Balkan

Balkan foråret 2017.

Opdateret d. 24.5.2017

I maj måned rejste jeg med Kultur-Rejser Europa til det "Betagende Balkan", en 12 dages rundrejse i Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro. Formålet var dels at sætte nogle billeder på beretningerne om krigen i begyndelsen af 1990erne, dels at rekognoscere for en mulig rejse sammen med fru Ulla. Nå ja, så skyldte jeg også Ulla lidt alenetid derhjemme, idet hun så gavmildt tilstod mig 3 uger alene hjemme i vinter, da hun var på wellness tur i Indien.

Dag 1. Kroatien: Zagreb.
Ca. 40 minutter forsinket lettede vi fra Kastrup med Norwegian og landede om aftenen i Zagreb i Kroatien. Vores rejseleder Claus tog imod i Zagrebs lufthavn. Vi var kun 12 personer inkl. rejselederen samt Steen, der var med som "føl", da han senere skulle fungere som rejseleder for Kultur-Rejser Europa. På trods af den lille flok havde vi en moderne 60 personers bus til rådighed på hele turen, så det var forholdsvis simpelt at finde en ledig vinduesplads. Den store bus blev sikkert ført ad de til tider smalle veje af vores chauffør Igor.

Vi landede om aftenen i Zagreb og fik vi en god 3 retters menu på restaurant Kaptolska klet, der lå over for katedralen, og ved midnatstid kunne vi tumle i seng på det centralt beliggende Hotel Jadran.

Dag 2. Zagreb. Serbien: Beograd.
Zagreb er Kroatiens hovedstad med en historie, der går tilbage til 1094. Byen slap nogenlunde helskindet gennem krigen i 1990erne. Vi fik en glimrende rundvisning i byen, så og hørte om bl.a.:


Byens ældste apotek fra 1300 tallet, bemærk gaslampen på hjørnet, den slags anvendes stadig i byen.	Markuskirken, i folkemunde kaldet Legokirken pga. tagets udsmykning i de krotiske farver med landets våbenskjold til venstre og byens til højre.	Katedralen, der blev opført fra sidst i 1800 tallet med ringe byggematerialer, der ikke har kunnet modstå syreregn samt den manglende vedligeholdelse under kommunismen.

Næste mål var Beograd. Efter 4 timers kørsel gennem den ikke specielt spektakulære region Slavonien, et stort landbrugsområde, nåede vi den serbiske grænse, og efter endnu et par timer var vi fremme ved Beograd, hvor vi blev indlogeret på Life Design Hotel og beværtet med en 4 rettes menu, en glimrende afslutning på dagen.

Dag 3. Beograd.
Om formiddagen var vi på rundtur i Beograd, Serbiens hovedstad, med en dygtig lokal guide. Bussen kørte os til Sveti Sava kirken, verdens næststørste serbisk-ortodokse kirke. Opførelsen begyndte i 1935, men gik i stå under 2. Verdenskrig. Først i 1985 blev opførelsen genoptaget. Krypten var stort set færdig og meget imponerende, mens resten af kirkens interiør stadig mangler en del.

Bussen kørte os tilbage i det centrale Beograd, og vi besøgte Kalemegdan fortet, hvis historie kan føres tilbage til et par hundrede år før Kristus. Efterfølgende er fortet blevet ødelagt og genopbygget mange gange, og det meste af fortet i dag stammer fra 1700 tallet.

Kulinarisk var Serbien er rart bekendtskab. Der kom generelt masser af KØD på bordet. Vi fik en herlig frokost på Restaurant ?. Restauranten er byens ældste. Dens oprindelige navn henviste til beliggenheden over for en kirken, men efter gejstlig protest sløjfede ejeren navnet og satte midlertidigt et "?" på facaden, og sådan er det stadig. Jeg bestilte en slags hakkebøf med hvidløg og andre krydderier. Den fyldte det meste af en middagstallerken. Bemærk den passende mængde af tilbehør i form af salat m.m. Sådan skal det være!

