|
|
Ridder Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm [3749]
(Omkr 1395-1477) |
|
Ridder Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm [3749] 1 3 4
- Født: Omkr 1395 1
- Ægteskab (1): Else Holgersdatter Krognos [3750] før 10 Jan. 1426 1 2
- Død: 1477 i en alder af ca. 82 år 1
- Begravet: Randers gråbrødrekirke 1
Notater:
Ullas tip-15-oldefar.
Uddrag af DAA 1985-87:
Hr. Otte Nielsen til Bjørnholm - f. ca. 1395, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været m. kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham birkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget at Christian 1., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland, 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester i mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian 1. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var † i okt. 1477, begr. i Randers Gråbrødrek., 1562 overført til Hornslet k. 1
Begivenheder i hans liv:
1. Ejendom: Han giftede sig til herregården, Før 1426, "Bjørnholm", Tirstrup sg, Randers amt. 4 Gården kaldes i dag Høegholm.
2. Titel: Rigsråd, 1434. 1
3. Titel: Høvedsmand, 1439-1477, "Kalø", Bregnet sg, Randers amt. 1
4. Titel: Rigshofmester, Omkr 1444. 1
5. Kirkebyggeri: Han var som høvedsmand på den nærliggende borg Kalø bygmester på kirken: Bregnet kirke, Ø. Lisbjerg hd, Randers amt. 5
6. Kirkebyggeri: Han var som herremand på det nærliggende gods Bjørnholm bygmester på kirken, fra 1465, Tirstrup kirke, Djurs Sdr. hd, Randers amt. 6 Link til siden om Tirstrup sogn
7. Ejendom: Han overdrog sin arvepart af herregården til sin bror Stygge Nielsen, 1466, "Hevringholm", Vivild sg, Randers amt. 1 7 8
8. Begravelse: Hans jordiske rester blev overført til kirken, 1562, Hornslet kirke, Ø. Lisbjerg hd, Randers amt. 1
Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos [3750] [MRIN: 1338], datter af Ridder Holger Gregersen Krognos til Heireholm og Vittskövle [3751] og Ukendt, før 10 Jan. 1426.1 2 (Else Holgersdatter Krognos [3750] blev født i 1379,2 døde i 1470 2 og blev begravet i Randers gråbrødrekirke 1.)
Ægteskabsnotater:
Link til siden om Tirstrup sogn.
|
Kilder
1
Knud J. V. Jespersen, Danmarks Adels Aarbog 1985-1987. Énoghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Poul Kristensen Grafisk Virksomhed. Kongelig Hofleverandør. 1988.), s.677-680, 681, 683-684.
SLÆGTEN ROSENKRANTZ
LINJE I
DEN ÆLDSTE LINJE (HEVRINGHOLM-LINJEN)
...
Fjerde slægtled
…
II.
Hr. Jens Nielsens børn med Margrethe Timmesdatter Hvitkop (se nr. 4):
8 a. Hr. Niels Jensen til Hevringholm og Tange (Gudme h.), som han 1391 m. Øksendrup s. indløste fra Otte Strangesen Bild - 1391 beseglede til vitterlighed m. Albert Andersen Eberstein og var da ridder, 1399 ligeledes m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz og fører skaktavlevåbnet, 1405 m. denne og sin bror forlover for de Brock'er ved Orfeiden i Helsingborg, 1411 beseglede forliget i Kolding, 1412 skrev sig til Tange, nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424. - G. (1) m. Anne Ottesdatter Skinkel. (2) m. Birgitte Limbek (DAA 1902,274). (3) m. N.N. Rantzau. - 10 børn: Femte slægtled I, nr. 13-22.
9 b. Erik Jensen …
10 c. Elsebe …
...
Femte slægtled
I.
Hr. Niels Jensens børn (se nr.8)
af første ægteskab med Anne Ottesdatter Skinkel:
13 a. Jens Nielsen …
14 b. Hr. Otte Nielsen til Bjørnholm - f. ca. 1395, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været m. kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham birkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget at Christian 1., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland, 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester i mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian 1. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var † i okt. 1477, begr. i Randers Gråbrødrek., 1562 overført til Hornslet k. (Portræt DAA 1910). - G. før 10. jan. 1426 m. Else Holgersdatter Krognos (F.: Holger Gregersen K. til Hejreholm og Vidskøfle og Karen Eriksdatter Saltensee), f. ca. 1380, † 1470) (g. (1) m. hr. Anders Ovesen Hvide til Bjørnholm, † ca. 1420, begge begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet k. (DAA 1893,272f.) - 2 børn: Sjette slægtled I, nr. 25-26.
