Vi var så svineheldige, at vi kunne låne et hus på Solkysten i 3 uger. Det meste af tiden havde vi godt vejr med 18-20 grader, og i den lukkede have kunne vi solbade 4-6 timer om dagen; men da solen stod lavt på himlen, blev det hurtigt køligt, nogle nætter ned til 10 grader.
Huset lå nær ved kysten mellem Fuengirola og Marbella, nærmere betegnet i Costa Mijas i området Calypso, tæt op af området Calahonda.
Der var ikke mange seværdigheder i selve området, men lidt inde i landet var der mange spændende og flotte steder.
Som hovedregel tilrettelagde vi vores udflugter aftenen før efter at have tjekket vejrudsigten på mobilen. Gibraltarturen udsatte vi således flere gange, indtil vi var nogenlunde sikre på godt vejr, og det fortrød vi bestemt ikke.
Her er nævnt nogle af de steder, vi besøgte:
Malaga.
Katedralen var seværdig! Og Alcazaba ligeså! Vi ville køre i hestevogn op på toppen, men det kunne ikke lade sig gøre. Vi kunne kun få en bytur, så Castillo de Gibralfaro har vi til gode.
Statuen af H.C. Andersen blev indviet i H.C. Andersen-året 2005. Forfatteren var meget glad for at opholde sig i Malaga.
Fuengirola.
Vi besøgte den gamle maurerfæstning, Castillo Sohail i vestkanten af byen. Det var en "sød, lille fæstning", der bl.a. er rammen om en årlig festival. Fæstningen var ikke vildt interessant, men der var en flot udsigt oppe fra brystværnet. (Åben hver dag, 3 Euro).
Lidt nordøst for Fuengirola lå et større tivoli, der dog var lukket for vinteren. Uden for tivoliet fandt vi endestationen for en svævebane, der kørte ca. 600 m op til Monte Calamorro. Prisen for en returbillet var 12,80 Euro, og turen var meget flot. (Men det må være træls engang at have købt et hus med ugeneret have og nu have en svævebane med nysgerrige turister kørende lige over huset.). Vi svævede hen over tivoliet, der så pænt stort ud.
Til vores glædelige overraskelse ankom vi til toppen netop som et show med falke og andre rovfugle skulle til at begynde. Det var en oplevelse at se de store, dresserede fugle. (Showet var gratis for passagerer i svævebanen og blev gennemført kl. 13 og 15).
Ronda.
En hyggelig by. Puente Nuevo er seværdig. Der lå en restaurant ved siden af broen, hvor vi nød en kop kaffe sammen med synet af broen og kløften. Spektakulært.
Alhambra.
På baggrund af et par beretninger om bøvlet med selv at købe billetter, finde stedet og være der i tide til at kunne komme ind i alle delene af Alhambra, valgte vi at købe en guidet tur hos Calypso Travel, der lå ved kystmotorvejen. Det viste sig at være en god disposition. (Guiden fortalte under turen, at det daglige antal billetter til Alhambra var begrænset, og at størstedelen forlods var solgt til diverse rejsebureauer). Vi havde en 2 timers upåklagelig bustur dertil og så undervejs masser af oliventræer, der på grund af deres evne til at klare sig meget længe uden vand (op til 300 år iflg. guiden) er en vigtig indtægtskilde i Andalusien.
Under kyndig vejledning blev vi i 2½ timer vist gennem det enorme og enormt imponerende Alhambra kompleks.
Frokostpausen blev holdt i Granada. Vi havde bestilt turen med spisning. De tre retter, vi fik på en restaurant, var OK, men heller ikke mere. Der var rigeligt med tid til, at vi selv kunne have opsporet et mere spændende måltid.
Efter pausen en bustur rundt i Granada og til et udsigtspunkt, og derefter gik det hjemad.
Lekture om Alhambra:
Oleg Grabar: Alhambra. Forlaget Vandkunsten. Bogen indeholder mange flotte fotos og giver en interessant gennemgang af komplekset og teorier om anvendelsen, hvis man vil gå lidt i dybden og ikke blot acceptere guidens forklaringer ukritisk.
Den Norske Sjømannskirken på Solkysten.
En søndag besøgte vi Den norske Sømandskirke i Calahonda. Kirken var indrettet i et tidligere kloster, der tillige husede bl.a. spiselokaler, svømmepøl, bibliotek og værelser. Flot! Vi nød søndagsmenuen, der bestod af grillmad ad libitum.
Cordoba.
Vi undgik bymidten og fandt en parkeringsplads på sydsiden af floden.
Museet i tårnet Torre de la Calahorra var interessant, og Mezquita'en var ubeskrivelig flot!
Gibraltar.
Der er parkeringsmuligheder langs vejen til højre for grænseovergangen. Vi fandt dog ikke nogen gratis pladser, men ca. 1 km fra grænsen lagde vi 5 Euro (det maksimale) i parkometret og kunne således holde i 6 timer, hvilket fint rakte til vores tur ind i Gibraltar.