Dag 4. Sremska Mitrovica. Bosnien-Hercegovina: Sarajevo.
Vi forlod Beograd og kørte først til Sremska Mitrovica, én af Europas ældste byer. Byen huser et museum med udgravninger fra romertiden. En lokal guide fortalte om fundene, og vi hørte om det problematiske for et lille, økonomisk trængt samfund i, at næsten ethvert forsøg på at etablere en indtægtsgivende virksomhed resulterede i nye oldtidsfund.
Efter at vi havde krydset grænsen til Bosnien-Hercegovina modtog jeg den sædvanlige SMS fra mit teleselskab Telenor om taksterne i landet. Prisen på 1 MB data steg brat fra 46 øre til 75 kr. Det var en meddelelse, jeg nok burde have ofret lidt mere opmærksomhed :-). Årsagen til den uhyrlige takst er måske, at magten i landet som følge af Daytonaftalen er delt mellem bosniakker, kroater og serbere, hvilket generelt virker hæmmende for aftaler og beslutninger.

En halv times kørsel efter grænsen gjorde vi holdt for frokost ved Restaurant Konoba Stanisic, en hyggelig restaurant i gammel stil, smukt beliggende ved en lille sø med masser af fugleliv. Jeg fik Spagetti Carbonara, der var kogt så det nærmest var grød, og de to øvrige ved bordet fik Serbisk Salat, der var med peberfrugt så stærk som chili, men vi var nok bare uheldige. Restauranten var i hvert fald velbesøgt, og alene indretningen og omgivelserne retfærdiggør et besøg.

På vej mod Sarajevo oplevede vi en virkelig smuk natur i bjergene, men da vi nærmede os Sarajevo så vi også store gravpladser, der vidnede om krigens ofre.
I Sarajevo blev vi indkvarteret på Hotel City Boutique Sarajevo. Det var et aldeles glimrende hotel, men da det var halal-certificeret, gjorde jeg mig intet håb om bacon til morgenmaden. Det er da også første gang, jeg har oplevet en minibar udelukkende med soft drinks, intet alkohol overhovedet.

Dag 5. Sarajevo.
Sarajevo er i nyere tid nok mest kendt for mordet i 1914 på Franz Ferdinand af Østrig, der var startskuddet til 1. verdenskrig, og byens belejring i 1990erne med dens sult og terror fra morterer og snigskytter. Vores lokale guide Mohammed gav os en god og informativ rundvisning i det centrale Sarajevo og tunnelmuseet ved lufthavnen.
Aftensmaden indtog vi på Restaurant Inat kuca. Navnet kan oversættes til "Den stædiges hus" og refererer til den oprindelige ejer, der i 1895 nægtede at sælge sit hus til nedrivning for at give plads til opførelsen af det enorme rådhus på nordsiden af floden, men forlangte ud over en pose penge, at huset blev genopført - sten for sten - på sydsiden. Og sådan blev det.


Symbol på byens multikultur. Bagved ses den serbisk-ortodokse katedral.	"Sarajevos rose", det kaldes en mortergranats skade på fortovet. På muren bagved er opsat navne på de dræbte.	Offentligt toilet fra 1530. Allerede dengang havde byen et kloaksystem.	Klokketårnet viser månetid, d.v.s. det viser "kl. 12" ved solopgang og igen ved solnedgang.


Krydset hvor Franz Ferdinand og hustruen Sophie blev skudt.	Mange huse i Sniper Alley bærer spor efter snigskytterne.	En 800 m lang tunnel under landingsbanen muliggjorde, at forsyninger kom ind i byen.	Den stædiges hus, restaurant siden 1997.

Sarajevo er en virkelig spændende by! Den kan sagtens tåle et gensyn.

Dag 6. Mostar.
Vi forlod Sarajevo og kørte mod Mostar gennem fantastisk flotte områder. Vi gjorde et holdt i Jablanica, hvor Titos partisaner i 1943 sprængte en jernbanebro i luften. I forbindelse med optagelse af filmen Battle of Neretva i 60erne blev broen genopbygget og igen sprængt.

Mostar var den by, der blev hårdest ramt af krigen i 1990erne. Den gamle bro fra 1500 tallet i den osmanniske periode blev ødelagt men senere genopbygget, da originaltegningerne stadig fandtes i Istanbul. I dag benyttes broen bl.a. til udspring. Med hen ved 50% arbejdsløshed er det ikke underligt, at nogle gerne tager springet for 25 Euro. Der er meget smukt ved floden, men skudhuller og andre spor fra krigen ses stadig i mange huse.

