Gardasøen 2019

Gardasøen oktober 2019.

Opdateret d. 5.11.2019

Ja, så faldt vi igen for et tilbud fra Bella Rejser, denne gang til Gardasøen i Italien. (Vi anså os for at høre til den beskedne skare af danskere, der endnu ikke havde besøgt det smukke område.) Det var en dejlig overraskelse, at vi var hele fem deltagere fra vores bebyggelse, der havde købt turen. Derudover genkendte vi flere fra tidligere rejser med Bella. Konceptet var det kendte: Bus fra Helsingør (kl. 04.50, gaab) til Kastrup og derfra med fly, denne gang med SAS til Venedig. Vores rejseleder Michael, der senere viste sig at besidde en omfattende viden, var med os hele vejen og kunne hjælpe de mindre rejsevante med indcheckning o.a.

Flyveturen forløb vel, og efter 1½ times kørsel nåede vi frem til den forjættede sø, nærmere betegnet Garda by og hotellet Bisesti, et ganske glimrende centralt beliggende trestjernet hotel med et venligt personale. Værelserne i den gamle fløj var meget forskellige i størrelse. Vi var heldige at få et pænt stort hjørneværelse med to balkoner, ganske velindrettet.

Vi fandt et godt spisested, Osteria al Vicolo, Via XX Settembre, for frokost (se de fotogene muslinger herunder), hvorefter Michael tog os på en kort bytur langs søen og gennem nogle små gader. I de mange restauranter langs strandpromenaden indtog turister deres mad eller drinks, alt imens de nød udsigten og roen.

Efter en god aftensmad på hotellet gik vi på hovedet i seng - vi følte os godt brugte.

Dag 2, mandag. Verona.

Vi fik en god nattesøvn og en omfattende morgenbuffet (under hvilken vi på en "smørrebrødsseddel" udvalgte de retter, vi ønskede serveret om aftenen) og kørte til Verona. Den flotte, gamle by er på UNESCOs verdensarvsliste. Vi foretog et kort stop ved Santuario della Madonna di Lourdes, hvorfra vi havde en prægtig udsigt over byen.

Fotos fra den følgende byvandring:


Porta Borsari fra det 1. årh., engang byens hovedindgang.		Piazza delle Erbe, engang romersk markedsplads.	Piazza dei Signori med statue af Dante.	Floden Adige.

Vi kæmpede os gennem menneskemængden for at få det obligatoriske foto af Julies balkon, hvorunder Romeo tilbad sin elskede. Ingen tvivl om, at vi efter det syn følte os som mere helstøbte mennesker. At det er mere end usikkert, at dette var Julie hus, spiller ingen rolle. Ej heller, at Shakespeare ikke nævner nogen balkon, og at balkonen først er opsat i nyere tid. Og da slet ikke at det hele er fiktion. Hvad gør man ikke for turisterne? (Faktisk fandt jeg forretningen på den anden side af gaden mere interessant - en hel butik kun med strømper).

Frokosten bestod af god pizza i Restaurant Liston 12 ved pladsen ved Veronas mægtige arena, hvortil Michael formedelst 10 EUR pr. næse købte billetter til dem af os, der var interesserede. Arenaen er fra år 30. Kun en lille del af ydermuren (foto nr. 1 og 2) står tilbage. Indenfor benyttes arenaen i dag til opera.

Flere fotos fra Verona:

Dag 3, tirsdag. Riva, Limone, Malcesine.
Den dag skulle vi sejle på Gardasøen. Efter en bustur til Riva i den nordlige ende af søen, fik vi tid til en kop kaffe inden udskibning i en (temmelig fyldt) rutebåd; men smuk var turen.

Turen gik til Limone, hvor vi på Restaurant All'Azzurro fik frokost - en masse salat og en god lasagne. Derefter videre med skib til Malcesine. Fra søsiden så vi Castello Scaligero, én af de mange fæstninger, hvorfra Scala-familien fra Verona regerede i 12-1300tallet. Også Kaptajnens Palads inde i byen er blot ét af mange tilsvarende opført af Scala'erne. Efter byvandringen kørte vi med bus tilbage til Garda.


Castello Scaligero.	Indsejling til Malcesine.	Loftsmaleri i hall’en til Kaptajnens Palads.

Hjemad i bussen, hjem til solnedgang i Garda

Dag 4, onsdag. Lazise.
Efter morgenmaden gik vi ned til havnen og stod i kø til en rutebåd, der skulle fragte os til Lazise lidt længere nede ad søbredden. Allerede ved indsejlingen til Lazise afslørede de mange hvide varevogne, at der var marked i byen, og det fortsatte langt op i byen.

Udover markedet var der ganske mange seværdigheder i form af gamle bygningsværker i byen:


Den gamle toldbod.	Kirken San Nicolò var desværre var lukket pga. renovering.	Kirken Santi Zenone e Martino udefra ...	... og indefra.


Scala-familien lod fæstningen opføre ...	... og bymuren.	Én af byportene.

Det var en fin formiddag med god tid til os selv. Ved frokosttid kørte en bus os til vingården Le Fraghe, hvor vi fik en kort omvisning og derefter tog plads ved bordene. Efter en svag start med servering af et stykke græskar med eddike fik vi god pasta og lækker roastbeef, dertil velsmagende og velskænket (læs: rigelig) rosé-, hvid- og rødvin. Jo da, jeg måtte have et par flasker i rygsækken inden hjemkørsel. I løftet stemning forlod vi gården og trillede hjem.

