|
Harald Blåtand af Danmark [4513]
(Omkr 0908-0985) |
|
|
Tove af Venden [4514]
(Omkr 0920-Omkr 0990) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Estrid Svendsdatter [4455]
(Omkr 1000-Efter 1056) |
|
Estrid Svendsdatter [4455] 2
- Født: Omkr 1000 1
- Ægteskab (1): Ulf jarl [4454] omkring 1017 1
- Død: Efter 1056 3
- Begravet: Roskilde domkirke 4
Et andet navn for Estrid var Margrete Svendsdatter.4
Notater:
Ullas tip-26-oldemor. Claus' tip-26-oldemor.
Foto øverst er fra Wikimedia Commons, kalkmaleri fra 1500-tallet i Roskilde Domkirke. Fotograf: Orf3us.
Forskningsnotater:
Hed Estrids mor Sigrid eller Gunhild? Var Sigrid overhovedet en historisk person? Ingen kan vel svare med sikkerhed på spørgsmål om Svend Tveskægs kvinder og hans børns mødre. Jeg har valgt at satse på Peter Lawætz' teori, som han beskriver i e-bogen Danske Vikingekonger. 5
Estrid blev gift med Ulf jarl [4454] [MRIN: 1702], søn af Jarl Thorgils Sprakaleg [4507] og Ukendt, omkring 1017.1 (Ulf jarl [4454] blev født omkring 988 i Roskilde 6 7 og døde den 31 Dec. 1026 i Roskilde domkirke 6.). Årsagen til hans død var Myrdet.
|
Kilder
1
Sigvard Mahler Dams Slægtsside, 2 Ulf Jarl & Estrid Svendsdatter.
2
lex.dk, Hørby, Kai: Estrid i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 8. juli 2020.
Estrid, også kaldet Margrete, levede i 1020, død 9.5 (året ukendt) fyrstinde. I E.s barndom lovedes hun bort til hertug Robert af Normandiet, formentlig samtidig med Knud den Stores tronbestigelse i England og hans ægteskab med dronning Emma (der var søster til hertug Roberts fader Richard II). Dette var givetvis et led i den dansk-engelske udenrigspolitik, og E. opdroges i Normandiet, men ægteskabet blev ikke til virkelighed. Uvist af hvilken grund sendtes hun tilbage til England hvor hun ægtede en af kong Knuds betroede mænd Ulf jarl (Wulfsige). Da kongen i 1026 havde ladet jarlen dræbe i Roskilde domkirke (uden at vi kender årsagen), måtte han udrede et stort godskompleks i mandebod som E. lod gå videre til kirken, og det er hende der har ladet bygge den første stenkirke til afløsning af den domkirke hvori Ulf Jarl var blevet dræbt. E. mindedes i Roskilde middelalderen igennem som en af domkirkens stiftere. Hendes ben hviler i en af pillegravene i domkirkens kor, og de viser at hun har været en høj, statelig, måske smuk kvinde, dog med en ejendommelig skævhed i holdning og bygning. Under sønnen Sven Estridsens regering synes kongemoderen at have spillet en betydelig rolle (flere af kongens mønter bærer bogstavet E.).
Familie
Forældre: Sven Tveskæg (død 1014) og Sigrid Storraade (ca. 1000). Gift Ulf Jarl, død ca. 1026 i Roskilde. - Mor til Sven Estridsen. Halvsøster til Harald (død antagelig 1018) og Knud den Store.
Ikonografi
Fantasiportr. på gl. træsnit af "Margreta que et Estrith dicitur danorum Regina."
Bibliografi
Liber daticus Roskildensis, udg. Alfr. Otto, 1933. - P. Hauberg: Myntforhold og udmyntninger i Danm., 1900 = Vidensk. selsk.s skr. 6.r. Hist.-philos. afd. V, I. Johs. Steenstrup i Hist. t. 8.r.I, 1907-08 50 52-54 63. Samme: Normandiets hist. under de syv første hertuger, 1925 = Vidensk. selsk.s skr. 7.r. Hist.-fil. afd. V, I 226f. Fr. C. C. Hansen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1921 73-75. Erik Arup i Scandia IV, Sth. 1931 63f. J. O. Arhnung: Rosk. domkapitels hist. I. 1937. C. M. Smidt: Rosk. domkirkes middelalderlige bygningshist., 1949 = Nat. mus. skr. Ark.-hist.r.III. Danm.s kirker, Kbh.s amt III-IV (Roskilde domkirke), 1951-53. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danm., 1969.