Overnatning på Hotel Mostar.

Dag 7. Montenegro: Kotor, Budva.
På vej til Montenegro kom vi gennem nogle pæne landskaber, men der var godt nok øde. På trods af, at vi krydsede grænsen ved en ikke særligt trafikeret grænsestation, kostede det 20 minutters paskontrol og en donation på nogle flasker vand førend de montenegrinske grænsevagter lod os fortsætte. I Montenegro langs Kotorbugten oplevede vi imponerende smukke landskaber, herunder udsigt til de to små øer med Skt. Georg Benediktinerklostret og Vor Frue kirke på Klippen. Sidstnævnte ø siges at være kunstig, dannet af sten, som lokale søfolk har smidt i havet efter heldige togter.

Da vi var steget ud af bussen i Kotor troede jeg næppe mine egne øjne. Inde i byen lå et krydstogtskib ved kaj, ved siden af rejste en gammel bymur sig, og op ad bjerget bag den gamle by flere mure og øverst oppe en borg. Imponerende! Den gamle by er én af de bedst bevarede middelalderbyer. Over porten ud mod bugten står Titos ord: Deres vil vi ikke have, vores giver vi ikke væk. Vi fik en god rundvisning og så talrige fine bygninger, bl.a. St. Nicholas kirke (de to fotos til højre).

Jeg vil meget gerne gense Kotor på et tidspunkt, gerne i forbindelse med et krydstogt. Så vil jeg måske give mig i kast ved de ca. 1500 trappetrin, der er op til borgen på bjergtoppen.
Fra Kotor kørte vil til vores næste hotel, Bella Vista i Becici uden for den gamle by Budva.

Dag 8. Fridag.
Egentlig skulle jeg have været på en tilkøbsudflugt til den gamle hovedstad Cetinje og til Lipska grotten, men turen blev desværre aflyst på grund af for få tilmeldinger. I stedet slappede jeg lidt af på strandpromenaden, hvor nogle boder og restauranter var åbne, andre endnu lukkede og i gang med at gøre klar til sæsonstarten. Fotos herunder viser strandpromenaden, opgangen til en lille kirke fra promenaden samt en diset udsigt til Sveti Stefan, en lille eksklusiv ø, hvor Elizabeth Taylor, Sophia Loren og andre berømtheder har boet. Adgang til øen sker via en bevogtet dæmning.

Dag 9. Kroatien: Dubrovnik.
Vi forlod Budva og kørte mod nord, sparede lidt tid ved at tage færgen over Kotorbugten fra Lepetane til Kamenari og fortsatte mod den kroatiske grænse. Det tog en times tid at komme over grænsen til den kroatiske region Dalmatien, og efter en særdeles smuk tur nåede vi frem til Dubrovnik.
Det er gennem historien i vid udstrækning lykkedes for byen at undgå de store ødelæggelser ved at forhandle sig til rette og slå på sine gode handelsforbindelser, der kunne være til gavn for den til enhver tid værende overmagt. I 1991-92 blev byen belejret og bombet af serbiske og montenegrinske tropper, men skaderne i den gamle by er i alt væsentligt nu repareret. Adgang sker over en vindebro, og en 4-6 m tyk og 2 km lang bymur omkranser byen. Det kostede den uhyrlige sum af kr. 150 at komme op på bymuren og trave rundt på den, men da jeg ikke forventede at komme tilbage hertil på noget tidspunkt, bed jeg i det sure æble og betalte. Udsigten var storslået og trapperne mange. Alt i alt var Dubrovniks gamle bydel særdeles seværdig. I øvrigt er dele af den kommende film Star Wars 8 optaget her.


En planche viser skaderne under den seneste krig.	Byen har smalle gyder ...	... og brede gader.	Fra bymuren har man et godt overblik.	Vores lokale guide anbefalede os at spise på Kamenice, et godt råd.

Vi overnattede på Remisens Hotel Epidaurus i Cavtat, hvorfra der var forbindelse med motorbåd til Dubrovnik. Her havde jeg turens absolut mindste værelse, og hotellet var et udpræget "all inclusive" hotel med en deraf følgende hoben gæster, der var helt uden selvkritik.