15 c. Skarsow Nielsen …
16 d. Hr. Timme Nielsen til Engelsholm (Tørrild h.) og Stensballegård (Voer h.) …
af andet ægteskab med Birgitte Limbek:
17 e. Mette …
18 f. Hr. Anders Nielsen Stygge til Hevringholm …
af tredje ægteskab med N.N. Rantzau:
19 g. Susanne til Nørgård (Hellum h.) …
20 h. Hr. Niels Nielsen til Tange - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfsborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til Kbh., anordnede sjælemesser og sit gravsted i (N), lod så pilen trække ud og døde deraf, før 25. april 1452. - G.m. Ide Nielsdatter Banner (F.: rigsråd hr. Niels Eriksen B. og Johanne Andersdatter til Asdal), var 1452 enke (DAA 1949,II,8ff.). - 3 børn: Sjette slægtled IV, nr. 38-40.
21 i. Dorte …
22 j. Hr. Ludvig Nielsen til Tange og Palsgård (Bjerre h.) …
...
Sjette slægtled
I.
Rigshofmester, hr. Otte Nielsens børn med Else Holgersdatter Krognos (se nr. 14):
25 a. Anne …
26 b. Erik Ottesen til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre h.), købt 1459 af Henneke Limbek, og Skjern (Middelsom h.) - f. ca. 1427, nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans, havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans' tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet, † 7. jan. 1503, begr. i et kapel ved Mariagerkloster, 1589 ført herfra til Hornslet k. (Portræt DAA 1910). - G. før 13. jan. 1456 m. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne til Boller (Bjerre h.) (F.: rigsråd hr. Henrik Knudsen G. og Anne Mogensdatter Munk til Boller) (DAA 1926,II,9,13), † 1477. - 17 børn: Syvende slægtled I, nr. 53-69.
…
IV.
Hr. Niels Nielsens børn med Ide Nielsdatter Banner (se nr. 20):
38 a. Erik Nielsen …
39 b. Anne - f. 1443, havde til 1522 og igen 1523-1528 Vilstedgård i pant af kronen, † 1535 (92 år gammel), begr. i Varde. - G.m. rigsråd hr. Niels Gundesen Lange til Lydum og Hennegård (V. Horne h.) (F.: rigsråd hr. Gunde Nielsen L. til Lydum og Bege Madsdatter Gjordsen) (DAA 1901,248), † 28. okt. 1511, begr. 1. nov. i Gråbrødrekloster i Ribe.
40 c. Tale ….
2
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1893. Tiende Aargang. (Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).), s.272-273.
Krognos. †
…
(1 Hr. Holger Gregersen til Heireholm (Færs H.?) og Vidskøfle, nævnes 1355 (34), var 1363 Ridder (35), beseglede 1376 den skaanske Adels Fuldmagt til Kong Olufs Hylding (36) og Kongens Haandfæstninger 1376-77 (37), levede endnu 1381 (38), skal være bleven snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var bleven "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot; efter Nogle havde Dronningen selv anstiftet Drabet, efter Andre lod hun Morderen henrette; maaske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs Indtagelse (39); g. (1) m. Margrethe, hvem der tillægges Skarsholm-Slægtens Vaaben, (2) m. Karen Eriksdatter (Saltensee). Døtre
af 1. Ægteskab:
(a Else …
(b Kirsten …
af 2. Ægteskab:
(c Else, f. 1379 † 1470, begr. i Hornslet Kirke, g. (1) m. Hr. Anders Ovesen (Hvide) til Bjørnsholm, † ca. 1420, (2) før 1426 m. Rigshofmester, Hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) til Hevringholm, † 1477, begr. i Hornslet Kirke.
(d Holger ….
3
Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk, Otte Nielsen (Rosenkrantz), ca. 1395-1477.
4
lex.dk, Bruun, Henry: Otte Nielsen Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 21. januar 2021.
Otte Nielsen Rosenkrantz, 1395-1477, til Bjørnholm, hofmester. Begravet i Randers gråbrødrekirke, 1562 overført til Hornslet k. R. deltog som ung i Erik af Pommerns kamp for Sønderjylland og blev alvorligt såret i slaget ved Immervad 1420. Han arvede en part i slægtens stamsæde Hevringholm som han skilte sig af med 1466. Ved sit ægteskab med Anders Ovesens enke erhvervede han Hvideslægtens gamle gård Bjørnholm (nu Høgholm, i det sydlige Djursland) der blev hans hovedbesiddelse, hvis tilliggende han systematisk øgede; 1441 skænkede Christoffer af Bayern ham Henrik Tagesen Reventlows andel, og 1459 gav Christian I ham birkeret. 1438 var han slotshøvedsmand på Ålborghus; men umiddelbart efter tronskiftet n.å. fik han i stedet Kalø som han beholdt i en menneskealder, og 1441 erholdt han livsbrev for sig selv og sin hustru på Grenå, Stensmark og Anholt som pant. Yderligere gav kong Christoffer ham pantebrev på det østlige Mols (Hassens) med Ebeltoft og Hjelm for 1000 rhinske gylden, og 1449 fik han dette område tilskødet mod at give afkald på pantesummen. Endelig forlenedes han 1455 med Bro hospital ved Grenå. Den overordentlig stærke lokale position han således havde vundet sig forsøgte kun Lauge Brock at gøre ham stridig.