Dag 5, torsdag. Garda.
Endelig en fridag. Ulla gik rundt i byen, mens jeg benyttede lejligheden til at se nærmere på den lokale sognekirke, Santa Maria Assunta, der var beliggende ganske tæt ved hotellet.


Byggeriet påbegyndtes i 1529 og afsluttedes først 1764 pga. manglende midler.	Prædikestolen er af nøddetræ og trælyng.	Loftet i kapellet til højre for højalteret. Kapellet blev 1922 indrettet som krigsminde.

Efter dette kulturelle indslag hengav jeg mig til mere fysiske udfoldelser, nemlig en travetur op på den nærliggende klippe, Rocca di Garda. Der var en cykelrute og en fodgængerrute, og jeg valgte den sidste, sine steder stejl og ganske hårdt for en aldrende mand. Udsigten fra toppen var dog alle anstrengelser værd. Det første foto viser klippen set nede fra Garda.

Nedstigningen foregik ad den mere humane cykelrute. Undervejs mødte jeg Jomfru Maria i en stor træstub:

"Salig er det hjerte, i hvilket Maria, livets træ, er plantet."

I Garda blev familien genforenet og fik en glimrende sen frokost på den velbeliggende restaurant Il Merlo på promenaden, Lungo Lago Regina Adelaide nr. 8. Om eftermiddagen afslapning på altanen.

Nogle fotos fra Garda:

Dag 6, fredag. Venedig.
Så kaldte Bella igen til udflugt, denne gang til Venedig. Ulla og et par stykker mere måtte melde fra, men resten gav sig ud på den to timer lange bustur, der gav Michael god lejlighed til at fortælle om Venedigs historie, bl.a.

at byen blev grundlagt i 400tallet af beboere fra fastlandet, der flygtede fra plyndrende horder af invaderende stammer,
at byen udviklede en form for demokrati med en doge i spidsen,
at befolkningen med stor dygtighed forstod at udnytte den handelsmæssigt strategiske placering af byen og havde omfattende besiddelser,
at byen har haft o. 200.000 indbyggere, men at tallet nu er ca. 50.000 (når fraregnes den del af kommunen, der ligger på fastlandet),
at flere ord stammer herfra, f.eks. hilsenen ciao, ghetto og karantæne.

Vi blev sat af bussen på Tronchettoøen og sejlet ind til centrum.


Selvom det ikke var højsæson, var der mange turister i byen.	Sukkenes bro, hvorover fanger førtes fra dogepaladset til fængslet.	Markuskirkens historie skrives tilbage til år 828.	Hestene på kirken stammer fra Konstantinopel.	Rialtobroen er fra 1591 og den ældste over Canal Grande.

Vi besøgte også et glaspusteri med mange flotte sager, og en god frokost indtog vi på Restaurant Canaletto. Jeg havde meldt mig til en gondoltur til 20 euro. Vi var 5 passagerer, der kunne glemme alt om en stille tur, bølgernes skvulpen og måske en lille sang, thi turen bød på gondolierernes latter og råb samt et enkelt trafikalt kaos, absolut spild af tid og penge.

Dag 7, lørdag. Bardolino.
Dagen inden hjemrejse var fridag. Ulla gik til poolen, og jeg travede til nabobyen Bardolino, en livlig by med mange restauranter og på denne dag tillige en regatta. Mange hyggelige gader. Jeg gætter på, at tårnet herunder er en rest af bymuren. Det var tilsyneladende beboet.

Af de tre kirker i byen var den lille San Zeno fra 800tallet den mest interessante. Den er nu helt sammenbygget med andre bygninger, har rester af oprindelige kalkmalerier, og til menigheden findes 15 stole og en bænk.

Hjemme i Garda igen indtog jeg frokost på Caffè Amaro over for kirken. Forretten var en særdeles lækker ørredtatar, og som hovedret valgte jeg en egnsret - velsmagende pasta med æselkød.

Dag 8, søndag. Hjemrejse.
Sidste dag var der afgang fra hotellet kl. 07:00 med retning Marco Polo lufthavnen i Venedig. Flyet skulle afgå kl. 11:10, men det var forsinket i ankomst grundet tåge. Flere andre rejsende måtte også væbne sig med tålmodighed, og efterhånden var der en del trængsel. Ulla var hurtig og beordrede os til at tage plads ved et endnu ledigt bord i restaurant Decanto Wine Bar, hvor vi indtog en fortræffelig tidlig frokost.
Vi kom af sted med 1½ times forsinkelse, og i København ventede en bus og repræsentant fra Bella på at kunne køre os hjem til Helsingør.
Det havde været en fin rejse til Garda (omend nogle af deltagerne syntes, den havde været lidt for anstrengende), ikke mindst takket være det gode vejr og vores dygtige rejseleder.

Lekture:

"Gardasøen" af Barbara Schaefer (2013), venligst udlånt af Ingrid og Gert.
App'en "Guides by Lonely Planet" (vedr. Venedig).

Retur til Rejsebeskrivelser