Ridder Oluf Bjørnsen Bjørn til Stensgaard [6128] (Omkr 1310-1381)

Ridder Bjørn Olufsen Bjørn til Stensgaard [6131] (Omkr 1355-Omkr 1434)

Elsebe Henningsdatter Kabel til Nielstrup [6972] (Omkr 1380-1462)

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup [6967] (Omkr 1400-Mellem 1472/1475)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Ukendt Ridder Erik Johansen Bjørn [6973] Ridder Bjørn Johansen Bjørn til Valbygård [6960]+ Jachim Johansen Bjørn til Nielstrup [6974] Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup [6967] 1 Født: Omkr 1400 2 Ægteskab (1): Ukendt Død: Mellem 1472 og 1475    Et andet navn for Johan var Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup.   Notater: Ullas tip-14-oldefar. Johan Bjørnsen var formentlig gift med en Moltke. Link til siden om Horsens (Bygholm). 1   Begivenheder i hans liv: 1. Ejendom: Ejer af gården: "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt. 3 2. Titel: Ridder, 1443. 1 3. Titel: Rigsråd, 1449. 1 4. Titel: Lensmand indtil 1451: "Bygholm", Horsens, Skanderborg amt. 4 5. Titel: Lensmand, 1460, "Skivehus", Skive, Viborg amt. 5 6. Ejendom: Ejer af gården, 1463, "Valbygård", Hellested sg, Præstø amt. 6 7. Skifte: Efter Johan Bjørnsen, 1475, Odense. 1 Johan blev gift med.

1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1887. Fjerde Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Findes på Project Runeberg), s.89-94.
Bjørn. †
…
3. Hr. Bjørn Olufsen til Stensgaard, nævnes 1381, var 1382 en af Forloverne for Dronning Margrete til Henrik Wardenberg og Paskedag, gav 1394 Gods til et Par Altere i Kjøge for sin og sin Husfrues Sjæl, var 1396 en af Dronningens Forlovere ved Forliget paa Lindholm, Rigsraad, men endnu kun Væbner, var 1397 Ridder og forseglede i Kalmar Brevet om Kong Eriks Kongevalg og ligeledes Aaret efter Forbundet med den tyske Ordens Hærmester, var 1402 Lehnsmand paa Næsbyhoved, trættede 1407 med Bisp Peder i Roskilde angaaende Hjortholm og tilskjødede 1409 samme Biskop al sin Rettighed i Havegaard og Egemark, var s. A. Lehnsmand paa Vordingborg, deltog 1411 og 1412 i Forhandlingerne med Hertugdømmerne, er mulig den "Børre Oluffssen von Eschenberg", som 1423 forseglede Forbundet i Kjøbenhavn med de vendiske Stæder, var 1425 en af Dommerne mellem Dronning Philippa og Biskop Bos Arvinger, stiftede 1433 Messer i St. Hans Kloster i Odense for Dronning Margretes, sin egen og sine Slægtninges Sjæle, † kort efter; Skiftet holdtes 1449; g. (1) m. (?), (2) m. Elsebe Henningsdatter (Kabel), til Nielstrup (Sunds H.), der endnu levede 1462 (hun g. (1) m. Hr. Claus von Witzen, (3) m. Gert Bryske, † 28 Juli 1441). Børn:
af 1. Ægteskab:
a. Hille …
b. Jachim Bjørnsen …
af 2. Ægteskab:
c. Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, forseglede 1433 Faderens Sjælegavebrev, var 1435 nærværende i Stockholm, da Kong Erik stadfæstede Forliget i Halmstad, og ligesaa ved Forliget i Vordingborg med Grev Adolf, forseglede 1441 samme Greves Lehnsbrev paa Sønder-Jylland, var 14 Mai 1442 endnu kun Væbner og kjøbte da en Gaard i Odense, men 11 Aug. 1443 Ridder, da Kongen skænkede ham en Jord sammesteds, var 1449 Rigsraad og forseglede i Marstrand Kong Christierns norske Haandfæstning, holdt s. A. Skifte med sine Broderbørn, forseglede 1450 Foreningen mellem Danmark og Norge, havde Bygholm Slot i Pant, men mistede det 1451, da Kongen pantsatte Slottet til Hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), forseglede 1455 Kong Christierns Stadfæstelse paa Hertug Adolfs Lehnsbrev, mageskiftede 1457 sin Arvepart i Skullerupholm til Biskop Oluf Daa for Gods i Bjerge Herred i Jylland, var 1460 Lehnsmand paa Skive og forseglede s. A. i Ribe Kongens Forskrivning til Holstenerne, skrev sig 1463 til Voldby (Valbygaard, nu Juellinge i Stevns H.), gav 1462 og 1465 Gods til Antvorskov Kloster og forseglede sidstnævnte Aar i Segeberg Kongens Forlig med Erkebispen af Upsala, forseglede Hyldingen 1467 og levede endnu 1472, men var † 1475, da der holdtes Skifte efter ham i Odense. Børn:
1) Hr. Erik Johansen …
2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby, var 1457 Væbner og stadfæstede da Mageskiftet mellem Faderen og Bisp Oluf Daa, var 1459 Ridder, forseglede Hyldingen 1467, blev 1471 saaret og fangen i Slaget paa Brunkebjerg,
forseglede Hyldingen 1487, pantsatte 1503 Holm i Hind Herred; g. (1) m. Cecilie Olufsdatter (Thott), der var † barnløs 1474, da Skiftet holdtes efter hende, (2) m. Susanne Munk Pallesdatter eller m. Anne, Datter af Fru Beate Pedersdatter Laxmand (en Fru Anne af Nielstrup nævnes 1187). Børn: ...
3) Jachim Johansen til Nielstrup ...

