Sommerferien 2011 var en bilferie i juli måned til Tyskland.
Vi sejlede med Scandlines fra Gedser til Rostock og var dermed allerede godt på vej til det smukke landskab i det tidligere Østtyskland. En af de store fordele ved at holde bilferie i dette område var, at egnen ikke var overrendt. Der var god plads på vejene (når ses bort fra motorvejene, hvor mange har travlt med at komme igennem dette udkantsområde, hvis befolkning i vid udstrækning er henvist til at leve af turisme) og på de mange hyggelige steder, hvor man kunne få en forfriskning.
Første mål var Van der Valk's Resort ved Drewitzer See, der var beliggende langt væk fra alfarvej, omgivet af skov og bemeldte sø. Stedet, der egentlig blev benyttet af Erich Honecker som jagtresidens, havde værelser, restaurant, sauna og svømmepøl i hovedbygningen. Derudover var bygget et antal hytter til udlejning, og der var legeplads, tennisbane, båd- og cykeludlejning.
Resortets position i Google Earth (kopiér "hele smøren" til søgefeltet): 53 33'31.81"N, 12 21'04.46"E
Vi havde lejet Honeckers private suite, der var ganske overdådig, men to defekte safe og de gemene plastikstole på terrassen mindede os på løjerlig vis om, at vi var i det tidligere DDR. Endvidere kunne vi med fordel have medbragt vores dypkoger og kaffe. Men flot var der!
Vores tid på resortet tilbragte vi med at slappe af udendørs og indendørs samt med køreture i omegnen:
Waren var en hyggelig by med masser af liv, hvor vi tog på sejltur med en turistbåd. På Neuer Markt nød vi en øl i solskinnet ved Ritterstuben. Et toiletbesøg afslørede, at Ritterstuben indendørs så ganske hyggelig ud, men vi fik desværre ikke lejlighed til at indtage et måltid dér. En tur op i St. Marien kirkes tårn gav et godt indtryk af, at byen på det nærmeste er helt omgivet af vand.
I Malchow nød vi et par gode pizzaer (scampi og spinacci) ved Al Porto med en flot udsigt til klosterkirken.
I Plau fik vi en kop kaffe ved Eldekanal, kørte på sightseeing med det lille turisttog og trissede derefter rundt i byen. Som så mange andre steder i det tidligere DDR findes stadig enkelte faldefærdige bygninger blandt de mange renoverede. Berlin
Efter fire overnatninger kørte vi i ro og mag videre ad den smukke Deutsche Alleenstrasse mod Berlin.
Vi boede på Hotel California på Kurfürstendamm 35, hvor vi fik et udmærket værelse med altan. Kunne man leve med (og det kunne vi sagtens) en sløv betjening på hotellets fortovscafé samt en til tider overbebyrdet reception, var det et glimrende hotel med en god morgenbuffet. Der var P-plads i kælderen, og dér forblev bilen de næste otte dage. I stedet købte vi to stk. af trafikselskabets 7-Tage-Karte (zone A & B) à 27,20 Euro på en banegård og benyttede flittigt busser, S- og U-Bahn.
To morgener tegnede vejret til at blive specielt flot. De dage valgte vi:
1)
En sejltur fra Schlossbrücke ved Schloss Charlottenburg gennem Berlin ad Spree og tilbage ad Landwehrkanal (bus 109 kørte lige til Schlossbrücke). Vi sejlede med Stern und Kreis og havde en meget kompetent guide med på skibet. I og med at vi steg på dagens første skib ved dets startsted, var køen minimal, og vi fandt nemt en god stolerække på soldækket. Senere på turen blev der trængsel. (Jeg bemærkede et andet skib fra rederiet Riedel, hvor der udover stole også var borde på soldækket. Det virkede knapt så klemt, så det ville jeg nok vælge en anden gang). Turen skulle have varet ca. 3 timer, men det blev til 4½ time pga. trængsel ved sluserne. Det var en god oplevelse at opleve Berlin fra søsiden.
2)
Morgenmad i fjernsynstårnet, 207 m over Berlin. Vi sluttede os til køen 25 minutter før åbningstid, så der stod kun en snes mennesker foran os. Udsigten fra restauranten var eminent. Da vi kom ned igen, var køen vokset betragteligt. (Stakler, der først skulle stå i kø for at få billetter, derefter gennem sikkerhedscheck (vandflasker må ikke medbringes) for endelig at stå i kø til elevatoren.) Øvrige oplevelser bl.a.:
En knap to timers rundtur med bus, og igen var det med en dygtig guide.
En dinnershow i Wintergarten. Showet hed Peppermint Club og var med 50'er musik. Maden og orkestret var i top, men selve showet kunne til tider godt virke lidt langtrukkent.
Endnu en bustur med linje 109 til Schlossbrücke, hvor vi fik en ok brunch ved Mangoo, der lå lige ved stoppestedet (Tegeler Weg 1). Derefter besøgte vi Schloss Charlottenburg, der er fra 1699 og bød på fantastisk flotte sale, værelser og klenodier.
Indkøb, dels i KaDeWe, hvor næsten alt kunne købes (især fødevareafdelingen imponerede), dels i Alexa, et stort indkøbscenter ved Alexanderplatz med mere moderate priser.
På hjørnet af Leipziger Strasse og Wilhelmstrasse findes på muren til Bundesministerium der Finanzen et maleri fra DDR-tiden, der viser lutter lykkelige østtyskere. I grel modsætning hertil er foran opstillet et minde om opstanden 17. juni 1953 med fotos af østtyskere, der demonstrerer mod, at akkorderne blev sat op med 10 procent uden lønstigning. Adskillige mistede livet under opstanden.Sony Center, der er ét af de byggerier, der blev opført ved Potsdamer Platz efter murens fald. En imponerende konstruktion.Museum für Fotografie - Helmut Newton Stiftung, Jebensstrasse 2. Helmut Newton var en berømt modebladsfotograf, og museet drejede sig mest om hans fotos, der i vid udstrækning afbilder opstyltede, nydelige kvinder udelukkende iført høje hæle. Der var dog også nogle interessante fotos fra det gamle Berlin, men "we were not impressed". Faktisk var det mere interessant at besøge nogle af de små gallerier i Fasanenstrasse.
Museet The Story of Berlin (Kurfürstendamm 207-208), der var et særdeles interessant museum om Berlins historie, bl.a. med besøg i en beskyttelsesbunker fra den kolde krig.
Og endelig - naturligvis - et glædeligt gensyn med den latrinære knejpe Das Klo (Leibnizstrasse 57). God stemning og god musik!
God mad fik vi på:
Ranke 2, Rankestrasse 2 (bl.a. en herlig genoplevelse af lever "Berliner Art")
Petrocelli, Kurfürstendamm 36 (en italiensk restaurant ved siden af hotellet)
Generelt var vi heldige med vejret, men den sidste dag i Berlin slap heldet op. Det regnede over hele Tyskland (undtagen på Rügen, hvor der var oversvømmelse), så vi besluttede os for at trille hjem og tilbringe den sidste uge i Danmark.
Konklusion: Berlin var mindst lige så interessant som København - og ikke nær så dyr.
