Krydstogt i Middelhavet samt ophold i Rom, maj 2018.

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 8.6.2018

Det hele begyndte med, at Dan og Gretchen, et ægtepar fra min amerikanske gren af familien, skrev til os, at de havde bestilt et krydstogt fra USA til Rom, og - med sædvanlig amerikansk manglende forståelse for afstandes betydning for borgere i en småstat - foreslog, at vi skulle ses, når vi nu alligevel var så tæt på hinanden. Ulla og jeg kiggede på hinanden, grinede og sagde: "Det gør vi da!" Min bror Hans og fru Susanne var også med på en tur til Rom. Da Ulla længe havde haft et ønske om et Middelhavskrydstogt, og det lykkedes os at finde ét, der faktisk sluttede i Rom blot én dag før amerikanerne ville ankomme, var ideen født til en 18 dages tur sydpå, 12 dage til vands, 6 dage til lands og to ture i luften.

Planlægning.
Krydstogtet blev bestilt gennem Profil Rejser. Rederiet var Princess Cruises, skibet hed Crown Princess, turen udgik fra Barcelona, og vi bestilte en kahyt med balkon. Jeg havde en forventning om, at vi kunne bestille transfer og evt. også fly hos rederiet, men dét skulle ske gennem én af deres agenter, så det bad jeg også Profil Rejser om at klare. Bureauet foreslog fly med KLM og mellemlanding i Amsterdam begge veje. Ulla, der har spildt rigeligt af sit liv i lufthavne, nedlagde veto, og Profil Rejser fandt derefter direkte fly med Norwegian. Da jeg spurgte til transfer, var svaret, at det i Barcelona var billigst at tage en hyrevogn fra lufthavnen til kajen, og at transport fra skibet og ind til Rom kunne bestilles ombord. Erfaring: Vi kunne lige så godt selv have bestilt flybilletterne.

Vi begyndte at se efter underbringelsesmuligheder for 6 personer (3 par) i Rom, fandt også nogle tilforladelige hoteller, men Dan havde fundet noget endnu bedre og billigere: En centralt beliggende lejlighed med 3 soveværelser og 3 badeværelser, fundet gennem vrbo.com. Dan overførte depositum, og Ulla og jeg skulle som det først ankommende par til lejligheden tjekke ind og betale restbeløbet, godt 1300 euro KONTANT til udlejeren (ja, tænkte jeg, i Italien er der vel ingen grund til at blande uvedkommende, f.eks. bank og skattevæsen, ind i et sådant arrangement). Senere fik vi dog tilsendt et link, hvorved vi kunne betale via internettet, men på det tidspunkt var vi allerede stået til søs med en stor pose penge.
Øvrig planlægning hjemmefra omfattede bestilling af rundvisninger i Det Sixtinske kapel og Colosseum samt ture fra skibets anløbshavne (kunne også bestilles ombord).


Flyveturen til Barcelona forløb problemløst, og vi betalte ca. 48 euro for en taxi (2 kufferter inkluderet) fra lufthavnen til skibet. Indtjekning gik nemt, vores kufferter blev forsynet med tags, som vi selv havde skrevet ud hjemmefra, og blev leveret til kahytten (kaldet stateroom) senere på dagen. Vi fik udleveret et nøglekort, der gjaldt som nøgle til kahytten og tillige som betalingsmiddel ombord, idet vores VISA-kort var tilknyttet. Kahytten var glimrende, med safe, hårtørrer og køleskab, men uden mulighed for at tilberede varme drikke. Stikkontakterne var af amerikansk type (undt. én i badeværelset), så der blev behov for den medbragte adapter. Vi boede bekvemt på dæk 14, og lige over os lå buffetrestauranten og pools.
Skibets besætning havde 100 % styr på alt lige fra ombordstigningen til transfer fra skibet ind til Rom (som alle fik tilbudt efter et par dage om bord). Serviceniveauet var nærmest overvældende, mange smil og tjenere, der tilbød at hente drikkevarer, hvad enten det var et glas gratis vand eller stærkere varer, der krævede betaling. Af drikkevarer var kun te, kaffe og vand gratis. Prisniveauet på drikkevarer svarede vel nærmest til det, vi må betale på en dansk restaurant. (Vi fik tilbudt en drikkepakke, og skønt vi godt kan være nogle slughalse, forekom den ikke rentabel). Drikkevarer til kahytten skulle enten leveres med room service eller købes i én af barerne (f.eks. en flaske rødvin til $35), men det var tilladt at medbringe én flaske vin fra hver havn undervejs. Den spiritus, man købte i skibets eneste butik med den slags varer, var toldfri og blev først udleveret aftenen før ankomsten til Rom. Det undrede mig lidt, at skibet ikke havde en forretning med de mest nødvendige toiletartikler.
Klagepunkterne var få: Der var altid ledige pladser på soldækket, men det var til tider vanskeligt at finde en støjfri én af slagsen, og så havde vi sjældent koldt vand i hanen, i korte perioder var vandet så varmt, at det i praksis var umuligt at tage bad.
Hver aften blev leveret en skibsavis, der oplyste om næste dags aktiviteter og destination. Af de mange aktiviteter var hver dag film på storskærmen over pool-dækket, optræden i teatret (som regel enten (god) musik eller (mindre god) standup) og foredrag om næste destination.
Det var dyrt at købe internetadgang ombord, og der er en god idet at slå flyfunktionen til på søen, så man ikke utilsigtet får en regning for dataforbrug i USA.