Tilføjelser vedr. 3. Hr. Bjørn Olufsen til Stensgaard:
- DAA 1897 s.487: Han fik 1412 en Part i Stensgaard i Pant af Claus Krummedige.
- DAA 1906 s.484: Hr. Bjørn Olufsens 1. Frue hed Sophie, de vare gifte 1403.

Tilføjelse vedr. c. Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup:
- DAA 1901 s.537: Han var ifl. Lisb. Bryskes Ahner g. m. en Moltke.

Rettelser/tilføjelser vedr. 2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby:
- DAA 1897 s.487: Han tilbyttede sig Nielstrup af Kongen, men skrev sig 1469 af Tybjerg (Tybjerg H.).
- DAA 1901 s.537: Han var ifl. Lisb. Bryskes Ahner g. (2) m. Susanne Munk Pallesdatter, der var Moder til den yngre Hr. Johan Bjørnsen.

2 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Bjørn), Johan Bjørnsen (ca 1400 - før 1475).

3 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 13 Svendborg amt (1957), side 682.
Nielstrup tilhørte i 1. halvdel af 1300t. den bekendte rige "unge" hr. Niels Brok til Hikkebjerg. På skiftet efter ham 1372 overlod sønnen, væbn. Esge Brok til Hikkebjerg († tidligst 1380) hovedgden N. m. "Woltemølle" og "Agards" møllested og alt faderens øvr. gods i "Vldorp" so. til søsteren Johanne Nielsdatter Brok († 1372), enke efter Anders Jensen af Essendrup (nu Gl. Estrup) († senest 1355). Efter hendes død synes ejendomsretten til N. at være kommet til hr. Johannes (Henneke) Moltke af Torbenfeldt († 1399), thi 1395 bekendte hendes søn, hr. Jens Andersen til Essendrup († 1408) at have N. i pant af denne for 100 mark sølv i gode sølvmønter uafløst i sin tid. Efter Jens Andersens død synes hr. Henning Kabel († tidligst 1430) at være kommet i besiddelse af N. el. vel rettere en del af den, thi 1423 skrives Jep Basse hertil. Henning Kabels datter, Elsebe Kabel († 1462) var 1. gang g.m. hr. Claus van Witzen, 2. gang m. hr. Bjørn Olufsen Bjørn til Steensgård († tidligst 1433) og 3. gang m. Gert Bryske († 1441). Hendes søn af 2. ægteskab, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1475) ejede sen. N., hvortil 1445 også skrives hr. Anders Eriksen Gyldenstierne. Dennes datter, Beate Gyldenstierne († tidligst 1475) ægtede Johan Bjørnsens søn, væbn. Jachim Johansen Bjørn († 1467?), som skrives til N. 1463 og formentlig ved nævnte ægteskab er blevet eneejer af gden. Den tilhørte derpå deres søn, Jacob Bjørnsen Bjørn, som skrives til N. 1495. Fra ham er den formodentlig kommet til rigshofmesteren hr. Poul Laxmand († 1502), efter hvis drab den blev konfiskeret af kronen sa.m. hans øvr. gods. Kong Hans mageskiftede kort efter N. til hr. Bjørn Johansen Bjørn († tidligst 1503), hvis søn, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1534) derpå ejede den til sin død og fulgtes af datteren Maren Bjørn († 1561), som ved ægteskab 1547 