Hyllinge sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 19.5.2024

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 3. Deel s. 418: Hyllinge Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 2. Bind s. 741: Hyllinge Sogn (Project Runeberg)

Trap 5 online: Sorø amt (1954): Hyllinge sogn.

Sognegrænsen kan findes på SDFI kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Hyllinge kirke

Position:
- Legacy: N: 551521.7 Ø: 0113555.6
- GST: 665160, 6126361
- Google Earth: 55 15' 21.7"N, 011 35' 55.6"E
Forklaring

Adresse: Søndergade 34A, Hyllinge, 4700 Næstved.

Hyllinge kirke Figursten over Verner Parsberg og Anne Holck

På tårnrummets sydvæg er opsat en figursten over Verner Parsberg (1511 - 1567) og Anne Holck (1515 - 1591). (Fotos fra Wikimedia ved hhv. Hans A. Rosbach og Hideko Bondesen.)


Oplysninger om kirken:

Harrested

Position:
- Legacy: N: 551639.1 Ø: 0113624.7
- GST: 665582, 6128772
- Google Earth: 55 16' 39.1"N, 011 36' 24.7"E
Forklaring

Adresse: Slagelsevej 283, 4700 Næstved.

Tønne Vernersen Parsberg (1455 - 1521) ejede godset.
Efter ham sønnen Verner Tønnesen Parsberg (1511 - 1567).

Trap 5 online: Sorø amt (1954): Side 926-927:
Harrested tilhørte i første halvdel af 1300t. hr. Karl Nielsen (Rani), hvis datter Ingerd, Peder Grubbes enke, 1344 af sine slægtninge fik vidnesbyrd om, at hun havde arvet H. hovedgd. m.m. efter sin fader og sine brødre Niels og Peder Karlsen. 1350 nævnes sønnen Asser Grubbe i H. († senest 1356). Fru Ingerd ægtede anden gang Iven Markmand († tidligst 1368), som da formentlig har overtaget halvdelen af gden. 1355 fik han den anden halvdel i pant af svogeren Jakob Karlsen, der døde s.å., hvorpå Iven Markmand overtog hele H., som forblev i hans slægt ca. 150 år. Han fulgtes af sønnen Henrik Ivensen Markmand, der nævnes til H. 1386–87. Dennes søn, væbn. Iven Henriksen Markmand nævnes hertil 1406–23. 1420–25 nævnes hans søn Henrik Ivensen Markmand, ligesom dennes broder Evert Ivensen Markmand († før 1446) har ejet part i H. 1446 blev en tredie broder hr. Karl Markmand eneejer. Han nævnes til H. endnu 1456, da han blev Roskildebispens lensmand på Saltø. 1462 nævnes hans søn Evert Markmand til H. († før 1485) og derefter dennes søn, væbn. Jørgen Markmand fra 1485. Han havde i 1490erne strid m. Jørgen Rud til Vedby om en søsterlod i H. hovedgd., som kong Hans 1493 3. sinde bød Jørgen Markmand at overlade sagsøgeren. Om denne lod havde Jørgen Rud derpå strid med brødrene hr. Tønne († 1521) og hr. Jørgen Vernersen Parsberg († tidligst 1507). Imidlertid har Jørgen Rud næppe fået den udleveret, thi o. 1503 anførte han bl. flere ankepunkter mod Jørgen Markmand, at denne stedse havde forholdt ham nævnte søsterlod. Omtr. ved denne tid er H. blevet afhændet til ovenn. brødre Parsberg af Jørgen Markmand, som derpå skal have bosat sig i Ditmarsken. Sen. ejedes den af Tønne Parsbergs søn hr. Verner Parsberg († 1567), som 1560 opnåede fri birkeret i Hyllinge so. og jus patronatus til kirken. Han fulgtes af sønnen Tønne Parsberg og denne af broderen Niels Parsberg († 1592). Dennes yngste søn Frederik Parsberg († 1653) arvede gden og solgte den 1634 til Niels Lykke til Trudsholm († o. 1683), der sa.m. sin hustrus slægtninge 1638 solgte den til rentemester, sen. rigsråd og rigsadmiral Jørgen Vind til Gundestrup († 1644 af sine sår fra slaget ved Kolbergerheide). Sen. ejedes den af sønnerne, oberst Christian Vind († 1686), amtmand i Trondhjem Joachim Frederik Vind († 1687) og vicekansler og gehejmeråd Holger Vind († 1683). Sidstn. fik 1674 tilskødet brødrenes andele. Han nedlagde 1676 H. by, hvorved hovedgdens tilliggende øgedes til ca. 86 tdr. hartk. (if. 1688-matr.) Hans enke Margrethe Giedde til Gieddesdal († 1706) overdrog 1702 H. og Kastrupgd. (s.d.) til sønnen, kammerjunker, sen. kmh. Vilhelm Carl Vind († 1732), som 1723 skødede gdene til Carl Adolph von Plessen, der gjorde dem til led i de Plessenske fideikommisgodser (se s. 912). Ved det endelige skifte ml. hans arvinger 1771 tilfaldt H. tillige m. Saltø (s.d.) amtmand, sen. gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen til Selsø, Lindholm og Fussingø († 1801). Han fulgtes af sønnen, kammerjunker, cand. jur. Mogens Scheel von Plessen († 1819). Da han døde barnløs, tilfaldt H. og Saltø fætteren, kmh., sen. gehejmekonferensråd Mogens Joachim greve Scheel Plessen (1830 ophøjet i grevestanden, † 1853). Han fulgtes af sønnen Carl Theodor August greve Scheel-Plessen († 1892), 1888 preuss. greve, kendt som leder af den holstenske opposition i 1850erne, sen. preuss. overpræsident i Slesvig-Holsten. Ved hans død deltes fideikommisgodset, og H. tilfaldt sønnen, preuss. ritmester Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen († 1924), der fulgtes af sin brodersøn, ty. gesandt Johann Ludwig Hugo Camillo Edgar Alexander baron von Plessen, fra hvem den 1946 som ty. ejendom er inddraget af staten. Ved fideikommisgodsets afløsning 1923 afgaves 30 ha til udstykning, og nu udstykkedes yderligere 90 ha, skoven lagdes under Sorø Akademis skove, medens hovedparcellen solgtes til forpagteren, O. Riisberg, for 475.000 kr.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Litt.: P. Kierkegaard i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 571-75.

Den hvidkalkede, teglhængte hovedbygn. i eet stokv. m. høj kælder ligger n.-s., østl. for den store ladegård. Af den temmelig korte, kun o. 14 m lange, fløj er den nordl. del opf. af røde munkesten over kampestenssyld og stammer fra den sen. middelalder, formentlig opf. af et medlem af slægten Markmand. Murene er nogle steder over 1,2 m tykke, og huset synes opr. at have haft 2 stokv.; da man i 1840erne forlængede huset mod s., nedbrød man samtidig 1, 6 m af de gl. mure, hvad der tyder på, at den ældste bygn. var kort og høj. I beg. af 1800t. (såvidt vides før 1816) nedbrødes 2 sidelænger af bindingsværk. Gden har været omgivet af grave; særlig v.f. gården har der været et stort vanddrag.
Jan Steenberg dr. phil.

Mere om herregården:

Til Slægtsforskning