Længe forinden var han begyndt at spille en fremtrædende rolle i det politiske liv. Medlem af rigsrådet blev han allerede under Erik af Pommern; muligvis var han det 1434, utvivlsomt 1436 da han i denne egenskab deltog i det vigtige møde med svenskerne i Kalmar. 1438-39 deltog han aktivt i den fredelige omvæltning der satte Christoffer af Bayern på Danmarks trone. Hurtigt vandt han den nye konges tillid og gunst; foruden ovennævnte betydelige forleninger opnåede han nu ridderslaget, sikkert ved en af kroningerne, enten i Uppsala 1441 eller i Ribe 1443. Senest n.å. - måske ikke uden forbindelse med Hans Laxmands død - blev han hofmester. Som sådan ledede han fra dansk side forhandlinger med hansestæderne 1445 og 1447, men synes bortset herfra i sine første embedsår endnu ikke at have gjort sig stærkt gældende.
Anderledes blev det efter tronskiftet 1448. Under de lidet kendte forhandlinger, der endte med den første Oldenborgers valg, må R. have spillet en betydelig rolle selv om den ikke i enkeltheder kan belyses. At udlandet var ved at blive opmærksom på ham fremgår af at byen Amsterdam juni 1448 bad provinsen Hollands styrelse betale en gæld til ham da man frygtede, at hollandske skibe ellers ville blive standset i Danmark. Sikkert er det at han også i de følgende år var hofmester og nævnes som deltager i så godt som alle vigtigere politiske akter; eksempelvis fulgte han i sommeren 1449 Christian I til Norge og medbeseglede hans norske håndfæstning; kort efter finder man ham i Visby hvor han var med til at afslutte det foreløbige forlig om Gotland; n.å. nævnes han på fremtrædende plads blandt de rigsråder der fra dansk side tiltrådte den særlige for Norges skæbne så betydningsfulde overenskomst i Halmstad hvor han ved samme lejlighed ligeledes atter spillede en hovedrolle under nye forhandlinger med hansestæderne. 1451 fik han vidtgående beføjelse til overalt i Jylland at gengive fredløse deres fred og modtage fredkøbet af dem. - Aug. 1452 fritog kongen ham imidlertid ved et brev for hans fortjenesters og "for hans Alderdoms og Krankheds Skyld" for al personlig tjeneste og dermed også for hofmesterembedet. Trods brevets klare ord er årsagerne hertil noget dunkle da R. ikke blot vitterligt levede mange år endnu, men åbenbart også længe havde sin arbejdsevne i behold. En sen slægtstradition der dog ingenlunde ganske kan afvises går ud på at han fritoges "for at han kunde tilbringe sin Alderdom hjemme i from Hvile", og således at han kun skriftligt skulle meddele sine råd i statssagerne. At der i hvert fald ikke var tale om nogen politisk unåde fremgår ikke alene af den kongelige gunstbevisning at han og hans hustru samtidig fik brev på selv at oppebære alle 40 marks bøder og derunder af alt deres gods, men også af den indflydelse og anseelse han øjensynligt bevarede - i anden række desuden af, at sønnen Erik Ottesen R. efterhånden på alle områder arvede hans funktioner.
Også efter 1452 deltog han nu og da i rigsrådets møder; således overværede han 1455 en forhandling med hansestæderne i Flensborg, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, og så sent som 1465 nævnes han som den første blandt de verdslige råder i forliget mellem Christian 1 og ærkebispen af Uppsala. Ellers var hans virkefelt oftest begrænset til Jylland. Navnlig havde han med inddrivelsen af statsindtægterne at gøre; ikke alene vedblev han at oppebære fredkøb, men man har også en anselig række af kongelige kvitteringer til ham for diverse indbetalte skatter, ikke blot af hans eget len, Kalø, hvis afgrænsning i denne periode for øvrigt ikke er helt klar, men også af forskellige øst- og midtjyske herreder uden for dette samt af købstæderne Skagen, Nykøbing M., Århus og Grenå. Derimod turde det bero på en misforståelse når han i et par mindre vel overleverede aktstykker betegnes som jysk landsdommer. Fra 1464 stammer den sidste af de nysnævnte kvitteringer, og n.å. forekommer han sidste gang som rigsråd; 1468 nævnes sønnen til Bjørnholm. I disse år synes da den gamle riddersmand at have gjort alvor af at trække sig tilbage fra verden. Fra sin ungdom havde han været en from katolik og vist sin tro i gerninger; så tidligt som 1430 fik han og hans hustru aflad under hensyn til deres gode gerninger mod franciskanerne, senere interesserede han sig for Helligåndshusene i Ålborg og Kbh. og byggede Marie Magdalene kirke midt inde i Djurslands skove. Størst fortjeneste af kirken har han dog som hovedstifter af Birgittinerklostret i Mariager hvis egentlige oprettelse må henføres til 1446 og skyldes Christoffer af Bayerns initiativ.