bragte den til Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk († 1587), der fulgtes af døtrene Gertrud Lunge († 1614), g.m. Eiler Bryske til Dallund († 1614), og Sophie Lunge, g.m. Ditlev von Qvalen til Søbo (se s. 679) († 1605). Efter Eiler Bryskes død kom N. til hans dattersønner Otte († ugift 1631), Thomas († ugift 1631) og Eiler Høeg († 1660), af hvilke de to første nævnes til N. 1628. Efter deres død blev Eiler Høeg formentlig eneejer, men han måtte kæmpe mod stigende økonomiske vanskeligheder, og 1656 pantsatte han for 2878 rdl. N. m. bøndergods i Ollerup og Kirkeby til svogeren Niels Krabbe til Skellinge († 1663). Efter hans død fik denne for en fordring på 8226 rdl. udlagt sig N. hovedgd. m. al dens underliggende herlighed (99 tdr. hartk.) samt en gd. i Ollerup. Af det øvr. til N. hørende gods fik bl.a. borgm. i Svendborg Niels Lauridsen († senest 1677) en part, ud fra hvilken det efterhånden lykkedes hans enke, Katrine, og hans børn Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter († 1713) at samle hele N. 1682 skødede Niels Krabbes datter, Mette Sophie Krabbe († 1708) sin fra faderen arvede part i N. (19 tdr. hartk.) til Niels Krag til Egeskov († 1713), som 1684 skødede den til Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter, der 1686 fik 3 års henstand med at komplettere N. og 1689 yderligere et års forlængelse. 1695 skødede Niels Nielsen sin part til søsteren, som ved ægteskab bragte N. til kapt. Jørgen (Georg) Ernst von Hobe († 1749), der 1725 2. gang ægtede Edel Margrethe Brockenhuus von Løwenhielm († 1767). Hun bragte ved nyt ægteskab 1749 N. til Johan Lehn til Hvidkilde (se s. 677), hvorunder den siden er forblevet.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 206-11. DLandbr. III. 1930. 204-05.

En beliggenhedsplan fra 1749 viser, at den trefløjede hovedbygn. opr. lå på et lille voldsted omgivet af vandgrave. I Dyrehaven, ml. Hvidkilde og Nielstrup, ligger et endnu ældre voldsted (se ndf.). Hovedbygn. blev nedbrudt i slutn. af 1700t. og måtte genopføres næsten helt på ny. Omkr. 1900 tilkastedes gravene om voldstedet, og af den gl. bygn., findes nu kun en murrest, der viser murtykkelsen. Nuv. hovedbygn., opf. o. 1820, består af en enkeltfløj, hvortil en anden fløj er bygget i forlængelse, om end noget forskudt. Bygn. har eet stokv. over den høje kælder, murene er hvidpudsede, og tagene, der har halvvalm, er dækket af røde tegl. Mod gårdsiden er den trefags midtrisalit i lighed m. hele kælderstokv. opdelt af rustikfuger, foroven krones partiet af en trekantsfronton. Yderfagenes stokv. er over kælderen fremhævet ved et lille murfremspring. Sa.m. avlsbygn. danner hovedbygn. en firkantet gårdsplads, hvor der vokser gl. træer.
Tove Bojesen arkitekt.

