Kong Hugo Capet af Frankrig [4565]

Kong Robert I af Frankrig [4631]
(Omkr 860-923)

Beatrix af Vermandois [4639]
(Mellem 880/883-Efter 931)

Kong Heinrich I. Fuglefænger af Tyskland [4670]
(Omkr 876-936)

Mathilde af Ringelheim [4671]
(Omkr 890-968)

Hertug Hugo den Store af frankerne [4584]
(Omkr 898-956)

Hedwig af Sachsen [4585]
(Omkr 922-ansl 960)

Kong Hugo Capet af Frankrig [4565]
(Omkr 940-996)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Adelaide af Aquitaine [4566]

Hedwig af Frankrig [6599]
Gisela af Frankrig [6598]
Kong Robert II den Fromme af Frankrig [4544]+

Kong Hugo Capet af Frankrig [4565] ¹ ²

Født: Omkr 940 ¹
Ægteskab (1): Adelaide af Aquitaine [4566] omkring 968 ¹
Død: 24 Okt. 996, "Les Juifs" nær Prasville, Centre-Val de Loire, Frankrig about age 56 ¹
Begravet: Basilikaen i Saint Denis, Île-de-France, Frankrig ¹

Notater:

Claus' tip-28-oldefar. Ullas tip-29-oldefar.

Illustrationen øverst af Hugo Capets kroning er public domain fra Wikimedia.

Den Store Danske:
Hugo 1. Capet, ca. 938-996, fransk konge fra 987, søn af Hugo den Store. Ved sin fars død i 956 blev Hugo frankernes hertug og arvede store godser i området mellem Paris og Orléans (Île-de-France). I 970 ægtede han Adelaide af Aquitaine, men hans forsøg på at underlægge sig dette hertugdømme mislykkedes.

Hugo blev valgt til konge med støtte fra ærkebisp Adalberon og udmanøvrerede dermed den karolingiske tronkandidat, Karl af Lothringen. Hugo blev stamfader til dynastiet capetingerne, som regerede Frankrig i direkte linje i mere end 300 år. Hans kongemagt var svag, men han havde et godt forhold til kirken og ejede selv flere klostre, bl.a. Saint-Denis og Saint-Germain-des-Prés. Hans tilnavn, Capet, kommer muligvis af, at han som abbed i disse klostre bar abbedernes typiske kappe (oldfransk chappe). ³

Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Kong Lothar af Vestfranken udnævnte Hugo til hertug af frankerne, 960. ¹ ⁴

2. Titel: Hugo blev valgt til konge af Frankrig efter den tidl. konge Louis V's død, 29 Maj 987, Senlis, Oise, Hauts-de-France, Frankrig. ¹ ⁴

Hugo blev gift med Adelaide af Aquitaine [4566] [MRIN: 1759], datter af Hertug Wilhelm III af Aquitaine [4586] og Adela af Normandiet [4587], omkring 968.¹ (Adelaide af Aquitaine [4566] blev født mellem 950 og 955 ⁵ og døde omkring 1004 ⁵.)

4 Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave (Kjøbenhavn. A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. Trykt hos J. H. Schultz A/S. MCMXV -- MCMXXX. Digital udgave ved Project Runeberg), Bind XI side 836: Hugo Capet.
Hugo Capet [-ka'pæ], Konge af Frankrig (987-96), Søn af nedenn. og Otto den Store's Søster Hathuide, rimeligvis f. i Paris 938 ell. 939, d. smst. 24. Oktbr 996. Ved Faderens Død 956 fik han ikke blot Hertugdømmet France, men Kong Lothar maatte ogsaa lade ham beholde Hertugdømmet Burgund og endda overdrage ham Aquitanien. Dettes Hertug vilde imidlertid ikke opgive sit Land, og efter nogen Tids forgæves Forsøg opgav H. C. at erobre det. Han udsonede sig nu med Hertugen af Aquitanien og ægtede hans Datter. Over for Kongen optraadte han længe som en tro, men ganske vist meget indflydelsesrig Vasal; men da Lothar 980 begyndte at handle mod hans Raad, fjernede H. C. sig fra ham, uden at det dog kom til ligefremt Brud. 986 døde Lothar, og i det ene Aar, Ludvig V regerede, var H. C.'s Indflydelse endnu større end tidligere. Ved hans Død 987 raadede H. C. over Ile de France, Grevskaberne Paris og Orléans og Abbedierne Saint-Martin de Tours, Saint-Denis og Saint-Germain des Prés; hans Broder var Hertug af Burgund, hans Svoger af Normandiet. Han mødtes nu med disse o. a. fr. Stormænd i Senlis; de hyldede ham her som Konge, og snart efter kronedes han i Noyon. "Kongedømmet vindes ikke ved arvelig Ret, men ved ædelt Blod og ved Visdom", sagde Ærkebispen af Reims ved denne Lejlighed. Karolingerne havde dog endnu et Parti, der samlede sig om Ludvig V's Onkel, Karl af Lothringen. Denne tog Kongenavn og fandt Støtte hos Greverne af Flandern og Vermandois, Ærkebispen af Sens o. fl. Men H. C. førte gennemgaaende Kampen med Held, og 991 kom Karl af Lothringen ved Forræderi i hans Magt; Aaret efter døde han i Fangenskab. Modstanden var dermed brudt. Derimod beholdt Aquitanien sin uafhængige Stilling ogsaa over for den ny Konge. Dennes Magt var i det hele ikke stor. Kongedømmet havde i Folkets Bevidsthed stadig en vis Glans, men Vasallerne viste det oftest deres Ærbødighed mere ved formel Høflighed end ved virkelig Lydighed. Sin Styrke fik Kongedømmet under den ny Slægt foreløbig ved en nøje Tilslutning til Kirken, som H. C. stillede sig særdeles venlig over for, og ved de store Besiddelser, H. C. selv besad. Disse gjorde ham i det mindste til enhver Vasals Jævnbyrdige, og ved det Overtag, Kirkens Støtte, Kongedømmets Anseelse og Sammenholdet med beslægtede Vasaller gav ham, fik han nogen Indflydelse. Han blev Grundlæggeren af den Slægts Herredømme, som beholdt den fr. Kongeværdighed til 1792. Tilnavnet Capet stammer fra den hellige Martin af Tours Kappe, Frankernes Helligdom, som H. C., der var Abbed af Tours, med Forkærlighed bar. (Litt.: Recueil des historiens en France [9. og 10. Bd]; Monod, Les sources du règne de Hugues Capet [Revue historique, XXVIII]; Lot, Les derniers Carolingiens [Paris 1891]; Kalckstein, "Gesch. des französischen Königthums unter den ersten Capetingern" [I. Bd, Leipzig 1877]; Viollet, La Question de la légitimité à l'avènement de H. C. [Paris 1892]; Lot, Études sur le règne de Hugo C. et la fin du X. siècle [Paris 1904]).
P. M..

Kong Hugo Capet af Frankrig [4565] 1 2

Kilder

Kong Hugo Capet af Frankrig [4565] ¹ ²