Vi var se eneste skandinaver ombord. Passagerne kom hovedsageligt fra engelsktalende lande som USA, Canada, Storbritannien, Irland, Australien og New Zealand, men der var også en del asiater.

Den første dag efter frokost gik vi på opdagelse på skibet, pakkede ud, deltog i den obligatoriske evakueringsinstruktion, så film på storskærmen og gik tidligt i seng.

Sejlruten Crown Princess Movies Under the Stars Aftenhygge på dæk 5
Ruten Crown Princess Movies Under the Stars Aftenhygge på dæk 5


Første mål var Marseille, hvor vi ankom i flot vejr (der i øvrigt holdt sig under hele vores ferie). Dagen begyndte med room service (kaffe og croissant på balkonen) inden vi kom i tøjet og gik ovenpå for at indtage morgenmad fra buffeten (en procedure vi gentog hver morgen - en herlig måde at vågne på!). Vi deltog i en bustur rundt i byen og omegnen, en flot tur, der sluttede med en times stop ved stormagasinet Galeries Lafayette nær den gamle havn. Den franske guide var for så vidt glimrende, men talte et engelsk, der langt overgik, hvad vi kender fra tv-serien 'Allo 'Allo! i komisk udtale.

Marseille Marseille Marseille Marseille


Næste morgen ankom vi til Italien, nærmere betegnet Livorno, hvorfra vi deltog i en bustur til Pisa. Her oplevede vi for første gang et enormt mylder af turister. Dusinvis af guides forsøgte at holde styr på deres selskaber på vej fra den afsides liggende busholdeplads, og vi gjorde vores yderste for ikke at tabe vores dygtige guide Laila af syne. Fornuftigt nok havde hun ladet os udfylde en navneliste i bussen inden udstigning, og som noget af det første derefter anviste hun en let genkendelig restaurant som mødested inden hjemturen. Vi så naturligvis det skæve tårn - og ikke ret meget andet, men det var da en speciel oplevelse af se tårnet i virkeligheden. Inden vi forlod restauranten, tjekkede Laila os af på navnelisten, og efter nogen forsinkelse dukkede de sidste op, og vi kæmpede os tilbage til bussen.

Det skæve tårn i Pisa Det skæve tårn i Pisa


Efter en dag til søs ankom vi til Katakolo, den første af tre græske havne på vores sejlads. Jeg tog med på en tur til det nærliggende Olympia, ruinerne af stedet for oldtidens olympiske lege. Som det første besøgte vi museet, der bl.a. indeholdt rester af udsmykningerne. Dernæst selve Olympia, hvor både træning og konkurrencer foregik. Stadion havde plads til 45.000 tilskuere. Vi have en god guide, og hele turen var lige noget for en sportsfreak som mig.

Olympus museet Olympus Olympus


På den lille græske ø Mykonos tog vi en shuttle bus ind til den gamle havn, og Ulla viste rundt i byen. Øen er rig på vindmøller, og vi konstaterede, at prisniveauet her var ganske højt - 10,10 euro for 1 cappuccino og 1 americano. Frokosten bestod af en god Souvlaki pita og dertil en ganske velsmagende og tørstslukkende Retsina.