Familie
Forældre: Niels Jensen R. (død tidligst 1412, gift 2. gang med Birgitte Limbek, gift 3. gang med N. N. Rantzau) og Anne Ottesdatter Skinkel. Gift før 10.1.1426 med Else Krognos, født ca. 1380, død 1470 (gift 1. gang med Anders Ovesen Hvide, død ca. 1420), d. af Holger Gregersen K. til Hejreholm (død tidligst 1381, gift 1. gang med Margrete, vistnok af Skarsholmslægten) og Karen Eriksdatter Saltensee. - Far til Erik Ottesen R. (ca. 1427-1503). Halvbror til Ludvig Nielsen R.
Ikonografi
Relief på ligsten af Johs. Priggel, 1470 (Hornslet k.), detailafstøbning (Fr.borg). Fremstillet på mindetavle malet 1535 (Fr.borg).
Bibliografi
Konrad Barner: Familien Rosenkrantz's hist. I, 1874 især 116-65. A. Heise i Hist. t. 5.r.I, 1879 534-40. Kjell Kumlien: Karl Knutssons politiska verksamhet 1434-48, Sth. 1933 209. Erik Lönnroth: Sverige och Kalmarunionen, Göteborg 1934 (2. opl. 1969). Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. Jens E. Olesen: Rigsråd, kongemagt, union, 1980. Poul Enemark: Kriseår 1448-51, 1981.
5
Web, Hjemmeside for Bregnet kirke:.
...
Den nuværende Bregnet Kirke er bygget i anden halvdel af 1400-tallet. Bygherren var kongens lensmand på Kalø, Otte Nielsen Rosenkrantz. Han var én af samtidens store kirkebyggere. Således byggede lensmanden også Tirstrup kirke og Marie Magdalene kirke. I alle tre kirker går skib og kor ud i ét og danner på den måde ét sammenhængende langhus.
...
6
Web, Hjemmeside for Tirstrup kirke:.
...
I romansk tid blev der bygget en kirke i Tirstrup, antagelig en traditionel kirke med skib og kor, opført i granitkvadre på en sokkel med skråkant.
Kirkens videre skæbne blev dog som mange andre landsbykirker knyttet til den nærliggende herregård. I 1465 vælger herremanden på godset Bjørnholm (i dag Høgholm), rigshofmesteren Otte Nielsen Rosenkrantz at nedrive kirken og opføre en ny fra grunden.
...
7
Trap Danmark, femte udgave (Udgivet 1953-1972), Randets amt, bind VII,2 (1963) side 862.
Hevringholm er stamsæde for slægten Rosenkrantz. Rigsråd Niels Iversen skrives til H. 1377-1407, og hr. Niels Jensen skrives 1411 til gden, som sen. tilfaldt hans 3 sønner, hofm. hr. Otte Nielsen til Bjørnholm († 1477), hr. Timme Nielsen til Engelsholm († o. 1455) og hr. Anders Nielsen kaldet Stygge (levede endnu 1478). Sidstn. erhvervede 1466 Otte Nielsens part i gden; …
… [Laurids Sørensen af Hevring ml.] udstykkede straks 7 parceller og solgte 1796 H. (62 og 134 tdr. hartk.) for 35.260 rdl. til kmh., amtmand Peter Severin Fønss til Løvenholm († 1824), der 1801 yderligere udparcellerede gden (se ndf.), solgte resten af godset og nedbrød den gl. hovedbygn. fra o. 1650. En ny bygn. opførtes nærmere kysten, hvorefter gden en tid kaldtes Ny H. … Carl Jørgensen
Hovedbygn. er en lang, enetages bygn., dels i grundmur og dels i bindingsværk. Midtpå en gennemgående gavlkvist i bindingsværk. Den er opført af Peter Severin Fønss. Mogens Bencard
Voldstedet af den af Frands Lykke opf. gd. sås endnu for nogle år siden sv.f. den nuv. gd., men er nu udjævnet. Det var en stor, 1-2 m høj banke, omgivet af en omtr. 7 m bred grav og herudenom en lavere vold. På banken er der fundet fundamenter af to lange bygn. Frands Lykke gd. har haft 3 grundmurede fløje i to stokv. m. hvælvede kældere, tårn og kapel. Therkel Mathiasen.
8
Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde, Hevringholm.