Vi travede over grænsen (husk pas, og helst også nogle engelske pund) og hyrede en sightseeing taxi. Pris 60 Euro for to personer. Prisen inkluderede entre til St. Michal's Cave og Great Siege Tunnel, der begge er seværdige. Vi måtte selv erlægge £ 1 for at se 100 tons kanonen. Pengene for taxituren var godt givet ud. Turen var interessant, og det ville ikke have været særligt morsomt selv at skulle være chauffør på de smalle, stejle veje.
Efter turen blev vi sat af ved Main Street, og chaufføren anbefalede os at spise på The Royal Calpe (176 Main Street). Vi fulgte rådet og fik en fortræffelig omgang Fish & Chips.
Main Street minder i mange henseender om Strøget i København, og vi nød det gode vejr både under måltidet og den efterfølgende slentretur, hvor vi købte ind af tobak, sprut og elektronik. Det er jo toldfrit område. (Hurra, hurra. Jeg kunne efterfølgende konstatere, at jeg skulle have forberedt mig bedre: De hovedtelefoner, jeg købte, kunne jeg have fået til samme pris i Danmark).
Transport.
Flybilletter købte vi hos Norwegian, der - især på turen derned - var en positiv overraskelse (læs: God benplads). Vi rejste fra Kastrup ufatteligt tidligt om morgenen, hvilket havde den fordel, at vi ankom i dagslys og havde god tid til at finde stedet, købe ind samt nyde solen allerede første dag.
Til og fra Malaga lufthavn kørte vi i taxi af bekvemmelighedsårsager; men toget mellem Malaga og Fuengirola har stoppested ved lufthavnen, så offentlig transport er en mulighed.
Turen fra Calypso til Malaga og retur gjorde vi med bus og tog, der begge kørte i ½ times drift. Vi stod på bussen (linje 220) på kystmotorvejen og betalte 1,15 Euro for at komme til Fuengirola. Jernbanestationen dér ligger ganske tæt ved busstationen, og prisen for en returbillet til Malaga var 3,85 Euro. På tilbagevejen skulle busbillet købes i udsalget på Fuengirola busstation. (Vi bad chaufføren sætte os af ved Calypso, men det ville han ikke love, at han kunne huske, og annoncering af næste stoppested var et ukendt fænomen; men heldigvis havde vi på udrejsen mærket os nogle kendetegn i landskabet, så vi fik trykket på stopknappen i rette tid.)
Vi lejede en Fiat Panda i 10 dage ved Eurosur i Calahonda. Efter lidt forhandlinger blev prisen sat til 233 Euro med ubegrænsede kilometer og fri kasko. (Fri kasko var ellers ikke noget, firmaet praktiserede. Men det er et godt råd jeg har fået: Betal lidt mere og slip for alle diskussioner om skrammer og buler ved afleveringen. Ikke at der var kommet nye buler i bilen, mens den var i vores besiddelse).
Langs kysten løb gratismotorvejen, hvor der var tryk på i myldretiden. Lidt inde i landet fandtes betalingsmotorvejen, der trafikmæssigt ledte tankerne hen på en nordjysk motorvej, blot var udsigten væsentligt flottere. Især turen til Gibraltar var meget smuk. Gibraltarturen var betalingsmæssigt i 3 etaper, hvor vi hver gang betalte mellem 1,40 og 4 Euro. Nogle gange benyttede vi automaten ved den bane, der var for "Solo Turismo", andre gange kørte vi hen til den bemandede betalingsbane. Hver gang anvendte vi Visa-kortet smertefrit.
Vi oplevede generelt ikke det store stress ved selv at køre på de spanske veje i 10 dage.
Jeg havde GPS'en med hjemmefra, og den var en fantastisk hjælp. Kun få gange kørte vi forkert, men vi undgik også så vidt muligt at køre i bykernerne.
Forplejning.
Flere måltider lavede vi selv i huset, og vi havde ingen problemer med at finde ingredienserne i de velassorterede supermarkeder (nå ja, "los trøflos" måtte vi til Granada for at købe).
I Calypso/Calahonda-området vil jeg fremhæve:
Restaurante Villaparadiso ved kystmotorvejen, hvor vi fik vores næsten daglige eftermiddagsrødvin og udmærkede mellemmåltider (restauranten var lukket om aftenen i vinterperioden, så vi fik desværre ikke afprøvet nogen større måltider dér).
Den kinesiske restaurant Fong Sheng lå i Calahonda lidt tilbagetrukket fra kystmotorvejen. Vi havde fået restauranten anbefalet som værende den bedste af de kinesiske restauranter, og vi blev bestemt ikke skuffede. De to gange, vi spiste dér, bestilte vi hver en skål ris samt en forskellig ret, som vi så delte med hinanden.
Pepe lå i Calypso ved kystmotorvejen. (Egentlig hed den vist noget andet, men der stod stadig "Pepe" på facaden.) Også dér spiste vi to gange, første gang paella, anden gang en steak. Det smagte fremragende begge gange. Iflg. spisekortet skulle paella forudbestilles, men dette viste sig at være af hensyn til tilberedelsestiden, og da vi var villige til at vente den lille time, det tog at tilberede en velsmagende paella, kunne vi sagtens få den uden forudbestilling.