Mykonos Mykonos Mykonos Mykonos Mykonos


Den græske ø Santorini er kendt for et gevaldigt vulkanudbrud o. 1600 f. Kr., måske 27 gange kraftigere end dét, der udslettede Pompeji. På et tidspunkt kollapsede vulkanen formentlig og udløste derved en gigantisk tsunami, der havde store konsekvenser for mange af Middelhavets øer og kyststrækninger. Nogle mener, at Santorini er det forsvundne land Atlantis. Vi blev sat i land med tender, og jeg deltog i en udmærket rundvisning i ruinerne af Akrotiri, en by, der blev begravet i vulkansk aske under udbruddet. Efter et kort besøg på øens højeste punkt sluttede turen i Fira, hvor jeg mødte Ulla, der havde set sig varm på en globus hos Nicola's Art Gallery. Det var her, jeg opdagede, at jeg et sted i byen havde været udsat for en tryllekunstner, der ubemærket havde fjernet min tegnebog fra lårlommen. Træls, og også træls, at vi skulle vente i 3 kvarter på kabelbanen for at komme ned til havnen. Banen var eneste mulighed bortset fra en serpentinevej til fods eller på æselryg. Ved et ubegribeligt held viste det sig på havnen, at tegnebogen var fundet af en af skibets officerer, ganske vist tømt for kontanter, men med pas, nøglekort og kreditkort i behold. (Årsagen til, at jeg gik rundt med mit pas, var, at vi i land udover nøglekortet skulle medbringe nationalt udstedt billedlegitimation (som vi i øvrigt aldrig fik brug for). Hvis jeg havde været opmærksom på det inden afrejsen, ville jeg have medbragt mit kørekort!). Ved afsejling fejrede vi mit held i uheld med pizza og rødvin på balkonen. I øvrigt modtog vi globussen ved vores hjemkomst, sendt som pakkepost og forsvarligt indpakket.

Akrotiris ruiner Udsigt fra Fira Kabelbanen og serpentinevejen Globus Claus spiser pizza
Akrotiris ruiner Udsigt fra Fira Kabelbanen og serpentinevejen Ullas globus En glad og meget klogere mand


Næste morgen var vi på havet. Der var lunt og rart på vores balkon, hvor vi nød dagen første kop kaffe, mens vi styrede vest om Grækenland i retning mod Adriaterhavet. Blandt dagens aktiviteter var soldæk og lydbøger, og om aftenen et flot show med soulmusik i teatret.
Næste morgen var vi oppe kl. 5 for at se den pragtfulde sejlads gennem Kotorbugten til den tidligere venezianske handelsby, nu montenegrinske turistby Kotor, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Byen ligger betagende smukt, beskyttet af bjerge og en 4,5 km lang bymur. Katedralen Svetog Tripuna fra 1166 måtte i 1667 genopbygges efter et jordskælv, men pengene rakte kun til at færdiggøre det ene af de to tårne. Den to timer lange, imponerende tur ud ad bugten tilbragte vi igen på balkonen, mens vi nød pizza, rødvin og en ubestemmelig, men stærk drik, som Ulla havde købt på markedet.

Kotorbugten Kotors bymur Katedralen Kotorbugten med
Kotorbugten under indsejling Kotors bymur, der i baggrunden fortsætter op ad bjerget Katedralen Svetog Tripuna Farvel til Kotor, forbi Vor Frue kirke på Klippen og Skt. Georg Benediktinerklostret


Vi havde en hel dag på havet, inden vi nåede den sidste havn inden Rom. Det var Napoli, hvorfra jeg havde bestilt en udflugt til Pompeji. Først besøgte vi en fabrik, hvor fremstilledes kaméer, pæne smykker af udskårne konkylier med nydelige relieffer. Dernæst fik vi en interessant rundvisning i dele af den romerske by Pompejis ruiner, der blev ødelagt af Vesuvs udbrud 79 e.Kr. Skønt antallet af besøgende var stort, gjorde byens størrelse, at der var god plads til alle.

Kamé Basilica Fabrik med lig Ensrettet gade
Kamé Basilica (domhus m.m.) Fabrik med lig Ensrettet gade (kreaturet angiver retningen)


Om aftenen pakkede vi kufferterne, der blev fragtet samlet fra borde, og næste morgenen skulle vi være ude af kahytten kl. 8 og så blot fordrive tiden til 09.45, da det blev vores tur til at gå fra borde. Vi genfandt vores kufferter, min var desværre blevet temmelig beskadiget (det var også en billig kuffert købt på Tenerife, så det måtte ske på et tidspunkt), og vi kom i transfer bussen og kørte til
Rom.