4 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 20 Skanderborg amt (1964), side 460.
Bygholm er utvivlsomt det kgl. slot, som if. Ribeårbogen blev bygget i Horsens 1313 i forb. m. undertrykkelsen af bondeoprøret i Jylland. Af slottets lensmænd kendes Jens Bjørnsen (1333), hr. Peder Iversen Lykke (1364), hr. Jens Andersen Brok (af Estrup) (1369) og hr. Mogens Munk (Bjælke-M.) fra 1406 til sin død 1410, hvorefter dronn. Margrethe beskyldtes for at have bemægtiget sig nogle af hans ejendele på B. og Boller. 1435 blev der dog afgivet erklæringer om, at hun havde givet hans bror hr. Stig Munk "en god del" tilbage. Som foged på B. virkede 1417 Mikkel Ebbesen, 1446 og 1459 Mikkel Munk (af Fjællebro), 1474 og 1498 Hans Olsen, men 1492 Jep Ulf. Mogens Munk afløstes som lensmand vist af hr. Peder Mogensen (Glob, Due); 1424 var Peder Truelsen lensmand og derpå hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til 1451; s.å. pantsatte kongen B. for 1333 rhinske gylden "gode af guld" til hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1456), hvis enke Anne Munk († o. 1462), søn hr. Knud Henriksen (Gyldenstierne) († o. 1467) og sønnesøn hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1517) derpå besad Bygholm len. Sidstn.s enke Karen Bille havde B. endnu 1532, men 1536 var lenet overgået til sønnen Otte Gyldenstierne. Efter hans død 1551 fik Holger Rosenkrantz til Boller af kongen lov til at indløse B. slot og len, og han var derpå lensmand til sin død 1575, hvorpå B. forlenedes til Claus Glambek, 1580 til Bjørn Kaas (Sparre-K.), 1581 til Niels Skram til Urup og 1583 til Erik Lange. Da denne pantsatte lenet og forlod landet, blev han ved en herredagsdom 1596 fradømt lenet, som atter kom til Niels Skram († 1601), derpå til Knud Brahe til Engelsholm og 1615 til Ernst Normand til Palsgd. 1617 var B. så forfalden, at kongen gav befaling til at nedbryde bygn. og benytte materialet til istandsættelse af Stjernholm (se s. 462), som fremtidig skulle være lensmandens residens, og hvorunder B. blev lagt som ladegd. Fr. III skødede 1661 Stjernholm slot og gd. (120 tdr. hartk.) m. 693 tdr. hartk. gods for 40.662 rdl. til Peder v. Uffeln og Dominicus og Johan v. Uffelns arvinger i Hamburg, som 1670 solgte den til lauenburgsk landmarskalk Joachim Werner Bülow († 1724). Han genopførte den i krigens tid nedbrændte ladegd. af materialer fra Stjernholm og fik 1683 mod at betale 30 rdl. pr. td. hartk. kgl. bevilling på, at B. måtte nyde sædegdsfrihed. Samtidig købte han af kongen B. mølle (opr. 70, 1662: 35, 1683: 17 1/2 tdr. hartk.) for 1000 rdl. m. ret til at lægge den under hovedgd.s takst. 1697 skødede han B. ladegd. m. Stjernholm og en stor mængde gods til sen. generalløjtn. Jørgen Rantzau († 1713), der 1705 skødede B. m. ml. (116 og 20 tdr. hartk.) og meget gods til Theodosius Levetzau til Oxholm († 1719). Bl. hans arvinger blev sønnen gehejmeråd Hans Frederik Levetzau († 1763) eneejer for 60.000 rdl; hans enke Sophie v. Eyndten skødede 1766 B. m. tiender (69) og gods (867 tdr. hartk.) for 115.800 rdl. til Lars Thygesen († 1812), som 1766 blev adlet som de Thygeson og blev etatsråd. Han forbedrede i høj grad ejendommen og solgte den 1809 (skøde 1812) for 153.000 rdl. til brorsønnen stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson, som 1830 for gæld måtte overdrage den til statskassen. If. kgl. resol. af 1835 solgtes gd. og gods samt Årupgd., som N. E. de Thygeson havde tilkøbt, for 308.000 rbdl. sølv til kbmd., sen. hofjægerm., kmh. August Theodor Schütte, der solgte bøndergodset (B. blev 1844 sat til 133 tdr. hartk. ager og eng; 1850 var godset bragt ned til 382 tdr. hartk.). Efter hans død 1889 kom B. til sønnen Ludvig Theodor Schütte til Eskær († 1915) og solgtes 1916 for 1.700.000 kr. til grev Werner Schimmelmann, sen. til Løvenholm. Han afhændede den 1918 m. afbyggergden Nørremarksgd. og forpagtergdene Årupgd., Rugballegd., Østerhov og Mosegd. for 3 1/2 mill. kr. til Horsens kom., der endnu ejer den. Haven er off. anlæg for Horsens by, mens hovedbygn. er indr. som hotel og restaurant (Bygholm Parkhotel). Jorden er dels udstykket, dels bortforpagtet til Statens Redskabsprøver. - Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag..

