Sorø, Sorø sogn, Alsted herred, Sorø amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 23.5.2016

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 3. del s. 324: Sorø (Project Runeberg).

Corpus Inscriptionum Latinarum Soræ (Samling af latinske indskrifter i Sorø).

Sognegrænse iflg. Kort til kirken.



Sorø klosterkirke

Position:
- Legacy: N: 552548,3 Ø: 0113323,5
- GST: 661764 6145626
- Google Earth: 55 25' 48.3"N, 011 33' 23.5"E
Forklaring

Adresse: Akademigrunden 4, 4180 Sorø.

Sorø kirke. Foto 19/5 2016 Sorø kirke. Foto 19/5 2016
Kloster 1. I middelalderen var Sorø en ø, altså omkranset af vand på alle sider, og her lod Skjalm Hvides sønner Ebbe, Toke og Asser Rig et benediktinerkloster opføre i 1140. Der er ikke levn fra klostret ud over grave og rester af de frådsten, som klostret var bygget af.

Kloster 2. I 1161 var Absalon allerede blevet Sjællands biskop, og han hidkaldte cisterciensermunke fra Esrum kloster i Nordsjælland. De overtog klosteret og begyndte at opføre et stort firelænget klosterkompleks. Det er det kloster, som klosterkirken, en stump af østfløjen, brønden og klosterporten er dele af. Klosteret er af Fontenay-typen, som mange cistercienserklostre er bygget i. Her er ikke plads til overflødigt byggeri, som f.eks. tårne og apsider, hvilket også er tilfældet for Sorøs vedkommende.
Byggestilen er stadig romansk "rundbuestil", men materialer er nyt: Mursten. Sorø og Ringsted klostre regnes blandt de første murstensbyggerier i Norden.

Kilde: Folder om Sorø Klosterkirke, udgivet af Sorø Akademi 2015.
----

Klosteret med den tilhørende kirke i Sorø tjente tre formål:
• Et kulturelt og videnskabeligt kraftcenter (kristendom, landbrug, lægevidenskab m.m.).
• En gravkirke for Hvideslægten.
• Et samlingspunkt for Hviderne, f.eks. ved barnedåb, bryllup og andre festligheder.

Kirken er i dag sognekirke i Sorø og ejes af Stiftelsen Sorø Akademi.

Oplysninger om kirken på Nationalmuseet: Danmarks kirker og kirkens hjemmeside.

Bl.a. flg. er begravet i kirken:
Biskop Absalon fik flyttet knoglerne af Skjalm Hvide og Toke (hhv. Absalons farfar og farbror) fra Fjenneslev kirke til Sorø klosterkirke. De blev muret inde i to små trækister i en niche i søndre korsarm mellem de daværende to altre for Johannes Evangelist og stifterne af benediktiner- og cistercienserordenen, Benedikt og Bernhard. Kisterne blev undersøgt i 1774, og ved den lejlighed blev knoglerne lagt i en blykiste. Foran nichen blev denne tavle opsat:

Mindetavle over Skjalm Hvide og Toke. Foto 19/5 2016


Oversættelse iflg. Corpus Inscriptionum Latinarum Soræ:

Hædersmændene
Skjalm Hvide
ærkebiskop Absalons bedstefar
og
Tyge
Skjalms søns knogler,
som i fordums tid
blev bragt hertil af ærkebiskop Absalon
fra kirken i landsbyen Fjenneslevlille,
og som endelig
i året 1774, den 18. april
blev fundet i denne skillevæg,
omhyggeligt samlet og
lagt i blykister,
disse bevaringsværdige knogler lagde på deres tidligere plads
Wolf Veit Christoph von Reitzensteins
omhu
ridder af den gyldne spore, gehejmekonferensråd for Danmarks mægtige konge
overhofmester ved Det Ridderlige Soranske Akademi
amtmand over Sorø og Ringsted amter


Der er udelukkende egne fotos på denne side. De må gerne kopieres.

Til Slægtsforskning