Busturen sluttede på stationen Ostiense, og det var planen herfra at tage en hyrevogn til vores bopæl. Den plan var der mange, der havde. Efter at vi på en halv time kun havde set 2 taxier ankomme (aner ikke om der var strejke, eller hvad der foregik), tog vi metroen til Lepanto og gik derfra den lille kilometer til vores lejlighed i Via Ennio Quirino Visconte nr. 11. Vejret var varmt, min kuffert voldte besvær, så der kom sved på panden.
Lejligheden havde som nævnt 3 soveværelser og 3 badeværelser, derudover stue/køkken, og den var lejet gennem VRBO.
Senere på dagen ankom Hans og Susanne (med SIT Bus Shuttle fra lufthavnen), og næste morgen dukkede Dan og Gretchen op (i en delt NCC Airport-taxi fra Civitavecchia). Truppen var samlet, og fem dage i Rom ventede.


Som noget af det første ville vi se byen fra en sightseeing bus. Der var flere selskaber, og de havde et fælles stoppested ved sydsiden af Ponte Sant'Angelo. Vi valgte den blå City Roma, mest fordi der var bedst plads; men det var et pauvert valg, idet informationerne i hovedtelefonerne om byen var få, ligeså var antallet af busser, hvilket gav lang ventetid, hvis man efter en afstigning ville videre på ruten. Desuden oplevede vi to gange, at den skød genvej og sprang stoppesteder over. En anden gang vil jeg nok hellere forsøge mig med de mange røde fra City Sightseeing. Dette firma tilbyder tillige en gratis app Sightseeing Experience med 30 walking tours om Roms seværdigheder, som man kan lytte til, når man står af ved et stoppested.


Vi så naturligvis Den Spanske Trappe og Trevi-fontænen - eller så meget af dem det nu engang var muligt at se på grund af de mange turister.

Den Spanske Trappe Trevi-fontænen


Pantheon fra o. 120 e. Kr. var oprindeligt et tempel, blev senere en kirke. Kuplen er enorm. Fotoet til højre viser Bertel Thorvaldsens gravmæle for kardinal Consalvi. Han var ansvarlig for, at protestanten Thorvaldsen blev valgt til at fremstille pave Pius 7.s gravmæle i Peterskirken. Link til Arkivet, Thorvaldsens Museum.

Pantheon Pantheon Pantheon Pantheon, Thorvaldsens gravmæle over Consalvi


Piazza Navona med bl.a. den imposante De fire floders fontæne fra 1651.

De fire floders fontæne De fire floders fontæne


Time Elevator (Via dei SS. Apostoli, 20) kalder sig en 5D biograf. Vi var inde at se to film af i alt en times varighed, og det var da en spøjs oplevelse at opleve en 3D film på et lærred i overstørrelse tilsat rystende stole, blæsevejr, vandstænk og "rotter" op i buksebenet. Der er en trailer til én af filmene på YouTube.


Vatikanmuseet, Det Sixtinske Kapel og Peterskirken, til alt det havde vi hjemmefra bestilt en 3 timer rundvisning hos Get Your Guide. Det viste sig for så vidt at være en glimrende ide, for - Mamma Mia! - der stod godt nok mange mennesker i kø. Vores "Skip the Line" billetter bevirkede, at vi "allerede" efter 3 kvarter nåede ind i museet. Al gang foregik i snegletempo, menneskemængden var kolossal og næsten klaustrofobisk, og det udleverede modtageudstyr med øresnegl virkede så dårligt, at vi næsten intet forstod af guidens guldkorn. Men der var da mange fine ting at se på under vandringen. Fotoet længst til højre viser Bertel Thorvaldsens monument for Pave Pius 7. i Peterskirken.

Vatikanmuseet Vatikanmuseet Vatikanmuseet Thorvaldsens monument for Pave Pius 7


Efter Peterskirken og en velfortjent frokost gik nogle af os langs Tiberen til Trastevere, en skøn bydel med smalle gader, romere og langt mindre trafik og færre turister, end vi ellers havde oplevet i Rom. Basilica de Santa Maria in Trastevere er én af Roms ældste kirker og særdeles smukt udsmykket. Faktisk er den et godt alternativ, hvis man ikke orker Peterskirkens menneskemylder.

