Friedrich Klinge [5219] (1568-1637)

Wibeke Wardenburg [5222] (-1652)

Anthon Kling [5189] (Omkr 1616-1676)

Anna Elisabeth Greve [5190] (Omkr 1624-1706)

Anton Kling [5065] (1650-1695)

 

Familie Ægtefæller/børn: Marie Elisabeth Boldevin Hoyoul [5215] Anthon Balduin Kling [5053]+ Peter Klinge [5216] Friedrich Klinge [5217] Anton Kling [5065] 1 Født: 1650 2 Ægteskab: Marie Elisabeth Boldevin Hoyoul [5215] Død: Haderslev 3 Begravet: 30 apr. 1695, Haderslev Vor Frue kirke 2 3 4   Notater: Ullas tip-6-oldefar.   Begivenheder i hans liv: • Beskæftigelse: Ridefoged, 1673 til 1696, Haderslev herred. 1 4 5 • Ejendom: Ejer af Slotsgade 20, 1676 til 1695, Haderslev Vor Frue Domsogn. 3 4 5 Efter hans død overgik huset til enken Marie. • Beskæftigelse: Byfoged: Haderslev. 3 Anton blev gift med Marie Elisabeth Boldevin Hoyoul [5215] [MRIN: 2059]. (Marie Elisabeth Boldevin Hoyoul [5215] døde i Haderslev 6 og blev begravet den 23 maj 1719 i Haderslev Vor Frue kirke 4 6.)   Ægteskabsnotater: De fik i alt 9 børn, hvoraf de to døde som små. 4

1 S. V. Wiberg, Netudgave af Wibergs præstehistorie (S. V. Wiberg: Personalhistorie, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie, Bd. 1-5. Odense 1870-1878. Med tillæg af hans egne rettelser og tilføjelser bag i de enkelte bind og i supplementsbindet, og fra Erh. Qvistgaards bog: Præstehustruer der helt eller delvis mangler i Wibergs Præstehistorie, København 1934, Repro 1977.), No 1469. Vonsbæk, nr. 7.

2 Kirkebog for Åstrup sogn, Haderslev amt (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1675-1726 s.199.
Opslag 122. (Anthon Kling begr.).

3 Claus Rønlev, Byfoged i Haderslev Anton Klinge.

4 Henrik Fangel, Et hus i Haderslev - Slotsgade 20 gennem 400 år (Udgivet 1980 af Fredningsstyrelsen og Haderslev Museum. ISBN 87-87584-03-4.), s.17 & 20.
Anton Klinges efterkommere i Slotsgade 20
Slotsgade 20 blev efter Anton Klinges død 1676 overtaget af sønnen Anton Klinge (den Yngre), der 1680 nævnes som ridefoged i Haderslev herred, men som også beklædte andre poster inden for den kongelige og hertugelige administration i hertugdømmet. Også han blev ved sin død 1695 gravsat i Vor Frue kirke.
I de følgende år ejedes huset af enken, Marie Elisabeth. Hun søgte den 5. okt. 1700 kongen, Frederik IV, om tilladelse til at drive personbefordring med hestevogn mellem Flensborg, Åbenrå, Haderslev og Årøsund fra huset i Slotsgade og modtog den 5. aug. 170l tilladelse hertil. Befordrings- og herbergsvæsenet var blevet nyordnet i Haderslev i hhv. 1683 og 1695, og myndighederne holdt et vågent øje hermed, fordi al transport, også af embedsmænd o.lign., der rejste i offentligt ærinde, foregik på privat basis. Det er derfor sandsynligt, at der også blev drevet herbergsvirksomhed i Slotsgade 20, for huset var stort og rummeligt, og der var rigelig plads til de mindst fire værelser eller kamre med gode, rene senge, fornødne ildsteder, tætte og velforvarede vinduer og døre samt stald til seks heste og skure til tre vogne, som forlangtes ifølge bestemmelserne for herbergsvæsenet 1695.
Marie Elisabeth Klinge fremhævede i sin ansøgning til kongen i 1700, som er holdt i ydmyge og underdanige vendinger, sine økonomiske forhold som meget betrængte. Som begrundelse for sin ansøgning fremhævede hun sin sørgelige enkestand, at hun havde syv børn at opdrage, samt at det var dårlige, næringsløse tider. At slægtens og dermed hendes økonomiske forhold har været så ringe, som de fremstilles her, er dog tvivlsomt, idet slægten Klinge ejede flere ejendomme i byen. Foruden Slotsgade 20 også naboejendommen nr. 22, og ved køb af forskellige grundstykker var grunden bag nr. 20 udvidet betydeligt, således at man også fra St. Klingbjerg havde en indkørsel til stalde og vognskure i gården bag forhuset. I Slotsgade ejede familien endvidere nr 12, hvor byfoged Just Klinges enke boede i 1716, og på Klosteret ejede som nævnt Anton Klinge den Ældre allerede i 1671 en stor gård (nr. 5), som senere kom i svigersønnen, rådmand Tycho Christensens besiddelse. I en fortegnelse over Slotsgrundens husejere fra ca. 1700 fortælles det endvidere om madam Klinge, at hun drev oksehandel. Også hendes mand Anton Klinge havde deltaget i denne indbringende handel. Det var store indtægter, der kunne skabes gennem denne oksehandel, Danmarks vigtigste eksporterhverv i 16-1700årene.
Marie Elisabeth Klinge døde 1719 og blev begravet i Vor Frue kirke. Sønnen Friedrich Klinge overtog såvel huset som retten til personbefordring.
….

5 Lone Løisemos Jensen, Lones hjemmeside, Slægten Klinge fra Haderslev.

6 Claus Rønlev, Marie Elisabeth Boldevin Hoyoul.