Dag 10. Elaphitiøerne.
En sejltur til Elaphitiøerne var en tilkøbsudflugt. Med motorbåd besøgte vi Kolocep (½ times ophold), Sipan (½ times ophold) og Lopud (godt 2 timers ophold). På sidstnævnte ø var der en udmærket sandstrand. Undervejs fik vi en grillstegt fisk ombord. Jeg havde forventet, at vi ville få noget at vide om øernes historie. Det skete ikke, og kun fordi vejret var fantastisk den dag, var turen ikke rent tidsspilde. Nu kunne vi i det mindste nyde sejlturen, men dagen kunne jeg have brugt bedre i Dubrovnik.


Udsigt fra Kolocep.	Dagens frokost.	Franjo Tudman broen.

Dag 11. Split.
Vi kørte nordpå langs kysten, en helt eventyrligt flot vejstrækning. Målet var den kroatiske by Split, så vi måtte igennem de 24 km af Bosnien-Hercegovina, hvor landet har kyststrækning ved byen Neum. Da vi skulle ind i Kroatien igen, måtte vi holde i kø i 40 minutter, inden vi var fremme ved paskontrollen, der i øvrigt var hurtigt overstået. Kroaterne er i færd med at bygge en 2½ km bro over til halvøen Peljesac, hvorved der bliver muligt at omgå Bosnien-Hercegovina.
Vel tilbage i Kroatien gjorde vi et frokost-stop ved den store udendørs restaurant Kastil Slanica. Glimrende mad.

Den videre tur bød på meget vejarbejde, og vi var derfor temmelig forsinkede, da vi nåede Split.
Splits vartegn er Diocletians Palads, der omkring år 300 blev opført af den romerske kejser Diocletian få km fra romernes hovedstad i Dalmatien, Salona. I 600 årene blev paladset benyttet af flygtninge som boliger m.v., og i dag er paladset en blanding af ruiner, boliger og forretninger. Den nederste etage er under udgravning, idet den blev brugt som affaldsplads (køkkenmødding) og er ganske velbevaret. Paladset fylder 215 x 180 m, omfatter 220 bygninger og huser ca. 3.000 mennesker.
Katedralen var egentlig et mausoleum for Diocletian, men i 400 tallet blev det omdannet til en kirke. Skæbnens ironi, da Diocletian var ivrig forfølger af de kristne.
Uden for paladsets nordport står en skulptur af Grgur Ninski, der var kroatisk biskop og den første til at prædike på kroatisk. Skulpturen er skabt af Ivan Mestrovic (Kroatiens svar på Thorvaldsen) og regnes for ét af hans mesterværker.

Vi fik en rundvisning i paladset og dets omgivelser. Derefter var tiden så fremskreden, at vi droppede videre udforskning af Split og kørte de ca. 30 km til Trogir, hvor vi nød en øl på torvet i den idylliske gamle bykerne. Byen er, som så mange andre af de byer, vi besøgte, på UNESCOs Verdensarvsliste.
Turens sidste overnatning fandt sted på Hotel Rotondo Trogir, der meget bekvemt lå tæt ved lufthavnen.

Dag 12.
Hjemrejse med Norwegian, denne gang ikke forsinket, tværtimod lettede vi næsten ½ time før berammet.

"Betagende Balkan" var alt i alt en glimrende rejse, der til fulde opfyldte mine forventninger. Alle hoteller var absolut udmærkede, blot brød jeg mig ikke så meget om Remisens Hotel Epidaurus ved Dubrovnik.
Hvad angår valuta medbragte jeg kun Euro og Kuna. Euro er valutaen i Montenegro og kunne ofte anvendes i de øvrige lande. Kuna er Kroatiens valuta, men mange steder modtog man også Euro. I Serbien anvendes Dinar, men nogle steder tages også imod Euro. Iflg. vores lokale guide kunne kort anvendes overalt, undtagen måske på de allermindste kaffebarer. I Bosnien hedder valutaen KM (Konvertible Mark), men også her modtages nogle steder Euro (evt. kun sedler). De gange, jeg betalte med Euro, oplevede jeg at få byttepenge i KM eller Euro. Jeg var ikke så bange for at "brænde inde" med fremmed valuta, så kunne der være lidt til stuepigen eller chaufføren.

Retur til Rejsebeskrivelser