Trastevere Basilica de Santa Maria in Trastevere Basilica de Santa Maria in Trastevere Basilica de Santa Maria in Trastevere


Colosseum fra ca. 80 e. Kr. var et amfiteater med 50.000 siddepladser. Vi havde hjemmefra bestilt en rundvisning ved Coop Culture, og det viste sig også i dette tilfælde at være en god ide. Billetkøerne var anselige om end mindre end ved Vatikanet. Den tilsendte mail blev ombyttet til billetter ved billetkontoret ved indgangen til Forum Romanum. Derefter skulle vi blot henvende os ved skiltet med et "i" ved indgangen til Colosseum, og vi blev ledt uden om køen, kom gennem et sikkerhedscheck og fortsatte hen til et nummereret mødested for vores guide (nummeret fremgik af billetten). Vi fik en glimrende og udbytterig tre kvarters rundvisning i den storslåede ruin.

Colosseum Colosseum


Forum Romanum fra ca. 600 f. Kr. beså vi på egen hånd. Der var ingen nævneværdig kø til denne imponerende samling af ruiner. Turen var "gratis", da billetten til Colosseum også gjaldt til Forum Romanum, enten samme eller den følgende dag,

Forum Romanum Forum Romanum Forum Romanum Forum Romanum


Lidt øst for Colosseum, i krydset Via dei Querceti og Via dei Santi Quattro, findes en helligdom for Papessa Giovanna, eller Pave Johanne, som hun kaldes på dansk. Iflg. legenden lykkedes det hende forklædt som mand at regere som pave i et par år, inden hun blev dræbt under en procession. Helligdommen ser ikke ud af meget, men da vi både havde læst romanen Pave Johanne af Donna W. Cross og set filmen Pope Joan, måtte vi da besøge stedet.

Helligdom for Pave Johanne


Il Vittoriano er et gigantisk monument i marmor fra begyndelsen af 1900-tallet, rejst på Piazza Venezia til ære for Italiens første konge, Victor Emmanuel II. Der er en storslået udsigt over byen deroppefra. Det midterste foto viser vagten ved monumentet for den ukendte soldat. Det højre foto viser udsigten mod Colosseum.

Il Vittoriano Il Vittoriano, monument for den ukendte soldat Udsigt mod Colosseum fra Il Vittoriano


Hjemrejsen forløb gnidningsløst med SIT Bus Shuttle fra Via Crescenzio (stoppested én karré fra Piazza Cavour, pris 6 euro pr. næse, betales ved påstigning) til Fiumicino lufthavnen og derfra til København med Norwegian.
Amerikanerne var taget af sted meget tidligt om morgenen. Hos NCC Airport havde de bestilt transfer fra vores adresse til lufthavnen. Også det fungerede fint.


Spisesteder i Rom:
Der er skrevet flere bøger om restauranter i Rom, bl.a. af Per Pallesen. Også i Thomas Harders Rom amore mio! er nævnt en del.
Her er et par steder, hvor vi fik særdeles lækker mad:
Kød på Il Belli


Sluttelig vil jeg godt anbefale den klassiske italienske madret Vitello Tonnato, en kold ret med tynde skiver kalvekød og sovs med tunsmag, en herlig frokostspise på en hed dag.


Metro var den eneste offentlige transportform, vi benyttede. Ved stationernes billetautomater købte vi billetter gældende for f.eks. 100 minutter (gælder én tur inkl. omstigning, man kan ikke forlade metrosystemet og senere vende tilbage), 24, 48 og 72 timer. Billetterne stempledes automatisk ved indgangen til metrolinjerne. Firmaet bag den offentlige transport hedder atac.

Afslutning.

Krydstogt er en herlig rejseform. At besøge så mange forskelligartede steder på én ferie, afvekslende med god tid, god service og god mad - det er næsten vanedannende. Det er noget, vi vil gentage! Og næste gang vil jeg huske kørekortet, så jeg ikke behøver at tage passet med i land.

Rom er en flot by med uendeligt mange seværdigheder, men også med enormt mange turister. Heldigvis havde vi bestilt to guidede ture hjemmefra, ellers havde vi nok stadigvæk stået i kø. Italiensk mad er generelt velsmagende, og der er talrige gode restauranter. Jeg er glad for at have været der, og jeg kommer næppe igen.

Alt i alt er herlig ferie.

Retur til Rejsebeskrivelser