5 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 17 Viborg amt (1962), side 127.
Skivehus nævnes som Skivegård (Skhiuægarthæ) i ValdJb. 1231 og ansættes til 20 mark sølv; "er med sit tilliggende 40 mark guld værd". 1328 forlenede Vald. III marsk Ludvig Albertsens (Eberstein) børn med Skive, Hindborg hrd. og alt andet krongods i sa. hrd. 1407 omtales S. som "det slot og fæste Skive". Det var administrationscentrum for kongens omfattende jordegods deromkring og har i hvert fald kun tidligt i middelalderen været befæstet. Af lensmænd i Skivehus len kendes: Jakob Nielsen (1375), hr. Johan Skarpenberg (1407), Niels Eriksen Banner (1439), hr. Oluf Lunge (1442), hr. Johan Bjørnsen Bjørn (1460), hans søn Erik Bjørnsen Bjørn (1461 og 1468), bisp Niels Glob (1481), Oluf Pedersen Glob (1489; måske blot bispens foged) og Ejler Bryske (1503); 1515-1520 var S. pantsat til Thomas Iversen Juel, derpå forlenet til hr. Niels Høeg (Banner) (1520- † 1524) og Jep Friis (af Haraldskær) (1524-38). 1539-1549 var S. pantsat til Oluf Munk (Lange), 1549-72 til Iver Krabbe (af Østergd.) og hans enke Magdalene Banner. 1572-83 var Gregers Holgersen Ulfstand lensmand, 1583-84 Peder Juel, 1584-92 Henrik Belov, 1592-1595 Erik Lykke, 1595-1596 Jørgen Friis (af Haraldskær), 1596-1602 Jakob Høeg (Banner), 1602-06 Henning Reventlow, 1606-13 Claus Daa, 1613-18 Christen Thott, 1618-19 Knud Gyldenstierne, 1619-32 Tyge Brahe, 1632-46 Mogens Sehested, 1646-55 Ebbe Jakobsen Ulfeld, 1655-56 Erik Krag, 1656-61 Mogens Arenfeldt.
1661 skødedes S. (40 tdr. hartk., gods 1090) til rigsadmiral Ove Gjeddes arvinger som erstatning for arvegods i Skåne. Frederik og Christian Gjedde tog ophold på slottet, og 1667 blev sidstn. eneejer, men han kunne ikke magte driften, fraflyttede gden 1689 og solgte den (28 tdr. hartk.) med gods 1693 til major Verner Parsberg til Eskær. Denne solgte 1698 S. (28, 13 og 201 tdr. hartk.) til Christiane Barbara Rantzau, som han s.å. ægtede. Efter hans død 1719 overtog sønnen Johan Parsberg († 1730) gden. Hans bo solgte 1735 S. (28 og 266 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til hans stedfar Claus Reventlow, der 1750 solgte det til amtmand, kmh. Verner Rosenkrantz til Krabbesholm († 1777). 1773 solgtes S. (28, 14 og 326 tdr. hartk.) til overretsprokurator Peder Lund til Sebberkloster, der kom i dårligt forhold til byen Skive og fæstebønderne. Hans enke solgte 1791 S. for 40.150 rdl. til justitsråd Chr. Lange til Eskær, der bortsolgte det meste af godset og den nyopførte ladegård Ny S.
...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag..

