshvælv og ny dør mod s. fungerer nu som våbenhus. Tårnets øvre dele er stærkt skalmuret, og glamhullerne er lukket. På s.siden er der jerninitialer for Søren Færch, Overklit, og årstal 1889 (tidl. var der initialer for Nicolaj Brorson Agerbech og Karen Aagaard, 1794). Våbenhuset af store mursten er uden karakteristiske enkeltheder. Det benyttes nu som materialrum og til varmeværket. - Kirkens indre er istandsat 1947 (arkt. L. Teschl), og på alteret er anbragt et sengotisk korbuekrucifiks. Det tidl. alterbillede fra 1915 af Axel Hou, Kristi korsegang, afløste et arrangement med Thorvaldsens Kristus i gibs. Kalk 1699, givet af G. Christoffer Unger. Romansk granitfont med arkadeornament på kummen (Mackeprang. D. 152). Prædikestol i renæssance fra 1623 af Niels Ibsen. Klokken, der hænger i klokkestabel, er fra 1448 af støberen PLP og helliget Skt. Andreas (AarbVends. 1937. 3). - I tårnrummet er opstillet et egenartet ligtræ af eg fra 1662 over Hans Nielsøn og hustru, Sophie Pedersdatter. EH

Mere om kirken:

Fotos på denne side er egne fotos (fra 10/9 2021) - de må frit benyttes.

Til Slægtsforskning