3
KVINFO: Dansk kvindebiografisk leksikon, Estrid (før 1010 - efter 1057).
...
Efter Middelalderens forhold nåede E en høj alder. Hun blev utvivlsomt født før 1010, og hun døde i hvert fald ikke før ca. 1057. Det ved vi, fordi hendes gave til Roskilde Domkirke blev beseglet af Vilhelm, der beklædte bispeembedet i tidsrummet ca. 1057-73. E blev stedt til hvile i Roskilde Domkirke i en af pillegravene i koret. Men arkæologerne er usikre på, om det er hendes skelet, der stadig ligger der.
...
4
lex.dk, Skovgaard-Petersen, Inge: Estrid i Den Store Danske, hentet 8. juli 2020.
Estrid, d. efter 1026, dansk prinsesse, datter af Svend 1. Tveskæg og hans slaviske dronning Gunhild og søster til Knud 2. den Store.
Efter at have været trolovet med Robert (2. den Prægtige eller Djævelen), der senere blev hertug af Normandiet, blev Estrid gift med en af Knud 2. den Stores jarler, Ulf. De fik sønnerne Svend, den senere Svend 2. Estridsen, og Bjørn.
Senere nærede Knud mistro til Ulfs loyalitet og lod ham dræbe i kirken i Roskilde i 1026. Til bod for drabet udredte Knud et stort jordegods til Estrid, der senere testamenterede det til kirken, samtidig med at hun ifølge Roskildekrøniken i ca. 1030 lod den hidtidige træbygning ombygge i sten.
Estrid kaldes i mange kilder Margrete. Hendes grav findes i en af de fire pillegrave i Roskilde Domkirke.
5
Peter Lawætz, Danske vikingekonger - én slægt med mange grene, Svend Tveskægs hustruer.
6
Wikipedia, Ulf jarl.
7
lex.dk, Lund, Niels: Ulf - jarl i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 8. juli 2020.
Ulf - jarl
Ulf, d. 1026, jarl. Ulf tilhørte den kreds af vikingehøvdinge der deltog i Knud den Stores erobring af England og hvis fortsatte loyalitet Knud søgte at sikre ved sin gods- og ægteskabspolitik. Ulf fik Knuds søster Estrid til ægte. Han var bror til vikingehøvdingen Eilaf der sammen med Thorkil den Høje og jarl Herning deltog i et angreb på England 1009, og hans søster Gyda blev gift med angelsakseren Godwin. En række af disse jarler fik større og mindre jarledømmer i England og optræder som vidner i flere af Knuds breve. På grundlag heraf kan det fastslås at Ulf opholdt sig i England indtil 1020-22 uden at spille nogen fremtrædende rolle, men på et tidspunkt efter 1023 har han afløst den betydeligste af disse jarler, Thorkil den Høje, som regent i Danmark og som formynder for Hardeknud.
Da Knud 1026 stod over for en koalition af den norske og den svenske konge, sluttede Ulf og Eilaf, der sidst optræder i et ægte engelsk diplom 1024, sig iflg. både engelske og nordiske kilder til fjenden, og kort efter lod Knud Ulf dræbe i Roskilde.
Sønnen Bjørn var jarl under Edvard Bekenderen. Han dræbtes 1049 i Dartmouth af sin fætter Sven Godwinsen og blev begravet i Winchester.
Familie
Ulf blev født i Roskilde. Forældre: Thorgil Sprakaleg (if. islandske kilder). Gift Estrid, - 1020 -, datter af Sven Tveskæg (død 1014) og Sigrid Storraade (ca. 1000). - Far til Asbjørn og Sven Estridsen.
Bibliografi
Two of the Saxon chronicles parallel, udg. Charles Plummer I-II, Oxf. 1892-99. Diplomatarium Danicum 1, 1975. Florence af Worcesters kronike, udg. Erl. Albrectsen, 1982. - Erik Arup i Scandia IV, Sth. 1931 66-70 (optr. i forf.s Udv. afhandl, og anm. II, 1977). F.M. Stenton: Anglo-Saxon England, Oxf. 1943 (3. udg. 1971) = The Oxford history of England II 402-04. C. A. Christensen i Hist. t. 14.r.I, 1980 29-39.