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 9 Præstø amt (1959), side 174.
Juellinge, tidligere Valbygård (1492 Valbygaard, af en nedlagt landsby, 1256 Wolby, 1257 Waldby, i hvilken der 1651 var 14 gde, hvoraf 13 var nedbrudt 1657, og som 1662-63 kun nævnes med 1 gd., der forsvandt før 1686), er en gl. hovedgd., som i sidste halvdel af 1300t. ejedes af den rige hr. Jakob Olufsen Lunge og på skiftet efter ham 1387 m. andet gods blev udlagt til hans døtre Sophie (g.m. Jens Andersen i Vindeby) og Regitze (g.m. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt). 1419-20 skrev væbn. Jep Knudsen sig til Valby el. Volby; hans fader Knud Nielsen Lille († før 1415) havde 1383 skrevet sig til Arnøje. Jep Knudsens søn væbn. Knud Jepsen boede 1437-70 i V., men dennes søn Jep Knudsen skrev sig 1479 til Arnøje. V. synes slægten, der førte en akeleje i sit våben - ligesom Akeleje-slægten - at have afhændet til rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup († ml. 1472-75), som 1463 kaldes af Voldby. Hans søn hr. Bjørn Johansen (Bjørn) skrev sig 1474-1502 til V. Hans søn igen hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534) har formentlig også ejet V., som hans datter Anne vel ved sit 2. ægteskab senest 1558 bragte til ægtefællen Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet († 1585). Gden erhvervedes derefter - vist ved køb - af fru Elsebe Svave til Gjorslev, der 1606 ejede den, og da ønskede at skifte den og andet gods i levende live. Ved dette skifte må den være kommet til datteren Ellen Juel til Gjorslev († 1619) og hendes ægtefælle Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617 på Valbygd.). 1623 ejedes V. af Herluf Daa til Snedinge († 1630), hvis enke Karen Grubbe Pedersdatter († 1658) 1631 på V. indgik ægteskab med Vincens Bille, en søn af ovenn. Jens B.; han solgte 1653 V. til rigsråden Gunde Rosenkrantz, som 1657 videresolgte den til fru Ide Jørgensdatter Lunge, enke efter hr. Otte Skeel til Katholm († 1644); hun ejede V. til sin død 1671. Datteren Vibeke Skeel († 1685) bragte derefter gden til sin ægtefælle gehejmeråd, sen. generaladmiral Jens Juel († 1700), der 1672 fik den opret. til baroniet Juellinge (1688: 95 tdr. hartk. og 335 tdr. land under plov). I deres ægteskab var kun døtre, hvoraf Sophie Catharine Juel († 1706 på J.), der var g.m. stiftmand Frederik Vind til Harrested († 1702), arvede J.; deres søn Jens Juel ophøjedes 1708 i friherrelig stand med navnet Juel-Vind og mageskiftede 1719 J. til Fr. IV for Halstedkloster, som derpå 1721 oprettedes til baroniet J. Godset i Stevns udlagdes derefter til ryttergods; men 1735 skænkede Chr. VI det (hovedgdstakst 137 tdr. hartk., bøndergde 808 tdr. hartk. foruden skov og tiender) til sen. generaladmiralløjtnant Fr. greve Danneskiold-Samsøe og frue Dorthea, f. grevinde Wedell Wedellsborg, i begges livstid. 1750 erhvervede Adam Gottlob greve Moltke ved køb J. hovedgd. m. tilh. bøndergods på de betingelser, hvorpå de var skænket ægteparret D.-S., hvorefter Fr. V. s.å. lod J. gods indgå i det samtidigt opret. lensgrevskab Bregentved, under hvilket J. hørte indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922. N.å. stilledes der fra J. til rådighed for staten 243,6 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 10 tillægsparceller. 1937 solgtes hovedparcellen til fru V. Branth for 571.000 kr. 1940 købtes den af fabrikant John M. Larsen for 1 mill. kr; han overdrog den 1947 til sit firma A/S Premier Is.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 50-53. S. Schaumburg-Müller. Herregaarden "Valbygaard" i Stevns, i ØstsjællAarb. IX. 1909. 45-48. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 45 ff. DLandbr. II. 1930. 641-43.

Juellinge er anlagt som et dobbelt voldsted. På det sydligste voldsted, som var omgivet af brede, nu tørlagte grave, anlagde Jens Juel det store hovedhus, som stod færdigt omkr. 1675. Huset er opf. af kamp-, kridt- og mursten i 2 stokv. over en høj kælder. Ø.siden fremtræder i upudset granit og over vinduerne i 2. stokv. findes ovale blændinger i muret kridtsten. Midterpartiet er stærkt fremspringende, og bygn. har et karakteristisk s.k. brudt tag. Rumfordelingen har været i nøje overensstemmelse med baroktidens krav m. en stor vestibule midt i stueetagen og en symmetrisk gruppering af værelserne deromkring. I slutn. af 1700t. blev hele den vestl. del af bygn. dog opdelt i 3 stokv. - Ladegårdsvoldstedet har ligeledes været omgivet af grave, om end noget smallere. Bygningerne grupperede sig opr. om en langagtig gårdsplads, men har i tidens løb undergået betydelige ændringer.
Gerda Gram stud. mag..